20.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 216/76

(1)

Den nationale sikkerhed er den enkelte medlemsstats eneansvar på både forsvars- og sikkerhedsområdet.

(2)

Det er nødvendigt at skabe et europæisk marked for forsvarsmateriel for at styrke fundamentet for den europæiske forsvarsteknologi og -industri og udvikle den militære kapacitet, der kræves for at gennemføre den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

(3)

Medlemsstaterne er enige om behovet for at fremme, udvikle og opretholde fundamentet for den europæiske forsvarsteknologi og -industri, som er kapacitetsbaseret, kompetent og konkurrencedygtigt. Medlemsstaterne kan for at opfylde dette mål og under overholdelse af Fællesskabets lovgivning anvende forskellige instrumenter med sigte på indførelse af et egentligt europæisk marked for forsvarsmateriel og ensartede spilleregler på såvel europæisk som globalt plan. De bør også bidrage til en gennemgribende diversificering af det europæiske forsvarsrelaterede leverandørgrundlag, navnlig ved at støtte inddragelsen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og ikke-traditionelle leverandører i fundamentet for den europæiske forsvarsteknologi og -industri, fremme det industrielle samarbejde og støtte effektive og tilpasningsdygtige underleverandører. De bør i denne sammenhæng tage hensyn til Kommissionens fortolkende meddelelse af 7. december 2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 296 på offentlige indkøb af forsvarsmateriel samt Kommissionens meddelelse af 5. december 2007 om en strategi for en styrket og mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri.

(4)

For at skabe et europæisk marked for forsvarsmateriel skal der indføres hensigtsmæssige retlige rammer. For så vidt angår offentlige indkøb kræver det en samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter, der opfylder medlemsstaternes sikkerhedskrav og forpligtelserne i henhold til traktaten.

(5)

Med dette mål for øje opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 17. november 2005 om grønbogen om offentlige indkøb af forsvarsmateriel (3) Kommissionen til at udarbejde et direktiv, som tog særligt hensyn til medlemsstaternes sikkerhedspolitik, videreudviklede den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bidrog til at styrke den europæiske samhørighed og opretholdt Den Europæiske Unions rolle som »civil magt«.

(6)

En bedre samordning af udbudsprocedurerne, f.eks. for kontrakter vedrørende logistiktjenester, transport og oplagring, giver endvidere mulighed for at nedbringe omkostningerne i forsvarssektoren og mindske sektorens miljøvirkninger væsentligt.

(7)

Disse procedurer bør afspejle Unionens overordnede tilgang på sikkerhedsområdet, som afhænger af den strategiske udvikling. Nye asymmetriske trusler på tværs af grænser har i realiteten efterhånden udvisket grænsen mellem eksterne og interne, militære og ikke-militære sikkerhedsforhold.

(8)

Forsvars- og sikkerhedsmateriel er både af afgørende betydning for medlemsstaternes sikkerhed og suverænitet og for Unionens uafhængighed. Derfor er køb af varer og ydelser inden for forsvars- og sikkerhedssektoren ofte af følsom karakter.

(9)

Der stilles derfor særlige krav, navnlig med hensyn til forsyningssikkerhed og informationssikkerhed. Kravene gør sig først og fremmest gældende i forbindelse med indkøb af våben, ammunition og krigsmateriel til de væbnede styrker samt tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i direkte tilknytning hertil, men også i forbindelse med visse særligt følsomme indkøb inden for det ikke-militære sikkerhedsområde. På disse områder udgør manglen på ordninger, der gælder i hele Unionen, en hindring for åbne forsvars- og sikkerhedsmarkeder mellem medlemsstaterne. Denne situation bør snarest forbedres. Navnlig en ordning, der gælder i hele Unionen, for informationssikkerhed, omfattende bl.a. gensidig anerkendelse af nationale sikkerhedsgodkendelser og mulighed for udveksling af klassificeret information mellem ordregivende myndigheder/ordregivere og europæiske virksomheder, ville være nyttig. Samtidig bør medlemsstaterne træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre forsyningssikkerheden mellem dem med sigte på en gradvis indførelse af et system med passende garantier.

(10)

I dette direktiv bør der ved »militært materiel« navnlig forstås de produkttyper, som er opført på listen over våben, ammunition og krigsmateriel i Rådets afgørelse 255/58 af 15. april 1958 (4), og medlemsstaterne kan ved gennemførelsen af dette direktiv henholde sig alene til denne liste. Listen omfatter kun materiel, som er designet, udviklet og fremstillet til specifikt militære formål. Der er dog tale om en generisk liste, som skal fortolkes bredt i lyset af den løbende udvikling, som teknologien, indkøbspolitikkerne og de militære behov undergår, og den heraf følgende udvikling af nye typer af materiel, f.eks. på grundlag af Unionens fælles liste over militært udstyr. I dette direktiv bør der ved militært materiel endvidere forstås produkter, som oprindeligt har været beregnet til civil anvendelse, men siden er blevet tilpasset til militære formål med henblik på anvendelse som våben, ammunition eller krigsmateriel.

(11)

Specifikt på det ikke-militære sikkerhedsområde bør direktivet finde anvendelse på indkøb, der har træk svarende til forsvarsindkøb og er lige så følsomme. Dette kan navnlig være tilfældet på områder, hvor militære og ikke-militære styrker samarbejder om udførelsen af de samme opgaver, og/eller hvor formålet med indkøbet er at beskytte Unionens og/eller dens medlemsstaters sikkerhed på eller uden for deres eget område mod alvorlige trusler fra ikke-militære og/eller ikke-statslige aktørers side. Der kan f.eks. være tale om grænsekontrol, politivirksomhed og krisestyringsopgaver.

(12)

Dette direktiv bør tage hensyn til den ordregivende myndigheds/ordregiverens behov i hele produkternes levetid, dvs. i forbindelse med forskning og udvikling, industriel udvikling, produktion, reparation, modernisering, ændring, vedligeholdelse, logistik, uddannelse, prøvning, udtagning og bortskaffelse. Disse stadier omfatter bl.a. undersøgelser, evaluering, opbevaring, transport, integrering, servicering, demontering, destruktion og alle andre tjenesteydelser, der følger efter det indledende design. Nogle kontrakter kan omfatte levering af dele, komponenter og/eller delmontager heraf til montering i eller på produkter og/eller levering af særligt værktøj, prøveanlæg eller støtte.

(13)

I dette direktiv bør forskning og udvikling dække grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling. Grundforskning består i forsøgsmæssigt eller teoretisk arbejde hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om fænomeners og observerbare forholds grundlæggende elementer uden nogen særlig anvendelse for øje. Anvendt forskning består også i originale arbejder udført med henblik på erhvervelse af ny viden. Det primære sigte hermed er imidlertid opfyldelse af et bestemt praktisk formål. Eksperimentel udvikling består i arbejde, der bygger på eksisterende viden hidrørende fra forskning og/eller praktisk erfaring og har til formål at påbegynde fremstilling af nye materialer, produkter eller anordninger, fastlægge nye processer, systemer og ydelser eller opnå en væsentlig forbedring af allerede eksisterende sådanne. Eksperimentel udvikling kan omfatte tilvejebringelse af teknologidemonstratorer, dvs. anordninger, der viser et nyt koncepts eller en ny teknologis ydeevne i et relevant eller repræsentativt miljø.

Forskning og udvikling omfatter ikke fremstilling og kvalificering af prototyper i præproduktionsfasen, værktøj eller industriel ingeniørvirksomhed, industrielt design eller fremstilling.

(14)

Dette direktiv bør tage hensyn til den ordregivende myndigheds/ordregiverens behov for arbejder og tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis hænger direkte sammen med leveringen af militært eller følsomt materiel, men er nødvendige for opfyldelsen af visse militære eller sikkerhedsmæssige krav.

(15)

Kontrakter i medlemsstaterne, der indgås af ordregivere som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (5) og af ordregivende myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (6), er underlagt traktatens principper, herunder navnlig fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, og de principper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed.

De gennemsigtigheds- og konkurrencemæssige forpligtelser i forbindelse med kontrakter, der ligger under tærskelværdierne for dette direktivs anvendelse, bør fastlægges af medlemsstaterne under overholdelse af de nævnte principper og især under hensyntagen til situationer, hvor der er en grænseoverskridende interesse. Det er navnlig op til medlemsstaterne at fastlægge de mest hensigtsmæssige ordninger for indgåelse af sådanne kontrakter.

For kontrakter over en vis værdi er det tilrådeligt at udarbejde bestemmelser om fællesskabssamordning af nationale procedurer for indgåelse af sådanne kontrakter, der bygger på disse principper, for at garantere deres virkninger og en effektiv konkurrence ved tildeling af kontrakter. Disse samordningsbestemmelser bør derfor fortolkes i overensstemmelse med såvel ovennævnte regler og principper som traktatens øvrige bestemmelser.

(16)

Traktaten indeholder i artikel 30, 45, 46, 55 og 296 særlige undtagelser med hensyn til anvendelsen af de principper, den fastsætter, og dermed med hensyn til anvendelsen af den heraf afledte ret. Bestemmelserne i dette direktiv bør derfor ikke være til hinder for, at der indføres eller anvendes foranstaltninger, som kunne vise sig at være nødvendige for at beskytte interesser, som anses for at være legitime i henhold til disse bestemmelser i traktaten.

Dette betyder især, at indgåelsen af kontrakter, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, kan undtages fra sidstnævnte, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed eller nødvendigt for at beskytte en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser. Dette kan være tilfældet for kontrakter på både forsvars- og sikkerhedsområdet, som nødvendiggør så ekstremt strenge forsyningssikkerhedskrav, eller er så fortrolige og/eller så vigtige for den nationale suverænitet, at selv de specifikke bestemmelser herom i dette direktiv ikke er tilstrækkelige til at beskytte medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, hvis definition alene henhører under medlemsstaternes kompetence.

(17)

I henhold til De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis bør muligheden for at anvende sådanne undtagelser imidlertid fortolkes således, at virkningerne ikke overstiger, hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte de legitime interesser, som de nævnte artikler gør det muligt at bevare. En undladelse af at anvende dette direktiv skal derfor både stå i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål og samtidig være det middel, som mindst muligt hindrer varernes frie bevægelighed og den fri udveksling af tjenesteydelser.

(18)

Kontrakter om våben, ammunition og krigsmateriel, som indgås af ordregivende myndigheder/ordregivere på forsvarsområdet, er ikke omfattet af den aftale om offentlige indkøb (GPA), der er indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, i det følgende benævnt »WTO-aftalen«. De øvrige kontrakter, som er omfattet af dette direktiv, er også udelukket fra GPA-aftalen i medfør af dens artikel XXIII. Artikel 296 i traktaten og artikel XXIII, stk. 1, i GPA har forskellige anvendelsesområder og er omfattet af forskellige procedurer for domstolsprøvelse. Medlemsstaterne kan stadig påberåbe sig artikel XXIII, stk. 1, i GPA i situationer, hvor traktatens artikel 296 ikke kan anvendes. Der skal derfor opfyldes forskellige betingelser med hensyn til anvendelsen af de to bestemmelser.

