Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 af 8. marts 2007 om ændring af bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for produktionsåret 2007/08
EU-Tidende nr. L 069 af 09/03/2007 s. 0003 - 0004
Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 af 8. marts 2007 om ændring af bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for produktionsåret 2007/08 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker [1], særlig artikel 10, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: (1) I bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 fastsættes nationale og regionale kvoter for produktion af sukker, isoglucose og inulinsirup. For produktionsåret 2007/08 skal kvoterne justeres senest sidst i februar 2007. (2) Justeringerne følger af anvendelsen af artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 318/2006, i henhold til hvilke der skal tildeles supplerende sukkerkvoter og supplerende isoglucosekvoter. Justeringerne skal foretages under hensyntagen til medlemsstaternes meddelelser, jf. artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen [2]. Disse meddelelser er blevet fremsendt til Kommissionen inden den 31. januar 2007, og de vedrører navnlig de supplerende kvoter, som allerede var tildelt, da meddelelsen blev udfærdiget. (3) Virksomhederne kan anmode om supplerende sukkerkvoter indtil den 30. september 2007. De supplerende isoglucosekvoter tildeles på de af medlemsstaterne fastsatte betingelser. De supplerende kvoter, der tildeles for produktionsåret 2007/08, men som ikke findes i de meddelelser, der er fremsendt inden den 31. januar 2007, vil blive medregnet ved den næste justering af de kvoter, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, inden udgangen af februar 2008. (4) Justeringerne af kvoterne i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 følger også af anvendelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik [3], i henhold til hvilken der skal ydes omstruktureringsstøtte til virksomheder, der giver afkald på deres kvoter. Der bør derfor tages hensyn til de kvoter, der er givet afkald på for produktionsåret 2007/08 inden for rammerne af omstruktureringsordningen. (5) Bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed. (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker — UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2007. På Kommissionens vegne Mariann Fischer Boel Medlem af Kommissionen [1] EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2011/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 1). [2] EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39. [3] EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42. -------------------------------------------------- BILAG "BILAG III NATIONALE OG REGIONALE KVOTER Fra produktionsåret 2007/08 (tons) | Medlemsstat eller region (1) | Sukker (2) | Isoglucose (3) | Inulinsirup (4) | Belgien | 862077,0 | 99796,0 | 0 | Bulgarien | 4752,0 | 78153,0 | — | Tjekkiet | 367937,8 | — | — | Danmark | 420746,0 | — | — | Tyskland | 3655455,5 | 49330,2 | — | Irland | 0 | — | — | Grækenland | 158702,0 | 17973,0 | — | Spanien | 887163,7 | 110111,0 | — | Frankrig (det europæiske område) | 3640441,9 | — | 0 | De franske oversøiske departementer | 480244,5 | — | — | Italien | 753845,5 | 28300 | — | Letland | 0 | — | — | Litauen | 103010,0 | — | — | Ungarn | 298591,0 | 191845,0 | — | Nederlandene | 876560,0 | 12683,6 | 0 | Østrig | 405812,4 | — | — | Polen | 1772477,0 | 37331,0 | — | Portugal (det europæiske område) | 15000,0 | 13823,0 | — | Den autonome region Azorerne | 9953,0 | — | — | Rumænien | 109164 | 13913,0 | — | Slovenien | 0 | — | — | Slovakiet | 140031,0 | 59308,3 | — | Finland | 90000,0 | 16548,0 | — | Sverige | 325700,0 | — | — | Det Forenede Kongerige | 1221474,0 | 37967,0 | — | I alt | 16599138,3 | 767082,1 | 0" | --------------------------------------------------