3.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/3


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 13. april 2007

om gennemførelse af overvågningsprogrammer i medlemsstaterne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle og om ændring af beslutning 2004/450/EF

(meddelt under nummer K(2007) 1554)

(2007/268/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 24, stk. 2, fjerde afsnit, og artikel 10,

under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (2), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme.

(2)

I henhold til beslutning 90/424/EØF, som ændret ved beslutning 2006/53/EF (3), kan Fællesskabet yde finansielt tilskud til medlemsstaterne til udryddelsesforanstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne til bekæmpelse af lavpatogene aviær influenzastammer (LPAI), som man ved kan mutere til højpatogen aviær influenza (HPAI). Endvidere er det i artikel 24, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF fastsat, at medlemsstaterne senest den 30. april hvert år forelægger Kommissionen de årlige eller flerårige programmer, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ønsker at få EF-tilskud til.

(3)

Ved Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (4) er det fastsat, hvilke EF-bekæmpelsesforanstaltninger der skal anvendes i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) hos fjerkræ. Det indeholder dog ikke bestemmelser om bekæmpelse af lavpatogen aviær influenza (LPAI) af subtype H5 og H7 eller om regelmæssig overvågning af sygdommen hos fjerkræ og vilde fugle.

(4)

Siden 2002 har medlemsstaterne gennemført obligatoriske undersøgelser for aviær influenza hos tamfjerkræ ved at fremlægge årlige overvågningsprogrammer for Kommissionen, jf. Kommissionens beslutning 2002/649/EF (5), 2004/111/EF (6), 2005/464/EF (7) og 2006/101/EF (8).

(5)

Ved direktiv 2005/94/EF er der fastsat visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza. Medlemsstaternes frist til at gennemføre nævnte direktiv er den 1. juli 2007, og direktiv 92/40/EØF ophæves dermed pr. samme dato.

(6)

De fællesskabsforanstaltninger vedrørende bekæmpelse af aviær influenza, der er fastsat i direktiv 2005/94/EF, omfatter også bekæmpelse af udbrud af LPAI forårsaget af aviær influenza af subtype H5 og H7 hos fjerkræ. For at påvise evt. cirkulation af sådanne vira i fjerkræflokke skal medlemsstaterne gennemføre obligatoriske overvågningsprogrammer. Sådanne bekæmpelsesforanstaltninger har til formål at forebygge spredning af LPAI af subtype H5 og H7, inden de spredes generelt i populationen af tamfjerkræ, således at risikoen for mutering til HPAI med mulige katastrofale følger kan undgås.

(7)

Det er endvidere fastsat i direktiv 2005/94/EF, at der skal gennemføres overvågningsprogrammer vedrørende vilde fugle for at udbygge den eksisterende viden om den trussel, vilde fugle udgør i forbindelse med influenzavirus af aviær oprindelse hos fugle, på grundlag af en risikovurdering, der ajourføres regelmæssigt.

(8)

Det er vigtigt at styrke overvågningsaktiviteterne yderligere set i lyset af de seneste tendenser med hensyn til udbredt forekomst af HPAI H5N1 hos vilde fugle i Europa og under hensyntagen til resultaterne af de undersøgelser, der er gennemført i medlemsstaterne fra 2003 til 2006, og det videnskabelige arbejde, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (9) for nylig har iværksat i samarbejde med ORNIS, der er en videnskabelig arbejdsgruppe under Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø. Disse organer vil fortsætte deres arbejde, og resultaterne heraf kan gøre en yderligere opdatering relevant.

(9)

I forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammer vedrørende vilde fugle skal der fuldt ud tages hensyn til kravene i Rådets direktiv 79/409/EØF (10) for så vidt angår beskyttelse af alle naturligt forekommende arter af vilde fugle i Fællesskabet.

(10)

Kommissionens beslutning 2004/450/EF af 29. april 2004 om standardbestemmelser for indholdet af ansøgninger om EF-tilskud til programmer for udryddelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme (11) indeholder standardbestemmelser for indholdet af ansøgninger om EF-tilskud til programmer for udryddelse, overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme.

