27.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/33

(1)

Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles.

(2)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2) afspejler på baggrund af sin status, sit anvendelsesområde og sine ledsagende forklaringer de rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, traktaten om Den Europæiske Union og fællesskabstraktaterne, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som Fællesskabet og Europarådet har vedtaget, samt De Europæiske Fællesskabers Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

(3)

I november 2004 anerkendte Det Europæiske Råd betydningen af kommunikation for at bringe alle borgere tæt på det europæiske projekt ved at opfordre til aktivt medborgerskab.

(4)

I sin meddelelse af 15. oktober 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union understregede Kommissionen betydningen af den rolle, civilsamfundet spiller, hvad angår både beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder; Kommissionen bør derfor indføre en åben, gennemskuelig og løbende dialog med civilsamfundet.

(5)

I henhold til Haag-programmet kræver en styrkelse af det gensidige samarbejde en aktiv indsats til forbedring af den gensidige forståelse mellem de judicielle myndigheder og de forskellige retssystemer. I den forbindelse bør europæiske netværk af nationale offentlige myndigheder nyde særlig fremme og støtte.

(6)

Konferencen af Europæiske Forfatningsdomstole og Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union bidrager, bl.a. ved at vedligeholde relevante databaser, til udveksling af synspunkter og erfaringer vedrørende medlemmernes retspraksis, organisation og aktiviteter i forbindelse med, at de varetager deres juridiske og/eller rådgivende funktioner for så vidt angår fællesskabslovgivning. Der bør være mulighed for at medfinansiere konferencens og sammenslutningens aktiviteter, for så vidt udgifterne opstår som led i forfølgelsen af mål af almindelig europæisk interesse. En sådan medfinansiering bør dog ikke indebære, at et fremtidigt program omfatter sådanne netværk, ligesom den heller ikke bør afskære andre europæiske netværk fra at få støtte til deres aktiviteter i henhold til denne afgørelse.

(7)

Det er relevant at understrege betydningen af oplysning og kommunikation om de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, for at give borgerne et bedre kendskab til deres rettigheder og nem adgang til pålidelige oplysninger om disse rettigheder.

(8)

Fremme af en tværreligiøs og multikulturel dialog på EU-niveau ville bidrage til at bevare og styrke fred og de grundlæggende rettigheder.

(9)

Programmets mål bør være komplementære i forhold til målene for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 (3), og bør fokusere på de områder, hvor der kan skabes en europæisk merværdi. Der bør med henblik herpå sørges for passende koordinering.

(10)

Med henblik på at opnå komplementaritet og sikre den bedst mulige anvendelse af ressourcerne bør det sikres, at enhver overlapning mellem de foranstaltninger, som dette program støtter, og aktiviteter udført af internationale organisationer, der har kompetence inden for grundlæggende rettigheder, som f.eks. Europarådet, undgås, samtidig med at der gives mulighed for fælles aktiviteter for at nå programmets mål. Der bør med henblik herpå sørges for passende koordinering.

(11)

I overensstemmelse med princippet om at åbne fællesskabsprogrammer for kandidatlandene og landene på det vestlige Balkan som fastslået i Thessaloniki-dagsordenen, bør programmet være åbent for deltagelse af de tiltrædende lande, kandidatlandene og landene på det vestlige Balkan. En sådan deltagelse bør være afhængig af, at de opfylder de generelle betingelser for en bilateral aftale og bidrager til programmets budget. Når det ligger inden for det berørte projektmål, bør det også være muligt for myndigheder, organer eller ikke-statslige organisationer i lande, der ikke deltager i programmet, at tilknyttes enkelte aktioner som partnere, dog kun hvis de ikke er hovedmodtagere i projektet.

(12)

Der bør træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, uretmæssigt udbetalt eller anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (6).

(13)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7), i det følgende benævnt »finansforordningen«, og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, bør finde anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsning af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning, og den krævede proportionalitet mellem ressourcerne og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(14)

Ifølge finansforordningen skal der foreligge en basisretsakt til dækning af driftstilskud.

(15)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9), bør gennemførelsesforanstaltningerne til denne afgørelse vedtages, med en sondring mellem foranstaltninger, der er omfattet af forvaltningsproceduren, og foranstaltninger, der er omfattet af rådgivningsproceduren, eftersom rådgivningsproceduren i visse tilfælde kan være den mest hensigtsmæssige ud fra et hensyn om øget effektivitet.

