1.

at påvise subkliniske infektioner med LPAI subtype H5 og H7 som et supplement til systemer for tidlig påvisning og deraf følgende forebyggelse af, at disse vira evt. muterer til HPAI

2.

at påvise infektioner med LPAI subtype H5 og H7 hos særlige målgrupper af fjerkræpopulationer ved særlig risiko for infektion på grund af driftsformer eller bestemte arters modtagelighed

3.

at bidrage til at dokumentere et givet lands, områdes eller segments status som fri for anmeldelsespligtig aviær influenza med henblik på international handel ifølge OIE-reglerne.

1.

Prøvetagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres. Prøvetagningen skal for fjerkræs vedkommende foretages over en periode, der omfatter passende produktionsperioder for hver fjerkrækategori.

2.

Af ressourcehensyn anbefales det at anvende prøver, der er taget til andre formål.

3.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale laboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale laboratoriers tilsyn.

4.

Alle resultater (både serologiske og virologiske) sendes til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza for at blive sammenholdt. Der skal sikres en god informationsstrøm. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og fører et udvidet lager af diagnosereagenser.

5.

Alle virusisolater af aviær influenza sendes til EF-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EF-lovgivningen, medmindre der gives dispensation i henhold til kapitel V (Differentialdiagnosticering), punkt 4, i den diagnosticeringsmanual, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/437/EF (1). Vira af subtype H5/H7 skal straks indsendes og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

6.

Om muligt sender de nationale referencelaboratorier EF-referencelaboratoriet H5- og H7-positive sera, der er indsamlet fra andefugle, for at der kan etableres et arkiv, som skal gøre det lettere at udvikle fremtidige test.

1.

Der gennemføres retrospektive undersøgelser på bedriften af alle positive prøveresultater, og konklusionerne af sådanne undersøgelser meddeles til Kommissionen og EF-referencelaboratoriet.

2.

Særlige protokoller, som skal ledsage det materiale, der sendes til EF-referencelaboratoriet, og rapporteringstabeller til indsamling af overvågningsdata stilles til rådighed af EF-referencelaboratoriet. I disse tabeller skal det angives, hvilke laboratoriemetoder der er anvendt. Tabellerne bruges til at indsende resultaterne samlet i ét dokument.

3.

Der indsamles blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræarter, også frilandsfjerkræ/fritgående fjerkræ, fra mindst 5-10 fugle (bortset fra ænder, gæs og vagtler) pr. bedrift og fra hver enkelt stald, såfremt der er mere end én stald på bedriften. Hvis der er adskillige stalde, øges prøvestørrelse pr. bedrift i passende omfang. Det anbefales at tage mindst 5 fugle pr. stald.

4.

Prøvetagningen skal gennemføres stratificeret i hele medlemsstaten, sådan at prøverne kan betegnes som repræsentative for hele medlemsstaten, idet der skal tages hensyn til følgende:

5.

På grundlag af en risikovurdering og den pågældende medlemsstats specifikke situation skal der med prøvetagningen ligeledes tages hensyn til følgende:

1.

Blodprøver til serologisk undersøgelse tages fortrinsvis fra fugle, der holdes på friland.

2.

Fra hver enkelt udvalgt bedrift tages 40-50 blodprøver med henblik på serologisk undersøgelse.

3.

Hvis der ikke findes erhvervsflokke, kan overvågningen omfatte hobbyflokke.

1.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza (herunder også en hæmagglutinationsinhibitionstest af sera fra ænder og gæs).

2.

Medlemsstater, som agter at gennemføre laboratorieundersøgelser, der hverken er beskrevet i diagnosticeringsmanualen for aviær influenza eller i OIE’s Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, skal fremlægge de nødvendige valideringsdata for EF-referencelaboratoriet, samtidig med at de forelægger Kommissionen deres program til godkendelse.

3.

Alle positive serologiske resultater skal bekræftes af de nationale laboratorier for aviær influenza med en hæmagglutinations-inhibitionstest af dertil udvalgte stammer, som leveres af EF-referencelaboratoriet for aviær influenza:

—

Tidlig påvisning af HPAI H5N1 ved nærmere undersøgelse af øget sygelighed og dødelighed hos vilde fugle, navnlig hos udvalgte højrisikoarter.

—

Hvis der påvises HPAI H5N1 hos vilde fugle, intensiveres overvågningen af levende og døde vilde fugle for at finde ud af, om vilde fugle af andre arter kan fungere som symptomfrie bærere (jf. del E i dette bilag).

—

Fortsat overvågning via referenceundersøgelser af diverse arter af vildtlevende trækfugle som led i en løbende overvågning af LPAI-vira. Der skal fortrinsvis tages prøver fra Anseriformes (vandfugle) og Charadriiformes (vadefugle og måger) for at vurdere, om de er bærere af LPAI-vira af subtype H5 og H7 (hvorved man under alle omstændigheder også ville påvise evt. forekommende HPAI H5N1 og andre HPAI-vira). Der skal især tages prøver af højrisikoarter.

1.

Prøvetagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres.

2.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale laboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale laboratoriers tilsyn.

3.