Denne udelukkelse betyder også, at medlemsstaterne specifikt hvad angår forsvars- og sikkerhedsmarkederne bevarer deres beføjelse til at afgøre, hvorvidt deres ordregivende myndighed/ordregiver må give økonomiske aktører fra tredjelande adgang til at deltage i udbudsproceduren. De bør bygge deres afgørelse på spørgsmålet om økonomisk fordelagtighed, nødvendigheden af et globalt konkurrencedygtigt fundament for den europæiske forsvarsteknologi- og -industri, vigtigheden af åbne, konkurrencebaserede markeder og opnåelsen af gensidige fordele. Medlemsstaterne bør arbejde for stadig mere åbne markeder. Deres partnere bør også udvise åbenhed på grundlag af internationalt vedtagne regler, navnlig med hensyn til åben og loyal konkurrence.

(19)

En kontrakt kan kun betragtes som en bygge- og anlægskontrakt, hvis dens genstand specifikt omfatter udførelse af de aktiviteter, der henhører under afdeling 45 i »Det fælles glossar for offentlige kontrakter« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 af 5. november 2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV) (7), i det følgende benævnt »CPV«, selv om kontrakten kan omfatte andre tjenesteydelser, der er nødvendige for udførelsen af sådanne aktiviteter. Tjenesteydelseskontrakter kan under visse omstændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejder. Hvis sådant bygge- og anlægsarbejde imidlertid er accessorisk i forhold til kontraktens hovedformål og kun en mulig følge heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at kontrakten omfatter sådant bygge- anlægsarbejde, ikke til at betragte den som en bygge- og anlægskontrakt.

(20)

Kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet indeholder ofte klassificerede oplysninger, som i henhold til de gældende love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat skal beskyttes mod uautoriseret adgang af hensyn til sikkerheden. På det militære område har medlemsstaterne systemer til klassificering af sådanne oplysninger til militære formål. På det ikke-militære sikkerhedsområde er medlemsstaternes praksis til gengæld mere forskelligartet, hvor andre oplysninger skal beskyttes på tilsvarende vis. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende et begreb, som tager hensyn til forskellig praksis i medlemsstaterne og gør det muligt at inddrage det militære og det ikke-militære område. Under alle omstændigheder bør indgåelse af kontrakter på de pågældende områder i givet fald ikke være i strid med forpligtelserne i henhold til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (8) eller afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (9).

Desuden giver traktatens artikel 296, stk. 1, litra a), medlemsstaterne mulighed for at undtage kontrakter på både forsvars- og sikkerhedsområdet fra dette direktivs bestemmelser, hvis anvendelsen heraf ville forpligte dem til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter deres opfattelse ville stride mod deres væsentlige sikkerhedsinteresser. Dette kan navnlig gælde for tilfælde, hvor kontrakter er så følsomme, at selve deres eksistens skal holdes hemmelig.

(21)

De ordregivende myndigheder/ordregiverne bør have mulighed for at anvende rammeaftaler, hvilket gør det nødvendigt med en definition af rammeaftaler og særlige regler. Når en ordregivende myndighed/ordregiver indgår en rammeaftale i henhold til dette direktivs bestemmelser, navnlig om offentliggørelse, frister og betingelser for afgivelse af tilbud, kan den ifølge disse regler inden for rammeaftalens gyldighedsperiode indgå kontrakter, der er baseret på rammeaftalen, enten ved at anvende vilkårene i rammeaftalen eller, hvis ikke alle vilkårene allerede er fastsat, ved at iværksætte en fornyet konkurrence mellem rammeaftalens parter. Den fornyede konkurrence bør overholde visse regler, der har til formål at sikre den nødvendige fleksibilitet og overholdelsen af de generelle principper, herunder især princippet om ligebehandling. Af denne grund bør rammeaftalers gyldighed være begrænset, og de bør ikke kunne gælde for perioder på over syv år undtagen i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder/ordregiverne behørigt begrunder, at det er nødvendigt med en længere periode.

(22)

De ordregivende myndigheder/ordregiverne bør kunne anvende elektroniske indkøbsteknikker, dog forudsat at det sker i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. Elektroniske auktioner er en teknik, der formentlig vil brede sig, og der bør derfor fastlægges en fællesskabsdefinition af disse auktioner, som bør være omfattet af specifikke regler for at sikre, at de afvikles i overensstemmelse med de nævnte principper. De elektroniske auktioner bør derfor kun omfatte bygge- og anlægs- samt vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, for hvilke der kan fastsættes nøjagtige specifikationer. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med tilbagevendende indkøbs-, bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter. Af samme grund skal det på et hvilket som helst tidspunkt af den elektroniske auktion kunne fastslås, hvordan tilbudsgiveren er klassificeret. Anvendelse af elektroniske auktioner gør det muligt for de ordregivende myndigheder/ordregiverne at anmode tilbudsgiverne om at fremlægge nye og lavere priser og, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, tillige at forbedre andre elementer i tilbuddet end prisen. For at sikre at gennemsigtighedsprincippet overholdes, må kun elementer, der kan vurderes automatisk ad elektronisk vej, uden at den ordregivende myndighed/ordregiveren deltager heri og/eller har mulighed for at foretage en vurdering heraf, dvs. kun elementer, der er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller i procent, gøres til genstand for elektroniske auktioner. Derimod bør de aspekter af tilbuddene, der indebærer en vurdering af ikke-kvantificerbare elementer, ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner. Visse bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter, der involverer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af bygge- og anlægsarbejder, bør derfor ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner.

(23)

Centrale indkøbsteknikker bidrager til at øge konkurrencen og forenkle indkøbene. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at fastsætte bestemmelser, der giver de ordregivende myndigheder/ordregiverne mulighed for at anskaffe varer, bygge- og anlægsarbejder og/eller tjenesteydelser gennem indkøbscentraler. Der bør derfor fastlægges en fællesskabsdefinition af indkøbscentraler, ligesom det bør fastlægges, på hvilke betingelser — under iagttagelse af principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling — de ordregivende myndigheder/ordregivere, der køber bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, kan anses for at have overholdt bestemmelserne i dette direktiv. En ordregivende myndighed/ordregiver, som er forpligtet til at anvende dette direktivs bestemmelser, bør under alle omstændigheder have mulighed for at fungere som indkøbscentral. Samtidig bør medlemsstaterne have mulighed for at udpege europæiske offentlige organer, der ikke er omfattet af dette direktiv, som f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur, som indkøbscentraler, forudsat at disse organer i forbindelse med deres indkøb anvender indkøbsregler, som overholder alle bestemmelser i dette direktiv.

(24)

De ordregivende myndigheder/ordregiverne kan se sig nødsaget til at indgå en enkelt kontrakt for indkøb, som kun delvis er omfattet af dette direktiv, medens den resterende del enten er omfattet af direktiv 2004/17/EF eller direktiv 2004/18/EF, eller som ikke er omfattet af dette direktiv, direktiv 2004/17/EF eller direktiv 2004/18/EF. Dette er tilfældet, når de relevante indkøb af objektive årsager ikke kan adskilles og foretages gennem særskilte kontrakter. I sådanne tilfælde bør de ordregivende myndigheder/ordregiverne kunne indgå en enkelt kontrakt, forudsat at beslutningen herom ikke træffes med henblik på at undtage kontrakter fra dette direktiv, direktiv 2004/17/EF eller direktiv 2004/18/EF.

(25)

For mange tærskelværdier for anvendelse af de samordnede bestemmelser er en kilde til komplikationer for de ordregivende myndigheder/ordregiverne. I betragtning af den gennemsnitlige værdi af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet vil det være hensigtsmæssigt, at tærskelværdierne for dette direktivs anvendelse svarer til dem, ordregivere allerede skal overholde ved anvendelse af direktiv 2004/17/EF. Tærskelværdierne i dette direktiv bør endvidere revideres sammen med dem i direktiv 2004/17/EF, når sidstnævnte tærskelværdier ændres.

(26)

Endvidere bør der tages højde for de tilfælde, hvor direktivet ikke finder anvendelse, fordi der gælder specifikke regler om indgåelse af kontrakter, som bygger på internationale aftaler eller ordninger mellem medlemsstater og tredjelande. Bestemmelserne for visse ordninger vedrørende stationering af tropper fra en medlemsstat i en anden medlemsstat eller et tredjeland eller stationering af tropper fra et tredjeland i en medlemsstat bør også udelukke anvendelse af udbudsprocedurerne i dette direktiv. Direktivet bør heller ikke finde anvendelse på kontrakter indgået af internationale organisationer til egne formål eller kontrakter, som en medlemsstat skal indgå i henhold til bestemmelser, der kun gælder for disse organisationer.

(27)

Visse kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet er så følsomme, at det vil være uhensigtsmæssigt at anvende dette direktiv på trods af dets specifikke karakter. Dette gælder for indkøb foretaget af efterretningstjenester eller indkøb til alle former for efterretningsvirksomhed, herunder kontraspionage, som defineret af medlemsstaterne. Det gælder også for andre særligt følsomme indkøb, der kræver en ekstremt høj grad af fortrolighed, herunder f.eks. visse indkøb, der er beregnet til grænsekontrol eller bekæmpelse af terrorisme eller organiseret kriminalitet, som vedrører kryptering eller som er beregnet specifikt til hemmelige aktiviteter eller andre lige så følsomme aktiviteter, de udføres af politik- eller sikkerhedsstyrker.

(28)

Medlemsstaterne gennemfører ofte samarbejdsprogrammer med henblik på at udvikle nyt forsvarsmateriel i fællesskab. Sådanne programmer er af særlig betydning, fordi de gør det lettere at udvikle ny teknologi og bære de store forsknings- og udviklingsomkostninger, som er forbundet med komplekse våbensystemer. Nogle af disse samarbejdsprogrammer forvaltes af internationale organisationer, dvs. Organisation de coopération conjointe en matière d'armement (OCCAR) og NATO (via særagenturer), eller af Unionens agenturer såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, som efterfølgende indgår kontrakterne på medlemsstaternes vegne. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på sådanne kontrakter. Ved andre af disse samarbejdsprogrammer indgås kontrakterne af en medlemsstats ordregivende myndigheder/ordregivere tillige på vegne af en eller flere andre medlemsstater. Heller ikke i disse tilfælde bør direktivet finde anvendelse.

(29)

Gennemfører medlemsstaternes væbnede styrker eller sikkerhedsstyrker operationer uden for Unionens grænser, og de operative behov nødvendiggør det, bør de ordregivende myndigheder/ordregivere, der er stationeret på operationsområdet, bemyndiges til at undlade at anvende dette direktivs bestemmelser, når de indgår kontrakter med økonomiske aktører i det område, hvor operationerne finder sted, herunder i forbindelse med civile indkøb, der er direkte forbundet med gennemførelsen af disse operationer.

(30)

På grund af forsvars- og sikkerhedssektorens særlige karakter bør en regerings indkøb af såvel materiel som bygge- og anlægsarbejder samt tjenesteydelser hos en anden regering holdes uden for dette direktivs anvendelsesområde.