(11)

Da det nu i beslutning 90/424/EØF er fastsat, at der ydes EF-tilskud til godtgørelse af udgifter afholdt af medlemsstaterne til finansiering af nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme, herunder aviær influenza, kan medlemsstaterne i henhold til artikel 24, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF hvert år senest den 30. april forelægge overvågningsprogrammer for aviær influenza for Kommissionen med henblik på EF-tilskud. Beslutning 2004/450/EF bør ændres, så der fastsættes standardbestemmelser for indholdet af ansøgninger om EF-tilskud til programmer for overvågning af aviær influenza.

(12)

Beslutning 2004/450/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Godkendelse af overvågningsprogrammer for aviær influenza

De overvågningsprogrammer for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, som medlemsstaterne skal gennemføre i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag I og II til denne beslutning.

Artikel 2

Ændringer af beslutning 2004/450/EF

I beslutning 2004/450/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 indsættes som litra c):

»c)

Når der er tale om dyresygdomme omhandlet i bilag I, del C: mindst oplysningerne i bilag IV.«

2)

I bilag I indsættes som del C:

»DEL C

Sygdomme, jf. artikel 1, litra c)

Aviær influenza.«

3)

Som bilag IV indsættes teksten i bilag III til nærværende beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Rådets beslutning 2006/965/EF (EUT L 397 af 30.12.2006, s. 22).

(2)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(3)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37.

(4)  EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

(5)  EFT L 213 af 9.8.2002, s. 38.

(6)  EUT L 32 af 5.2.2004, s. 20. Ændret ved beslutning 2004/615/EF (EUT L 278 af 27.8.2004, s. 59).

(7)  EUT L 164 af 24.6.2005, s. 52. Ændret ved beslutning 2005/726/EF (EUT L 273 af 19.10.2005, s. 21).

(8)  EUT L 46 af 16.2.2006, s. 40.

(9)  Videnskabelig udtalelse om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« (EFSA, 12.5.2006) plus tillæg (11.12.2006).

(10)  EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(11)  EUT L 155 af 30.4.2004, s. 89. Berigtiget i EUT L 92 af 12.4.2005, s. 16. Ændret ved beslutning 2006/282/EF (EUT L 104 af 13.4.2006, s. 40).


BILAG I

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer for aviær influenza hos fjerkræ i medlemsstaterne

A.   Mål for, generelle krav til og kriterier for overvågning

A.1.   Mål

Serologisk overvågning af LPAI subtype H5 og H7 hos fjerkræ tager sigte på:

1.

at påvise subkliniske infektioner med LPAI subtype H5 og H7 som et supplement til systemer for tidlig påvisning og deraf følgende forebyggelse af, at disse vira evt. muterer til HPAI

2.

at påvise infektioner med LPAI subtype H5 og H7 hos særlige målgrupper af fjerkræpopulationer ved særlig risiko for infektion på grund af driftsformer eller bestemte arters modtagelighed

3.

at bidrage til at dokumentere et givet lands, områdes eller segments status som fri for anmeldelsespligtig aviær influenza med henblik på international handel ifølge OIE-reglerne.

A.2.   Generelle krav og kriterier

1.

Prøvetagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres. Prøvetagningen skal for fjerkræs vedkommende foretages over en periode, der omfatter passende produktionsperioder for hver fjerkrækategori.

2.

Af ressourcehensyn anbefales det at anvende prøver, der er taget til andre formål.

3.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale laboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale laboratoriers tilsyn.

4.

Alle resultater (både serologiske og virologiske) sendes til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza for at blive sammenholdt. Der skal sikres en god informationsstrøm. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og fører et udvidet lager af diagnosereagenser.

5.

Alle virusisolater af aviær influenza sendes til EF-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EF-lovgivningen, medmindre der gives dispensation i henhold til kapitel V (Differentialdiagnosticering), punkt 4, i den diagnosticeringsmanual, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/437/EF (1). Vira af subtype H5/H7 skal straks indsendes og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

6.

Om muligt sender de nationale referencelaboratorier EF-referencelaboratoriet H5- og H7-positive sera, der er indsamlet fra andefugle, for at der kan etableres et arkiv, som skal gøre det lettere at udvikle fremtidige test.

B.   Overvågning af aviær influenza hos fjerkræ

1.

Der gennemføres retrospektive undersøgelser på bedriften af alle positive prøveresultater, og konklusionerne af sådanne undersøgelser meddeles til Kommissionen og EF-referencelaboratoriet.

2.

