EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D1672

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF af 24. oktober 2006 om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress

OJ L 315, 15.11.2006, p. 1–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 05 Volume 008 P. 278 - 285
Special edition in Romanian: Chapter 05 Volume 008 P. 278 - 285
Special edition in Croatian: Chapter 05 Volume 005 P. 270 - 277

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 08/04/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/1672/oj

15.11.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 315/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1672/2006/EF

af 24. oktober 2006

om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13, stk. 2, artikel 129 og artikel 137, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På sit møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 medtog Det Europæiske Råd fremme af beskæftigelsen og social inddragelse som en vigtig del af EU's overordnede strategi med henblik på at nå det strategiske mål for det næste tiår om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, med kapacitet til at skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Der blev fastlagt ambitiøse målsætninger og mål med henblik på, at EU igen kan opfylde betingelserne for fuld beskæftigelse, forbedre arbejdskvaliteten og produktiviteten samt fremme social samhørighed og et rummeligt arbejdsmarked. Strategien var endnu en gang et centralt emne på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.

(2)

I tråd med Kommissionens erklærede hensigt om at konsolidere og rationalisere Fællesskabets støtteinstrumenter bør denne afgørelse oprette et enkelt strømlinet program, der muliggør videreførelse og udvikling af de aktiviteter, der er blevet iværksat på grundlag af Rådets afgørelse 2000/750/EF af 27. november 2000 om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) (4), Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (5), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 50/2002/EF (6) af 7. december 2001 om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse, afgørelse nr. 1145/2002/EF (7) af 10. juni 2002 om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet, og afgørelse nr. 848/2004/EF (8) af 29. april 2004 om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram med henblik på at fremme organisationer, der er aktive på europæisk plan hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder, samt andre aktiviteter, der gennemføres på fællesskabsplan vedrørende arbejdsvilkår.

(3)

På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om beskæftigelse i Luxembourg den 20. og 21. november 1997 blev den europæiske beskæftigelsesstrategi til koordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker på grundlag af fælles vedtagne beskæftigelsesretningslinjer og -henstillinger, iværksat. Den europæiske beskæftigelsesstrategi er nu det vigtigste instrument på EU-plan til gennemførelse af Lissabon-strategiens beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætninger.

(4)

Det Europæiske Råd i Lissabon konkluderede, at antallet af personer i EU, der lever under fattigdomsgrænsen og i social udstødelse, er uacceptabelt, og skønnede det derfor nødvendigt at gøre en markant indsats for at få udryddet fattigdommen ved at fastsætte passende målsætninger. Sådanne målsætninger blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7., 8. og 9. december 2000. Det Europæiske Råd gav desuden udtryk for, at indsatsen for at bekæmpe social udstødelse bør bygge på den åbne koordinationsmetode, der kombinerer nationale handlingsplaner og et kommissionsinitiativ til samarbejde.

(5)

Demografiske ændringer repræsenterer på langt sigt en stor udfordring for de sociale beskyttelsessystemers evne til at sørge for tilstrækkelige pensioner og alment tilgængelige, kvalitativt gode og på lang sigt finansierbare sundhedsydelser og langtidspleje. Det er vigtigt at fremme politikker, der både muliggør tilstrækkelig social beskyttelse og holdbare sociale beskyttelsessystemer. Det Europæiske Råd i Lissabon har besluttet, at samarbejdet på dette område bør baseres på den åbne koordinationsmetode.

(6)

Der bør gøres opmærksom på indvandrernes særlige situation i denne forbindelse samt på betydningen af at gøre en indsats for at omdanne sort arbejde til regulær beskæftigelse.

(7)

Sikring af minimumsstandarder og løbende forbedring af arbejdsvilkårene i Den Europæiske Union er et centralt element i den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik og svarer til en af EU"s vigtige overordnede målsætninger. Fællesskabet spiller en betydningsfuld rolle med hensyn til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for arbejdsmiljø, arbejdsvilkår, herunder behovet for at forene arbejdsliv og familieliv, beskyttelse af arbejdstagerne, når deres ansættelseskontrakt ophører, information, høring samt deltagelse af arbejdstagerne, og repræsentation og kollektivt forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser.