(31)

I forbindelse med tjenesteydelser er kontrakter om erhvervelse eller leje af fast ejendom eller rettigheder til sådanne goder af en sådan karakter, at det er uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde anvendelse på dem.

(32)

Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser udføres sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbudsreglerne.

(33)

Finansielle tjenesteydelser er også overladt til personer eller organer på vilkår, der ikke er forenelige med anvendelsen af udbudsreglerne.

(34)

I henhold til traktatens artikel 163 udgør fremme af forskning og teknologisk udvikling et af midlerne til at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og den frie adgang til aftaler om tjenesteydelser bidrager til at nå dette mål. Samfinansiering af forskningsprogrammer bør ikke være omfattet af dette direktiv. Derfor gælder direktivet ikke for tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, bortset fra sådanne, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed/ordregiveren til brug for egen virksomhed, forudsat at tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed/ordregiveren.

(35)

Beskæftigelse og erhverv er nøgleelementer for sikringen af lige muligheder for alle og bidrager til integration i samfundet. I så henseende bidrager beskyttede værksteder og programmer for beskyttet beskæftigelse effektivt til integration eller reintegration på arbejdsmarkedet af handicappede. Men sådanne værksteder er måske ikke i stand til at få kontrakter på normale konkurrencevilkår. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at medlemsstaterne kan forbeholde retten til at deltage i procedurerne for tildeling af kontrakter for sådanne værksteder eller forbeholde gennemførelsen af sådanne kontrakter for programmer for beskyttet beskæftigelse.

(36)

For at kunne anvende bestemmelserne i dette direktiv på de tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet heraf, og i overvågningsøjemed, bør tjenesteydelser inddeles i kategorier, der svarer til bestemte positioner i CPV-nomenklaturen, og ved at samle dem i to bilag afhængig af hvilken ordning de falder ind under. For så vidt angår tjenesteydelserne i bilag II bør bestemmelserne i dette direktiv ikke berøre anvendelsen af specifikke fællesskabsregler på de pågældende tjenesteydelser. Med henblik på at sikre, at dette direktivs bestemmelser anvendes i stedet for bestemmelserne i direktiv 2004/17/EF eller direktiv 2004/18/EF, skal det imidlertid fastslås, at de relevante tjenesteydelseskontrakter er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

(37)

For så vidt angår tjenesteydelseskontrakter bør dette direktiv i en overgangsperiode kun finde fuld anvendelse på kontrakter, for hvilke dets bestemmelser vil gøre det muligt at udnytte alle muligheder for en øget grænseoverskridende samhandel. Det er nødvendigt, at kontrakter om udførelse af andre tjenesteydelser overvåges i en overgangsperiode, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt dette direktiv skal finde fuld anvendelse på dem.

(38)

Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af ordregivende myndigheder/ordregivere, sikrer, at der skabes muligheder for en konkurrencesituation ved tildeling af kontrakter. Derfor skal det være muligt at afgive tilbud, så de afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal det være muligt at fastsætte de tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed og funktionelle krav. Omvendt skal de ordregivende myndigheder/ordregiverne tage hensyn til tilbud baseret på andre tilsvarende løsningsmuligheder, hvis der refereres til en europæisk standard eller til en international eller national standard, herunder standarder for forsvarsområdet. Tilsvarende løsningsmuligheder kan bl.a. vurderes i forhold til kravene om interoperabilitet og operationel effektivitet. Tilbudsgiverne bør kunne benytte ethvert bevismiddel for at godtgøre, at der er tale om en tilsvarende løsning. De ordregivende myndigheder/ordregiverne skal kunne begrunde enhver beslutning om, at der i et givet tilfælde ikke er tale om en tilsvarende løsning. I øvrigt findes der internationale standardiseringsaftaler, som skal sikre de væbnede styrkers interoperabilitet, og som kan have retskraft i medlemsstaterne. I tilfælde af, at en af de pågældende aftaler finder anvendelse, kan de ordregivende myndigheder/ordregiverne kræve, at tilbuddene er i overensstemmelse med de standarder, der er omhandlet i aftalerne. De tekniske specifikationer bør være klart angivet, således at alle tilbudsgivere er klar over, hvad de krav, som de ordregivende myndigheder/ordregiverne har stillet, omfatter.

(39)

De nærmere detaljer om de tekniske specifikationer og de supplerende oplysninger vedrørende kontrakterne skal, således som det er almindeligt i medlemsstaterne, indgå i udbudsbetingelserne for hver enkelt kontrakt eller i et tilsvarende dokument.

(40)

Potentielle underentreprenører bør ikke udsættes for forskelsbehandling på grund af nationalitet. Det kan på forsvars- og sikkerhedsområdet være hensigtsmæssigt, at de ordregivende myndigheder/ordregiverne forpligter den valgte tilbudsgiver til at afholde et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende udbud i forbindelse med afgivelsen af underentrepriser til tredjemand. Denne forpligtelse kan gøres gældende for alle underentrepriser eller bestemte underentrepriser efter den ordregivende myndigheds/ordregiverens valg.

Det er endvidere hensigtsmæssigt, at tilbudsgiverens ret til at benytte underentreprenører suppleres med medlemsstatens mulighed for at tillade eller kræve, at dens ordregivende myndigheder/ordregivere anmoder om, at mindst en bestemt andel af kontraktens værdi gives i underentreprise til tredjemand, idet det forudsættes, at tilknyttede foretagender ikke kan anses for tredjemand. Når der er fastsat krav om en sådan andel, bør den valgte tilbudsgiver afgive underentrepriser ved et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende udbud, således at alle interesserede foretagender har samme mulighed for at drage fordel af underentreprisen. Samtidig må den valgte tilbudsgivers forsyningskædes rette funktion ikke bringes i fare. Den procentandel, der kan gives i underentreprise til tredjemand på anmodning af den ordregivende myndighed/ordregiveren, bør derfor korrekt afspejle kontraktens genstand og værdi.

I løbet af et udbud med forhandling eller en konkurrencepræget dialog med krav om anvendelse af underentreprenører, kan den ordregivende myndighed/ordregiveren og tilbudsgiverne drøfte kravene eller anbefalingerne med henblik på at sikre, at den ordregivende myndighed/ordregiveren er fuldt informeret om virkningerne af de forskellige muligheder for underentreprise, navnlig hvad angår omkostninger, kvalitet eller risici. Under alle omstændigheder bør de underentreprenører, som i første omgang foreslås af den valgte tilbudsgiver, frit kunne deltage i udbud, der afholdes med henblik på afgivelse af underentrepriser.

I forbindelse med forsvars- og sikkerhedsmarkederne bør medlemsstaterne og Kommissionen også tilskynde til udvikling og udbredelse af bedste praksis mellem medlemsstaterne og den europæiske industri med henblik på at fremme den fri bevægelighed og konkurrenceevnen på Unionens underentreprisemarkeder samt effektiv ledelse af leverandører og SMV'er for derigennem at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Medlemsstaterne bør informere alle valgte tilbudsgivere om fordelene ved gennemsigtige og konkurrenceprægede udbudsprocedurer og et diversificeret leverandørgrundlag i forbindelse med underentrepriser samt udvikle og udbrede bedste praksis for forsyningskædeforvaltning på forsvars- og sikkerhedsmarkederne.

(41)

Vilkårene for udførelse af en kontrakt er i overensstemmelse med dette direktiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende, og hvis de er anført i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne.

(42)

Vilkårene for udførelse af kontrakten kan navnlig indeholde krav fra de ordregivende myndigheder/ordregiverne med hensyn til informationssikkerhed og forsyningssikkerhed. De pågældende krav er særdeles vigtige i betragtning af den følsomme karakter, der kendetegner det materiel, der er omfattet af dette direktiv, og vedrører hele forsyningskæden.

(43)

Af hensyn til informationssikkerheden kan de ordregivende myndigheder/ordregiverne navnlig kræve, at såvel hoved- som underentreprenører forpligter sig til at beskytte klassificerede oplysninger mod uautoriseret adgang og fremlægger fyldestgørende dokumentation for deres evne til at gøre dette. I mangel af en fællesskabsordning for informationssikkerhed er det de ordregivende myndigheder/ordregivere eller medlemsstaterne, der skal fastlægge disse krav i overensstemmelse med deres nationale lovgivning samt vurdere, om sikkerhedsgodkendelser udstedt i henhold til en anden medlemsstats nationale lovgivning kan betragtes som ækvivalente med godkendelser udstedt af deres egne kompetente myndigheder.

(44)

Forsyningssikkerhed kan indebære en lang række forskellige krav, herunder f.eks. virksomhedens interne regler for forholdet mellem datter- og moderselskabet med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder eller kapaciteten til at levere de service-, vedligeholdelses- og reparationsydelser, der er nødvendige for at sikre støtten til det indkøbte materiel i hele dets levetid.

(45)

Vilkårene for udførelse af kontrakten må under alle omstændigheder kun vedrøre krav, som er forbundet med selve kontraktens udførelse.

(46)

De love, administrative bestemmelser og kollektive overenskomster, der gælder i de enkelte medlemsstater eller i Fællesskabet for så vidt angår arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, finder anvendelse under udførelsen af en kontrakt, hvis sådanne bestemmelser og deres anvendelse er i overensstemmelse med fællesskabsretten. I tilfælde af grænseoverskridelse, hvor en medlemsstats arbejdstagere leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat for at udføre en kontrakt, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (10) de mindstekrav, der skal opfyldes i værtslandet over for de udstationerede arbejdstagere. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af sådanne forpligtelser betragtes som en alvorlig fejl eller som en strafbar handling, der rejser tvivl om den økonomiske aktørs faglige hæderlighed, og som kan medføre, at denne økonomiske aktør udelukkes fra udbudsproceduren.

(47)

De kontrakter, der er omfattet af dette direktiv, er kendetegnet ved særlige krav med hensyn til kompleksitet, informationssikkerhed og forsyningssikkerhed. For at kunne dække disse behov er det ofte nødvendigt med indgående forhandlinger ved kontrakternes indgåelse. I forbindelse med de kontrakter, der er omfattet af dette direktiv, kan de ordregivende myndigheder/ordregiverne derfor foruden begrænset udbud også anvende udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

(48)

Ordregivende myndigheder/ordregivere, som udfører særligt komplekse projekter, kan uden egen skyld befinde sig i en situation, hvor det er umuligt objektivt at fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov, eller at vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske og/eller finansielle og juridiske løsninger. Det kan bl.a. ske i forbindelse med gennemførelse af projekter, som nødvendiggør integration eller kombination af mange teknologiske eller operationelle kapaciteter, eller projekter, der indebærer en kompleks, struktureret finansiering, hvis finansielle og juridiske forhold ikke kan fastsættes i forvejen. I så fald er det ikke praktisk muligt at anvende begrænset udbud eller udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, for det er ikke muligt at beskrive kontrakten så præcist, at ansøgerne kan udforme et tilbud. Der bør derfor indføres en fleksibel procedure, som både tilgodeser konkurrencen mellem økonomiske aktører og de ordregivende myndigheders/ordregivernes behov for at drøfte alle kontraktens aspekter med hver ansøger. Denne procedure må dog ikke anvendes på en sådan måde, at konkurrencen begrænses eller fordrejes, navnlig ikke ved at ændre grundlæggende elementer i tilbuddene, pålægge den valgte tilbudsgiver væsentlige nye elementer eller inddrage en anden tilbudsgiver end den, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

(49)

Inden de ordregivende myndigheder/ordregiverne indleder en udbudsprocedure, kan de ved hjælp af en »teknisk dialog« søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes til at udarbejde udbudsbetingelserne, dog forudsat at en sådan rådgivning ikke har til følge, at konkurrence forhindres.

