32004R1898

Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2004 af 29. oktober 2004 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registreringen af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Terre Tarentine) — (BOB)

EU-Tidende nr. L 328 af 30/10/2004 s. 0066 - 0066


Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2004

af 29. oktober 2004

om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registreringen af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Terre Tarentine) (BOB)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler [1], særlig artikel 6, stk. 3 og 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med henvisning til artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 blev Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen "Terre Tarentine" offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende [2].

(2) Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser mod betegnelsen, jf. artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2081/92, skal den optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 suppleres med den betegnelse, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

--------------------------------------------------

[1] EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1215/2004 (EUT L 232 af 1.7.2004, s. 21).

[2] EUT C 31 af 5.2.2004, s. 2 (Terre Tarentine).

--------------------------------------------------

+++++ ANNEX 1 +++++


Administreret af Publikationskontoret