EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0467

2010/467/EU: Kommissionens afgørelse af 17. august 2010 om ændring af beslutning 2007/365/EF for så vidt angår de modtagelige planter og de foranstaltninger, der skal træffes, hvis Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) påvises (meddelt under nummer K(2010) 5640)

OJ L 226, 28.8.2010, p. 42–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 066 P. 98 - 101

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018D0490

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/467/oj

28.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 226/42


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 17. august 2010

om ændring af beslutning 2007/365/EF for så vidt angår de modtagelige planter og de foranstaltninger, der skal træffes, hvis Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) påvises

(meddelt under nummer K(2010) 5640)

(2010/467/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, fjerde punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2007/365/EF (2) er det et krav, at medlemsstaterne vedtager foranstaltninger for at beskytte sig mod indslæbning og spredning af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) (i det følgende benævnt »skadegøreren«). Herudover skal medlemsstaterne gennemføre officielle årlige undersøgelser for forekomst eller tegn på angreb af skadegøreren på planter af bestemte arter af Palmae-familien på deres område, og de skal fremlægge resultaterne af disse undersøgelser for Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

(2)

De officielle årlige undersøgelser, som medlemsstaterne har gennemført i 2009, viser, at skadegøreren også angreb plantearter af Palmae-familien, der ikke er defineret som modtagelige planter i beslutning 2007/365/EF. Det er derfor nødvendigt at opføre disse plantearter af Palmae-familien på listen over modtagelige planter i beslutning 2007/365/EF, således at de i beslutningen omhandlede hasteforanstaltninger også kan finde anvendelse på de pågældende arter.

(3)

Kontrolbesøg, som Kommissionen har gennemført i medlemsstater, bl.a. i 2009, har vist, at resultaterne af anvendelsen af beslutning 2007/365/EF ikke har været helt tilfredsstillende med hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes, hvis skadegøreren påvises. Foruden resultaterne fra kontrolbesøgene modtog Kommissionen yderligere oplysninger om metoderne til bekæmpelse af, kontrol med og udryddelse af skadegøreren i januar 2010 fra en ekspertgruppe, som Kommissionen havde nedsat for at få hjælp i denne forbindelse, og som omfattede eksperter fra alle medlemsstater, der er berørt af skadegøreren, og i maj 2010 i forbindelse med en international konference om skadegøreren, som fandt sted i Spanien. I betragtning af resultaterne af kontrolbesøgene og oplysningerne modtaget i 2010 er det nødvendigt at foretage visse ændringer af beslutning 2007/365/EF.

(4)

Oplysningerne modtaget i 2009 og 2010 tyder på, at risikoen for en mulig spredning af skadegøreren via import af modtagelige planter fra tredjelande eller områder i tredjelande, som ikke er frie for skadegøreren, på grund af skadegørerens gådefulde biologi ikke på passende vis kan imødegås ved hjælp af relevante forebyggende behandlinger. Sådanne behandlinger hindrer ikke i tilstrækkelig grad spredning af skadegøreren fra angrebne, men symptomfrie modtagelige planter. Det er derfor nødvendigt at anbringe modtagelige planter, der importeres fra sådanne tredjelande eller fra sådanne områder i tredjelande, på et sted i Unionen, hvor de er fuldstændig beskyttede.

(5)

Hvis skadegøreren forekommer i en medlemsstat eller i en del af en medlemsstat, hvor dens tilstedeværelse hidtil ikke har været kendt, bør den pågældende medlemsstat omgående (efter højst fem dage) underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater. I det øjemed bør det endvidere sikres, at den pågældende medlemsstats officielle ansvarlige organ underrettes omgående. I de fleste tilfælde bør den pågældende medlemsstat desuden fastlægge et afgrænset område, udarbejde en handlingsplan og gennemføre handlingsplanen. For at lette en integreret metode til udryddelse af skadegøreren bør handlingsplanen beskrive alle foranstaltningerne, begrundelserne for foranstaltningerne, situationen og de videnskabelige data samt de kriterier, der lå til grund for valget af foranstaltninger.

(6)

I nogle tilfælde kan det dog ske, at det kun er planter fra én sending, der konstateres angrebet i et område, hvor dens tilstedeværelse ikke tidligere har været kendt inden for en radius på 10 km omkring de angrebne planter, at angrebet er knyttet til en sending, der for nylig er flyttet ind i området, og at den pågældende sending allerede var angrebet af skadegøreren inden flytningen. I sådanne tilfælde — og kun når der ikke er nogen risiko for spredning af skadegøreren — bør medlemsstaterne have mulighed for at beslutte ikke at oprette det afgrænsede område og begrænse de officielle foranstaltninger til destruktion af det angrebne materiale, gennemførelse af et intensiveret undersøgelsesprogram og sporing af relateret plantemateriale

(7)

For at give Kommissionen og de øvrige medlemsstater nærmere oplysninger om spredningen af skadegøreren og om, hvilke officielle foranstaltninger der truffet for at holde den under kontrol og udrydde den, bør de berørte medlemsstater forelægge de officielle årlige undersøgelser for Kommissionen sammen med ajourførte handlingsplaner og, når det er relevant, en ajourført liste over de afgrænsede områder, herunder en beskrivelse af områderne og deres beliggenhed.