(8)

Ikke-forskelsbehandling er et af EU’s grundlæggende principper. I artikel 13 i traktaten er det fastsat, at forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering skal bekæmpes. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, og med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af forskelsbehandling af en eller flere årsager bør flere foranstaltninger udarbejdes parallelt. Følgelig bør der, hvad angår programmets tilgængelighed og resultater, tages højde for handicappedes særlige behov, således at de sikres fuld og lige adgang til de aktiviteter, der finansieres via dette program, og resultaterne og evalueringen af disse aktiviteter, herunder kompensation for de meromkostninger, som handicappede afholder som følge af deres handicap. De erfaringer med bekæmpelse af bestemte former for forskelsbehandling, der er erhvervet gennem mange år, inklusive forskelsbehandling på grund af køn, kan være nyttige i forbindelse med bekæmpelse af andre former for forskelsbehandling.

(9)

På grundlag af artikel 13 i traktaten har Rådet vedtaget følgende direktiver: direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (9), som forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med bl.a. beskæftigelse, uddannelse, levering af varer og tjenesteydelser og social beskyttelse, direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (10), som forbyder forskelsbehandling inden for beskæftigelse og erhverv på grundlag af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering, og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (11).

(10)

Ifølge artikel 2 og 3 i traktaten er ligestilling mellem mænd og kvinder et grundlæggende princip i fællesskabsretten. De direktiver og andre retsakter, der er blevet vedtaget på grundlag af dette princip, bidrager afgørende til at forbedre kvindernes situation i EU. Erfaringerne fra aktioner på fællesskabsplan har vist, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i Fællesskabets politikker og bekæmpelse af forskelsbehandling i praksis nødvendiggør en kombination af instrumenter, herunder lovgivning, støtteordninger og mainstreaming, som skal være udformet med henblik på at styrke hinanden indbyrdes. I overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder bør mainstreaming af ligestillingsaspektet fremmes inden for alle programmets sektioner og aktiviteter.

(11)

Mange ikke-statslige organisationer (ngo'er), som er aktive på forskellige niveauer, kan yde et væsentligt bidrag på europæisk plan ved hjælp af nøglenetværk, der er med til at ændre den politiske orientering med hensyn til programmets generelle målsætninger.

(12)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for udveksling af oplysninger på EU-plan og udbredelse af god praksis på fællesskabsplan, og kan derfor på grund af fællesskabsaktionernes og -foranstaltningernes multilaterale dimension bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (12) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13).

(15)

Da programmet er inddelt i fem sektioner, kan medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at deres nationale repræsentanter udskiftes alt afhængigt af, hvilke emner der behandles af det udvalg, der bistår Kommissionen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Programmets oprettelse og varighed

1.   Med denne afgørelse oprettes fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet, benævnt »Progress« (»programmet«) med henblik på at yde økonomisk støtte til gennemførelsen af EU’s målsætninger inden for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik, som fastlagt i Kommissionens meddelelse om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, og således bidrage til virkeliggørelse af målene under Lissabon-strategien inden for disse områder.

2.   Programmet løber over en periode fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Artikel 2

Generelle målsætninger

1.   Med programmet forfølges følgende generelle målsætninger:

a)

Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker.

b)

Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles indikatorer, om muligt opdelt efter køn og aldersgruppe, inden for de områder, der er omfattet af programmet.

c)

Støtte til og overvågning af gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning, når den finder anvendelse, og Fællesskabets politiske målsætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses effektivitet og betydning.

d)

Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser, kortlægning og udbredelse af god praksis og innovative tilgange på EU-plan.

e)

Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til Fællesskabets politikker og målsætninger, der forfølges under hver enkelt af de fem sektioner.

f)

Forøgelse af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at fremme, støtte og videreudvikle Fællesskabets politikker og målsætninger, hvor det er relevant.