Alle resultater sendes til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza for at blive sammenholdt. Der skal sikres en god informationsstrøm. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og fører et udvidet lager af diagnosereagenser.

4.

Alle virusisolater af aviær influenza hos vilde fugle sendes til EF-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EF-lovgivningen, medmindre der gives dispensation i henhold til kapitel V (Differentialdiagnosticering), punkt 4, i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er fastsat i beslutning 2006/437/EF. Vira af subtype H5/H7 skal straks indsendes og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

1.

Passiv overvågning af syge og døde vilde fugle skal fokusere på:

2.

Desuden skal undersøgelser af levende og døde vilde fugle, hvor der er påvist tilfælde af H5N1, helst fokusere på:

3.

Aktiv overvågning af levende og klinisk sunde og/eller klinisk syge, sårede eller nedlagte (2) fugle skal fokusere på følgende:

1.

Der tages svaberprøver fra svælg og kloak fra tilsyneladende sunde vildtlevende fugle til virologisk undersøgelse. Hvis det af en eller anden grund ikke er praktisk at tage kloaksvaberprøver fra levende fugle, kan forsigtigt indsamlet frisk fækalt materiale anvendes som alternativ. Der skal dog sikres sporbarhed, når det drejer sig om steder, hvor forskellige fuglearter er i kontakt med hinanden.

2.

Der tages kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg og/eller prøver af væv (dvs. hjerne, hjerte, lunge, luftrør, nyre og tarme) fra dødfundne eller nedlagte vilde fugle med henblik på virusisolation og molekylær påvisning (PCR).

3.

Der skal sikres optimale betingelser for opbevaring og transport af prøver. Svaberprøverne skal straks nedkøles på is eller med frosne gelpakninger og indsendes til laboratoriet hurtigst muligt. Prøverne må ikke nedfryses, medmindre det er absolut nødvendigt. Om muligt skal svaberprøverne anbringes helt nedsænket i et antibiotisk medium eller et særligt virustransportmedium. Anbringelsen af prøverne i transportmedium er et supplement og ikke et alternativ til nedkøling. Hvis et sådant medium ikke er til rådighed, skal svaberprøverne anbringes i deres oprindelsesbeholder og indsendes i tør tilstand. Hvis hurtig forsendelse, dvs. inden for 48 timer, til laboratoriet (i et transportmedium ved 4 °C), ikke kan garanteres, nedfryses prøverne straks, hvorefter de opbevares og efterfølgende transporteres i tøris. Opbevaring og transport af prøver kan blive påvirket af en række faktorer, så transportmetoden skal vælges, så den er egnet til formålet.

4.

Prøvetagningen gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

1.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen for aviær influenza (beslutning 2006/437/EF) om metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

2.

Medlemsstater, som agter at gennemføre laboratorieundersøgelser, der hverken er beskrevet i diagnosticeringsmanualen for aviær influenza eller i OIE’s Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, skal fremlægge de nødvendige valideringsdata for EF-referencelaboratoriet, samtidig med at de forelægger Kommissionen deres program til godkendelse.

3.

Alle prøver, der er indsamlet som led i overvågning af aviær influenza hos vilde fugle, skal testes hurtigst muligt, om muligt ved hjælp af molekylære teknikker, og i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen (beslutning 2006/437/EF). Testene må kun foretages på laboratorier, der kan garantere kvalitetssikring, og ved anvendelse af metoder, som EF-referencelaboratoriet har anerkendt til aviær influenza. Desuden skal metoderne have givet acceptable resultater i de nyeste sammenlignende undersøgelser (ringtest) af nationale laboratorier. Det anbefales at foretage en første screeningtest ved anvendelse af M-gen-PCR med hurtige test for H5-positive prøver (efter højst 2 uger), og hvis der er en positiv reaktion, skal kløvningsstedet analyseres hurtigst muligt for at bestemme, om dets motiv er højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI). Hvis forekomst af H5 HPAI bekræftes, skal der hurtigt foretages yderligere analyse for at bestemme N-typen (selv dette kan blot give dokumentation for, at N1 kan udelukkes).

4.

På laboratoriet kan det tillades at samle op til fem prøver fra samme art i en pulje, når de er indsamlet på samme tid og sted, hvis det kan garanteres, at enkeltprøverne i tilfælde af en positiv reaktion kan identificeres og testes igen.

5.

Der anvendes ikke serologisk overvågning i forbindelse med undersøgelser for aviær influenza hos vilde fugle, fordi serologiske metoder ikke kan skelne mellem HP- og LP-stammer, og man kan ikke på grundlag af fund af antistoffer drage slutninger om, hvor vilde fugle med sandsynlighed er blevet smittet. Serologisk overvågning kan dog have stor betydning, når det drejer sig om at undersøge, i hvilke stand- eller trækfuglearter H5/H7-vira er/har været prævalente (eller endemiske). Sådanne analyser må kun udføres af specialiserede laboratorier, der anvender et omhyggeligt udvalgt panel af antigener, for at sikre påvisning af hæmagglutininspecifikke antistoffer (dvs. for at eliminere muligheden for interferens fra N-specifikke antistoffer).