EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0689

2008/689/EF: Kommissionens beslutning af 1. august 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (meddelt under nummer K(2008) 4017) (EØS-relevant tekst)

OJ L 225, 23.8.2008, p. 10–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 032 P. 118 - 121

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/689/oj

23.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 225/10


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 1. august 2008

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer

(meddelt under nummer K(2008) 4017)

(EØS-relevant tekst)

(2008/689/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (1), særlig artikel 4, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF er det forbudt at bruge bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom i materialer og komponenter i køretøjer, der markedsføres efter den 1. juli 2003, bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i direktivets bilag II, og på de deri anførte betingelser. Ifølge artikel 4, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/53/EF skal Kommissionen regelmæssigt ændre bilag II under hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling.

(2)

Bilag II til direktiv 2000/53/EF indeholder en liste med materialer og komponenter, der er undtaget fra tungmetalforbuddet i direktivets artikel 4, stk. 2, litra a). Flere af undtagelserne udløber på en bestemt dato, der er anført i samme bilag. Køretøjer, der markedsføres inden udløbsdatoen for en given undtagelse, kan indeholde tungmetaller i de materialer og komponenter, der er opført på listen i bilag II til direktiv 2000/53/EF.

(3)

Nogle undtagelser fra forbuddet i artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF bør ikke forlænges, da det som følge af den tekniske udvikling er blevet muligt at undgå bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom til de pågældende anvendelsesformål.

(4)

Visse materialer og komponenter, der indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom, bør fortsat være undtaget fra forbuddet i artikel 4, stk. 2, litra a), da anvendelsen af disse stoffer i de bestemte materialer og komponenter stadig er uundgåelig. I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at ændre datoen for, hvornår disse undtagelser udløber, for at give mere tid til at afskaffe de forbudte stoffer i fremtiden.

(5)

I bilag II til direktiv 2000/53/EF som ændret ved Kommissionens beslutning 2005/438/EF af 10. juni 2005 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (2) bestemmes det i anmærkningerne, tredje led, at reservedele, der markedsføres efter den 1. juli 2003 til brug i køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2003, er undtaget fra bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a). Den undtagelse giver mulighed for reparation af køretøjer, der er markedsført inden tungmetalforbuddet i artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF trådte i kraft, med reservedele, der opfylder samme kvalitets- og sikkerhedskrav som de dele, køretøjerne oprindelig var udstyret med.

(6)

Reservedele til køretøjer, der er markedsført efter den 1. juli 2003, men inden udløbsdatoen for en given undtagelse i bilag II til direktiv 2000/53/EF, er ikke omfattet af bestemmelsen i anmærkningerne, tredje led, i samme bilag. Følgelig må reservedele til sådanne køretøjer ikke indeholde tungmetaller, selv om de skal erstatte dele, der oprindelig indeholdt tungmetaller.

(7)

I nogle tilfælde er det teknisk umuligt at reparere køretøjer med andre reservedele end de originale, da det ville kræve ændring af hele køretøjssystemers dimensionering og funktionsmåde. Sådanne uoriginale reservedele passer ikke i de køretøjssystemer, der oprindelig er fremstillet med dele indeholdende tungmetaller, og sådanne køretøjer kan ikke repareres og må måske kasseres før tiden. Følgelig bør bilag II ændres, så der tages højde herfor. Denne beslutning bør kun omfatte et begrænset antal køretøjer og materialer og komponenter til køretøjer og kun i et begrænset tidsrum.

(8)

Da forbrugernes sikkerhed er altafgørende, og da genbrug af produkter, istandsættelse og levetidsforlængelse er til gavn for miljøet, bør der være reservedele til rådighed til reparation af køretøjer, der er markedsført mellem den 1. juli 2003 og undtagelsens udløbsdato. Brug af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom i materialer og komponenter i reservedele til reparation af sådanne køretøjer, bør derfor accepteres.

(9)

Formuleringen af undtagelsernes ordlyd bør harmoniseres med de øvrige miljødirektiver om affald, som indeholder lignende undtagelser.