2.   Mainstreaming af ligestillingsaspektet skal fremmes inden for alle programmets sektioner og aktiviteter.

3.   Der sikres en passende formidling til alle berørte parter og til offentligheden af de resultater, der er opnået i alle programsektioner og -aktiviteter. Kommissionen fører i passende omfang drøftelser med de vigtigste interessenter.

Artikel 3

Programmets struktur

Programmet inddeles i følgende fem sektioner:

1)

Beskæftigelse

2)

Social beskyttelse og inddragelse

3)

Arbejdsvilkår

4)

Ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed

5)

Ligestilling mellem mænd og kvinder.

Artikel 4

Sektion 1: Beskæftigelse

Under sektion 1 støttes gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS) gennem:

a)

forbedring af kendskabet til beskæftigelsessituationen og dens perspektiver, navnlig gennem analyser og undersøgelser og udvikling af statistikker og fælles indikatorer inden for rammerne af EBS

b)

overvågning og evaluering af gennemførelsen af de europæiske beskæftigelsesretningslinjer og -henstillinger og deres betydning, navnlig ved hjælp af den fælles rapport om beskæftigelsen, samt analyse af samspillet mellem EBS og den generelle økonomiske politik såvel som social- og arbejdsmarkedspolitikken samt andre politikområder

c)

tilrettelæggelse af udvekslinger om politikker, god praksis og innovative tilgange samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med EBS

d)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om udfordringer og politikker på beskæftigelsesområdet og gennemførelsen af nationale reformprogrammer, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale aktører samt andre berørte parter.

Artikel 5

Sektion 2: Social beskyttelse og inddragelse

Under sektion 2 støttes gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse gennem:

a)

forbedring af kendskabet til social udstødelse og fattigdom, politikker for social beskyttelse og inddragelse, navnlig ved hjælp af analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og fælles indikatorer i forbindelse med den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse

b)

overvågning og evaluering af gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og inddragelse og dens betydning på nationalt plan og fællesskabsplan samt analyse af samspillet mellem den åbne koordinationsmetode og andre politikområder

c)

tilrettelæggelse af udvekslinger om politikker, god praksis og innovative tilgange samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med strategien for social beskyttelse og inddragelse

d)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål, der rejses inden for rammerne af Fællesskabets koordinationsproces inden for social beskyttelse og inddragelse, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale aktører, ngo"er samt andre berørte parter

e)

udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at understøtte og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier inden for social beskyttelse og inddragelse.

Artikel 6

Sektion 3: Arbejdsvilkår

Under sektion 3 støttes forbedring af arbejdsmiljøet og -vilkårene, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdsstedet, samt muligheden for at forene arbejdslivet med familielivet gennem:

a)

forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til arbejdsvilkår, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt, når det skønnes hensigtsmæssigt, udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis

b)

støtte til gennemførelsen af Fællesskabets arbejdsmarkedslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer, udvikling af vejledninger og netværkssamarbejde mellem specialiserede organer, herunder arbejdsmarkedets parter

c)

iværksættelse af forebyggende foranstaltninger og fremme af en forebyggelseskultur inden for sundhed og sikkerhed på arbejdsstedet

d)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende arbejdsvilkår, herunder blandt arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter.

Artikel 7

Sektion 4: Ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed

Under sektion 4 støttes effektiv gennemførelse af princippet om ikke-forskelsbehandling og fremme af mainstreaming heraf i alle Fællesskabets politikker gennem:

a)

forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til forskelsbehandling, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt, når det skønnes hensigtsmæssigt, udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis

b)

støtte til gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde mellem specialiserede organer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af forskelsbehandling

c)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende forskelsbehandling og mainstreaming af bekæmpelse af forskelsbehandling i alle Fællesskabets politikker, herunder blandt arbejdsmarkedets parter, ngo'er og andre berørte parter

d)

udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at fremme og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier i relation til bekæmpelse af forskelsbehandling.

