EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009L0080

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/80/EF af 13. juli 2009 om identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst)

OJ L 202, 4.8.2009, p. 16–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 07 Volume 016 P. 136 - 148

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2015; ophævet ved 32013R0168

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/80/oj

4.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/16


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/80/EF

af 13. juli 2009

om identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på to- og trehjulede motordrevne køretøjer

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 93/29/EØF af 14. juni 1993 om identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på to- og trehjulede motordrevne køretøjer (3) er blevet ændret væsentligt (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Direktiv 93/29/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen fastsat i Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, der er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer (5), og heri fastsættes de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af to- og trehjulede motordrevne køretøjer med hensyn til identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer. Disse tekniske forskrifter vedrører en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle typer køretøjer kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2002/24/EF. Bestemmelserne i direktiv 2002/24/EF, som vedrører systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer, finder derfor også anvendelse på nærværende direktiv.

(3)

For at lette adgangen til tredjelandes markeder bør der være ækvivalens mellem forskrifterne i dette direktiv og i regulativ nr. 60 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (6) (UNECE).

(4)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv gælder for identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på alle motordrevne køretøjer som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2002/24/EF.

Artikel 2

Fremgangsmåden for meddelelse af EF-komponenttypegodkendelse af et to- eller trehjulet motordrevet køretøj for så vidt angår identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer samt betingelserne for fri bevægelighed for nævnte køretøjer er de samme som de i henholdsvis kapitel II og III i direktiv 2002/24/EF fastsatte.

Artikel 3

1.   I overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2002/24/EF anerkendes ækvivalensen mellem forskrifterne i dette direktiv og forskrifterne i ECE/FN-regulativ nr. 60.

2.   De myndigheder i medlemsstaterne, som udsteder EF-komponenttypegodkendelsen, accepterer typegodkendelser, der er udstedt i henhold til forskrifterne i det i stk. 1 nævnte ECE/FN-regulativ, og komponenttypegodkendelsesmærker i stedet for tilsvarende typegodkendelser, der er udstedt i henhold til forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv kan ændres efter proceduren i artikel 18, stk. 2, i direktiv 2002/24/EF for at:

a)

tage hensyn til ændringer i det ECE/FN-regulativ, der er nævnt i artikel 3

b)

tilpasse bilag I og II til den tekniske udvikling.

Artikel 5

1.   Medlemsstaterne kan ikke af grunde, der vedrører identificeringen af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer:

nægte EF-typegodkendelse af en type to- eller trehjulet motordrevet køretøj eller

forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af to- eller trehjulede motordrevne køretøjer

såfremt identificeringen af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer opfylder kravene i dette direktiv.

2.   Medlemsstaterne skal nægte EF-typegodkendelse for en ny type to- eller trehjulet motordrevet køretøj af grunde, der vedrører identificeringen af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer, såfremt kravene i dette direktiv ikke er opfyldt.

3.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Direktiv 93/29/EØF, som ændret ved det direktiv, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 7

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det anvendes fra den 1. januar 2010.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand


(1)  EUT C 325 af 30.12.2006, s. 28.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 19.6.2007 (EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 72) og Rådets afgørelse af 7.7.2009.

(3)  EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1.

(4)  Jf. bilag III, del A.

(5)  EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1.

(6)  E/ECE/TRANS/505 — Add. 59.


BILAG I

FORSKRIFTER FOR EF-KOMPONENTTYPEGODKENDELSE AF TO- OG TREHJULEDE MOTORDREVNE KØRETØJER FOR SÅ VIDT ANGÅR IDENTIFICERING AF BETJENINGSORGANER, KONTROLLAMPER OG INDIKATORER

1.   DEFINITIONER

I dette direktiv forstås ved:

1.1.

»betjeningsorgan«: en køretøjsdel, som kan påvirkes direkte af føreren, og som kan fremkalde en ændring af køretøjets eller af en af dets deles tilstand eller funktion

1.2.

»kontrollampe«: et signal, som viser, at en anordning er slået til, at anordningen ikke fungerer korrekt eller er eller kan være defekt, eller at anordningen slet ikke fungerer

1.3.

