32005L0030

Kommissionens direktiv 2005/30/EF af 22. april 2005 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF og 2002/24/EF vedrørende standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjerEØS-relevant tekst.

EU-Tidende nr. L 106 af 27/04/2005 s. 0017 - 0031


Kommissionens direktiv 2005/30/EF

af 22. april 2005

om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF og 2002/24/EF vedrørende standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF af 17. juni 1997 om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer [1], navnlig artikel 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF [2], navnlig artikel 17, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Direktiv 97/24/EF er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure, der er fastlagt i direktiv 2002/24/EF.

(2) Der bør indføres tekniske foranstaltninger for, hvordan udskiftningskatalysatorer skal godkendes som separate tekniske enheder, således at der sikres en hensigtsmæssig udstødningsemission. For at lette håndhævelsen i medlemsstaterne bør der indføres bestemmelser om mærkning af udskiftningskatalysatorer og deres emballage.

(3) Typegodkendelseskoden for medlemsstaterne Malta og Cypern i bilag V til direktiv 2002/24/EF bør ajourføres.

(4) Direktiv 97/24/EF og 2002/24/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Teksten, der er bilagt direktiv 97/24/EF, ændres som angivet i nærværende direktivs bilag I.

Artikel 2

Bilag II og V til direktiv 2002/24/EF ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

Artikel 3

1. Med virkning fra den 18. maj 2006 må medlemsstaterne ikke, for nye udskiftningskatalysatorer bestemt til montering på køretøjer, der er blevet typegodkendt i henhold til direktiv 97/24/EF:

a) nægte at bevilge EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/24/EF eller

b) forbyde salg eller montering på et køretøj.

2. Med virkning fra den 18. maj 2006 må medlemsstaterne ikke længere, begrundet i luftforurening, det tilladte støjniveau eller ulovlige indgreb, meddele EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2002/24/EF for en ny udskiftningskatalysator, hvis den ikke er i overensstemmelse med direktiv 97/24/EF, som ændret ved dette direktiv.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 17. maj 2006 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 18. maj 2006.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2005.

På Kommissionens vegne

Günter Verheugen

Næstformand

[1] EFT L 226 af 18.8.1997, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2003/77/EF (EUT L 211 af 21.8.2003, s. 24).

[2] EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

--------------------------------------------------

BILAG I

ÆNDRINGER TIL DIREKTIV 97/24/EF

I kapitel 5, der er bilagt direktiv 97/24/EF, foretages følgende ændringer:

a) I "BILAGSFORTEGNELSEN" indsættes følgende nye referencer:

"BILAG VII Typegodkendelse af udskiftningskatalysatorer som en separat teknisk enhed til to- eller trehjulede motordrevne køretøjer…

Tillæg 1: Oplysningsskema om udskiftningskatalysatorer som en separat teknisk enhed til et to- eller trehjulet motordrevet køretøj…

Tillæg 2: Typegodkendelsesattest vedrørende en udskiftningskatalysator som en separat teknisk enhed til et to- eller trehjulet motordrevet køretøj…

Tillæg 3: Eksempler på typegodkendelsesmærker… "

b) I bilag I foretages følgende ændringer:

i) Som punkt 1.4, 1.5 og 1.6 indsættes:

"1.4. "original katalysator", en katalysator eller katalysatorenhed, som er omfattet af den typegodkendelse, der er udstedt for motorkøretøjet

1.5. "udskiftningskatalysator", en katalysator eller katalysatorenhed, som er bestemt til at erstatte en originalmonteret katalysator på et i henhold til dette kapitel typegodkendt køretøj, og som kan typegodkendes som separat teknisk enhed som defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2002/24/EF.

1.6. "original udskiftningskatalysator", en katalysator eller katalysatorenhed, hvis type er angivet i punkt 5 i bilag VI, men som af indehaveren af motorkøretøjets typegodkendelse udbydes på markedet som en separat teknisk enhed."

ii) Som punkt 2.3 indsættes:

"2.3. Tegninger og påskrifter

2.3.1. Der skal vedlægges en tegning samt en målsat tværsnittegning af den/de eventuelle originale katalysator(er) som bilag til det i bilag V omhandlede dokument.