Artikel 8

Sektion 5: Ligestilling mellem mænd og kvinder

Under sektion 5 støttes effektiv gennemførelse af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og fremme af mainstreaming heraf i alle Fællesskabets politikker gennem:

a)

forbedring af kendskabet til situationen med hensyn til ligestilling og mainstreaming af ligestillingsaspektet, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis

b)

støtte til gennemførelsen af Fællesskabets ligestillingslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde mellem specialiserede ligestillingsorganer

c)

bevidstgørelse, udbredelse af oplysninger og fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd og mainstreaming af ligestillingsaspektet blandt arbejdsmarkedets parter, ngo'er og andre berørte parter

d)

udvikling af kapaciteten hos de vigtigste netværk på europæisk plan til at støtte og videreudvikle Fællesskabets politiske mål og strategier vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder.

Artikel 9

Aktionstyper

1.   Programmet finansierer følgende aktionstyper, der, når det skønnes hensigtsmæssigt, kan gennemføres inden for en tværnational ramme:

a)

Analyseaktiviteter:

i)

indsamling, udvikling og formidling af data og statistikker

ii)

udvikling og formidling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks

iii)

gennemførelse af undersøgelser og analyser samt formidling af resultaterne heraf

iv)

gennemførelse af evalueringer og konsekvensvurderinger samt formidling af resultaterne heraf

v)

udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale via internettet eller andre medier.

b)

Aktiviteter vedrørende gensidige læringsprocesser, bevidstgørelse og formidling:

i)

fastlæggelse og udveksling af god praksis, innovative tilgange og erfaringer og tilrettelæggelse af peer review og gensidige læringsprocesser ved hjælp af møder, workshopper og seminarer på EU-plan, tværnationalt eller nationalt plan, idet der om muligt tages hensyn til særlige nationale forhold

ii)

tilrettelæggelse af formandskabskonferencer/-seminarer

iii)

tilrettelæggelse af konferencer/seminarer til støtte for udvikling og gennemførelse af Fællesskabets lovgivning og politiske målsætninger

iv)

tilrettelæggelse af mediekampagner og -begivenheder

v)

udarbejdelse og offentliggørelse af materiale med henblik på at formidle oplysninger om og resultater af programmet.

c)

Støtte til de centrale aktører:

i)

støtte til driftsomkostningerne for de centrale netværk på europæisk plan, hvis aktiviteter er knyttet til gennemførelsen af programmets målsætninger

ii)

oprettelse af arbejdsgrupper bestående af nationale embedsmænd med henblik på at overvåge gennemførelsen af fællesskabslovgivningen

iii)

støtte til specialiserede seminarer rettet mod fagfolk, centralt placerede embedsmænd og andre relevante aktører

iv)

netværkssamarbejde mellem specialiserede organer på EU-plan

v)

støtte til netværk af eksperter

vi)

støtte til observatorier på EU-plan

vii)

udveksling af personale mellem nationale myndigheder

viii)

samarbejde med internationale institutioner.

2.   De aktiviteter, der er beskrevet i stk. 1, litra b), skal have en stærk EU-dimension og et passende omfang, der sikrer en reel merværdi på EU-plan, og gennemføres af nationale, regionale eller lokale myndigheder, de specialiserede organer, der er oprettet i henhold til Fællesskabets lovgivning, eller aktører, der betragtes som centrale på området.

3.   Via programmet finansieres ingen foranstaltninger til forberedelse og gennemførelse af europæiske år.

Artikel 10

Adgang til programmet

1.   Der er adgang til dette program for alle offentlige og/eller private organer, aktører og institutioner, navnlig:

a)

medlemsstaterne

b)

offentlige arbejdsformidlinger og deres organer

c)

lokale og regionale myndigheder

d)

de specialiserede organer, der er beskrevet i fællesskabslovgivningen

e)

arbejdsmarkedets parter

f)

ngo'er, navnlig på EU-plan

g)

højere læreanstalter og forskningsinstitutter

h)

eksperter inden for evaluering

i)

nationale statistiske kontorer

j)

medierne.

