EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003L0104

Kommissionens direktiv 2003/104/EF af 12. november 2003 om godkendelse af isopropylester af hydroxysubstitueret methionin

OJ L 295, 13.11.2003, p. 83–84 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 040 P. 504 - 505
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 050 P. 127 - 128
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 050 P. 127 - 128
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 032 P. 208 - 209

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/08/2010; stiltiende ophævelse ved 32009R0767

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/104/oj

32003L0104

Kommissionens direktiv 2003/104/EF af 12. november 2003 om godkendelse af isopropylester af hydroxysubstitueret methionin

EU-Tidende nr. L 295 af 13/11/2003 s. 0083 - 0084


Kommissionens direktiv 2003/104/EF

af 12. november 2003

om godkendelse af isopropylester af hydroxysubstitueret methionin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer(1), senest ændret ved direktiv 1999/20/EF(2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I direktiv 82/471/EØF er det fastsat, at ændringer af direktivets bilag, som skal foretages af hensyn til den videnskabelige eller tekniske udvikling, fastsættes efter proceduren i artikel 13.

(2) Der er blevet indgivet en ansøgning om godkendelse af isopropylester af hydroxysubstitueret methionin, der tilhører gruppen af "substituerede aminosyrer", jf. bilaget til direktiv 82/471/EØF.

(3) Den Videnskabelige Komité for Foder afgav den 25. april 2003 en udtalelse om anvendelsen af dette produkt i foderstoffer, og den konkluderede, at isopropylester af hydroxysubstitueret methionin ikke frembyder nogen risiko for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet.

(4) Vurderingen af ansøgningen om godkendelse af isopropylester af hydroxysubstitueret methionin viser, at dette produkt opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i direktiv 82/471/EØF, på de vilkår, der er beskrevet i bilaget til dette direktiv. Produktet bør derfor tillades.

(5) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 82/471/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 20. maj 2004. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

2. Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 213 af 21.7.1982, s. 8.

(2) EFT L 80 af 23.3.1999, s. 20.

BILAG

Følgende indsættes i bilaget til direktiv 82/471/EØF i listen over substituerede aminosyrer under overskriften "4.1. Substitueret methionin":

">TABELPOSITION>"

Top