Særlige protokoller, som skal ledsage det materiale, der sendes til EF-referencelaboratoriet, og rapporteringstabeller til indsamling af overvågningsdata stilles til rådighed af EF-referencelaboratoriet. I disse tabeller skal det angives, hvilke laboratoriemetoder der er anvendt. Tabellerne bruges til at indsende resultaterne samlet i ét dokument.

3.

Der indsamles blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræarter, også frilandsfjerkræ/fritgående fjerkræ, fra mindst 5-10 fugle (bortset fra ænder, gæs og vagtler) pr. bedrift og fra hver enkelt stald, såfremt der er mere end én stald på bedriften. Hvis der er adskillige stalde, øges prøvestørrelse pr. bedrift i passende omfang. Det anbefales at tage mindst 5 fugle pr. stald.

4.

Prøvetagningen skal gennemføres stratificeret i hele medlemsstaten, sådan at prøverne kan betegnes som repræsentative for hele medlemsstaten, idet der skal tages hensyn til følgende:

a)

Antallet af bedrifter, som skal testes (bortset fra ænder, gæs og kalkuner), fastlægges således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 95 % med sikkerhed findes mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 1).

b)

Antallet af fugle, hvorfra der skal tages prøver på hver enkelt bedrift, fastlægges således, at der, hvis prævalensen af seropositive fugle er på ≥ 30 %, er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, som reagerer positivt.

5.

På grundlag af en risikovurdering og den pågældende medlemsstats specifikke situation skal der med prøvetagningen ligeledes tages hensyn til følgende:

a)

Produktionstyperne og de dermed forbundne specifikke risici målrettes til opdræt af frilandsfjerkræ/fritgående fjerkræ og hobbyflokke, idet der tages hensyn til andre relevante faktorer såsom fjerkræhold med dyr af forskellig alder, brug af overfladevand, relativt længere levetid, hold af mere end én art på en bedrift osv.

b)

Antallet af kalkun-, ande- og gåsebedrifter, som skal testes, fastlægges således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed påvises mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 2).

c)

Programmet skal omfatte bedrifter med vildt, strudsefugle og vagtler, hvis der er et betydeligt antal af sådanne bedrifter i en medlemsstat. For så vidt angår vagtler tages der kun prøver af voksne (eller æglæggende) avlsfugle.

d)

Tidspunktet for prøvetagningen skal falde sammen med årstidsbestemt produktion. Prøvetagningen kan dog, hvor det er relevant, lokalt foregå i andre bestemte perioder, hvor tilstedeværelsen på en bedrift af andet fjerkræ, der er værtsdyr, kan øge risikoen for, at sygdommen indslæbes.

e)

Hvis der findes et betydeligt antal hobbyflokke, kan overvågningen også omfatte dem.

f)

Medlemsstater, som skal tage prøver for Newcastle disease for at bevare deres status som lande, der ikke vaccinerer mod denne sygdom som fastsat i Kommissionens beslutning 94/327/EF (2), kan eventuelt anvende disse prøver fra avlsflokke til overvågning af antistoffer mod H5/H7.

Tabel 1

Antal bedrifter, hvorpå der skal udtages prøver fra hver enkelt kategori fjerkræ (bortset fra kalkun-, ande- og gåsebedrifter)

Antal bedrifter pr. fjerkrækategori pr. medlemsstat

Antal bedrifter, der skal udtages prøver på

Til og med 34

Alle

35-50

35

51-80

42

81-250

53

> 250

60


Table 2

Antal kalkun-, ande- og gåsebedrifter, hvorpå der skal udtages prøver

Antal bedrifter pr. medlemsstat

Antal bedrifter, der skal udtages prøver på

Til og med 46

Alle

47-60

47

61-100

59

101-350

80

> 350

90

C.   Særlige krav til påvisning af infektioner med aviær influenzavirus af subtype H5/H7 hos ænder, gæs og vagtler

1.

Blodprøver til serologisk undersøgelse tages fortrinsvis fra fugle, der holdes på friland.

2.

Fra hver enkelt udvalgt bedrift tages 40-50 blodprøver med henblik på serologisk undersøgelse.

3.

Hvis der ikke findes erhvervsflokke, kan overvågningen omfatte hobbyflokke.

D.   Laboratorieundersøgelser

1.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza (herunder også en hæmagglutinationsinhibitionstest af sera fra ænder og gæs).

2.