»indikator«: en anordning, der giver oplysning om et systems eller delsystems funktion eller tilstand, f.eks. en væskestand

1.4.

»symbol«: en tegning, hvormed et betjeningsorgan, en kontrollampe eller en indikator kan identificeres.

2.   FORSKRIFTER

2.1.   Identificering

De betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer, der er omhandlet i punkt 2.1.5, og som forefindes på køretøjet, skal være identificeret i overensstemmelse med nedenstående forskrifter.

2.1.1.

Symbolerne skal være klart synlige mod baggrunden.

2.1.2.

Et symbol skal være anbragt på eller i umiddelbar nærhed af det betjeningsorgan eller den kontrollampe, der identificeres. Er dette ikke muligt, skal symbolet forbindes med betjeningsorganet eller kontrollampen med en ubrudt linje, der er så kort som muligt.

2.1.3.

Fjernlys repræsenteres ved parallelle vandrette lysstråler, og nærlys repræsenteres ved parallelle nedadrettede lysstråler.

2.1.4.

Benyttes der farver på kontrollamperne, skal de have følgende betydning:

—   rød: fare

—   gul: forsigtighed

—   grøn: sikkerhed

Blå farve må kun benyttes til fjernlyskontrollampen.

2.1.5.

Betegnelse for og identificering af symboler

Figur 1

Betjeningsorgan for forlygter — fjernlys

Kontrollampens farve: blå

Image

Figur 2

Betjeningsorgan for forlygter — nærlys

Kontrollampens farve: grøn

Image

Figur 3

Retningsviserblinklys

Anmærkning: Hvis der er særskilte kontrollamper for venstre og højre retningsviserblinklys, kan de to pile tillige benyttes hver for sig.

Kontrollampens farve: grøn

Image

Figur 4

Havariblinklys

Mulighed for enten at anvende:

hosstående identificeringssymbol

kontrollampens farve: rød

eller

at lade indikatorerne for retningsviserblink (de to pile i figur 3) være i funktion samtidig.

Image

Figur 5

Manuel choker

Kontrollampens farve: gul

Image

Figur 6

Lydsignalapparat

Image

Figur 7

Brændstofniveau

Kontrollampens farve: gul

Image

Figur 8

Kølevæsketemperatur

Kontrollampens farve: rød

Image

Figur 9

Ladeindikator

Kontrollampens farve: rød

Image

Figur 10

Olietryk

Kontrollampens farve: rød

Image

Figur 11

Tågeforlygte (3)

Kontrollampens farve: grøn

Image

Figur 12

Tågebaglygte (3)

Kontrollampens farve: gul

Image

Figur 13

Betjeningsorgan for motortænding eller standsning i stillingen »udkoblet«

Image

Figur 14

Betjeningsorgan for motortænding eller standsning i stillingen »indkoblet«

Image

Figur 15

Lysafbryder

Kontrollampens farve: grøn

Image

Figur 16

Sidemarkeringslys

Anmærkning: Hvis der ikke er særskilt betjeningsorgan, kan dette være identificeret med symbolet i figur 15.

Kontrollampens farve: grøn

Image

Figur 17

Indikator for frigear

Kontrollampens farve: grøn

Image

Figur 18

Selvstarter

Image

(1)

Denne flade kan være udfyldt med farve.

(2)

Den mørke del af dette symbol kan erstattes med symbolets omrids; i så fald skal de dele, som på tegningen er hvide, være af mørk farve.

(3)

Hvis der benyttes samme betjeningsorgan for tågeforlygter og tågebaglygter, skal der som symbol anvendes det, der er benævnt »tågeforlygte«.

Tillæg

Udformning af basismodellen for symbolerne i punkt 2.1.5

Image

Basismodellen består af:

1)

et grundkvadrat med sidelængden 50 mm; denne længde er lig med originalens nominelle dimension »a«

2)

en grundcirkel med en diameter på 56 mm og med tilnærmelsesvis samme areal som grundkvadratet (1)

3)

en anden cirkel med en diameter på 50 mm, som er indskrevet i grundkvadratet (1)

4)

et andet kvadrat, hvis hjørner ligger på grundcirklen (2), og hvis sider er parallelle med grundkvadratets (1)

5) og 6)

to rektangler med samme areal som grundkvadratet (1); de to rektangler ligger vinkelret på hinanden og skærer de modstående sider i grundkvadratet symmetrisk

7)

et tredje kvadrat, hvis sider går gennem skæringspunkterne for grundkvadratet (1) og grundcirklen (2) og danner en vinkel på 45° med vandret; dette kvadrat afgrænser basismodellens største vandrette og lodrette mål

8)

en irregulær ottekant bestående af linjer, der danner en vinkel på 30° med siderne i kvadratet (7).