2.3.2. Alle originale katalysatorer skal være forsynet med mærket "e" efterfulgt af angivelsen af det land, som har udstedt typegodkendelsen. Dette mærke skal være letlæseligt og holdbart og også være synligt i den foreskrevne monteringsstilling (såfremt det er muligt)."

iii) Som punkt 5 indsættes:

"5. UDSKIFTNINGSKATALYSATORER OG ORIGINALE UDSKIFTNINGSKATALYSATORER

Udskiftningskatalysatorer beregnet til montering på køretøjer, som er typegodkendt i overensstemmelse med dette kapitel, skal prøves i henhold til bilag VII.

Originale udskiftningskatalysatorer af en type, som er omfattet af punkt 5 i tillægget til bilag VI, og som er beregnet til montering på et køretøj, som det relevante typegodkendelsesdokument vedrører, behøver ikke opfylde bestemmelserne i bilag VII, hvis de opfylder kravene i punkt 5.2.1 og 5.2.2 i nærværende bilag.

5.2.1. Mærkning

Originale udskriftskatalysatorer skal mindst mærkes med følgende oplysninger:

5.2.1.1. køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke

5.2.1.2. fabrikat og identifikationsnummer.

5.2.2. Dokumentation

Originale udskriftskatalysatorer skal ledsages af følgende oplysninger

5.2.2.1. køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke

5.2.2.2. fabrikat og identifikationsnummer

5.2.2.3. de køretøjer, for hvilke den originale udskiftningskatalysator er af en type, som er omfattet af punkt 5 i bilag VI

5.2.2.4. monteringsvejledning, om nødvendigt.

5.2.2.5. Disse oplysninger skal afgives i form af en trykt vejledning vedlagt den originale udskiftningskatalysator eller på den emballage, som den originale udskiftningskatalysator sælges i, eller på enhver anden egnet måde."

c) I bilag II foretages følgende ændringer:

i) Som punkt 1.7, 1.8 og 1.9 indsættes:

"1.7. "original katalysator", en katalysator eller katalysatorenhed, som er omfattet af den typegodkendelse, der er udstedt for motorkøretøjet

1.8. "udskiftningskatalysator", en katalysator eller katalysatorenhed, som er bestemt til at erstatte en originalmonteret katalysator på et i henhold til dette kapitel typegodkendt køretøj, og som kan typegodkendes som separat teknisk enhed som defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2002/24/EF

1.9. "original udskiftningskatalysator", en katalysator eller katalysatorenhed, hvis type er angivet i punkt 5 i bilag VI, men som af indehaveren af motorkøretøjets typegodkendelse udbydes på markedet som en separat teknisk enhed."

ii) Som punkt 2.4 indsættes:

"2.4. Tegninger og påskrifter

2.4.1. Der skal vedlægges en tegning samt en målsat tværsnittegning af den/de eventuelle originale katalysator(er) som bilag til det i bilag V omhandlede dokument.

2.4.2. Alle originale katalysatorer skal være forsynet med mærket "e" efterfulgt af angivelsen af det land, som har udstedt typegodkendelsen. Dette mærke skal være letlæseligt og holdbart og også være synligt i den foreskrevne monteringsstilling (såfremt det er muligt)."

iii) Som punkt 5 indsættes:

"5. UDSKIFTNINGSKATALYSATORER OG ORIGINALE UDSKIFTNINGSKATALYSATORER

Udskiftningskatalysatorer beregnet til montering på køretøjer, som er typegodkendt i overensstemmelse med dette kapitel, skal prøves i henhold til bilag VII.

Originale udskiftningskatalysatorer af en type, som er omfattet af punkt 5 i bilag VI, og som er beregnet til montering på et køretøj, som det relevante typegodkendelsesdokument vedrører, behøver ikke opfylde bestemmelserne i bilag VII, hvis de opfylder kravene i punkt 5.2.1 og 5.2.2 i nærværende bilag.