Medlemsstater, som agter at gennemføre laboratorieundersøgelser, der hverken er beskrevet i diagnosticeringsmanualen for aviær influenza eller i OIE’s Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, skal fremlægge de nødvendige valideringsdata for EF-referencelaboratoriet, samtidig med at de forelægger Kommissionen deres program til godkendelse.

3.

Alle positive serologiske resultater skal bekræftes af de nationale laboratorier for aviær influenza med en hæmagglutinations-inhibitionstest af dertil udvalgte stammer, som leveres af EF-referencelaboratoriet for aviær influenza:

H5

a)

En første test med Ostrich/Denmark/72420/96 (H5N2)

b)

Test af alle dyr, som reagerer positivt, med Duck/Denmark/64650/03 (H5N7) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N2.

H7

a)

En første test med Turkey/England/647/77 (H7N7)

b)

Test af alle dyr, som reagerer positivt, med African Starling/983/79 (H7N1) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N7.


(1)  EUT L 237 af 31.8.2006, s. 1.

(2)  EFT L 146 af 11.6.1994, s. 17.


BILAG II

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer for aviær influenza hos vilde fugle i medlemsstaterne

A.   Mål for, generelle krav til og kriterier for overvågning

A1.   Mål

Virologisk overvågning af aviær influenza hos vilde fugle har til formål at identificere risikoen for overførsel af AI-vira (LPAI og HPAI) til tamfjerkræ ved hjælp af følgende:

Tidlig påvisning af HPAI H5N1 ved nærmere undersøgelse af øget sygelighed og dødelighed hos vilde fugle, navnlig hos udvalgte højrisikoarter.

Hvis der påvises HPAI H5N1 hos vilde fugle, intensiveres overvågningen af levende og døde vilde fugle for at finde ud af, om vilde fugle af andre arter kan fungere som symptomfrie bærere (jf. del E i dette bilag).

Fortsat overvågning via referenceundersøgelser af diverse arter af vildtlevende trækfugle som led i en løbende overvågning af LPAI-vira. Der skal fortrinsvis tages prøver fra Anseriformes (vandfugle) og Charadriiformes (vadefugle og måger) for at vurdere, om de er bærere af LPAI-vira af subtype H5 og H7 (hvorved man under alle omstændigheder også ville påvise evt. forekommende HPAI H5N1 og andre HPAI-vira). Der skal især tages prøver af højrisikoarter.

A2.   Generelle krav og kriterier

1.

Prøvetagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres.

2.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale laboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale laboratoriers tilsyn.

3.

Alle resultater sendes til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza for at blive sammenholdt. Der skal sikres en god informationsstrøm. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og fører et udvidet lager af diagnosereagenser.

4.

Alle virusisolater af aviær influenza hos vilde fugle sendes til EF-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EF-lovgivningen, medmindre der gives dispensation i henhold til kapitel V (Differentialdiagnosticering), punkt 4, i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er fastsat i beslutning 2006/437/EF. Vira af subtype H5/H7 skal straks indsendes og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

B.   Overvågning af aviær influenza hos vilde fugle

Udformning og gennemførelse

Der skal sikres tæt samarbejde mellem epidemiologer og ornitologer og den kompetente naturbeskyttelsesmyndighed om udformning af overvågningen, hjælp til artsidentifikation og optimering af prøvetagningen. Overvågningens udformning skal tilpasses landets situation for så vidt angår valg af, hvilke arter der skal tages prøver af, på grundlag af almindeligst forekommende arter og størrelser på fuglepopulationer. Ved udtagningen af prøver tages der hensyn til årstidsbestemte forhold i trækmønsteret, som kan variere i de forskellige medlemsstater. Der skal endvidere tages hensyn til fuglearters adfærd vedrørende trækruter, vigtigste habitater, flokinstinkt og blanding med andre arter under træk samt resultaterne fra foregående overvågning i 2003-2006. Desuden vil der løbende blive foretaget revurdering og givet feedback via arbejdsgruppen vedrørende overvågning af AI hos vilde fugle, der analyserer nye data, efterhånden som de foreligger.

Hvad angår H5N1 HPAI skal alle disse faktorer tages i betragtning ud fra sandsynligheden for, at vilde fugle eksponeres for inficeret fjerkræ og inficerede vilde fugle i områder med sygdomsudbrud, og sandsynligheden for, at vilde fugle har kontakt med tamfjerkræ afhængigt af fjerkrædriftsformerne i de forskellige medlemsstater.

