32006R0179


Titel og reference

Kommissionens forordning (EF) nr. 179/2006 af 1. februar 2006 om en importlicensordning for æbler fra tredjelande

  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 26–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

 CS  DA  DE  EL  EN  ES  ET  FI  FR  HU  IT  LT  LV  NL  PL  PT  SK  SL  SV

Tekst

BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
  html html html html html html html html   html html html html   html html html   html html html html
  pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf   pdf pdf pdf pdf   pdf pdf pdf   pdf pdf pdf pdf
tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff

Datoer

Klassifikationer

Diverse oplysninger

Relationer mellem dokumenter

Tekst

Vis også sprogudgaven: CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV NL PL PT SK SL SV

Kommissionens forordning (EF) nr. 179/2006

af 1. februar 2006

om en importlicensordning for æbler fra tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager [1], særlig artikel 31, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabets æbleproducenter har i den seneste tid befundet sig i en vanskelig situation, der bl.a. skyldes en markant stigning i importen af æbler fra visse tredjelande på den sydlige halvkugle.

(2) Overvågningen af æbleimporten bør derfor forbedres. Med henblik herpå vil det være hensigtsmæssigt at indføre en ordning, i henhold til hvilken der udstedes importlicenser på betingelse af, at der stilles sikkerhed for, at de transaktioner, som importlicensen udstedes for, rent faktisk gennemføres.

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter [2] og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter [3] bør gælde.

(4) Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Æbler henhørende under KN-kode 08081080 må kun overgå til fri omsætning under forudsætning af, at der forelægges en importlicens.

2. Forordning (EF) nr. 1291/2000 gælder for importlicenser, der udstedes i henhold til nærværende forordning.

Artikel 2

1. Importørerne kan indgive deres importlicensansøgning til myndighederne i en hvilken som helst medlemsstat.

De skal angive oprindelseslandet i licensansøgningens rubrik 8 og sætte kryds ved "ja".

2. Importørerne skal sammen med deres licensansøgning stille en sikkerhed, jf. afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85, som garanti for, at forpligtelsen til at importere i licensens gyldighedsperiode, opfyldes. Sikkerhedsstillelsen fastsættes til 15 EUR/t.

Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerheden helt eller delvis, hvis importen ikke finder sted eller kun delvis finder sted i licensens gyldighedsperiode.

Artikel 3

1. Importlicenser udstedes straks til enhver ansøger, uanset hvor i Fællesskabet vedkommende er etableret.

I importlicensens rubrik 8 angives oprindelseslandet, og der sættes kryds ved "ja".

2. Importlicenserne er gyldige i tre måneder.

Importlicenserne er kun gyldige for import med oprindelse i det angivne land.

Artikel 4

Medlemsstaterne skal hver uge senest onsdag kl. 12.00 (belgisk tid) underrette Kommissionen om, hvilke mængder æbler der er udstedt importlicenser for i løbet af den foregående uge opdelt på de pågældende oprindelsestredjelande.

Oplysningerne skal sendes via det elektroniske system, som Kommissionen har angivet.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. februar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann Fischer Boel

Medlem af Kommissionen

[1] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

[2] EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1856/2005 (EUT L 297 af 15.11.2005, s. 7).

[3] EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 673/2004 (EUT L 105 af 14.4.2004, s. 17).

--------------------------------------------------

Op

Administreret af Publikationskontoret