Kommissionens forordning (EF) nr. 279/2009 af 6. april 2009 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EØS-relevant tekst )
EUT L 93 af 7.4.2009, s. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | |
| tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff |
| Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV |
Kommissionens forordning (EF) nr. 279/2009
af 6. april 2009
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer [1], særlig artikel 11, litra c), nr. ii), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Slovakiet har indsendt en begrundet anmodning om ændring af bilag II til direktiv 2005/36/EF. Slovakiet har anmodet om at få indsat erhvervet som tandtekniker (zubný technik), som opfylder betingelserne i artikel 11, litra c), nr. ii), i direktiv 2005/36/EF, som det fremgår af regeringsforordning nr. 742/2004 Coll. om sundhedsfagligt personales kvalifikationer.
(2) Danmark har indsendt en begrundet anmodning om ændring af bilag II til direktiv 2005/36/EF. Danmark har anmodet om at få fjernet erhvervet som optiker (optometrist) fra bilag II, da den pågældende uddannelse er opgraderet til eksamensbevisniveau i henhold til artikel 11, litra d), i direktiv 2005/36/EF og således ikke længere opfylder kravene i direktivets artikel 11, litra c), nr. ii). Danmark har ligeledes anmodet om at få fjernet erhvervene som ortopædimekaniker og ortopædiskomager i bilag II i direktiv 2005/36/EF, som ikke længere er lovreguleret i Danmark.
(3) Direktiv 2005/36/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(4) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Anerkendelse af Erhvervsmæssige Kvalifikationer —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til direktiv 2005/36/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. april 2009.
På Kommissionens vegne
Charlie McCreevy
Medlem af Kommissionen
[1] EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
--------------------------------------------------
BILAG
I bilag II til direktiv 2005/36/EF foretages følgende ændringer:
1) I punkt 1 under overskriften "i Slovakiet" tilføjes følgende:
- "— tandtekniker (zubný technik)
der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 14 år, herunder otte eller ni års grundskole, fire års uddannelse på sekundærtrinnet efterfulgt af to års post-gymnasial sundhedsfaglig uddannelse afsluttet med prøve i teori og praksis (maturitné vysvedčenie)."
2) I punkt 2 slettes overskriften "i Danmark" og angivelserne for Danmark.
--------------------------------------------------
| Op |