(16)

Programmets mål, nemlig støtte til civilsamfundets organisationer, bekæmpelse af racisme, fremmedhad og antisemitisme, beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og beskyttelse af borgernes rettigheder gennem en tværreligiøs og multikulturel dialog, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af programmets omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(17)

Traktaten indeholder ingen anden hjemmel til vedtagelse af denne afgørelse end artikel 308.

(18)

For at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af dette program, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2007.

(19)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse (10) —

a)

at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret på respekt for de grundlæggende rettigheder, som anerkendt i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, herunder rettigheder som følge af unionsborgerskabet

b)

at styrke civilsamfundet og opmuntre til en åben, gennemskuelig og regelmæssig dialog om grundlæggende rettigheder

c)

at bekæmpe racisme, fremmedhad og antisemitisme og fremme en bedre tværreligiøs og multikulturel forståelse samt øget tolerance i hele Den Europæiske Union

d)

at forbedre kontakter, udveksling af oplysninger og netværkssamarbejde mellem de retslige, judicielle og administrative myndigheder og de juridiske erhverv, bl.a. gennem støtte til uddannelse af aktører inden for retsvæsenet, med henblik på bedre gensidig forståelse blandt sådanne myndigheder og fagfolk.

a)

at fremme de grundlæggende rettigheder som anerkendt i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og informere alle borgere om deres rettigheder, herunder rettigheder som følge af unionsborgerskabet, for at opfordre unionsborgerne til at deltage aktivt i det demokratiske liv i EU

b)

om fornødent at vurdere respekten for specifikke grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten og indhente udtalelser om særlige spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder inden for dette anvendelsesområde

c)

at støtte ikke-statslige organisationer og andre organer i civilsamfundet for at styrke deres mulighed for at deltage aktivt i fremme af de grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokratiet

d)

at oprette relevante strukturer med henblik på at fremme en tværreligiøs og multikulturel dialog på EU-niveau.

a)

specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og styring af netværk af nationale eksperter samt analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter

b)

specifikke tværnationale projekter af fællesskabsinteresse, der forelægges af en myndighed eller et andet organ i en medlemsstat, en international organisation eller en ikke-statslig organisation, og som i alle tilfælde involverer mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og én anden stat, der kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland, på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer

c)

støtte til aktiviteter udført af ikke-statslige organisationer eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse i overensstemmelse med programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer

d)

driftstilskud til medfinansiering af udgifter i forbindelse med det faste arbejdsprogram for Konferencen af Europæiske Forfatningsdomstole og Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union, som vedligeholder visse databaser indeholdende en Europa-dækkende samling af nationale domme vedrørende gennemførelse af fællesskabslovgivning for så vidt udgifterne opstår som led i forfølgelsen af mål af almindelig europæisk interesse ved at fremme udveksling af synspunkter og erfaringer om spørgsmål vedrørende deres medlemmers retspraksis, organisation og funktionsmåde i forbindelse med udøvelsen af deres retslige og/eller rådgivende funktioner vedrørende fællesskabsretten.

a)

tilskud

b)

offentlige indkøbskontrakter.

a)

overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål som fastsat i artikel 2 og foranstaltninger, der træffes på de forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4

b)

den foreslåede foranstaltnings kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater

c)

størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater

d)

virkningen af de forventede resultater for de generelle mål som fastsat i artikel 2 og for de foranstaltninger, der træffes på de forskellige områder som fastsat i artikel 3 og 4.

a)

overensstemmelsen med programmets mål

b)

kvaliteten af de planlagte aktiviteter

c)

aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne

d)

aktiviteternes geografiske rækkevidde

e)

inddragelsen af borgerne i de pågældende organers strukturer

f)

cost-benefit-forholdet i den foreslåede aktivitet.

a)

en årlig redegørelse for gennemførelsen af programmet

b)

en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet, herunder om arbejde udført af modtagerne af driftstilskud som omhandlet i artikel 4, litra d), senest den 31. marts 2011

c)

en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 30. august 2012

d)

en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2014.