17.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/25

(1)

I Rådets direktiv 76/116/EØF af 18. december 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning (1) er der fastsat en række krav, som en gødning skal opfylde for at kunne markedsføres med betegnelsen »EF-gødning«.

(2)

I bilag I til direktiv 76/116/EØF er angivet typebetegnelse og de dertil svarende krav, bl.a. med hensyn til sammensætning, for de enkelte EF-gødninger. EF-gødninger er i denne fortegnelse opdelt i kategorier efter deres indhold af hovednæringsstoffer, dvs. grundstofferne kvælstof, phosphor og kalium.

(3)

I henhold til artikel 7 i direktiv 76/116/EØF kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører sammensætning, identifikation, mærkning og emballage, forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af gødninger, der bærer betegnelsen »EF-gødning«, som opfylder bestemmelserne i direktivet.

(4)

Ved Kommissionens beslutning 2002/398/EF af 24. maj 2002 om de nationale bestemmelser om det højst tilladte indhold af cadmium i gødninger, som Republikken Finland har givet meddelelse om i henhold til artikel 95, stk. 4, i EF-traktaten (2) blev der indrømmet en undtagelse fra direktiv 76/116/EØF, idet de finske bestemmelser, der forbyder markedsføring i Finland af phosphorholdige mineralgødninger med et cadmiumindhold på mere end 50 mg pr. kg phosphor, blev godkendt. Undtagelsen var gældende indtil den 31. december 2005.

(5)

Direktiv 76/116/EØF, som ændret, er blevet erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (3).

(6)

I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2003/2003 skal undtagelser fra artikel 7 i direktiv 76/116/EØF, som blev indrømmet af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, betragtes som undtagelser fra artikel 5 i den nævnte forordning og skal fortsat have virkning uanset forordningens ikrafttræden.

(7)

I henhold til betragtning 15 i forordning (EF) nr. 2003/2003 har Kommissionen til hensigt at behandle spørgsmålet vedrørende utilsigtet indhold af cadmium i mineralske gødninger og vil om nødvendigt udarbejde et forslag til forordning, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

(8)

Der er ved at blive udarbejdet et kommissionsforslag om cadmium i gødninger.

(9)

Finland tiltrådte Den Europæiske Union den 1. januar 1995. I tiltrædelsesakten (4) er der fastsat overgangsbestemmelser med hensyn til brug og markedsføring af cadmium i denne stat. I henhold til artikel 84, stk. 1, gælder de bestemmelser, der er henvist til i bilag X i akten, i overensstemmelse med bilaget og de deri fastsatte betingelser, ikke for Finland i en periode på fire år at regne fra tiltrædelsesdatoen. I henhold til tiltrædelsesaktens artikel 84 og punkt 2 i bilag X til tiltrædelsesakten gælder artikel 7 i direktiv 76/116/EØF, for så vidt angår indholdet af cadmium i gødninger, først for Finland fra den 1. januar 1999, og bestemmelserne i direktiv 76/116/EØF skal revurderes i henhold til de gældende fællesskabsprocedurer inden den 31. december 1998.

(10)

Det hedder i tiltrædelsesaktens artikel 2, at »fra tiltrædelsesdatoen er bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, bindende for de nye medlemsstater og gælder i disse stater på de vilkår, som er fastsat i disse traktater og i denne akt«. Det hedder i tiltrædelsesaktens artikel 168, at »medmindre der i listen i bilag XIX eller i andre af denne akts bestemmelser er fastsat en frist herfor, iværksætter de nye medlemsstater de forholdsregler, der er nødvendige for fra tiltrædelsen at overholde bestemmelserne i direktiver og beslutninger efter EF-traktatens artikel 189 (nu artikel 249) (…)«.

(11)

Direktiv 76/116/EØF er efterfølgende blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/97/EF (5), for så vidt angår markedsføring i Østrig, Finland og Sverige af gødning, der indeholder cadmium. I artikel 1 bestemmes det bl.a., at Finland på landets område kan forbyde markedsføringen af gødninger, der indeholder cadmium i koncentrationer, der overskrider de koncentrationer, der var fastsat i den nationale lovgivning på tiltrædelsesdagen, og at denne undtagelse gælder for tidsrummet fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001.

