EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007L0053

Kommissionens direktiv 2007/53/EF af 29. august 2007 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om kosmetiske midler (EØS-relevant tekst )

OJ L 226, 30.8.2007, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 017 P. 25 - 26

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/07/2013: This act has been changed. Current consolidated version: 11/07/2013

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2007/53/oj

30.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 226/19


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2007/53/EF

af 29. august 2007

om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om kosmetiske midler

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og

under henvisning til Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (1), særlig artikel 8, stk. 2,

efter høring af Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fluorforbindelser er på nuværende tidspunkt opført i bilag III, del 1, til direktiv 76/768/EØF og omfattet af de deri fastsatte begrænsninger og betingelser. Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (VKF) har udtalt, at hvis den eneste kilde til eksponering for fluor er tandpasta indeholdende fluor mellem 1 000 og 1 500 ppm, er der minimal risiko for, at børn under seks år udvikler fluorose, forudsat at tandpastaen anvendes efter forskrifterne. Løbenumrene 26 til 43 og løbenummer 47 og 56 i bilag III, del 1, bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(2)

Direktiv 76/768/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag III til direktiv 76/768/EØF ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 19. april 2008 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 19. januar 2009.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisninger fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. august 2007.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/22/EF (EUT L 101 af 18.4.2007, s. 11).


BILAG

I løbenumrene 26 til 43 og løbenummer 47 og 56 i bilag III, del 1, til direktiv 76/768/EØF indsættes følgende tekst efter hvert nummer i kolonne f:

»For tandpasta, der indeholder mellem 0,1-0,15 % fluorid, og hvorpå det ikke er angivet, at den ikke bør anvendes til børn (f.eks. »kun til voksne«), er følgende mærkning obligatorisk:

»Børn på seks år og derunder: Anvend en mængde svarende til en ært og overvåg børstningen for at minimere indtagelsen. Rådfør dig med tandlægen eller lægen, hvis der også indtages fluorid fra andre kilder.««


Top