Basismodellen indtegnes på et kvadratnet med en inddeling på 12,5 mm, som er sammenfaldende med grundkvadratet (1).


BILAG II

Tillæg 1

Oplysningsskema vedrørende identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på en type to- eller trehjulet motordrevet køretøj

(vedlægges ansøgningen om EF-komponenttypegodkendelse, hvis denne ikke indgives samtidig med ansøgningen om typegodkendelse af køretøjet)

Løbenummer (tildelt af ansøgeren):

Ansøgning om EF-komponenttypegodkendelse af en type to- eller trehjulet motordrevet køretøj for så vidt angår identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer skal ledsages af de oplysninger, der er nævnt i bilag II, del 1, punkt A, til direktiv 2002/24/EF:

0.1,

0.2,

0,4-0.6,

9.2.1.

Tillæg 2

Myndighed

EF-komponenttypegodkendelsesattest for identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på to- eller trehjulede motordrevne køretøjer

EKSEMPEL

Rapport nr. … fra teknisk tjeneste … dato …

EF-komponenttypegodkendelse nr.: … Udvidelse nr.: …

1.

Køretøjets mærke: …

2.

Køretøjets type og eventuelle varianter: …

3.

Fabrikantens navn og adresse: …

4.

Navn og adresse på fabrikantens befuldmægtigede (evt.): …

5.

Køretøj fremstillet til kontrol den: …

6.

EF-komponenttypegodkendelse meddelt/nægtet (1)

7.

Sted: …

8.

Dato: …

9.

Underskrift: …


(1)  Det ikke gældende overstreges.


BILAG III

DEL A

Ophævet direktiv med ændringer

(jf. artikel 6)

Rådets direktiv 93/29/EØF

(EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1)

Kommissionens direktiv 2000/74/EF

(EFT L 300 af 29.11.2000, s. 24)

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 6)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdato

93/29/EØF

14. december 1994

14. juni 1995 (1)

2000/74/EF

31. december 2001

1. januar 2002 (2)


(1)  Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 93/29/EØF har følgende ordlyd:

»Fra datoen i første afsnit kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer, forbyde den første ibrugtagning af køretøjer, der opfylder kravene i dette direktiv.«

Den fastsatte dato er 14.12.1994; se artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 93/29/EØF

(2)  Artikel 2 i direktiv 2000/74/EF har følgende ordlyd:

»1.   Fra 1. januar 2002 kan medlemsstaterne ikke af grunde, som vedrører identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer:

nægte EF-typegodkendelse af en type to- eller trehjulet motordrevet køretøj

forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af to- eller trehjulede motordrevne køretøjer,

hvis identificeringen af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer opfylder kravene i direktiv 93/29/EØF, som ændret ved nærværende direktiv

2.   Fra 1. juli 2002 nægter medlemsstaterne EF-typegodkendelse af en ny type to- eller trehjulet motordrevet køretøj af grunde, som vedrører identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer, hvis kravene i direktiv 93/29/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, ikke er opfyldt.«


BILAG IV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 93/29/EØF

Direktiv 2000/74/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1 og 2

 

Artikel 1 og 2

Artikel 3, stk. 1

 

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

 

Artikel 3, stk. 2

Artikel 4, indledende tekst

 

Artikel 4, indledende tekst

Artikel 4, første led

 

Artikel 4, litra a)

Artikel 4, andet led

 

Artikel 4, litra b)

Artikel 5, stk. 1

 

 

Artikel 2, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

 

Artikel 2, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

 

Artikel 5, stk. 3

 

Artikel 6 og 7

Artikel 6

 

Artikel 8

Bilag I og II

 

Bilag I og II

 

Bilag III

 

Bilag IV


Top