(12)

Den 7. december 2001 gav Republikken Finland meddelelse om national lovgivning, der afviger fra bestemmelser i direktiv 76/116/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning. Efter at have behandlet sagen indgående indrømmede Kommissionen ved beslutning 2002/398/EF en forlænget undtagelse fra direktiv 76/116/EØF indtil den 31. december 2005.

(13)

I det finske land- og skovbrugsministeriums afgørelse nr. 45/1994 af 21. januar 1994 om gødninger (6) fastsættes bl.a. en grænseværdi for indholdet af cadmium i gødninger, herunder EF-gødninger. I henhold til § 3 er det forbudt i Finland at markedsføre phosphorholdige mineralgødninger med cadmiumindhold på mere end 50 mg pr. kg phosphor.

(14)

Ved brev af 7. juni 2005 meddelte Republikken Finland Kommissionen, at Finland i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 95, stk. 4, har til hensigt også efter den 1. januar 2006 at anvende de nationale bestemmelser om cadmiumindhold i gødninger. De finske myndigheder anmodede om en forlængelse af den undtagelse, som Kommissionen indrømmede ved beslutning 2002/398/EF.

(15)

Ved brev af 30. juni 2005 meddelte Kommissionen de finske myndigheder, at den havde modtaget meddelelsen i henhold til artikel 95, stk. 4, og at den periode på seks måneder, der er fastsat til nærmere undersøgelser i henhold til artikel 95, stk. 6, ville blive beregnet fra den 8. juni 2005, dvs. fra dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

(16)

Ved brev af 10. august 2005 underrettede Kommissionen de andre medlemsstater om Finlands anmodning. Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse om anmodningen i Den Europæiske Unions Tidende  (7) for at underrette andre berørte parter om de nationale bestemmelser, som Finland har til hensigt at opretholde.

(17)

I traktatens artikel 95, stk. 4, hedder det: »Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den meddelelse om disse bestemmelser og grundene til deres opretholdelse«.

(18)

De finske myndigheder ønskede med den meddelelse, de indsendte den 7. juni 2005, at få tilladelse til også efter den 31. december 2005 at opretholde den undtagelse, der blev indrømmet ved beslutning 2002/398/EF. Denne beslutning giver Finland mulighed for at anvende nationale bestemmelser, der er uforenelige med bestemmelserne om sammensætningen af EF-gødninger i forordning (EF) nr. 2003/2003.

(19)

Som anført ovenfor forhindrer artikel 5 i forordning (EF) nr. 2003/2003 medlemsstaterne i at begrænse markedsføringen af EF-gødninger på grund af deres sammensætning, men bestemmelserne om sammensætning indeholder ingen grænseværdi for cadmiumindholdet. I medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 2003/2003 kan EF-gødninger, der opfylder kravene i forordningen, derfor markedsføres, uanset hvor store mængder cadmium de indeholder.

(20)

Det fremgår af ovenstående, at de nationale bestemmelser, som Finland har meddelt, er mere restriktive end bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2003/2003, idet de forbyder markedsføring af phosphorholdige mineralske EF-gødninger med et cadmiumindhold på mere end 50 mg pr. kg phosphor.

(21)

De nationale bestemmelser, som de finske myndigheder har givet meddelelse om, blev vedtaget, før Finland blev medlem af Den Europæiske Union. Som nævnt indeholder tiltrædelsesakten overgangsbestemmelser, der tillader Finland fortsat at anvende sine nationale bestemmelser vedrørende cadmiumindholdet i gødninger på produkter, der er omfattet af direktiv 76/116/EØF, i en periode på fire år. Ved direktiv 98/97/EF fik Finland tilladelse til fortsat at anvende de nationale bestemmelser indtil den 31. december 2001. Ved beslutning 2002/398/EF blev denne undtagelse forlænget indtil december 2005.

(22)

Som krævet i artikel 95, stk. 4 — sammenholdt med tiltrædelsesaktens artikel 2 og 168 — har Finland meddelt Kommissionen den nøjagtige ordlyd af de nationale bestemmelser, der blev vedtaget før landets tiltrædelse af Den Europæiske Union, og som det har til hensigt at opretholde, og anmodningen var ledsaget af en redegørelse for de grunde, som ifølge landets vurdering berettiger opretholdelsen af de pågældende bestemmelser.