5.2.1. Mærkning

Originale udskiftningskatalysatorer skal mindst mærkes med følgende oplysninger:

5.2.1.1. køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke

5.2.1.2. fabrikat og identifikationsnummer.

5.2.2. Dokumentation

Originale udskiftningskatalysatorer skal ledsages af følgende oplysninger:

5.2.2.1. køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke

5.2.2.2. fabrikat og identifikationsnummer

5.2.2.3. de køretøjer, for hvilke den originale udskiftningskatalysator er af en type, som er omfattet af punkt 5 i bilag VI

5.2.2.4. monteringsvejledning, om nødvendigt.

5.2.2.5. Disse oplysninger skal afgives i form af en trykt vejledning vedlagt den originale udskiftningskatalysator eller på den emballage, som den originale udskiftningskatalysator sælges i, eller på enhver anden egnet måde."

d) I bilag VI indsættes som punkt 4a :

"4a. Katalysatorer

4a.1. Den originalmonterede katalysators fabrikat og type, som anført i punkt 3.2.12.2.1 i bilag V (oplysningsskemaet)

4a.2. Den originale udskiftningskatalysators fabrikat(er) og type(r), som anført i punkt 3.2.12.2.1 i bilag V (oplysningsskemaet)"

e) Som bilag VII indsættes:

""

I kapitel 7, der er bilagt direktiv 97/24/EF, foretages følgende ændringer:

a) Punkt 1.10 affattes således:

"1.10. "Udstødningssystem", under ét udstødningsrør, ekspansion, lyddæmper og katalysator (såfremt en sådan findes)."

b) Som punkt 3.10.1.3.7a indsættes:

"3.10.1.3.7a. katalysator(er) (kun såfremt denne/disse ikke er integreret i lyddæmperen)."

I kapitel 9, der er bilagt direktiv 97/24/EF, foretages følgende ændringer:

a) I "BILAGSFORTEGNELSEN" indsættes følgende reference til tillæg mellem "bilag VI" og"bilag VII":

"Tillæg Eksempler på typegodkendelsesmærker … "

b) I bilag II indsættes som punkt 3.5.5:

"3.5.5. Evaluering af emission af forurenende stoffer fra køretøjer, som er udstyret med udskiftningslyddæmper.

Det i punkt 3.2.3.3 nævnte køretøj, udstyret med en lyddæmper af en type, hvortil der anmodes om godkendelse, skal gennemgå en type I- og en type II-prøvning under sådanne forhold, som er beskrevet i det tilhørende bilag til kapitel 5, der er bilagt dette direktiv, afhængigt af køretøjets typegodkendelse.

Kravene vedrørende emissioner anses for opfyldte, hvis resultaterne overholder de tærskelværdier, der gælder for køretøjets typegodkendelse."

c) I bilag III indsættes som punkt 3.5.5:

"3.5.5. Evaluering af emission af forurenende stoffer fra køretøjer, som er udstyret med udskiftningslyddæmper.

Det i punkt 3.2.3.3 nævnte køretøj, udstyret med en lyddæmper af en type, hvortil der anmodes om godkendelse, skal gennemgå en type I- og en type II-prøvning under sådanne forhold, som er beskrevet i det tilhørende bilag til kapitel 5, der er bilagt dette direktiv, afhængigt af køretøjets typegodkendelse.

Kravene vedrørende emissioner anses for opfyldte, hvis resultaterne overholder de tærskelværdier, der gælder for køretøjets typegodkendelse."

d) I bilag IV indsættes som punkt 3.5.5:

"3.5.5. Evaluering af emission af forurenende stoffer fra køretøjer, som er udstyret med udskiftningslyddæmper.