(50)

Visse særlige omstændigheder kan gøre det umuligt eller fuldstændig uhensigtsmæssigt at anvende en tildelingsprocedure med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. De ordregivende myndigheder/ordregiverne bør derfor under visse helt præcise omstændigheder kunne anvende udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

(51)

Visse omstændigheder bør til dels være de samme som dem, der er omhandlet i direktiv 2004/18/EF. I den forbindelse skal der navnlig tages hensyn til, at forsvars- og sikkerhedsmateriel ofte er teknisk komplekst. Uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske problemer ved drift og vedligeholdelse, som gør det berettiget at anvende udbud med forhandling uden offentliggørelse i forbindelse med indkøbskontrakter med henblik på supplerende leverancer, bør derfor ses i lyset af den nævnte kompleksitet og de hermed forbundne krav om interoperabilitet og standardisering af materiellet. Det er f.eks. tilfældet i forbindelse med integration af nye bestanddele i eksisterende systemer eller modernisering af sådanne systemer.

(52)

Det kan forekomme, at der i forbindelse med visse indkøb inden for rammerne af dette direktiv kun er én økonomisk aktør, der er i stand til at udføre kontrakten, fordi aktøren har enerettigheder eller af tekniske årsager. I sådanne tilfælde bør den ordregivende myndighed/ordregiveren kunne tildele kontrakter eller rammeaftaler direkte til denne ene økonomiske aktør. Dog bør de tekniske årsager, der anvendes som begrundelse for, at kun en enkelt økonomisk aktør kan udføre kontrakten, defineres nøje og dokumenteres i hvert enkelt tilfælde. De kunne f.eks. bestå i, at det ifølge en objektiv teknisk vurdering ikke er muligt for en anden kandidat end den valgte økonomiske aktør at opfylde de krævede mål, eller at det er nødvendigt at anvende specifik knowhow, specifikke værktøjer eller midler, som kun en enkelt aktør har til sin rådighed. Dette kan f.eks. forekomme i forbindelse med ændring eller eftermontering af særligt komplekst materiel. Tekniske årsager kan også findes i krav om specifik interoperabilitet eller sikkerhedskrav, der skal opfyldes for at sikre de væbnede styrkers eller sikkerhedsstyrkernes funktionsdygtighed.

(53)

De særlige forhold, der kendetegner de kontrakter, der er omhandlet i dette direktiv, viser endvidere, at det er nødvendigt at tage højde for nye omstændigheder, som kan gøre sig gældende på de områder, direktivet omfatter.

(54)

Medlemsstaternes væbnede styrker kan således skulle intervenere i forbindelse med krisesituationer i udlandet, f.eks. som led i fredsbevarende operationer. Ved begyndelsen af eller under en sådan intervention kan medlemsstaternes og de væbnede styrkers sikkerhed gøre det nødvendigt at indgå visse kontrakter med en hastighed, som er uforenelig med de frister, der gælder for de procedurer, som normalt anvendes i henhold til dette direktiv. Sådanne hastende tilfælde kan også opstå i forbindelse med sikkerhedsstyrkernes behov, f.eks. ved et terrorangreb inden for Unionens område.

(55)

Tilskyndelse til forskning og udvikling er et centralt middel til styrkelse af fundamentet for den europæiske forsvarsteknologi og -industri, og tildeling af kontrakter medvirker til at nå dette mål. Forskning og udviklings betydning inden for dette specifikke område berettiger til maksimal fleksibilitet ved indgåelse af kontrakter om varer og tjenesteydelser vedrørende forskning. Samtidig bør denne fleksibilitet dog ikke udelukke loyal konkurrence i de efterfølgende faser af et produkts livscyklus. Kontrakter vedrørende forskning og udvikling bør derfor kun omfatte aktiviteter indtil en fase, hvor der kan foretages en rimelig vurdering af nye teknologiers modenhed, og hvor de med rimelighed kan anses for ikke længere at være forbundet med nogen risiko. Kontrakter vedrørende forskning og udvikling bør ikke benyttes ud over denne fase som et middel til at omgå dette direktivs bestemmelser, herunder ved på forhånd at afgøre valget af tilbudsgiver for de efterfølgende faser.

På den anden side bør den ordregivende myndighed/ordregiveren ikke være forpligtet til at udbyde de efterfølgende faser hver for sig, hvis den kontrakt, der dækker forskningsaktiviteterne, allerede indeholder en option for disse faser og tildeles ved anvendelse af begrænset udbud eller udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller i givet fald en konkurrencepræget dialog.

(56)

For at sikre gennemsigtighed er det hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser for de ordregivende myndigheders/ordregivernes offentliggørelse af relevante oplysninger før og efter udbudsproceduren. Derudover bør ansøgere og tilbudsgivere modtage oplysninger om resultatet af den pågældende procedure. Det bør imidlertid være muligt for de ordregivende myndigheder/ordregiverne at tilbageholde nogle af de således krævede oplysninger, hvis og i det omfang videregivelse af sådanne oplysninger ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller skade de økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller kunne være til skade for den loyale konkurrence mellem disse. I lyset af arten af de bygge- og anlægsarbejder og leverancer af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv, og deres karakteristika er hensynet til offentlige interesser vedrørende nationale, retligt bindende bestemmelser, der er omfattet af nationale politiske målsætninger, navnlig med hensyn til forsvar og sikkerhed, særlig relevant.

(57)

I betragtning af den nye informations- og kommunikationsteknologi og de forenklinger, som den giver mulighed for, bør de elektroniske kommunikationsmidler ligestilles med de traditionelle midler til kommunikation og udveksling af information. Der skal i størst muligt omfang vælges midler og teknologi, som er forenelig med de teknologier, der anvendes i de øvrige medlemsstater.

(58)

Udviklingen af effektive konkurrenceforhold inden for de offentlige kontrakter, der er omhandlet af dette direktiv, nødvendiggør offentliggørelse på fællesskabsplan af de udbudsbekendtgørelser, som medlemsstaternes ordregivende myndigheder/ordregivere udsteder. De oplysninger, som indeholdes i disse bekendtgørelser, skal gøre det muligt for Fællesskabets økonomiske aktører at vurdere, om de udbudte indkøb er af interesse for dem. Der bør med henblik herpå gives dem tilstrækkeligt kendskab til kontraktens genstand og til de betingelser, der er knyttet til den. Det er derfor vigtigt at gøre udbudsbekendtgørelserne mere synlige ved at bruge de dertil egnede instrumenter, som f.eks. standardformularerne for udbudsbekendtgørelser og CPV, som er referencenomenklatur for offentlige kontrakter.

(59)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (12) bør finde anvendelse på fremsendelse af oplysninger ad elektronisk vej i forbindelse med nærværende direktiv. Procedurerne for indgåelse af kontrakter kræver et højere sikkerhedsniveau og strengere fortrolighed end det niveau, der er fastsat i disse direktiver. Derfor bør systemerne til elektronisk modtagelse af ansøgninger om deltagelse og tilbud opfylde yderligere specifikke krav. Med henblik herpå bør anvendelsen af elektroniske signaturer, navnlig avancerede elektroniske signaturer, så vidt som muligt tilskyndes. Desuden kan eksistensen af frivillige akkrediteringsordninger udgøre en gunstig ramme for forøgelse af kvaliteten af certificeringstjenesteydelser for disse anordninger.

(60)

Anvendelse af elektroniske midler er tidsbesparende. Derfor bør der skabes muligheder for at reducere minimumsfristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse, hvis der anvendes elektroniske midler, dog under forudsætning af at de anvendte elektroniske midler er forenelige med de særlige bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på fællesskabsplan.

(61)

Undersøgelsen af ansøgernes egnethed samt udvælgelsen skal foretages under iagttagelse af gennemsigtighed. Der skal derfor anføres ikke-diskriminerende kriterier, som de ordregivende myndigheder eller ordregiverne kan anvende til at udvælge konkurrenterne og de midler, som de økonomiske aktører kan anvende til at bevise, at de opfylder kriterierne. Af hensyn til gennemsigtigheden bør den ordregivende myndighed eller ordregiveren, så snart en kontrakt udbydes, meddele, hvilke udvælgelseskriterier der vil blive anvendt, og hvilke specifikke kvalifikationer der eventuelt kræves af de økonomiske aktører, for at de kan deltage i udbuddet.

(62)

En ordregivende myndighed eller ordregiver kan begrænse antallet af ansøgere ved begrænset udbud, udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse og konkurrencepræget dialog. En sådan begrænsning af antallet af ansøgere skal foretages på basis af objektive kriterier, der angives i udbudsbekendtgørelsen. Hvad angår kriterierne vedrørende de økonomiske aktørers personlige forhold kan en generel henvisning i udbudsbekendtgørelsen til tilfældene i dette direktiv være tilstrækkelig.

(63)

I udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse og i den konkurrenceprægede dialog bør de ordregivende myndigheder eller ordregiverne under hensyntagen til den smidighed, som kan være nødvendig, og til de store omkostninger, der er forbundet med sådanne former for udbud, kunne tilrettelægge udbudsproceduren i flere på hinanden følgende faser, så antallet af tilbud, som stadig drøftes eller forhandles, gradvis begrænses på grundlag af forud meddelte tildelingskriterier. En sådan begrænsning skal, hvor antallet af egnede løsninger eller ansøgere tillader det, sikre en reel konkurrence.

(64)

I forbindelse med krav om dokumentation af særlige kvalifikationer for at kunne deltage i en udbudsprocedure anvendes de relevante fællesskabsbestemmelser om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller anden dokumentation for formelle kvalifikationer.

(65)

Det bør undgås, at kontrakter tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel organisation, eller som er blevet fundet skyldige i bestikkelse eller svig til skade for De Europæiske Fællesskabers økonomiske interesser, i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme eller terrorhandlinger eller forbrydelser forbundet med terrorisme. De ordregivende myndigheder eller ordregiverne kan eventuelt anmode ansøgerne/tilbudsgiverne om passende dokumentation og kan, når de er i tvivl om disse ansøgeres/tilbudsgiveres personlige forhold, anmode de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat om samarbejde. Sådanne økonomiske aktører bør udelukkes, når den ordregivende myndighed eller ordregiveren har fået kendskab til en dom vedrørende sådanne strafbare handlinger, der er afsagt i overensstemmelse med gældende national lovgivning og er endelig og dermed retskraftig. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af lovgivningen om kontrakter i forbindelse med ulovlige aftaler, for hvilken der er afsagt en endelig dom eller truffet en afgørelse med tilsvarende virkning, betragtes som en strafbar handling, der rejser tvivl om den økonomiske aktørs faglige hæderlighed, eller som en alvorlig fejl. Det bør også være muligt at udelukke økonomiske aktører, hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren har oplysninger, der i givet fald er fremskaffet af beskyttede kilder, og hvoraf det fremgår, at disse aktører ikke er tilstrækkelig pålidelige til, at farer for medlemsstatens sikkerhed kan udelukkes. Sådanne farer kunne hidrøre fra visse træk ved de produkter, ansøgeren leverer, eller fra strukturen af ansøgerens aktiebeholdning.

