Kommissionens direktiv 2005/4/EF af 19. januar 2005 om ændring af direktiv 2001/22/EF om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidlerEØS-relevant tekst.
EU-Tidende nr. L 019 af 21/01/2005 s. 0050 - 0052
Kommissionens direktiv 2005/4/EF af 19. januar 2005 om ændring af direktiv 2001/22/EF om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidler (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 85/591/EØF af 20. december 1985 om indførelse af fælles prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af levnedsmidler [1], særlig artikel 1, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens direktiv 2001/22/EF af 8. marts 2001 fastlægges prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidler [2]. (2) Det er nødvendigt at indarbejde ajourførte standardoplysninger om forurenende stoffer i levnedsmidler, navnlig for at tage hensyn til den med analyserne forbundne måleusikkerhed. (3) Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet håndhævelse i hele EU. (4) Direktiv 2001/22/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (5) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Bilag I til direktiv 2001/22/EF ændres som angivet i bilag I til nærværende direktiv. Bilag II til direktiv 2001/22/EF ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv. Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 12 måneder efter ikrafttrædelsen. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2005. På Kommissionens vegne Markos Kyprianou Medlem af Kommissionen -------------------------------------------------- [1] EFT L 372 af 31.12.1985, s. 50. [2] EFT L 77 af 16.3.2001, s. 14. --------------------------------------------------
+++++ ANNEX 1 +++++
+++++ ANNEX 2 +++++