Som hjælp til at vurdere sandsynlighedsgraden kan beslutningstræerne og -skemaerne i EFSA-udtalelsen (1), der blev udarbejdet i samarbejde med Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø udgøre et effektivt redskab som led i medlemsstaternes lokale risikovurderingers tilpasning til udviklingen af en situation, idet man baserer sig på et tæt samarbejde og udveksling af synspunkter medlemsstaterne imellem.

Kontakter med organisationer, der beskæftiger sig med bevarelse/observation af fugle, og med ringmærkningsstationer fremmes. Hvis det er relevant, udtages prøverne under tilsyn fra personale fra sådanne grupper/stationer, jægere og andre personer med ornitologisk sagkundskab.

1.

Passiv overvågning af syge og døde vilde fugle skal fokusere på:

a)

områder, hvor der forekommer øget sygelighed og dødelighed hos vilde fugle

b)

områder, der ligger tæt på hav, søer og vandløb, hvor der er fundet døde fugle, navnlig hvis de pågældende områder ligger i nærheden af bedrifter med tamfjerkræ

c)

fugle, der tilhører arter identificeret som højrisikoarter, jf. listen i del D, og andre vilde fugle, der lever tæt på dem.

2.

Desuden skal undersøgelser af levende og døde vilde fugle, hvor der er påvist tilfælde af H5N1, helst fokusere på:

a)

vilde fugle eller fjerkræ med henblik på om muligt at identificere symptomfrie bærere

b)

fugle i områder med epidemiologisk forbindelse til sådanne tilfælde

c)

fugle, der muligvis kommer i kontakt med bedrifter med tamfjerkræ (beskyttelseszone, overvågningszone og område B), og som kan fungere som symptomfrie bærere, navnlig arter opført i del E.

3.

Aktiv overvågning af levende og klinisk sunde og/eller klinisk syge, sårede eller nedlagte (2) fugle skal fokusere på følgende:

a)

trækfugle, der tilhører ordenerne Anseriformes (vandfugle) og Charadriiformes (vadefugle og måger)

b)

steder, hvor det er konstateret, at et stort antal trækfugle af forskellige arter kommer i kontakt med hinanden, navnlig hvis de pågældende områder ligger i nærheden af bedrifter med tamfjerkræ

c)

et udvalg af højrisikoarter (3).

Prøvetagningsmetoder

1.

Der tages svaberprøver fra svælg og kloak fra tilsyneladende sunde vildtlevende fugle til virologisk undersøgelse. Hvis det af en eller anden grund ikke er praktisk at tage kloaksvaberprøver fra levende fugle, kan forsigtigt indsamlet frisk fækalt materiale anvendes som alternativ. Der skal dog sikres sporbarhed, når det drejer sig om steder, hvor forskellige fuglearter er i kontakt med hinanden.

2.

Der tages kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg og/eller prøver af væv (dvs. hjerne, hjerte, lunge, luftrør, nyre og tarme) fra dødfundne eller nedlagte vilde fugle med henblik på virusisolation og molekylær påvisning (PCR).

3.

Der skal sikres optimale betingelser for opbevaring og transport af prøver. Svaberprøverne skal straks nedkøles på is eller med frosne gelpakninger og indsendes til laboratoriet hurtigst muligt. Prøverne må ikke nedfryses, medmindre det er absolut nødvendigt. Om muligt skal svaberprøverne anbringes helt nedsænket i et antibiotisk medium eller et særligt virustransportmedium. Anbringelsen af prøverne i transportmedium er et supplement og ikke et alternativ til nedkøling. Hvis et sådant medium ikke er til rådighed, skal svaberprøverne anbringes i deres oprindelsesbeholder og indsendes i tør tilstand. Hvis hurtig forsendelse, dvs. inden for 48 timer, til laboratoriet (i et transportmedium ved 4 °C), ikke kan garanteres, nedfryses prøverne straks, hvorefter de opbevares og efterfølgende transporteres i tøris. Opbevaring og transport af prøver kan blive påvirket af en række faktorer, så transportmetoden skal vælges, så den er egnet til formålet.

4.

Prøvetagningen gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

C.   Laboratorieundersøgelser

1.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

2.