(66)

Tilsidesættelse af nationale bestemmelser om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (13) og Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (14), som har været genstand for en endelig dom eller afgørelse med tilsvarende virkning, kan betragtes som en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældende økonomiske aktørs faglige hæderlighed, eller som en alvorlig fejl.

(67)

Da der er tale om en følsom sektor, er pålideligheden af de økonomiske aktører, der tildeles kontrakter, af afgørende betydning. Pålideligheden afhænger bl.a. af deres forudsætninger for at opfylde de krav, som den ordregivende myndighed eller ordregiveren stiller til forsyningssikkerhed og informationssikkerhed. Intet i dette direktiv bør desuden være til hinder for, at en ordregivende myndighed eller en ordregiver i enhver fase af udbudsproceduren kan udelukke en økonomisk aktør, hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren har oplysninger om, at det kunne indebære en risiko for den pågældende medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser, hvis hele eller en del af kontrakten tildeltes den økonomiske aktør.

(68)

I fravær af en fællesskabsordning for informationssikkerhed skal de ordregivende myndigheder/ordregiverne eller medlemsstaterne fastlægge den grad af teknisk formåen, der kræves på dette område for at deltage i en udbudsprocedure, og vurdere, om ansøgerne opnår det krævede sikkerhedsniveau. I mange tilfælde har medlemsstaterne bilaterale sikkerhedsaftaler med regler om gensidig anerkendelse af nationale sikkerhedsgodkendelser. Selv i de tilfælde, hvor der findes sådanne aftaler, kan det kontrolleres, hvilken formåen økonomiske aktører fra andre medlemsstater råder over, når det gælder sikkerhedsinformation; en sådan kontrol bør ske i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling og proportionalitet.

(69)

Tildelingen af kontrakter skal foretages på grundlag af objektive kriterier, der sikrer, at principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene vurderes på gennemsigtig og objektiv måde og på reelle konkurrencevilkår. Derfor bør der kun tillades anvendelse af to tildelingskriterier: »den laveste pris« og »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.

(70)

For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tildelingen af kontrakter bør der indføres en pligt, som er blevet fastlagt i retspraksis, til at fastholde den nødvendige gennemsigtighed, for at alle ansøgere kan være rimeligt informeret om de kriterier og regler, der anvendes til afdækning af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det er derfor de ordregivende myndigheders eller ordregivernes ansvar at oplyse, hvilke tildelingskriterier de anvender, og hvordan de vægter kriterierne, på et så tidligt tidspunkt, at ansøgerne har disse oplysninger, når de udarbejder deres tilbud. De ordregivende myndigheder eller ordregiverne kan i særlige tilfælde, som de bør kunne begrunde, undlade at oplyse, hvordan de vægter tildelingskriterierne, når en sådan vægtning ikke kan fastsættes i forvejen, især på grund af kontraktens kompleksitet. I disse tilfælde bør de oplyse kriteriernes prioriterede rækkefølge med de vigtigste først.

(71)

Når de ordregivende myndigheder eller ordregiverne vælger at tildele kontrakten til den, der har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vurderer de tilbuddene for at fastslå, hvilket der indebærer det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Med henblik herpå fastsætter de økonomiske og kvalitative kriterier, der tilsammen skal gøre det muligt at fastslå, hvilket tilbud er det økonomisk mest fordelagtige for den ordregivende myndighed eller ordregiveren. Disse kriterier fastsættes ud fra kontraktgenstanden, idet de skal gøre det muligt at vurdere de enkelte tilbuds resultatniveau i forhold til kontraktgenstanden som defineret i de tekniske specifikationer og at måle forholdet mellem kvalitet og pris for hvert tilbud.

(72)

En effektiv klageprocedure, der er inspireret af det system, der i Rådets direktiv 89/665/EØF (15) og 92/13/EØF (16) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF (17) er fastsat for kontrakter omfattet af direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF, bør sikre, at forpligtelserne vedrørende gennemskuelighed og konkurrence overholdes. Der bør navnlig være mulighed for at anfægte tildelingsproceduren, inden kontrakten undertegnes, og der bør fastsættes de nødvendige garantier for effektiviteten af denne klageprocedure, som f.eks. standstill-perioden. Der bør også være mulighed for at anfægte ulovlige direkte kontrakttildelinger eller kontrakter, der er indgået i strid med dette direktiv.

(73)

Klageprocedurerne bør dog tage hensyn til beskyttelsen af forsvars- og sikkerhedsinteresser i forbindelse med klageinstansernes procedurer, valget af midlertidige foranstaltninger eller sanktionerne over for overtrædelser af forpligtelserne vedrørende gennemsigtighed og konkurrence. Medlemsstaterne bør navnlig kunne fastsætte, at den klageinstans, der er uafhængig af den ordregivende myndighed/ordregiveren, kan undlade at betragte en kontrakt som værende uden virkning, selv om den er tildelt ulovligt af de i artikel 60, stk. 1, omhandlede årsager, hvis klageinstansen efter at have undersøgt alle relevante aspekter, finder, at den pågældende sags usædvanlige omstændigheder gør det nødvendigt, at visse tvingende eller uomgængeligt nødvendige, almene krav respekteres. I lyset af arten af de bygge- og anlægsarbejder og leverancer af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv, og deres karakteristika bør sådanne uomgængeligt nødvendige hensyn først og fremmest vedrøre medlemsstaternes forsvars- og sikkerhedsinteresser. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en kontrakts ugyldighed i alvorlig grad ville bringe ikke alene gennemførelsen af det specifikke projekt, som kontrakten tager sigte på, men selve eksistensen af et bredere forsvars- og/eller sikkerhedsprogram, som projektet er en del af, i fare.

(74)

Det er nødvendigt, at nogle af de tekniske betingelser navnlig vedrørende bekendtgørelser, statistiske opgørelser samt anvendt nomenklatur og betingelser for henvisning til denne nomenklatur ændres, fordi de tekniske krav ændrer sig. Med henblik herpå bør der derfor fastsættes en smidig og hurtig vedtagelsesmåde.

(75)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (18).

(76)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at revidere tærskelværdierne for kontrakter ved at tilpasse dem til de i direktiv 2004/17/EF fastlagte tærskelværdier og ændre visse referencenumre i CPV-nomenklaturen og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte CPV-positioner såvel som reglerne og de tekniske bestemmelser for systemerne til elektronisk modtagelse.

Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(77)

Når de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, i særligt hastende tilfælde ikke kan overholdes, bør Kommissionen have mulighed for at bringe hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, i anvendelse til vedtagelse af disse foranstaltninger.

(78)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (19) tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(79)

Kommissionen bør gennemføre en periodisk evaluering af, hvorvidt markedet for forsvarsmateriel fungerer på en åben, gennemskuelig og konkurrencedygtig måde, herunder dette direktivs konsekvenser for markedet, f.eks. for små og mellemstore virksomheders medvirken —

AFSNIT I

Artikel 1.

Artikel 2.

Artikel 3.

Artikel 4.

AFSNIT II

KAPITEL I

Artikel 5.

Artikel 6.

Artikel 7.

KAPITEL II

Afdeling 1.

Artikel 8.

Artikel 9.

Afdeling 2.

Artikel 10.

Afdeling 3.

Artikel 11.

Artikel 12.

Artikel 13.

Afdeling 4.

Artikel 14.

KAPITEL III

Artikel 15.

Artikel 16.

Artikel 17.

KAPITEL IV

Artikel 18.

Artikel 19.

Artikel 20.

Artikel 21.

Artikel 22.

Artikel 23.

Artikel 24.

KAPITEL V

Artikel 25.

Artikel 26.

Artikel 27.

Artikel 28.

Artikel 29.

KAPITEL VI

Afdeling 1.

Artikel 30.

Artikel 31.

Artikel 32.

Afdeling 2.

Artikel 33.

Afdeling 3.

Artikel 34.

Artikel 35.

Afdeling 4.

Artikel 36.

Afdeling 5.

Artikel 37.

KAPITEL VII

Afdeling 1.

Artikel 38.

Afdeling 2.

Artikel 39.

Artikel 40.

Artikel 41.

Artikel 42.

Artikel 43.

Artikel 44.

Artikel 45.

Artikel 46.

Afdeling 3.

Artikel 47.

Artikel 48.

Artikel 49.

AFSNIT III

KAPITEL I

Artikel 50.

Artikel 51.

Artikel 52.

Artikel 53.

KAPITEL II

Artikel 54.

AFSNIT IV

Artikel 55.

Artikel 56.

Artikel 57.

Artikel 58.

Artikel 59.

Artikel 60.

Artikel 61.

Artikel 62.

Artikel 63.

Artikel 64.

AFSNIT V

Artikel 65.

Artikel 66.

Artikel 67.

Artikel 68.

Artikel 69.

Artikel 70.

Artikel 71.

Artikel 72.

Artikel 73.

Artikel 74.

Artikel 75.

Bilag I

Bilag II

Bilag III

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Bilag VII

Bilag VIII

1)

»Det fælles glossar for offentlige kontrakter« (CPV — Commun Procurement Vocabulary): den referencenomenklatur, der gælder for kontrakter indgået af ordregivende myndigheder eller ordregivere, og som er fastlagt ved forordning (EF) nr. 2195/2002

2)

»kontrakter«: en gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/17/EF og artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/18/EF

3)

»bygge- og anlægskontrakter«: kontrakter om enten udførelse eller både projektering og udførelse af arbejder vedrørende en af de i afdeling 45 i CPV omhandlede aktiviteter eller af bygge- og anlægsarbejde eller om udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed eller ordregiveren. Ved »bygge- og anlægsarbejde« forstås resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion

4)

»vareindkøbskontrakter«: andre kontrakter end bygge- og anlægskontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer.

En kontrakt, som vedrører levering af varer, og som accessorisk omfatter monterings- og installationsarbejde, betragtes som en »vareindkøbskontrakt«

5)

»tjenesteydelseskontrakter«: andre kontrakter end bygge- og anlægskontrakter eller vareindkøbskontrakter, der vedrører tjenesteydelser.

En kontrakt, der vedrører både varer og tjenesteydelser, betragtes som en »tjenesteydelseskontrakt«, hvis værdien af de pågældende tjenesteydelser overstiger værdien af de varer, kontrakten omfatter.