2.   Kommissionen kan også deltage direkte i programmet, når det drejer sig om de aktioner, der er beskrevet i artikel 9, stk. 1, litra a) og b).

Artikel 11

Ansøgningsprocedure

1.   De aktiviteter, der er beskrevet i artikel 9, kan finansieres ved:

a)

tjenesteydelseskontrakter efter udbud, hvor Eurostats procedurer finder anvendelse i forbindelse med samarbejde med nationale statistiske kontorer

b)

begrænset støtte efter indkaldelse af forslag, hvor Fællesskabets samfinansiering normalt ikke kan overstige 80 % af de samlede udgifter, der afholdes af modtageren. Der kan kun tildeles finansiel støtte, som overstiger dette loft, i særlige tilfælde og efter nøje undersøgelse.

2.   De aktiviteter, der er beskrevet i artikel 9, stk. 1, kan støttes finansielt på grundlag af støtteansøgninger fra f.eks. medlemsstaterne, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (14), navnlig artikel 110, og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (15), navnlig artikel 168.

Artikel 12

Gennemførelsesbestemmelser

1.   De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse for så vidt angår følgende forhold, vedtages i overensstemmelse med den procedure, der henvises til i artikel 13, stk. 2:

a)

De generelle retningslinjer for gennemførelse af programmet.

b)

Det årlige arbejdsprogram for gennemførelsen af programmet, opdelt på de enkelte sektioner.

c)

Den finansielle støtte fra Fællesskabet.

d)

Årsbudgettet under anvendelse af artikel 17.

e)

Procedurerne for udvælgelse af de aktioner, der skal støttes af Fællesskabet, og Kommissionens udkast til liste over de aktioner, den indstiller til støtte.

f)

Kriterierne for evaluering af programmet, blandt andet med hensyn til omkostningseffektivitet og fremgangsmåden i forbindelse med formidling og overførsel af resultater.

2.   De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse for så vidt angår alle andre forhold end dem, der er omhandlet i stk. 1, vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 3.

Artikel 13

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 14

Samarbejde med andre udvalg

1.   Kommissionen etablerer de nødvendige forbindelser med Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget for at sikre, at disse regelmæssigt og på passende vis informeres om gennemførelsen af de aktiviteter, der henvises til denne afgørelse.

2.   Kommissionen underretter også andre relevante udvalg om de foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af de fem programsektioner.

3.   Kommissionen etablerer, når det skønnes hensigtsmæssigt, et regelmæssigt og struktureret samarbejde mellem det udvalg, der er omhandlet i artikel 13, og de tilsynsudvalg, der er nedsat vedrørende andre relevante politikker, instrumenter og aktioner.

Artikel 15

Sammenhæng og komplementaritet

1.   Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne den overordnede sammenhæng med andre af EU's og Fællesskabets politikker, instrumenter og aktioner, navnlig ved at etablere hensigtsmæssige mekanismer til at samordne programmets aktiviteter med relevante aktiviteter vedrørende forskning, retlige og indre anliggender, kultur, uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og ungdomspolitik og vedrørende udvidelsen og Fællesskabets eksterne forbindelser samt med regionalpolitikken og den generelle økonomiske politik. Mulige synergieffekter mellem dette program og programmer på uddannelsesområdet gøres til genstand for særlig opmærksomhed.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng og komplementaritet og ingen overlapning mellem aktiviteter, der gennemføres under dette program og andre relevante EU- og fællesskabsaktioner, navnlig under strukturfondene og herunder især Den Europæiske Socialfond.

3.   Kommissionen sikrer, at udgifter, der dækkes af og afholdes under programmet, ikke afholdes under et andet af Fællesskabets finansielle instrumenter.

4.   Kommissionen underretter regelmæssigt det udvalg, der er nævnt i artikel 13, om andre fællesskabsaktioner, der bidrager til Lissabon-strategiens mål, på den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsordens område.

5.   Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem aktiviteterne under dette program og de aktiviteter, der gennemføres på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Artikel 16

Tredjelandes deltagelse

Følgende lande kan deltage i programmet:

EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

de tiltrædelses- og kandidatlande, der har indgået associeringsaftale med EU, og de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.