Medlemsstater, som agter at gennemføre laboratorieundersøgelser, der hverken er beskrevet i diagnosticeringsmanualen for aviær influenza eller i OIE’s Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, skal fremlægge de nødvendige valideringsdata for EF-referencelaboratoriet, samtidig med at de forelægger Kommissionen deres program til godkendelse.

3.

Alle prøver, der er indsamlet som led i overvågning af aviær influenza hos vilde fugle, skal testes hurtigst muligt, om muligt ved hjælp af molekylære teknikker, og i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen (beslutning 2006/437/EF). Testene må kun foretages på laboratorier, der kan garantere kvalitetssikring, og ved anvendelse af metoder, som EF-referencelaboratoriet har anerkendt til aviær influenza. Desuden skal metoderne have givet acceptable resultater i de nyeste sammenlignende undersøgelser (ringtest) af nationale laboratorier. Det anbefales at foretage en første screeningtest ved anvendelse af M-gen-PCR med hurtige test for H5-positive prøver (efter højst 2 uger), og hvis der er en positiv reaktion, skal kløvningsstedet analyseres hurtigst muligt for at bestemme, om dets motiv er højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI). Hvis forekomst af H5 HPAI bekræftes, skal der hurtigt foretages yderligere analyse for at bestemme N-typen (selv dette kan blot give dokumentation for, at N1 kan udelukkes).

4.

På laboratoriet kan det tillades at samle op til fem prøver fra samme art i en pulje, når de er indsamlet på samme tid og sted, hvis det kan garanteres, at enkeltprøverne i tilfælde af en positiv reaktion kan identificeres og testes igen.

5.

Der anvendes ikke serologisk overvågning i forbindelse med undersøgelser for aviær influenza hos vilde fugle, fordi serologiske metoder ikke kan skelne mellem HP- og LP-stammer, og man kan ikke på grundlag af fund af antistoffer drage slutninger om, hvor vilde fugle med sandsynlighed er blevet smittet. Serologisk overvågning kan dog have stor betydning, når det drejer sig om at undersøge, i hvilke stand- eller trækfuglearter H5/H7-vira er/har været prævalente (eller endemiske). Sådanne analyser må kun udføres af specialiserede laboratorier, der anvender et omhyggeligt udvalgt panel af antigener, for at sikre påvisning af hæmagglutininspecifikke antistoffer (dvs. for at eliminere muligheden for interferens fra N-specifikke antistoffer).

Liste over arter af vilde fugle, der udgør en forhøjet risiko med hensyn til aviær influenza (4)

Trivialnavn

Videnskabeligt navn

Pibesvane

Cygnus columbianus

Sangsvane

Cygnus Cygnus

Knopsvane

Cygnus olor

Gæs

Kortnæbbet gås

Anser brachyrhynchus

Sædgås

Anser fabalis

Blisgås (europæisk race)

Anser albifrons albifrons

Dværggås

Anser erythropus

Grågås

Anser anser

Bramgås

Branta leucopsis

Knortegås

Branta bernicla

Rødhalset gås

Branta ruficollis

Canadagås

Branta canadensis

Ænder

Pibeand

Anas penelope

Krikand

Anas crecca

Gråand

Anas platyrhynchos

Spidsand

Anas acuta

Atlingand

Anas querquedula

Skeand

Anas clypeata

Marmorand

Marmaronetta angustirostris

Rødhovedet and

Netta rufina

Taffeland

Aythya ferina

Troldand

Aythya fuligula

Vadefugle

Vibe

Vanellus vanellus

Hjejle

Pluvialis apricaria

Stor kobbersneppe

Limosa limosa

Brushane

Philomachus pugnax

Måger

Hættemåge

Larus ridibundus

Stormmåge

Larus canus

Liste over fugle, der lever tæt på tamfjerkræ (5)

Trivialnavn

Videnskabeligt navn

Sandsynlighed for kontakt med fjerkræ

Gruppe 1.   

Arter, der er meget tæt forbundet med fjerkræproduktionen i Europa

Tamgås

Anser anser domesticus

Stor

Gråand

Anas platyrhynchos

Stor

Moskusand (berberiand)

Cairina moschata

Stor

Klippedue

Columba livia

Stor

Gråspurv

Passer domesticus

Stor

Gruppe 2.   