En kontrakt, som vedrører tjenesteydelser, og som kun accessorisk i forhold til kontraktens hovedgenstand omfatter de aktiviteter, der er omhandlet i afdeling 45 i CPV, betragtes som en tjenesteydelseskontrakt

6)

»militært materiel«: udstyr specielt udformet eller tilpasset til militære formål og bestemt til brug som våben, ammunition eller krigsmateriel

7)

»følsomt materiel«, »følsomme bygge- og anlægsarbejder« og »følsomme tjenesteydelser«: materiel, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser til sikkerhedsformål, der involverer, kræver og/eller omfatter følsomme oplysninger

8)

»klassificerede oplysninger«: oplysninger eller materiale uanset form, art eller fremsendelsesmetode, som er tildelt et sikkerhedsklassificeringsniveau eller et beskyttelsesniveau, og som af hensyn til den nationale sikkerhed og i overensstemmelse med ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser i den pågældende medlemsstat kræver beskyttelse mod uretmæssig anvendelse, tilintetgørelse, fjernelse, videregivelse, tab eller uautoriserede personers adgang hertil eller andre former for lækage

9)

»myndigheder«: statslige, regionale eller lokale myndigheder i en medlemsstat eller et tredjeland

10)

»krise«: enhver situation i en medlemsstat eller et tredjeland, hvor der er indtrådt en skadevoldende begivenhed, hvis omfang klart overstiger omfanget af hverdagens skadevoldende begivenheder, og som i væsentlig grad truer eller indvirker negativt på menneskers liv og helbred eller har en betragtelig indvirkning på ejendomsværdier eller kræver foranstaltninger for at forsyne befolkningen med livsnødvendigheder; endvidere foreligger der en krise, hvis en sådan skadevoldende begivenhed anses for umiddelbart forestående; væbnede konflikter og krige betragtes som kriser i dette direktivs forstand

11)

»rammeaftale«: en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder eller ordregivere og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder

12)

»elektronisk auktion«: en gentagen proces, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres ad elektronisk vej efter den første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassificeres på grundlag af automatisk behandling.

Visse tjenesteydelseskontrakter og visse bygge- og anlægskontrakter, der involverer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af bygge- og anlægsarbejder, kan derfor ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner

13)

»entreprenør«, »leverandør« og »tjenesteyder«: enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne personer og/eller organer, som på markedet tilbyder henholdsvis udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser

14)

»økonomisk aktør«: entreprenør, leverandør eller tjenesteyder. Det anvendes udelukkende for at forenkle teksten

15)

»ansøger«: en økonomisk aktør, der har anmodet om en opfordring til at deltage i et begrænset udbud eller et udbud med forhandling eller en konkurrencepræget dialog

16)

»tilbudsgiver«: en økonomisk aktør, der har afgivet et tilbud i forbindelse med et begrænset udbud eller et udbud med forhandling eller en konkurrencepræget dialog

17)

»ordregivende myndighed eller ordregivere«: ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF og ordregivere som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2004/17/EF

18)

»indkøbscentral«: en ordregivende myndighed eller en ordregiver som omhandlet i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF og i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/17/EF, eller et europæisk offentligt organ, der

19)

»begrænsede udbud«: procedurer, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder eller ordregiverne modtager opfordring dertil, kan afgive tilbud

20)

»udbud med forhandling«: procedurer, hvor de ordregivende myndigheder eller ordregiverne henvender sig til økonomiske aktører, som de selv udvælger, med en opfordring og forhandler kontraktens vilkår med en eller flere af disse

21)

»konkurrencepræget dialog«: en procedure, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor den ordregivende myndighed eller ordregiveren fører en dialog med de ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren, med henblik på at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde dens behov, og som skal være grundlag for de tilbud, de valgte ansøgere dernæst opfordres til at afgive.

Med henblik på anvendelsen af proceduren i første afsnit anses en kontrakt for at være »særligt kompleks«, når den ordregivende myndighed eller ordregiveren

22)

»underentreprise«: gensidigt bebyrdende aftale, der indgås skriftligt mellem en valgt tilbudsgiver for en aftale og en eller flere økonomiske aktører med henblik på at opfylde denne aftale, og som vedrører bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser

23)

»tilknyttede virksomheder«: virksomheder, på hvilke den valgte tilbudsgiver direkte eller indirekte kan øve bestemmende indflydelse, eller virksomheder, der kan øve bestemmende indflydelse på den valgte tilbudsgiver, eller som ligesom den valgte tilbudsgiver er underlagt en anden virksomheds bestemmende indflydelse i kraft af ejendomsret, kapitalinteresser eller reglerne for virksomheden. Der foreligger en formodning om bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, når virksomheden direkte eller indirekte:

24)

»skriftlig(t)«: ethvert udtryk bestående af en helhed af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter videresendes. Denne helhed kan omfatte informationer overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler

25)

»elektronisk middel«: et middel, der anvender elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

26)

»livscyklus«: alle tænkelige successive produktfaser, dvs. forskning og udvikling, industriel udvikling, produktion, reparation, modernisering, ændring, vedligeholdelse, logistik, uddannelse, afprøvning, tilbagetrækning og bortskaffelse

27)

»forskning og udvikling«: alle aktiviteter omfattende grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling, hvor sidstnævnte kan omfatte tilvejebringelse af teknologidemonstratorer, dvs. anordninger, der viser et nyt koncepts eller en ny teknologis ydeevne i et relevant eller repræsentativt miljø

28)

»civile indkøb«: aftaler, der ikke er omfattet af artikel 2, og som vedrører indkøb af varer, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser uden militært sigte til logistiske formål og er indgået i overensstemmelse med vilkårene i artikel 17.

a)

levering af militærudstyr, herunder dele, komponenter og/eller delmontager heraf

b)

levering af følsomt udstyr, herunder dele, komponenter og/eller delmontager heraf

c)

udførelse af bygge- og anlægsarbejder, levering af varer og tjenesteydelser direkte knyttet til det i litra a) og b) anførte udstyr for alle elementer i dets livscyklus

d)

bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser til specifikt militære formål eller følsomme bygge- og anlægsarbejder og følsomme tjenesteydelser.

a)

412 000 EUR for vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter

b)

5 150 000 EUR for bygge- og anlægskontrakter.

5.

a)

kontraktens anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er 12 måneder eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder, inklusive den anslåede overskydende værdi

b)

den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.

a)

enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er indgået i løbet af de foregående 12 måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de 12 måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt, eller

b)

den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der indgås i løbet af de 12 måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af regnskabsåret, hvis dette er over 12 måneder.

a)

i forbindelse med følgende tjenesteydelser:

b)

i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter, hvori der ikke er fastsat en samlet pris:

—

indkøbscentralen har overholdt dette, eller

—

når indkøbscentralen ikke er en ordregivende myndighed/ordregiver, de regler vedrørende kontrakttildelingen, som den har anvendt, opfylder alle bestemmelserne i dette direktiv, og de tildelte kontrakter er omfattet af effektive klageprocedurer svarende til dem, der er fastsat i afsnit IV.

a)

særlige procedureregler i henhold til en international aftale eller overenskomst mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande

b)

særlige procedureregler i henhold til en international aftale eller overenskomst, der er indgået i forbindelse med troppestationering, og som vedrører en medlemsstats eller et tredjelands virksomheder

c)

særlige procedureregler for en international organisation, der indkøber til sine formål, eller på kontrakter, som en medlemsstat skal tildele i overensstemmelse med disse regler.

a)

kontrakter, i forbindelse med hvilke anvendelse af dette direktivs bestemmelser ville indebære, at en medlemsstat skulle meddele oplysninger, hvis videregivelse den anser for værende i strid med sine væsentlige sikkerhedsinteresser

b)

kontrakter med henblik på efterretningsvirksomhed

c)

kontrakter tildelt som led i et samarbejdsprogram baseret på forskning og udvikling, der gennemføres af mindst to medlemsstater i fællesskab med henblik på udvikling af et nyt produkt og, hvor det er relevant, de senere faser af alle eller dele af dette produkts livscyklus. Ved indgåelsen af et sådant samarbejdsprogram mellem medlemsstater alene meddeler de Kommissionen, hvor stor en andel forsknings- og udviklingsudgifterne udgør i forhold til de samlede udgifter til samarbejdsprogrammet, og giver oplysning om aftalen om omkostningsdeling og om andelen af hver enkelt medlemsstats påtænkte indkøb, hvor dette er relevant

d)

kontrakter, der indgås i tredjelande herunder med henblik på civile indkøb, og som gennemføres, når der stationeres styrker uden for Unionens område, hvis operationelle behov kræver, at de indgås med økonomiske aktører i det område, hvor operationerne finder sted

e)

tjenesteydelseskontrakter om erhvervelse eller leje, uanset finansieringsform, af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil

f)

kontrakter, som en regering tildeler en anden regering vedrørende:

g)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

h)

finansielle tjenesteydelser, bortset fra forsikringstjenesteydelser

i)

arbejdsaftaler

j)

tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte tilhører den ordregivende myndighed eller ordregiveren til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed eller ordregiveren.

a)

enten ved henvisning til tekniske specifikationer som angivet i bilag III og, i nævnte rækkefølge, ved henvisning til:

Hver henvisning skal efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«

b)

eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav: sådanne angivelser kan omfatte miljøegenskaber.

De skal imidlertid være så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og de ordregivende myndigheder/ordregiverne kan tildele kontrakten

c)

eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra b), idet der som et middel til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvises til specifikationerne i litra a), eller

d)

eller ved henvisning til specifikationerne i litra a) for så vidt angår visse karakteristika og til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra b) for så vidt angår andre karakteristika.

—

at de er egnede til at definere egenskaberne ved de varer eller ydelser, som kontrakten handler om

—

at kravene til mærket er udviklet på grundlag af videnskabelig information

—

at miljømærkerne vedtages gennem en proces, i hvilken alle interessenter, såsom statslige institutioner, forbrugere, fabrikanter, detailhandlere og miljøorganisationer, kan deltage, og

—

at de er tilgængelige for alle interesserede parter.