(8)

Beslutning 2007/365/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2007/365/EF foretages følgende ændringer:

1.

Artikel 1, litra b), affattes således:

»b)

»modtagelige planter«: planter, bortset fra frugt og frø, af Areca catechu, Arecastrum romanzoffianum (Cham) Becc, Arenga pinnata, Borassus flabellifer, Brahea armata, Butia capitata, Calamus merillii, Caryota maxima, Caryota cumingii, Chamaerops humilis, Cocos nucifera, Corypha gebanga, Corypha elata, Elaeis guineensis, Howea forsteriana, Jubea chilensis, Livistona australis, Livistona decipiens, Metroxylon sagu, Oreodoxa regia, Phoenix canariensis, Phoenix dactylifera, Phoenix theophrasti, Phoenix sylvestris, Sabal umbraculifera, Trachycarpus fortunei og Washingtonia spp. med en diameter nederst på stammen på over 5 cm«.

2.

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Undersøgelser og indberetning

1.   Medlemsstaterne gennemfører officielle årlige undersøgelser for forekomst eller tegn på angreb af skadegøreren på planter af Palmae på deres område.

Resultaterne af disse undersøgelser meddeles senest den 28. februar hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater, jf. dog artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF. I medlemsstater, hvor skadegøreren forekommer, skal meddelelsen ledsages af:

a)

en ajourført udgave af de handlingsplaner, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1

b)

en ajourført liste over de afgrænsede områder, der er oprettet i henhold til artikel 6, stk. 1, herunder ajourførte oplysninger om beskrivelsen af dem og deres beliggenhed (inkl. kort).

2.   Medlemsstaterne sikrer, at forekomst eller mistanke om forekomst af skadegøreren i en del af deres område omgående indberettes til den pågældende medlemsstats officielle ansvarlige organ.

3.   Medlemsstaterne skal under alle omstændigheder efter højst fem dage skriftligt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstaterne om skadegørerens forekomst i en del af medlemsstatens område, hvor dens tilstedeværelse hidtil ikke har været kendt, jf. dog artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF.«

3.

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Udryddelsesforanstaltninger, afgrænsede områder og handlingsplaner

1.   Hvis resultaterne af undersøgelserne omhandlet i artikel 5, stk. 1, indberetningerne omhandlet i artikel 5, stk. 2, eller oplysninger fra andre kilder viser, at skadegøreren forekommer på en medlemsstats område, skal den pågældende medlemsstat hurtigst muligt:

a)

fastlægge et afgrænset område, jf. punkt 1 i bilag II.

b)

udarbejde og gennemføre en handlingsplan for det pågældende afgrænsede område, jf. punkt 3 i bilag II, herunder officielle foranstaltninger, jf. punkt 2 i bilag II.

2.   Når en medlemsstat fastlægger et afgrænset område og udarbejder en handlingsplan i henhold til stk. 1, skal den give Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse herom senest en måned efter underretningen omhandlet i artikel 5, stk. 3. Denne meddelelse skal omfatte en beskrivelse af det afgrænsede område, et kort og handlingsplanen.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at handlingsplanen og de tekniske foranstaltninger omhandlet i stk. 1, litra b), gennemføres af fagligt kvalificerede dertil bemyndigede embedsmænd og/eller kvalificerede ansatte eller erhvervsdrivende eller, som minimum, under direkte tilsyn af medlemsstaternes officielle ansvarlige organer.

4.   Medlemsstaterne kan fravige forpligtelsen til at fastlægge et afgrænset område, jf. stk. 1, litra a), hvis undersøgelserne omhandlet i artikel 5, stk. 1, indberetningerne omhandlet i artikel 5, stk. 2, eller oplysninger fra andre kilder viser, at:

a)

det kun er planter fra én sending af modtagelige planter, der er konstateret angrebet i et område inden for en radius på 10 km omkring de angrebne planter, hvor skadegørerens tilstedeværelse ikke tidligere har været kendt

b)

sendingen blev ført ind i det pågældende område mindre end fem måneder før, og at den allerede var angrebet før da, og

c)

der i betragtning af sunde videnskabelige principper, skadegørerens biologi, angrebets omfang, tidspunktet på året og fordelingen af de modtagelige planter i den pågældende medlemsstat ikke har været nogen risiko for spredning af skadegøreren, siden den angrebne sending blev ført ind i området.

