EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002L0035

Kommissionens direktiv 2002/35/EF af 25. april 2002 om ændring af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover (EØS-relevant tekst)

OJ L 112, 27.4.2002, p. 21–33 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Estonian: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Latvian: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Lithuanian: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Hungarian Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Maltese: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Polish: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Slovak: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Slovene: Chapter 07 Volume 006 P. 233 - 245
Special edition in Bulgarian: Chapter 07 Volume 009 P. 133 - 145
Special edition in Romanian: Chapter 07 Volume 009 P. 133 - 145
Special edition in Croatian: Chapter 07 Volume 014 P. 8 - 20

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/35/oj

32002L0035

Kommissionens direktiv 2002/35/EF af 25. april 2002 om ændring af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 112 af 27/04/2002 s. 0021 - 0033


Kommissionens direktiv 2002/35/EF

af 25. april 2002

om ændring af Rådets direktiv 97/70/EF om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover(1), som ændret ved Kommissionens direktiv 1999/19/EF(2), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Torremolinos-protokollen til den internationale Torremolinos-konvention af 1997 om fiskeskibes sikkerhed, 1977, i det følgende benævnt "Torremolinos-protokollen", blev vedtaget den 2. april 1993.

(2) Direktiv 97/70/EF fastlægger harmoniserede sikkerhedsforskrifter for visse fiskeskibe, idet Torremolinos-protokollen finder anvendelse på dem.

(3) For at sikre ensartet anvendelse af bestemmelserne i bilaget til Torremolinos-protokollen med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 1, i direktiv 97/70/EF, er det nødvendigt at harmonisere fortolkningen, som hidtil for visse af bestemmelsernes vedkommende er sket efter medlemsstaternes forvaltningers skøn. Disse harmoniserede fortolkninger finder kun anvendelse på fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere, da de indebærer vigtige ændringer i fiskeskibes konstruktion.

(4) Direktiv 97/70/EF bør derfor ændres tilsvarende.

(5) De i dette direktiv omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat ved artikel 12 i Rådets direktiv 93/75/EØF(3), senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/74/EF(4) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 97/70/EF affattes som angivet i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. januar 2003 de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2003.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2002.

På Kommissionens vegne

Loyola De Palacio

Næstformand

(1) EFT L 34 af 9.2.1998, s. 1.

(2) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 48.

(3) EFT L 247 af 5.10.1993, s. 19.

(4) EFT L 276 af 13.10.1998, s. 7.

BILAG

"BILAG I

Tilpasning af forskrifterne i bilaget til Torremolinos-protokollen med henblik på anvendelse af artikel 3, stk. 1, i direktiv 97/70/EF

I dette bilag forstås ved:

1. "Nye fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere": fiskeskibe

a) for hvilke der den 1. januar 2003 eller senere er indgået kontrakt om bygning eller større ombygning, eller

b) for hvilke der før den 1. januar 2003 er indgået kontrakt om bygning eller større ombygning, og levering heraf finder sted mindst tre år efter denne dato, eller

c) for hvilke, såfremt byggekontrakt ikke foreligger, der den 1. januar 2003 eller senere

- er lagt køl, eller

- er påbegyndt bygning, der kan identificeres som et bestemt skib, eller

- er påbegyndt samling, som omfatter mindst 50 tons eller 1 % af den skønnede masse af alt bygningsmateriale, idet den mindste af disse størrelser finder anvendelse.

DEL A

Tilpasningerne finder anvendelse på alle fiskeskibe, som er omfattet af direktivet, med undtagelse af nye fiskeskibe, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere

KAPITEL I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 2: Definitioner

Stk. 1: Definition af udtrykket "nyt skib" erstattes med definitionen af udtrykket "nyt fiskeskib" i dette direktivs artikel 2.

KAPITEL V: BRANDSIKRING, OPDAGELSE AF BRAND OG BRANDSLUKNING

Regel 2: Definitioner

Stk. 2: "standardbrandprøvning" læses med følgende ændringer i slutningen vedrørende standardtemperaturkurven: "... Standardkurven for forholdet mellem tid og temperatur er en jævn kurve trukket gennem følgende temperaturpunkter målt i ovnen:

>TABELPOSITION>"

KAPITEL VII: REDNINGSMIDLER OG -ARRANGEMENTER

Regel 1: Anvendelsesområde

Stk. 2 læses således: "Regel 13 og 14 gælder tillige for eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover, forudsat at administrationen kan udskyde anvendelsen af kravene i disse regler indtil den 1. februar 1999."

Regel 13: Radioredningsmidler

Stk. 2 læses således: "På eksisterende skibe kan administrationen indtil den 1. februar 1999 acceptere tovejs VHF-radiotelefonapparater, som ikke opfylder organisationens funktionsnormer, hvis de efter administrationens skøn er kompatible med godkendte tovejs VHF-radiotelefonapparater."

