EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003L0119

Kommissionens direktiv 2003/119/EF af 5. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage mesosulfuron, propoxycarbazon og zoxamid som aktive stoffer (EØS-relevant tekst)

OJ L 325, 12.12.2003, p. 41–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 041 P. 354 - 356
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 051 P. 278 - 280
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 051 P. 278 - 280

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/06/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/119/oj

32003L0119

Kommissionens direktiv 2003/119/EF af 5. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage mesosulfuron, propoxycarbazon og zoxamid som aktive stoffer (EØS-relevant tekst)

EU-Tidende nr. L 325 af 12/12/2003 s. 0041 - 0043


Kommissionens direktiv 2003/119/EF

af 5. december 2003

om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage mesosulfuron, propoxycarbazon og zoxamid som aktive stoffer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/84/EF(2), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF modtog de franske myndigheder den 15. december 2000 en ansøgning fra Aventis Cropscience France (nu Bayer CropScience) om optagelse af det aktive stof mesosulfuron (i form af mesosulfuron-methyl) i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2001/287/EF(3) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(2) Tyskland modtog den 25. januar 2000 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Bayer AG (nu Bayer CropScience) om propoxycarbazon (i form af natriumpropoxycarbazon - tidligere benævnt "MKH 65 61"). Ansøgningen blev erklæret for fuldstændig ved Kommissionens beslutning 2000/463/EF(4).

(3) Det Forenede Kongerige modtog den 2. juni 1999 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Rohm and Haas France SA (nu Dow AgroSciences) om zoxamid (tidligere benævnt "RH-7281"). Ansøgningen blev erklæret for fuldstændig ved Kommissionens beslutning 2000/540/EF(5).

(4) For disse aktive stoffer er virkningerne på menneskers sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgerne har foreslået. De udpegede rapporterende medlemsstater forelagde Kommissionen udkast til vurderingsrapporter vedrørende stofferne den 12. december 2001 (mesosulfuron), den 26. marts 2001 (propoxycarbazon) og den 10. august 2001 (zoxamid).

(5) Udkastene til vurderingsrapporter er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Behandlingen afsluttedes den 3. oktober 2003 i form af Kommissionens reviderede rapport om mesosulfuron, propoxycarbazon og zoxamid.

(6) Ved behandlingen af mesosulfuron, propoxycarbazon og zoxamid viste der sig ingen uafklarede spørgsmål eller problemer, der ville have nødvendiggjort høring af Den Videnskabelige Komité for Planter.

(7) Af de forskellige undersøgelser fremgår det, at de plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktive stoffer, generelt kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF, navnlig med hensyn til de anvendelsesformål, der blev undersøgt og beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Mesosulfuron, propoxycarbazon og zoxamid bør derfor optages i bilag I for at sikre, at der i alle medlemsstater kan gives godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktive stoffer, i overensstemmelse med direktiv 91/414/EØF.

(8) Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i direktiv 91/414/EØF for plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mesosulfuron, propoxycarbazon eller zoxamid, og især at tage eksisterende foreløbige godkendelser op til fornyet overvejelse og senest ved periodens udløb at ændre dem til fuldstændige godkendelser eller ændre dem eller trække dem tilbage i overensstemmelse med direktiv 91/414/EØF.

(9) Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 91/414/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. september 2004 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. oktober 2004.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne tager godkendelsen af hvert plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder mesosulfuron, propoxycarbazon eller zoxamid, op til fornyet behandling for at sikre, at kravene vedrørende disse aktive stoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF er opfyldt. Om nødvendigt ændrer de godkendelserne i henhold til direktiv 91/414/EØF eller trækker dem tilbage senest den 30. september 2004.

2. For hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder mesosulfuron, propoxycarbazon eller zoxamid som det eneste aktive stof, tager medlemsstaterne midlet op til fornyet vurdering i overensstemmelse med ensartede principper, der er fastsat i bilag VI til direktiv 91/414/EØF, på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til nævnte direktiv. På grundlag af denne vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i artikel 4, stk. 1, litra b) til e), i direktiv 91/414/EØF. Om nødvendigt ændrer de godkendelsen af hvert sådant plantebeskyttelsesmiddel eller trækker den tilbage senest den 31. august 2005.

3. For hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder mesosulfuron, propoxycarbazon eller zoxamid sammen med et eller flere aktive stoffer, som alle er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, tager medlemsstaterne midlet op til fornyet vurdering i overensstemmelse med de ensartede principper, der er fastsat i bilag VI til nævnte direktiv, på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til nævnte direktiv. På grundlag af denne vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i artikel 4, stk. 1, litra b) til e), i direktiv 91/414/EØF. Om nødvendigt ændrer de godkendelsen af hvert sådant plantebeskyttelsesmiddel eller trækker den tilbage inden udløbet af de frister, der er fastsat herfor i de respektive direktiver, hvorved bilag I er blevet ændret med henblik på optagelse af de pågældende stoffer. Hvor fristerne i de relevante direktiver er forskellige, er det den senest angivne dato, der gælder.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft den 1. april 2004.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(2) EUT L 247 af 30.9.2003, s. 20.

(3) EFT L 99 af 10.4.2001, s. 9.

(4) EFT L 183 af 22.7.2000, s. 21.

(5) EFT L 230 af 12.9.2000, s. 14.

BILAG

I bilag I indsættes følgende sidst i tabellen:

">TABELPOSITION>"

Top