(10)

Direktiv 2000/53/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (3)

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag II til direktiv 2000/53/EF affattes som anført i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34. Senest ændret ved direktiv 2008/33/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 62).

(2)  EUT L 152 af 15.6.2005, s. 19.

(3)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.


BILAG

»BILAG II

Materialer og komponenter, der er undtaget fra artikel 4, stk. 2, litra a)

Materialer og komponenter

Undtagelsens omfang og udløbsdato

Mærkes eller gøres identificerbare som foreskrevet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. iv)

Bly som legeringsbestanddel

1.

Stål til spåntagende bearbejdning og galvaniseret stål med et blyindhold på op til 0,35 vægtprocent

 

 

2 a).

Aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til 2 vægtprocent

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2005

 

2 b).

Aluminium med et blyindhold på op til 1,5 vægtprocent

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008

 

2 c).

Aluminium med et blyindhold på op til 0,4 vægtprocent

 

 

3.

Kobberlegeringer med et blyindhold på op til 4 vægtprocent

 

 

4 a).

Lejebøsninger og lejepander

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008

 

4 b).

Lejebøsninger og lejepander i motorer, transmissioner og kompressorer til klimaanlæg

1. juli 2011, og efter den dato som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2011

 

Bly og blyforbindelser i komponenter

5.

Batterier

 

X

6.

Svingningsdæmpere

 

X

7 a).

Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes i bremseslanger, brændstofslanger, ventilationsslanger, elastomer/metaldele i karrosseriet samt motorophæng

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2005

 

7 b).

Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes i bremseslanger, brændstofslanger, ventilationsslanger, elastomer/metaldele i karrosseriet samt motorophæng, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2006

 

7 c).

Lim til elastomerer, der benyttes i drivaggregatet, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent

1. juli 2009

 

8 a).

Loddemetal i elektroniske kredsløbskort og andre bestanddele, undtagen på glas

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 31. december 2010, og reservedele til sådanne køretøjer (revision i 2009)

X (1)

8 b).

Loddemetal til elektriske anvendelsesformål på glas

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 31. december 2010, og reservedele til sådanne køretøjer (revision i 2009)

X (1)

9.

Ventilsæder

Som reservedele til motortyper, der er udviklet inden den 1. juli 2003

 

10.

Elektriske komponenter, der indeholder bly bundet i en glas- eller keramikmatrix, dog ikke glas i lamper og glasur på tændrør

 

X (2)

(andre motorkomponenter end piezoelektriske)

11.

Pyrotekniske detonatorer

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2006, og reservedele til sådanne køretøjer

 

Hexavalent chrom

12 a).

Korrosionshindrende malinger

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2007

 

12 b).

Korrosionshindrende malinger i forbindelse med chassissamlinger med bolt og møtrik

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008

 

13.

Absorptionskøleskabe i campingbiler

 

X

Kviksølv

14 a).

Udladningslamper til forlygter

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2012, og reservedele til sådanne køretøjer

X

14 b).

Lysstofrør i instrumentbrætdisplays

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2012, og reservedele til sådanne køretøjer

X

Cadmium

15.

Batterier til elektriske køretøjer

31. december 2008, og efter den dato som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 31. december 2008

 

Anmærkninger:

Der accepteres et maksimalt indhold af bly, hexavalent chrom og kviksølv i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og et maksimalt indhold af cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent.

Genanvendelse af dele af køretøjer, der allerede var på markedet på det tidspunkt, hvor undtagelsen ophørte med at gælde, er ubegrænset tilladt, da dette ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a).

Reservedele, der markedsføres efter den 1. juli 2003 til brug i køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2003, er undtaget fra bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a) (3).


(1)  Afmontering, hvis grænsen på 60 g pr. køretøj overskrides i forening med nr. 10. Ved anvendelsen af denne bestemmelse regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.

(2)  Afmontering, hvis grænsen på 60 g pr. køretøj overskrides i forening med nr. 8. Ved anvendelsen af denne bestemmelse regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.

(3)  Denne bestemmelse gælder ikke for afbalanceringsklodser, kulbørster til elmotorer og bremsebelægninger, eftersom disse komponenter er opregnet særskilt.«


Top