Arter, der forekommer på landbrugsjord, som også anvendes af tamfjerkræ i Nordeuropa

Hjejle

Pluvialis apricaria

Lille

Vibe

Vanellus vanellus

Middel

Hættemåge

Larus ridibundus

Stor

Stormmåge

Larus canus

Stor

Sølvmåge

Larus argentatus

Lille

Ringdue

Columba palumbus

Stor

Tyrkerdue

Streptopelia decaocto

Stor

Fasan

Phasianus colchicus

Stor

Lærkearter

Alauda og Galerida spp.

Lille

Pibere

 

Lille

Vipstjerter

 

Middel

Sjagger

Turdus pilaris

Middel

Vindrossel

Turdus iliacus

Middel

Husskade

Pica pica

Stor

Allike

Corvus monedula

Stor

Råge

Corvus frugilegus

Middel

Krage

Corvus corone

Middel

Ravn

Corvus corax

Lille

Stær

Sturnus vulgaris

Stor

Ensfarvet stær

Sturnus unicolor

Stor

Gråspurv

Passer domesticus

Stor

Skovspurv

Passer montanus

Stor

Finker

 

Middel

Værlinger

Miliaria og Emberiza spp.

Middel

Gruppe 3.   

Arter, der forekommer på vådområder, som også anvendes af tamvandfugle i Nordeuropa

Hejrer

Egretta spp.

Lille

Hejrer

Ardea og andre spp.

Middel

Skarv

Phalacrocorax carbo

Middel

Storke

Ciconia spp.

Lille

Knopsvane

Cygnus olor

Middel

Grågås

Anser anser

Middel

Canadagås

Branta canadensis

Lille

Ænder

Anas og Aythya spp.

Lille

Gråand

Anas platyrhynchos

Stor

Blishøne

Fulica atra

Middel

Grønbenet rørhøne

Gallinula chloropus

Middel


(1)  Videnskabelig udtalelse om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« (EFSA, 12.5.2006).

(2)  Nedlagt ved jagt under overholdelse af kravene i Rådets direktiv 79/409/EØF for så vidt angår beskyttelse af alle naturligt forekommende arter af vilde fugle.

(3)  Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø vil fremlægge en liste.

(4)  Listen er ikke udtømmende, men blot en angivelse af trækfuglearter, der kan udgøre en høj risiko for indslæbning af aviær influenza i Fællesskabet på grundlag af deres trækmønster, der omfatter områder, hvor H5N1 HPAI har forekommet hos enten vilde fugle eller fjerkræ. Den er baseret på den videnskabelige udtalelse af 12. maj 2006 om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« fra EFSA’s Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd samt arbejde foretaget af ORNIS-udvalget og leverandører til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø. Listen kan dog blive opdateret i overensstemmelse med resultater af supplerende videnskabelige undersøgelser, efterhånden som de foreligger, og på grundlag af de risikovurderinger, de nationale myndigheder gennemfører under hensyntagen til deres specifikke situation med hensyn til fugle.

(5)  Listen er ikke udtømmende, men blot en angivelse af europæiske stand- og trækfuglearter, der lever tæt på tamfjerkræ (især i Nordvesteuropa), og som teoretisk kan overføre HPAI H5N1 fra potentielt symptomfrie, inficerede vilde fugle. Den er baseret på den videnskabelige udtalelse af 12. maj 2006 om »Migratory birds and their possible role in the spread of highly pathogenic avian influenza« fra EFSA’s Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd samt arbejde foretaget af ORNIS-udvalget og leverandører til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD ENV). Listen kan dog blive opdateret og udvidet i overensstemmelse med resultater af supplerende videnskabelige undersøgelser, efterhånden som de foreligger. GD ENV har fået Wetland international og EURING til at revidere, opdatere og udvide den foreløbige analyse af arter og steder med forhøjet risiko på baggrund af udbrud af H5N1 i Europa i 2006 og identificere andre højrisikofuglearter, som kan overføre smitte fra vilde fugle til fjerkræ og/eller mennesker i forskellige dele af Europa. Resultaterne forventes at foreligge ultimo juni 2007.

(http://ec.europa.eu/environment/nature/nature_conservation/focus_wild_birds/avian_influenza/pdf/avian_influenza_report.pdf). Det forventes, at undersøgelsen resulterer i lny en mere pålidelig liste over højrisikoarter og risiko for kontakt med fjerkræ i EU og opstiller en mere målrettet fremgangsmåde.


BILAG III

»BILAG IV

Image

Image

Image