32008R0248


Titel og reference

Rådets forordning (EF) nr. 248/2008 af 17. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår de nationale mælkekvoter

 EUT L 76 af 19.3.2008, s. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

 BG  CS  DA  DE  EL  EN  ES  ET  FI  FR  HU  IT  LT  LV  MT  NL  PL  PT  RO  SK  SL  SV

Tekst

BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
html html html html html html html html html   html html html html html html html html html html html html html
pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf   pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf
tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff

Datoer

Klassifikationer

Diverse oplysninger

Procedure

Relationer mellem dokumenter

Tekst

Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV

Rådets forordning (EF) nr. 248/2008

af 17. marts 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår de nationale mælkekvoter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I bilag IX til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) [1] fastsættes de nationale mælkekvoter for de syv tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2008, som led i mælkekvoteproduktionsstyringen.

(2) Ifølge artikel 66, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsættes disse kvoter uden at foregribe en eventuel revision på baggrund af den generelle markedssituation og særlige forhold, der gør sig gældende i visse medlemsstater.

(3) Rådet har anmodet Kommissionen om at udarbejde en rapport om markedsudsigterne, efter at 2003-reformen af den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter er blevet gennemført fuldt ud, med henblik på at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tildele yderligere mælkekvoter.

(4) Denne rapport er blevet udarbejdet, og den konkluderede, at den nuværende situation på EU- og verdensmælkemarkedet og den forventede situation på disse markeder frem til 2014 berettiger til en forhøjelse af kvoten på 2 % for at fremme mælkeproduktionen inden for Fællesskabet med henblik på at efterkomme den stigende efterspørgsel efter mejeriprodukter.

(5) Det er derfor hensigtsmæssigt at forhøje alle medlemsstaternes kvoter i bilag IX til forordning (EF) nr. 1234/2007 med 2 % pr. 1. april 2008.

(6) Forordning (EF) nr. 1234/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Punkt 1 i bilag IX til forordning (EF) nr. 1234/2007 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2008.

På Rådets vegne

I. Jarc

Formand

[1] EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

--------------------------------------------------

BILAG

"1. Nationale kvoter

Medlemsstat | Tons |

Belgien | 3427288,740 |

Bulgarien | 998580,000 |

Den Tjekkiske Republik | 2792689,620 |

Danmark | 4612619,520 |

Tyskland | 28847420,391 |

Estland | 659295,360 |

Irland | 5503679,280 |

Grækenland | 836923,260 |

Spanien | 6239289,000 |

Frankrig | 25091321,700 |

Italien | 10740661,200 |

Cypern | 148104,000 |

Letland | 743220,960 |

Litauen | 1738935,780 |

Luxembourg | 278545,680 |

Ungarn | 2029861,200 |

Malta | 49671,960 |

Nederlandene | 11465630,280 |

Østrig | 2847478,469 |

Polen | 9567745,860 |

Portugal | 1987521,000 |

Rumænien | 3118140,000 |

Slovenien | 588170,760 |

Slovakiet | 1061603,760 |

Finland | 2491930,710 |

Sverige | 3419595,900 |

Det Forenede Kongerige | 15125168,940" |

--------------------------------------------------

Op

Administreret af Publikationskontoret