—

i tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår, og/eller

—

at oplyse om enhver ændring på underentreprenørniveau under kontraktens udførelse.

a)

tilsagn fra den allerede udpegede tilbudsgiver og allerede udpegede underentreprenører om på passende vis at sikre fortroligheden af alle klassificerede oplysninger, som de råder over eller får kendskab til, i hele kontraktens løbetid og efter dennes opsigelse eller udløb i overensstemmelse med relevante love og administrative bestemmelser

b)

tilsagn fra tilbudsgiveren om at indhente tilsagnet i litra a) fra andre underentreprenører, som tilbudsgiveren vil benytte sig af under udførelsen af kontrakten

c)

tilstrækkelige informationer om allerede udpegede underentreprenører for at sætte den ordregivende myndighed/ordregiveren i stand til at afgøre, om hver enkelt af dem har den formåen, der kræves for på passende vis at sikre fortroligheden af klassificerede oplysninger, som de har adgang til, eller som de skal frembringe i forbindelse med udførelsen af deres underentreprise

d)

tilsagn fra tilbudsgiveren om også at forelægge oplysningerne krævet i litra c) vedrørende nye underentreprenører, før de tildeles en underentreprise.

a)

certifikat eller dokumentation, der på en for den ordregivende myndighed/ordregiveren tilfredsstillende måde godtgør, at tilbudsgiveren vil være i stand til at opfylde de kontraktlige forpligtelser med hensyn til eksport, overførsel og transit af varer, herunder også supplerende dokumentation modtaget fra den eller de berørte medlemsstater

b)

oplysning om eventuelle begrænsninger for den ordregivende myndighed/ordregiveren med hensyn til offentliggørelse, overførsel eller anvendelse af produkterne og tjenesteydelserne eller et hvilket som helst resultat af disse produkter og tjenesteydelser, og som er en følge af eksportkontrol eller sikkerhedsordninger

c)

certifikat eller dokumentation, der godtgør, at tilbudsgiverens forsyningskæde er af en sådan organisatorisk karakter og geografisk beliggenhed, at den gør det muligt for tilbudsgiveren at opfylde den ordregivende myndigheds/ordregiverens krav til forsyningssikkerhed som anført i udbudsbetingelserne, og et tilsagn om at sikre, at eventuelle ændringer i tilbudsgiverens forsyningskæde under udførelsen af kontrakten ikke vil have nogen negativ indvirkning på opfyldelsen af disse krav

d)

tilsagn fra tilbudsgiveren om at etablere og/eller opretholde den kapacitet, der er nødvendig for at imødekomme eventuelle større behov fra den ordregivende myndigheds/ordregiverens side som følge af en krise, i henhold til vilkår og betingelser efter fælles aftale

e)

enhver supplerende dokumentation modtaget fra tilbudsgivers nationale myndigheder om opfyldelsen af eventuelle større behov fra den ordregivende myndigheds/ordregiverens side som følge af en krise

f)

tilsagn fra tilbudsgiveren om at sikre vedligeholdelse, modernisering og tilpasning af de varer, der er omfattet af kontrakten

g)

tilsagn fra tilbudsgiveren om i tide at give underretning til den ordregivende myndighed/ordregiveren om enhver organisatorisk, forsyningsmæssig eller industristrategisk ændring, der kan berøre hans forpligtelser over for den ordregivende myndighed/ordregiveren.

h)

tilsagn fra tilbudsgiveren om i henhold til vilkår og betingelser efter fælles aftale at forsyne den ordregivende myndighed/ordregiveren med alle de specifikke midler, der er nødvendige for produktionen af reservedele, komponenter, enheder til montering og særligt testudstyr, herunder tekniske tegninger, licenser og brugsvejledninger, i tilfælde af, at tilbudsgiver ikke længere er i stand til levere disse varer.

1)

for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter:

2)

for så vidt angår tjenesteydelseskontrakter og vareindkøbskontrakter:

3)

for så vidt angår vareindkøbskontrakter:

4)

for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter:

5)

for så vidt angår kontrakter vedrørende levering af luft- og søtransporttjenesteydelser til en medlemsstats væbnede styrker eller sikkerhedsstyrker, der er stationeret eller skal stationeres i udlandet, når de ordregivende myndigheder/ordregiverne er nødsaget til at indkøbe sådanne tjenesteydelser fra økonomiske aktører, der kun garanterer gyldigheden af deres tilbud i så kort tid, at fristen for procedurerne for begrænset udbud eller udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, herunder de i artikel 33, stk. 7, omhandlede kortere frister, ikke kan overholdes.

—

enten på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence,

—

eller, hvis ikke alle vilkårene er fastsat i rammeaftalen, efter at der er iværksat en fornyet konkurrence mellem parterne på grundlag af de samme vilkår, der om nødvendigt præciseres, og i givet fald på andre vilkår, der anføres i udbudsbetingelserne i rammeaftalen, i overensstemmelse med følgende procedure:

a)

for vareindkøb: for hvert vareområde den anslåede samlede værdi for de kontrakter eller rammeaftaler, som de agter at indgå i løbet af de næste 12 måneder

Vareområderne fastsættes af de ordregivende myndigheder/ordregiverne ved henvisning til CPV-nomenklaturen

b)

for tjenesteydelser: den anslåede samlede værdi af de kontrakter eller rammeaftaler inden for hver af de anførte kategorier af tjenesteydelser, som de agter at indgå i løbet af de næste 12 måneder

c)

for bygge- og anlægsarbejder: de væsentlige karakteristika ved de kontrakter eller rammeaftaler, som de agter at indgå.

—

en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse på mindst 15 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen og mindst ti dage, hvis bekendtgørelsen sendes elektronisk, i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VI, nr. 3, og

—

ved begrænset udbud en frist for modtagelse af tilbud på mindst ti dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

—

et eksemplar af udbudsbetingelserne eller af det beskrivende dokument og af ethvert supplerende dokument eller

—

en meddelelse om, hvordan de har adgang til udbudsbetingelserne eller til de øvrige dokumenter, jf. første led, når disse er stillet direkte til elektronisk rådighed i overensstemmelse med artikel 33, stk. 5.

a)

en henvisning til den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse

b)

fristen for modtagelse af tilbud, den adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det eller de sprog, de skal være udfærdiget på. Ved konkurrencepræget dialog skal disse informationer ikke være indeholdt i opfordringen til at deltage i dialogen, men i opfordringen til at afgive tilbud

c)

ved konkurrencepræget dialog den dato og den adresse, der er fastsat for indledningen af høringen, samt det eller de sprog, der anvendes

d)

en angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 38, eller som supplement til de oplysninger, der kræves i samme artikel, på de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 41 og 42

e)

vægtningen af kriterierne for tildeling af kontrakten eller, i givet fald, den prioriterede rækkefølge, disse kriterier til fastlæggelse af det økonomisk mest fordelagtige tilbud tillægges, med det vigtigste først, hvis de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument.

a)

alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres ansøgning er forkastet

b)

alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet, herunder navnlig i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4 og 5, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægs- samt vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion, og, i de i artikel 22 og 23 omhandlede tilfælde, hvorfor den har besluttet, at kravene vedrørende informationssikkerhed og forsyningssikkerhed ikke anses for opfyldt

c)

alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, som er blevet forkastet, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, eller parterne i rammeaftalen.

a)

Oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelse, herunder kryptering, skal være tilgængelige for de berørte parter. Endvidere skal anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse være i overensstemmelse med kravene i bilag VIII.

b)

Medlemsstaterne kan under overholdelse af artikel 5 i direktiv 1999/93/EF kræve, at elektroniske tilbud forsynes med en avanceret elektronisk signatur i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.

c)

Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde frivillige akkrediteringsordninger med henblik på at øge niveauerne for certificeringstjenesteydelser for disse systemer.

d)

ansøgerne forpligter sig til at forelægge de i artikel 39-44 og artikel 46 omhandlede dokumenter, attester og erklæringer inden udløbet af den frist, der er fastsat for afgivelse af tilbud eller indgivelse af ansøgninger om deltagelse, hvis de ikke findes i elektronisk form.

a)

Ansøgninger om deltagelse i udbudsproceduren for kontrakter kan indgives skriftligt eller telefonisk.

b)

Hvis ansøgninger om deltagelse indgives telefonisk, skal der sendes en skriftlig bekræftelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse.

c)

De ordregivende myndigheder/ordregiverne kan kræve, at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, bekræftes pr. post eller elektronisk, hvis det er nødvendigt af hensyn til det juridiske bevismiddel. De ordregivende myndigheder/ordregiverne angiver alle sådanne krav samt fristen for fremsendelse af en bekræftelse pr. post eller elektronisk i udbudsbekendtgørelsen.

a)

navn og adresse på den ordregivende myndighed/ordregiveren, kontraktgenstanden og kontraktens eller rammeaftalens værdi

b)

den valgte udbudsprocedure

c)

i tilfælde af konkurrencepræget dialog, de omstændigheder, der berettiger anvendelsen af denne procedure

d)

ved udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse de omstændigheder, der berettiger til anvendelse af denne procedure, jf. artikel 28, hvis det er relevant, en begrundelse for overskridelsen af de frister, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra a), andet afsnit, og artikel 28, stk. 4, litra b), tredje afsnit, og for overskridelse af den begrænsning på 50 %, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, litra a), andet afsnit

e)

i givet fald begrundelsen for, at rammeaftalen har en løbetid på over syv år

f)

navnet på de valgte ansøgere og begrundelsen for valget af dem

g)

navnet på de forbigåede ansøgere og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem

h)

begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud

i)

navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt eller er forpligtet til at give i underentreprise til tredjemand

j)

i givet fald begrundelsen for, at den ordregivende myndighed/ordregiveren har besluttet ikke at indgå en kontrakt eller en rammeaftale.

—

angiver de ordregivende myndigheder/ordregiverne i udbudsbekendtgørelsen de objektive og ikke-diskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende, det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt et største antal ansøgere, de agter at fastsætte. Det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, må ikke være under tre.

—

opfordrer de ordregivende myndigheder/ordregiverne derefter et antal ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte mindste antal ansøgere, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere.

a)

deltagelse i en kriminel organisation, som defineret i artikel 2, stk. 1, i fælles aktion 98/733/RIA (20)

b)

bestikkelse, som defineret i henholdsvis artikel 3 i retsakt af 26. maj 1997 (21) og artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelse 2003/568/RIA (22)

c)

svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (23)

d)

terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i rammeafgørelse 2002/475/RIA (24) og anstiftelse, medvirken og forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4.

e)

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som defineret i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF (25).

a)

hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning

b)

hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning

c)

som ved en retskraftig dom ifølge landets retsforskrifter er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed, som f.eks. overtrædelse af gældende lovmæssige bestemmelser om eksport af følsomt forsvarsudstyr og/eller sikkerhedsudstyr

d)

som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder/ordregiverne bevisligt har konstateret, som f.eks. misligholdelse af sine forpligtelser med hensyn til informationssikkerhed eller forsyningssikkerhed i forbindelse med en forudgående kontrakt

e)

som på grundlag af ethvert bevismiddel, herunder beskyttede datakilder, vurderes ikke at besidde den pålidelighed, som er nødvendig for at udelukke, at der består nogen sikkerhedsrisici for medlemsstaten

f)

som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af ydelser til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds/ordregiverens land

g)

som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds/ordregiverens land

h)

som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til denne afdeling, eller som har undladt at give disse oplysninger.

a)

i de i stk. 1 og i stk. 2, litra a), b) og c), nævnte tilfælde fremlæggelse af en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller et senere opholdsland, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt

b)

i de i stk. 2, litra f) og g), nævnte tilfælde en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

a)

relevante erklæringer fra en bank eller i givet fald bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring

b)

fremlæggelse af virksomhedens balance eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af balancen er foreskrevet i lovgivningen i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret

c)

en erklæring om den økonomiske aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde omsætningen inden for det aktivitetsområde, kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.

a)

b)

oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, og især dem, der er ansvarlige for kvalitetskontrollen, uanset om de hører til den økonomiske aktørs virksomhed eller ej, og, hvis det drejer sig om bygge- og anlægskontrakter, om dem, entreprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet

c)

beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltninger, den økonomiske aktør har truffet til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter og de interne bestemmelser vedrørende den intellektuelle ejendomsret

d)

en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed/ordregiveren eller på dennes vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret, med forbehold af dette organs samtykke; denne kontrol vedrører den økonomiske aktørs tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, denne træffer til kontrol af kvaliteten

e)

i tilfælde af bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelses- eller vareindkøbskontrakter, der også omfatter monterings- eller installationsarbejder eller -tjenester, oplysning om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos den økonomiske aktør og/eller virksomhedens medarbejdere og især hos den eller de personer, der er ansvarlige for udførelsen af tjenesteydelserne eller arbejdet

f)

angivelse, men udelukkende i relevante tilfælde, af de miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved udførelsen af kontrakten, når der er tale om bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter

g)

en erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledere gennem de seneste tre år

h)

beskrivelse af det værktøj, materiel og tekniske udstyr, personaleantal og knowhow og/eller de forsyningskilder — med en angivelse af den økonomiske operatørs geografiske placering, såfremt denne er uden for Den Europæiske Unions område — den økonomiske aktør disponerer over til at opfylde kontrakten, dække en eventuel forøgelse af den ordregivende myndigheds/ordregiverens behov som følge af en krise eller sikre vedligeholdelse, modernisering eller tilpasning af de leverancer, der er genstand for kontrakten

i)

for så vidt angår de varer, der skal leveres, forelæggelse af følgende:

j)

når det drejer sig om kontrakter, som inddrager, nødvendiggør og/eller omfatter klassificerede oplysninger, bevis for deres evne til at behandle, opbevare og videregive disse oplysninger på det beskyttelsesniveau, den ordregivende myndighed/ordregiveren kræver.