Artikel 17

Finansiering

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af de fællesskabsaktiviteter, der er omhandlet i denne afgørelse for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 er 657 590 000 EUR (16).

2.   Den finansielle fordeling mellem de forskellige sektioner skal for hele programmets løbetid respektere følgende nedre grænser:

Sektion 1

Beskæftigelse

23 %

Sektion 2

Social beskyttelse og inddragelse

30 %

Sektion 3

Arbejdsvilkår

10 %

Sektion 4

Ikke-forskelsbehandling og forskelligartethed

23 %

Sektion 5

Ligestilling mellem mænd og kvinder

12 %

3.   Højst 2 % af finansieringsrammen afsættes til gennemførelsen af programmet med henblik på at dække f.eks. de udgifter, der er forbundet med arbejdet i det udvalg, der er beskrevet i artikel 13, eller de evalueringer, der skal gennemføres i henhold til artikel 19.

4.   De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

5.   Kommissionen kan anvende teknisk og/eller administrativ bistand til gensidig fordel for Kommissionen og støttemodtagerne samt afholde udgifterne hertil.

Artikel 18

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1.   Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (17) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (18) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (19).

2.   Hvad angår fællesskabsaktioner, der finansieres under denne afgørelse, betyder begrebet uregelmæssighed som beskrevet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en virksomheds handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af dem, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3.   Kontrakter og aftaler samt aftaler med de deltagende tredjelande, der følger af denne afgørelse, skal navnlig indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol ved Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant) og om Revisionsrettens revision, om nødvendigt på stedet.

Artikel 19

Tilsyn og evaluering

1.   Med henblik på at sikre regelmæssigt tilsyn med programmet og muliggøre enhver nødvendig programomlægning udarbejder Kommissionen hvert år aktivitetsrapporter, der fokuserer på de resultater, der opnås gennem programmet, og som forelægges Europa-Parlamentet og det programudvalg, der er omhandlet i artikel 13.

2.   De forskellige programsektioner underkastes også en midtvejsevaluering, som vil give et overblik over programmet som helhed med henblik på at måle de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelse af programmets målsætninger, ressourceanvendelsens effektivitet og merværdien heraf på EU-plan. Denne evaluering kan suppleres med løbende evalueringer. Disse gennemføres af Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter. I de aktivitetsrapporter, der er omhandlet i stk. 1, redegøres der for resultaterne heraf.

3.   Kommissionen gennemfører med bistand fra eksterne eksperter inden den 31. december 2015 en efterfølgende evaluering af hele programmet med henblik på at måle den virkning, som programmets målsætninger har haft, og merværdien på EU-plan. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget denne evaluering.

4.   Gennemførelsen af de enkelte programsektioner, inklusive forelæggelsen af resultaterne og dialogen om fremtidige prioriteter, skal også drøftes i forummet for gennemførelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 24. oktober 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

P. LEHTOMÄKI

Formand


(1)  EUT C 255 af 14.10.2005, s. 67.

(2)  EUT C 164 af 5.7.2005, s. 48.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2005 (EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 99), Rådets fælles holdning af 18.7.2006 (EUT C 238 E af 3.10.2006, s. 31) og Europa-Parlamentets holdning af 27.9.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 23.

(5)  EFT L 17 af 19.1.2001, s. 22. Ændret ved beslutning nr. 1554/2005/EF (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 9).

(6)  EFT L 10 af 12.1.2002, s. 1. Senest ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).

(7)  EFT L 170 af 29.6.2002, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF.

(8)  EUT L 157 af 30.4.2004, s. 18. Ændret ved beslutning nr. 1554/2005/EF.

(9)  EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(10)  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(11)  EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(12)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(13)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(14)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(15)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1248/2006 (EUT L 227 af 19.8.2006, s. 3).

(16)  Dette beløb er baseret på 2004-tal og skal undergives tekniske tilpasninger for at tage hensyn til inflationen.

(17)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(18)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(19)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.


Top