i)

Klima og energi prioriteres nu, hvor EU har valgt at stå i spidsen for at opbygge en global økonomi med lav CO2-udledning. I marts 2007 vedtog Det Europæiske Råd et sæt konklusioner (1), der tager sigte på at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 20 % senest i 2020 i forhold til 1990 (30 %, hvis det foregår som led i en international aftale, der fastsætter globale mål) og at fastsætte et bindende 20 % mål for anvendelsen af vedvarende energikilder senest i 2020, herunder at 10 % af forbruget af benzin og dieselolie til transport dækkes af biobrændstoffer. Landbruget og skovbruget kan spille en vigtig rolle som leverandører af råvarer til produktion af bioenergi, samt når det gælder kulstofbinding og yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.

ii)

EU's mål for vandpolitikken er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (2), der skulle begynde at blive gennemført fuldt ud i perioden 2010-2012. Som storforbrugere af vand og vandreserver spiller landbruget og skovbruget en vigtig rolle i bestræbelserne på at opnå en bæredygtig vandforvaltning både kvantitativt og kvalitativt. Vandforvaltning kommer til at indtage en stadig større plads i forbindelse med strategien for tilpasning til de allerede uundgåelige klimaforandringer.

iii)

Medlemsstaterne har forpligtet sig til at bremse nedgangen i biodiversiteten senest i 2010, men dette mål ser i stigende omfang uopnåeligt ud. En stor del af Europas biologiske diversitet er afhængig af landbruget og skovbruget, og indsatsen for at beskytte biodiversiteten må øges, især på baggrund af klimaforandringernes forventede skadelige virkninger og den stigende efterspørgsel efter vand.

iv)

Producenter af mejeriprodukter, yder et væsentligt bidrag til bevarelsen af naturen gennem bæredygtige landbrugsaktiviteter, navnlig i ugunstigt stillede regioner. I betragtning af deres høje produktionsomkostninger og de strukturelle ændringer, som de er konfronteret med som følge af udfasningen af mælkekvotesystemet, bør der stilles ledsagende støtteforanstaltninger til rådighed for producenter af mejeriprodukter for at give dem mulighed for bedre at tilpasse sig til de nye markedsforhold.

v)

Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne kan navnlig anvendes til at tilskynde til innovation inden for vandforvaltning, produktion og anvendelse af vedvarende energi, beskyttelse af biodiversitet og med hensyn til imødegåelse af og tilpasning til klimaændringer og til at fremme win-win-løsninger for konkurrenceevne og miljøet. For at fremme fuld anvendelse af innovation bør der stilles specifik støtte til rådighed for innovative tiltag, der har forbindelse til de nye udfordringer.«

i)

Især kan investeringsstøtten under akse 1 målrettes mod energi-, vand- og andet inputbesparende maskineri og udstyr og produktion af vedvarende energi til brug på bedriften. I landbrugs- og fødevaresektoren samt i skovbrugssektoren bør investeringsstøtten bidrage til at udvikle innovative og mere bæredygtige metoder til forarbejdning af biobrændstoffer.

ii)

Under akse 2 kan miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og skovbrugsforanstaltninger især bruges til at øge biodiversiteten ved at bevare artsrige vegetationstyper og ved at beskytte og opretholde græsarealer og ekstensive former for landbrugsproduktion. Specifikke aktioner under akse 2, som f.eks. miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og skovrejsning, kan også bidrage til at øge kapaciteten for mere effektiv forvaltning af vandressourcerne for så vidt angår kvantitet og at beskytte dem for så vidt angår kvalitet. Nogle af aktionerne inden for miljøvenligt landbrug og skovbrug bidrager desuden til at nedbringe udledningen af nitrogenoxid (N2O) og metan (CH4) og til at fremme kulstofbinding.

iii)

Under akse 3 og 4 kan der ydes støtte til lokale projekter og samarbejde, der tager sigte på vedvarende energi og diversificering af produktionen til biobrændstoffer. Bevarelse af naturarven kan bidrage til at beskytte levesteder af høj landskabsmæssig værdi og værdifulde vandområder.

iv)

Da alle landdistrikterne vil blive konfronteret med spørgsmål vedrørende klimaforandringer og vedvarende energi kan medlemsstaterne tilskynde lokale aktionsgrupper under akse 4 (Leader) til at tage disse spørgsmål op i deres lokale udviklingsstrategier som et tværgående tema. Disse grupper har forudsætningerne for at kunne bidrage til strategien for tilpasning til klimaforandringerne og til vedvarende energiløsninger, der er afpasset efter de lokale forhold.

v)

Innovation vil kunne frembringe meget positive virkninger med hensyn til at klare de nye udfordringer i forbindelse med klimaændringer, produktion af vedvarende energi, mere bæredygtig vandforvaltningspraksis og med hensyn til at bremse nedgangen i biodiversiteten. Støtten til innovation på disse områder kunne tage form af tilskyndelse til udvikling, indførelse og anvendelse af relevante teknologier, produkter og fremgangsmåder.

vi)

Støtten skal som et generelt princip målrettes mod aktionstyper, der hænger sammen med de mål og bestemmelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1698/2005, og som bidrager til at skabe positive potentielle virkninger i lyset af de nye udfordringer, der er omhandlet i bilag II til nævnte forordning.«.