Såfremt der på fællesskabsniveau ikke findes nogen harmonisering af nationale sikkerhedsgodkendelsessystemer, kan medlemsstaterne fastsætte, at disse oplysninger overholder de relevante bestemmelser i deres nationale lovgivning om sikkerhedsgodkendelse. Medlemsstaterne skal anerkende de sikkerhedsgodkendelser, som de anser for at svare til dem, der udstedes i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, uanset muligheden for selv at gennemføre og tage hensyn til yderligere undersøgelser, hvis det anses for nødvendigt.

Den ordregivende myndighed/ordregiveren kan i givet fald give de ansøgere, der endnu ikke har en sikkerhedsgodkendelse, yderligere tid til at opnå denne godkendelse. I så fald orienterer den ordregivende myndighed/ordregiveren om denne mulighed og fristen i udbudsbekendtgørelsen.

Den ordregivende myndighed/ordregiveren kan anmode den nationale sikkerhedsmyndighed i ansøgerens land eller dette lands udpegede sikkerhedsmyndighed om at efterprøve, om de bygninger og installationer, der kan anvendes, de industrielle og administrative procedurer, der vil blive fulgt, metoden til forvaltning af informationer og/eller de forhold, som gør sig gældende for det personale, som kan blive anvendt til at udføre kontrakten, er i overensstemmelse med forskrifterne.

a)

når tildelingen sker på grundlag af det set ud fra den ordregivende myndigheds/ordregiverens synspunkt økonomisk mest fordelagtige tilbud, forskellige kriterier i forbindelse med genstanden for den pågældende kontrakt, f.eks. kvalitet, pris, teknisk værdi, funktionsmæssig karakter, miljøegenskaber, driftsomkostninger, omkostninger i levetiden, rentabilitet, kundeservice og teknisk bistand, leveringsdato og leveringstid eller færdiggørelsestid, forsyningssikkerhed, interoperabilitet og operationelle karakteristika eller

b)

udelukkende den laveste pris.

—

enten priserne alene, når kontrakten tildeles den laveste pris,

—

eller priserne og/eller værdien af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsbetingelserne, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

a)

de elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele

b)

de eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer af kontraktens genstand

c)

de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed

d)

de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den elektroniske auktion

e)

de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, og især de mindste udsving mellem budene, som i givet fald kræves for at byde

f)

de relevante oplysninger om det elektroniske udstyr, der anvendes, og om betingelser og tekniske specifikationer for tilslutning.

a)

i overensstemmelse med den dato og det tidspunkt, der er fastsat på forhånd, som anført i opfordringen til at deltage i auktionen

b)

når de ikke modtager flere nye priser eller nye værdier, der imødekommer kravene om mindsteudsving. I så fald præciserer de ordregivende myndigheder/ordregiverne i opfordringen til at deltage i auktionen den frist, de vil overholde fra modtagelsen af den sidst afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion

c)

når antallet af auktionsfaser, der er fastsat i opfordringen til at deltage i auktionen, er gennemført.

a)

besparelser i forbindelse med byggemetoden, produktionsmetoden for varerne eller udførelsen af tjenesteydelserne

b)

de anvendte tekniske løsninger og/eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at udføre arbejdet eller for at levere varerne eller tjenesteydelserne

c)

originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder, varer eller tjenesteydelser

d)

overholdelsen af bestemmelser vedrørende beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt, der gælder på det sted, hvor ydelsen skal præsteres

e)

eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.

a)

hurtigst muligt og som hastesag at træffe midlertidige foranstaltninger, der har til formål at bringe den påståede overtrædelse til ophør eller forhindre, at der påføres de pågældende interesser anden skade, herunder foranstaltninger med henblik på at suspendere eller foranledige suspension af den pågældende udbudsprocedure eller gennemførelsen af enhver beslutning, der er truffet af den ordregivende myndighed, og at annullere eller foranledige annullering af ulovlige beslutninger, herunder at fjerne de diskriminerende tekniske, økonomiske eller finansielle specifikationer i udbudsmaterialet, i udbudsbetingelserne eller i andre dokumenter i forbindelse med den pågældende procedure for indgåelse af en kontrakt eller

b)

snarest muligt og om muligt som hastesag eller om nødvendigt ved afsluttende procedure med hensyn til sagens substans, at træffe andre foranstaltninger end de i litra a) fastsatte foranstaltninger med henblik på at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør og forebygge, at der påføres de pågældende interesser skade; herunder især muligheden for at kræve betaling af et bestemt beløb, såfremt overtrædelsen ikke bringes til ophør eller forebygges.

—

en kort redegørelse for de relevante grunde, jf. dette direktivs artikel 35, stk. 2, med forbehold af artikel 35, stk. 3, og

—

en præcis angivelse af den nøjagtige standstill-periode, der finder anvendelse i overensstemmelse med de nationale bestemmelser for gennemførelsen af dette stykke.

a)

tilfælde, hvor dette direktiv ikke kræver forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende

b)

tilfælde, hvor den eneste berørte tilbudsgiver som omhandlet i artikel 57, stk. 2, er den tilbudsgiver, der tildeles kontrakten, og der ikke er nogen berørte ansøgere

c)

kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, jf. artikel 29.

Hvis denne fravigelse anvendes, sikrer medlemsstaten, at kontrakten er uden virkning i overensstemmelse med artikel 60 og 62, hvis

a)

hvis den ordregivende myndighed/ordregiveren har tildelt en ordre uden forudgående offentliggørelse af en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, uden at dette er tilladt i henhold til nærværende direktiv

b)

hvis bestemmelserne i artikel 55, stk. 6, artikel 56, stk. 3, eller artikel 57, stk. 2, er overtrådt, og denne overtrædelse har frataget tilbudsgiver muligheden for at iværksætte retslige skridt forud for indgåelsen af kontrakten, såfremt en sådan overtrædelse er kombineret med en anden overtrædelse af afsnit I eller II, og denne overtrædelse har påvirket mulighederne for at få tildelt kontrakten for den tilbudsgiver, der klager

c)

i tilfælde omhandlet i artikel 58, litra c), andet afsnit, hvis medlemsstaten har anvendt muligheden for at undtage kontrakter baseret på en rammeaftale fra standstill-perioden.

—

den ordregivende myndighed/ordregiveren mener, at ordretildeling uden forudgående offentliggørelse af en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til nærværende direktiv er tilladt

—

den ordregivende myndighed/ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende som beskrevet i artikel 64, hvormed den bekendtgør, at den vil indgå kontrakten, og

—

kontrakten ikke er indgået inden udløbet af en frist på mindst ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.

—

den ordregivende myndighed/ordregiveren finder, at tildelingen af en kontrakt er i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, andet afsnit, andet led,

—

den ordregivende myndighed/ordregiveren har sendt en beslutning om tildeling af kontrakten sammen med en kort redegørelse for de grunde, der er omhandlet i artikel 57, stk. 2, fjerde afsnit, første led, til de berørte tilbudsgivere, og

—

kontrakten ikke er indgået inden udløbet af en frist på mindst ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor tildelingsbeslutningen er blevet sendt til de berørte tilbudsgivere, hvis fremsendelsen er sket pr. telefax eller ad elektronisk vej, eller hvis fremsendelsen er sket med et andet kommunikationsmiddel, inden udløbet af en frist på enten mindst 15 kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor tildelingsbeslutningen er blevet sendt til de berørte tilbudsgivere, eller mindst ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dato, hvor beslutningen om tildeling af en kontrakt modtages.

—

idømmelse af bøder over for den ordregivende myndighed eller

—

afkortelse af kontraktens løbetid.

a)

inden udløbet af mindst 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor

b)

i alle tilfælde inden udløbet af en periode på mindst seks måneder regnet fra dagen efter den dag, hvor kontrakten er indgået.

a)

en bekræftelse af, at overtrædelsen er bragt til ophør

b)

en begrundet konklusion med redegørelse for, hvorfor forholdet ikke er bragt i orden, eller

c)

en meddelelse om, at den pågældende procedure for indgåelse af en kontrakt er blevet afbrudt, enten på den ordregivende myndigheds/ordregiverens eget initiativ eller som følge af udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i artikel 56, stk. 1, litra a).

a)

den ordregivende myndigheds/ordregiverens navn og kontaktoplysninger

b)

en beskrivelse af genstanden for kontrakten

c)

begrundelsen for den ordregivende myndigheds/ordregiverens beslutning om at tildele kontrakten uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende

d)

navn på og kontaktoplysninger for den økonomiske aktør, som er blevet valgt i henhold til beslutningen om kontrakttildeling, og

e)

eventuelle andre oplysninger, som den ordregivende myndighed/ordregiveren anser for relevante.

a)

den tærskelværdi, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 8, litra a), til den justerede tærskelværdi i artikel 16, litra a), i direktiv 2004/17/EF

b)

den tærskelværdi, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 8, litra b), til den justerede tærskelværdi i artikel 16, litra b), i direktiv 2004/17/EF

a)

de nærmere regler for udarbejdelse, fremsendelse, modtagelse, oversættelse, indsamling og distribution af de i artikel 30 omhandlede bekendtgørelser samt af de statistiske opgørelser, der er omhandlet i artikel 65

b)

fremsendelsesreglerne og reglerne for offentliggørelse af data i bilag VI på grund af den tekniske udvikling eller af administrative hensyn.

c)

fortegnelsen over registre, erklæringer og attester i bilag VII, hvis dette på baggrund af meddelelser fra medlemsstaterne viser sig at være nødvendigt.

a)

referencenumrene i CPV-nomenklaturen, som er anført i bilag I og II, for så vidt det ikke ændrer direktivets materielle anvendelsesområde, og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte CVP-positioner inden for de kategorier af tjenesteydelser, der er anført i de nævnte bilag

b)

reglerne og de tekniske bestemmelser for systemerne til elektronisk modtagelse i bilag VIII, litra a), f) og g).