(23)

De grunde, som de finske myndigheder har anført, er de samme, som allerede tidligere er blevet anført, og på grundlag af hvilke Kommissionen i beslutning 2002/398/EF indrømmede en undtagelse indtil den 31. december 2005. Denne periode blev fastlagt, fordi man forventede, at den harmoniserede lovgivning ville være på plads ved udgangen af 2005. Selv om der arbejdes på sagen, forventes lovgivningen ikke at blive vedtaget på fællesskabsniveau i år.

(24)

Den meddelelse, som Finland indsendte den 7. juni 2005 for at få godkendt en opretholdelse af de nationale bestemmelser, der fraviger bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2003/2003, bør følgelig anses for at opfylde betingelserne i artikel 95, stk. 4, sammenholdt med artikel 2 og 168 i tiltrædelsesakten.

(25)

I henhold til traktatens artikel 95 skal Kommissionen sikre sig, at alle betingelser for, at en medlemsstat kan benytte de i artiklen fastsatte undtagelsesmuligheder, er til stede.

(26)

Navnlig skal Kommissionen vurdere, om de bestemmelser, der er anført af medlemsstaten, er berettigede ud fra vigtige behov, hvortil der henvises i traktatens artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet.

(27)

I henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen desuden, hvis den anser de nationale bestemmelser for at være berettigede, kontrollere, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(28)

Finland har begrundet sin anmodning med nødvendigheden af at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Cadmium i gødninger anses for at udgøre en trussel mod miljø og sundhed. Til støtte for sin anmodning henviser Finland til konklusionerne af en finsk undersøgelse offentliggjort i april 2000 (8), der indeholder en vurdering af risiciene ved cadmiumholdige gødninger.

(29)

På baggrund af de oplysninger og videnskabelige data, der foreligger, kan det konkluderes, at metallisk cadmium og cadmiumoxid generelt må anses for at udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Navnlig er cadmiumoxid blevet klassificeret som kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionstoksisk i kategori 2. Det er også almindelig anerkendt, at cadmium i gødninger er langt den vigtigste kilde til cadmium i jorden og i fødekæden.

(30)

Hvad angår cadmium i gødninger kan de mest relevante oplysninger i den risikovurdering, som Finland har foretaget, sammenfattes som følger:

(31)

Det er klart, at disse konklusioner skal ses i relation til Finlands særlige jord- og klimaforhold.

(32)

Den risikovurdering, som Finland har udført, viser således, at de nuværende cadmiumkoncentrationer i den finske landbrugsjord udgør en fare for jordorganismer, og at udvaskningen af cadmium fra landbrugsjorden udgør en fare for vandmiljøet. Finland fastholder, at det af risikovurderingen også kan konkluderes, at der er en risiko for negative sundhedsvirkninger som følge af den nuværende samlede eksponering for cadmium i den finske befolkning. Den gennemsnitlige indtagelse af cadmium gennem fødevarer alene udgør ganske vist ikke nogen risiko i Finland, men visse dele af befolkningen er særlig udsatte, fordi de indtager store mængder gennem fødevarerne, er mere modtagelige og/eller ryger.

(33)

Den risikovurdering, der er indsendt af de finske myndigheder, er udført efter de procedurer og de metoder, der er fastlagt på fællesskabsplan, og som anses for at sikre et højt pålidelighedsniveau for de opnåede oplysninger.

(34)

Kommissionen har allerede undersøgt oplysningerne i denne risikovurdering i forbindelse med beslutning 2002/398/EF, hvorved Finland fik tilladelse til at opretholde sine nationale bestemmelser indtil den 31. december 2005.

(35)

Finland har ikke forelagt andre videnskabelige eller tekniske data i 2005. Akkumuleringsprocessen er langsom og har ikke ændret sig væsentligt i den forløbne periode på tre år. Man kan derfor gå ud fra, at situationen er som i 2002.