Det i punkt 3.2.3.3 nævnte køretøj, udstyret med en lyddæmper af en type, hvortil der anmodes om godkendelse, skal gennemgå en type I- og en type II-prøvning under sådanne forhold, som er beskrevet i det tilhørende bilag til kapitel 5, der er bilagt dette direktiv, afhængigt af køretøjets typegodkendelse.

Kravene vedrørende emissioner anses for opfyldte, hvis resultaterne overholder de tærskelværdier, der gælder for køretøjets typegodkendelse."

e) I bilag VI foretages følgende ændringer:

i) Punkt 1.3 affattes således:

"1.3. typegodkendelsesmærket sammensættes og placeres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 2002/24/EF suppleret af de yderligere oplysninger, der er omhandlet i punkt 6 i nærværende bilag. Størrelsen af "a" skal være ≥ 3 mm."

ii) Som punkt 6 indsættes:

"6. Yderligere oplysninger på typegodkendelsesmærket.

Ikke-originale udstødningssystemer og dele heraf, dog ikke monteringsbeslag og rørstykker, skal på typegodkendelsesmærket være forsynet med de kapitelnumre, der ligger til grund for typegodkendelsen. Undtagelser herfor er beskrevet i punkt 6.1.3.

6.1.1. Ikke-originale udstødningssystemer, bestående af en enkelt enhed, hvori både lyddæmperen og katalysatoren er integreret

Det i punkt 1.3 omhandlede typegodkendelsesmærke skal være efterfulgt af to cirkler, som omkredser henholdsvis tallene 5 og 9.

6.1.2. Ikke-originale udstødningssystemer, som er adskilt fra katalysatoren

Det i punkt 1.3 omhandlede typegodkendelsesmærke, som er fastgjort til lyddæmperen, skal være efterfulgt af en cirkel, der omkredser tallet 9.

6.1.3. Ikke-originale udstødningssystemer, bestående af en enkelt enhed (lyddæmper) til køretøjer, som ikke er typegodkendt i henhold til kapitel 5

Det i punkt 1.3 omhandlede typegodkendelsesmærke, som er fastgjort til lyddæmperen, må ikke være efterfulgt af en cirkel med yderligere oplysninger.

I tillægget findes eksempler på typegodkendelsesmærker".

iii) Følgende tillæg indsættes:

--------------------------------------------------

BILAG II

ÆNDRINGER AF DIREKTIV 2002/24/EF

I direktiv 2002/24/EF foretages følgende ændringer:

a) Bilag II, punkt 3.2.12, affattes således:

"3.2.12. Foranstaltninger mod luftforurening

Anordninger til recirkulation af krumtaphusgasser, kun for firetaktsmotor (beskrivelse og tegninger):

Supplerende forureningsbekæmpende anordninger (hvis sådanne forefindes og ikke er omfattet af en anden rubrik):

Katalysator: ja/nej [1]:

Antal katalysatorer og katalysatorelementer:

Katalysatorens (katalysatorernes) dimensioner, form og volumen:

Katalytisk virkning:

Samlet mængde ædelmetal:

Relativ koncentration:

Bærer (struktur og materiale):

Celletæthed:

Katalysatorbeholdertype:

Katalysatorens (katalysatorernes) placering (sted og referenceafstand i udstødningssystemet):

Lambdasonde: ja/nej [1]:

Type:

Placering:

Arbejdsområde:

Lufttilførsel: ja/nej [1]:

Type (pulserende luft, luftpumpe, og lign.):

Recirkulation af udstødningsgas: ja/nej [1]:

Karakteristika (flowhastighed, m.v.):

Andre systemer (beskrivelse og funktionsmåde):

b) I bilag V foretages følgende ændringer:

i) I listen i punkt A.1, del 1, ændres "CY for Cypern" og "MT for Malta" til "49 for Cypern" og "50 for Malta".

ii) I listen i punkt B.1.1, ændres "CY for Cypern" og "MT for Malta" til "49 for Cypern" og "50 for Malta".

[1] Det ikke gældende overstreges."

--------------------------------------------------


Administreret af Publikationskontoret