32008D0147


Titel og reference

2008/147/EF: Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

 EUT L 53 af 27.2.2008, s. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Tekst

BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
html html html html html html html html html   html html html html html html html html html html html html html
pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf   pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf

Datoer

Klassifikationer

Diverse oplysninger

Procedure

Relationer mellem dokumenter

Tekst

Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV

Rådets afgørelse

af 28. januar 2008

om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

(2008/147/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I fortsættelse af den bemyndigelse, som Kommissionen fik den 17. juni 2002, er forhandlingerne med de schweiziske myndigheder vedrørende kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, afsluttet.

(2) I overensstemmelse med Rådets afgørelse af 25. oktober 2004, og med henblik på aftalens endelige indgåelse på et senere tidspunkt, er aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz blevet undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 26. oktober 2004.

(3) Aftalen bør nu godkendes.

(4) I henhold til aftalen oprettes et blandet udvalg med beslutningsmyndighed på visse områder, og det er derfor nødvendigt at fastslå, hvem der repræsenterer Fællesskabet i udvalget.

(5) Det er desuden nødvendigt at fastsætte en procedure for, hvorledes Fællesskabets holdning vedtages.

(6) I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, og de tilknyttede dokumenter, bestående af slutakten og fælleserklæringen om fælles møder i de blandede udvalg, vedtages herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

Teksten til aftalen, slutakten og fælleserklæringen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, som på Det Europæiske Fællesskabs vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i aftalens artikel 12, med henblik på at udtrykke Det Europæiske Fællesskabs samtykke i at blive bundet af aftalen.

Artikel 3

Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen i det blandede udvalg, der oprettes i henhold til artikel 3 i aftalen.

Artikel 4

1. Fællesskabets holdning i det blandede udvalg med hensyn til vedtagelse af udvalgets forretningsorden, jf. aftalens artikel 3, stk. 2, fastlægges af Kommissionen efter høring af et særligt udvalg udpeget af Rådet.

2. Hvad angår alle andre afgørelser, som det blandede udvalg træffer, fastlægges Fællesskabets holdning af Rådet med kvalificeret flertal, efter forslag fra Kommissionen.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2008.

På Rådets vegne

D. Rupel

Formand

--------------------------------------------------

Op

Administreret af Publikationskontoret