(36)

De data, som Finland har indsendt, bekræftes af følgende videnskabelige dokumentation, der er blevet anvendt ved udarbejdelsen af Kommissionens forslag om cadmium i gødning:

Kommissionens forslag om cadmium i gødninger er blevet noget forsinket, fordi man endnu afventer, at den generelle risikovurdering af cadmium og cadmiumoxid bliver afsluttet, og at der eventuelt skal træffes opfølgende foranstaltninger for at begrænse risikoen.

(37)

Efter at have foretaget en ny undersøgelse af de videnskabelige data i lyset af den finske anmodning finder Kommissionen, at de finske myndigheder har påvist, at cadmiumholdige gødninger indebærer miljø- og sundhedsmæssige risici, og at de nationale bestemmelser, som de finske myndigheder har meddelt, og som har til formål at begrænse det finske miljøs eksponering for cadmiumholdige gødninger til et minimum, er berettigede.

(38)

I henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen kontrollere, at de påtænkte bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling. Ifølge Domstolens praksis er der tale om forskelsbehandling, hvis nationale handelsrestriktioner kan benyttes til forskelsbehandling af varer fra andre medlemsstater.

(39)

De påtænkte nationale bestemmelser er generelle og gælder både for nationale og importerede phosphorbaserede EF-gødninger. Der er derfor intet, der tyder på, at bestemmelserne kan anvendes som middel til vilkårlig forskelsbehandling af økonomiske aktører i Fællesskabet.

(40)

Mere restriktive nationale bestemmelser om sammensætningen af EF-gødninger, der fraviger bestemmelser i et fællesskabsdirektiv, udgør normalt en handelshindring. Produkter, som lovligt kan markedsføres i resten af Fællesskabet, kan ikke markedsføres i den pågældende medlemsstat. Det princip, der er nedfældet i artikel 95, stk. 6, skal forhindre, at nationale bestemmelser baseret på kriterierne i stk. 4 og 5 anvendes af uretmæssige grunde og i virkeligheden er økonomiske foranstaltninger, der skal forhindre indførsel af produkter fra andre medlemsstater som middel til indirekte at beskytte den nationale produktion.

(41)

Som anført ovenfor er der fastslået miljø- og sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af cadmiumholdige gødninger på jord. Det fremgår derfor, at målet med opretholdelsen af de nationale bestemmelser er at beskytte miljø og sundhed og ikke at skabe skjulte handelshindringer.

(42)

Denne betingelse kan ikke fortolkes således, at den forbyder godkendelsen af enhver national bestemmelse, der med sandsynlighed vil påvirke gennemførelsen af det indre marked. Det er faktisk således, at enhver national bestemmelse, der fraviger en harmoniseringsforanstaltning, som skal bidrage til det indre markeds gennemførelse og funktion, i substansen udgør en bestemmelse, som med sandsynlighed vil påvirke det indre marked. For at den procedure for undtagelser, der er omhandlet i traktatens artikel 95, fortsat skal være hensigtsmæssig finder Kommissionen, at begrebet hindring for det indre markeds funktion set i sammenhæng med artikel 95, stk. 6, skal forstås som en urimelig påvirkning set i forhold til det forfulgte mål.

(43)

I betragtning af de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anvendelsen af cadmiumholdige gødninger på finsk jord, og under hensyntagen til:

finder Kommissionen, at der på dette stadium af revurderingen ikke er noget, der tyder på, at de nationale bestemmelser udgør en urimelig hindring for det indre markeds funktion i forhold til de forfulgte mål.

(44)

Den periode, i hvilken fravigelsen tillades, bør være så lang, at Kommissionen har tilstrækkelig tid til at foreslå lovgivning om cadmium i gødninger på fællesskabsplan, og at Rådet og Europa-Parlamentet har tid til at vedtage en sådan lovgivning. For at undgå problemer i forbindelse med mulige forsinkelser under den interinstitutionelle behandling bør bestemmelserne i den gældende beslutning derfor gælde, indtil den harmoniserede foranstaltning kan anvendes på EU-niveau.

(45)

I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at Finlands anmodning af 7. juni 2005 om opretholdelse af nationale bestemmelser, som er mere restriktive end bestemmelserne i direktiv 76/116/EØF for så vidt angår indholdet af cadmium i gødninger, kan accepteres.

(46)

Kommissionen finder desuden, at de nationale bestemmelser

Kommissionen mener derfor, at de kan godkendes —