EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008L0012

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/12/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

OJ L 76, 19.3.2008, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 051 P. 141 - 142

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/12/oj

19.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/39


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/12/EF

af 11. marts 2008

om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF (3) skal visse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(2)

Ved afgørelse 2006/512/EF om ændring af afgørelse 1999/468/EF indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere retsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser.

(3)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring (5) vedrørende afgørelse 2006/512/EF skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem.

(4)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at tilpasse bilag III og tilpasse og revidere de detaljerede regler for eksport og mærkning af batterier og akkumulatorer. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2006/66/EF, herunder ved at supplere direktivet med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(5)

Direktiv 2006/66/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Eftersom de ændringer, der foretages i direktiv 2006/66/EF ved nærværende direktiv, er af teknisk art og kun vedrører udvalgsproceduren, er der intet krav om, at de skal gennemføres af medlemsstaterne. Det er således ikke nødvendigt at vedtage bestemmelser herom —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer

I direktiv 2006/66/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 10, stk. 4, affattes således:

»4.   Der kan fastsættes overgangsordninger efter forskriftsproceduren i artikel 24, stk. 2, for at afhjælpe en medlemsstats vanskeligheder ved at opfylde kravene i stk. 2 som følge af særlige nationale forhold.

Inden den 26. september 2007 fastlægges der en fælles metode til beregning af de årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer til slutbrugere. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.«

2)

Artikel 12, stk. 6, første punktum, affattes således:

»6.   Bilag III kan tilpasses eller suppleres som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.«

3)

Artikel 15, stk. 3, affattes således:

»3.   Der fastsættes detaljerede regler for gennemførelsen af denne artikel, navnlig kriterier til vurdering af, om omstændighederne svarer til kravene, jf. stk. 2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.«

4)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Registrering

Medlemsstaterne sikrer, at alle producenter registreres. Registrering underlægges de samme proceduremæssige krav i alle medlemsstater. Sådanne krav til registrering, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, fastlægges efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.«

5)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Medlemsstaterne sikrer, at kapaciteten for alle bærbare batterier og -akkumulatorer og for bilbatterier og -akkumulatorer anføres på en synlig, let læselig og uudslettelig måde inden den 26. september 2009. Detaljerede regler for gennemførelsen af dette krav, herunder harmoniserede metoder til fastlæggelse af kapacitet og hensigtsmæssig brug, fastsættes senest den 26. marts 2009. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.«

b)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Der kan gives tilladelse til fravigelse af mærkningskravene i denne artikel. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.«

6)

Artikel 24, stk. 3, affattes således:

»3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

Artikel 2

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

H.-G. PÖTTERING

På Rådets vegne

Formand

J. LENARČIČ


(1)  EUT C 175 af 27.7.2007, s. 57.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 24.10.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.2.2008.

(3)  EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(5)  EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1.


Top