Kommissionens forordning (EF) nr. 1029/2008 af 20. oktober 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for at opdatere en henvisning til visse europæiske standarder (EØS-relevant tekst)
EUT L 278 af 21.10.2008, s. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV
| BG | ES | CS | DA | DE | ET | EL | EN | FR | GA | IT | LV | LT | HU | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | FI | SV |
| html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | html | |
| tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff | tiff |
| Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1029/2008
af 20. oktober 2008
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for at opdatere en henvisning til visse europæiske standarder
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes [1], særlig artikel 64, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved forordning (EF) nr. 882/2004 er der fastsat harmoniserede rammer med generelle bestemmelser for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes.
(2) I henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 882/2004 udpeger den kompetente myndighed laboratorier, der har tilladelse til at analysere prøver, som er udtaget i forbindelse med den offentlige kontrol. Disse laboratorier skal være akkrediteret i overensstemmelse med bestemte europæiske standarder.
(3) Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har udarbejdet europæiske standarder (EN-standarder), som er relevante i forbindelse med forordning (EF) nr. 882/2004, bl.a. vedrørende akkreditering af laboratorier.
(4) CEN har udskiftet de europæiske standarder EN 45002 — "Generelle kriterier for vurdering af prøvningslaboratorier" og EN 45003 — "Akkrediteringssystem for kalibrerings- og prøvningslaboratorier. Generelle krav til drift og anerkendelse" med standard EN ISO/IEC 17011 — "Generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering". Henvisningen til de pågældende europæiske standarder i artikel 12 i forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor opdateres.
(5) Forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 12 i forordning (EF) nr. 882/2004 ændres således:
1) Stk. 2, litra b), affattes således:
"b) EN ISO/IEC 17011 — "Generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering." ".
2) Stk. 2, litra c), udgår.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2008.
På Kommissionens vegne
Androulla Vassiliou
Medlem af Kommissionen
[1] EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
--------------------------------------------------
| Op |