I sådanne tilfælde udarbejder medlemsstaterne en handlingsplan i overensstemmelse med punkt 3 i bilag II, men de kan beslutte ikke at fastlægge et afgrænset område og at begrænse de officielle foranstaltninger, jf. punkt 3 i bilag II, destruktion af det angrebne materiale, gennemførelse af et intensiveret undersøgelsesprogram i et område på mindst 10 km omkring angrebet og sporing af relateret plantemateriale.«

4.

Bilagene til beslutning 2007/365/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. august 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 31.5.2007, s. 24.


BILAG

I bilagene til beslutning 2007/365/EF foretages følgende ændringer:

1.

Bilag I, punkt 2, litra d), affattes således:

»d)

hvis de er importeret i henhold til punkt 1, litra c), i dette bilag, har de siden indførslen i Unionen i mindst et år forud for flytningen været dyrket på et produktionssted i en medlemsstat, og i denne periode:

i)

har de modtagelige planter befundet sig på et sted, der er fuldstændig beskyttet mod indslæbning og/eller spredning af skadegøreren, og

ii)

er der ved officielle undersøgelser foretaget mindst hver tredje måned ikke konstateret tegn på skadegøreren.«

2.

Bilag II, punkt 2, affattes således:

»2.   Officielle foranstaltninger i afgrænsede områder

De i artikel 6, stk. 1, litra b), omhandlede officielle foranstaltninger, som skal træffes i de afgrænsede områder, skal omfatte følgende:

a)

passende foranstaltninger til udryddelse af skadegøreren, herunder:

i)

destruktion eller, hvis det er relevant, fuldstændig mekanisk rensning af de angrebne modtagelige planter

ii)

foranstaltninger for at hindre evt. spredning af skadegøreren under destruktionen eller rensningen ved at anvende kemiske behandlinger i den umiddelbare nærhed

iii)

passende behandling af angrebne modtagelige planter

iv)

anvendelse i stort omfang af feromonfælder i angrebne områder, hvis det er relevant

v)

udskiftning af modtagelige planter med ikke-modtagelige planter, hvis det er relevant

vi)

andre foranstaltninger, der kan bidrage til udryddelse af skadegøreren

b)

intensiv overvågning af skadegørerens forekomst ved hjælp af passende kontrolforanstaltninger og -metoder, bl.a. anvendelse af feromonfælder som et minimum i angrebne områder

c)

om nødvendigt særlige foranstaltninger for at tage højde for særlige forhold eller komplikationer, som med rimelighed kan forventes at hindre, besværliggøre eller forsinke gennemførelsen, navnlig foranstaltninger vedrørende adgang til og passende udryddelse af alle modtagelige planter, der er angrebet, eller hvor der er mistanke om angreb, uanset hvor de befinder sig, uanset om de er privat eller offentligt ejet, og uanset hvilken person eller enhed der har ansvaret for dem.

3.   Udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplaner

En handlingsplan, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de officielle foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet eller agter at træffe for at udrydde skadegøreren. Den skal indeholde en tidsramme for gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger. Handlingsplanen skal tage hensyn til International Standard for Phytosanitary Measures No. 9 (1) og være baseret på en integreret metode ifølge de principper, der er fastsat i International Standard for Phytosanitary Measures No. 14 (2)

I de afgrænsede områder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), og hvor resultaterne af de årlige undersøgelser igennem mindst tre år viser, at det ikke er muligt at udrydde skadegøreren inden for yderligere et år, skal handlingsplanen og gennemførelsen heraf først og fremmest fokusere på at begrænse udbredelsen af skadegøreren og holde den nede i det angrebne område, samtidig med at udryddelse fortsat er et mål på længere sigt.

Handlingsplanen skal som et minimum omhandle de officielle foranstaltninger, jf. punkt 2. Handlingsplanen skal nærmere bestemt omhandle alle foranstaltninger i punkt 2, litra a), og indeholde begrundelser for de foranstaltninger, man har valgt at gennemføre, med en beskrivelse af situationen og de videnskabelige data samt de kriterier, der lå til grund for valget af foranstaltninger.


(1)  Guidelines for pest eradication programmes — Reference Standard ISPM No 9, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom.

(2)  The use of integrated measures in a systems approach for pest risk management — Reference Standard ISPM No 14, sekretariatet for den internationale plantebeskyttelseskonvention, Rom.«


Top