KAPITEL IX: RADIOKOMMUNIKATION

Regel 1: Anvendelsesområde

Stk. 1, andet punktum, affattes således: "For eksisterende skibe kan administrationen dog udskyde anvendelsen af kravene indtil den 1. februar 1999."

Regel 3: Undtagelser

Stk. 2, litra c), affattes således: "hvis skibet oplægges inden den 1. februar 2001."

DEL B

Tilpasningen finder anvendelse på nye fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere

Den foreliggende tekst i følgende regler læses således.

KAPITEL I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 2: Definitioner

Stk. 22, litra a), andet afsnit

Skottet skal være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær: ikke under 0,05L og ikke over 0,05L plus 1,35 m for skibe af mindre end 45 m længde.

Regel 6: Syn

Stk. 1, litra c)

Foruden de periodiske syn, som påbydes i litra b), første afsnit, foretages mellemliggende syn med hensyn til skibets konstruktion og maskineri med mellemrum på to år plus/minus tre måneder for skibe af andre materialer end træ, og med de af administrationen fastsatte mellemrum for skibe af træ. Ved synene skal det desuden sikres, at der ikke er foretaget forandringer, som forringer skibets eller besætningens sikkerhed.

KAPITEL II: KONSTRUKTION, VANDTÆTHED OG UDSTYR

Regel 1: Konstruktion

Stk. 1

Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækhuse, maskinrumscasinger, nedgange og alle andre opbygninger og skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under skibets planlagte anvendelse og skal opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation.

Regel 2: Vandtætte døre

Stk. 1

Antallet af åbninger i vandtætte skotter, som krævet i regel 1, stk. 3, skal begrænses til det mindst mulige, der er foreneligt med skibets almindelige indretning og driftsmæssige behov; åbningerne skal forsynes med vandtætte lukkeanordninger, som er i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation. Vandtætte døre skal have en tilsvarende styrke som den tilstødende ikke-gennembrudte struktur.

Regel 2: Vandtætte døre

Stk. 3, litra a)

I skibe på 45 m længde og derover skal vandtætte døre være skydedøre:

i rum, hvor det er hensigten at kunne åbne dem til søs, og hvis de er anbragt med tærskelen under den dybeste arbejdsvandlinje, medmindre administrationen anser det for at være upraktisk eller unødvendigt under hensyn til skibets type og brug.

Undtagelser fra denne regel, som indrømmes af en medlemsstat, behandles ved proceduren efter artikel 4 i dette direktiv.

Regel 5: Lugeåbninger

Stk. 3

Foranstaltninger til at sikre trælugedækslers vejrtæthed skal træffes efter de standarder, der foreskrives i regel 14 og 15 i bilag I til den internationale konvention om lastelinjer, 1966.(1)

Regel 9: Ventilatorer

Stk. 1

I skibe på 45 m længde og derover skal højden over dæk af ventilatorkarme, bortset fra maskinrumsventilatorkarme, være mindst 900 mm på arbejdsdækket og mindst 760 mm på overbygningsdækket. I skibe på under 45 m længde skal disse karmes højde være henholdsvis 760 mm og 450 mm. Højden over dæk af maskinrumsventilatoråbninger, som er nødvendige for konstant lufttilførsel til maskinrummet og ved behov øjeblikkelig lufttilførsel til generatorrummet, skal generelt være i overensstemmelse med regel II/9(3). Når dette som følge af skibets størrelse og indretning ikke kan lade sig gøre, kan mindre højde dog godtages, i alle tilfælde dog mindst 900 mm over arbejdsdækket og overbygningsdækket, forudsat at uafbrudt lufttilførsel til de pågældende rum er sikret ved vejrtæt lukkeanordning, som er i overensstemmelse med regel II/9(2) og er kombineret med anden hensigtsmæssig indretning.

Regel 12: Koøjer og vinduer

Stk. 6

Administrationen kan godkende koøjer og vinduer uden stormklapper i side- og agterskotter i dækhuse, der er placeret på eller over arbejdsdækket, hvis den finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, idet der tages hensyn til regler, som er fastsat af anerkendte organisationer og bygger på de pågældende ISO-standarder.

Regel 15: Anker- og fortøjningsudstyr

Ankerudstyr beregnet til hurtig og sikker anvendelse skal forefindes, og skal bestå af ankerudstyr, ankerkæder eller ståltrosser, stoppere og et spil eller andre indretninger til at udlægge eller ophale ankeret og til at holde skibet forankret under alle forudseelige driftsforhold. Skibe skal også være forsynet med passende fortøjningsudstyr til sikker fortøjning under alle forhold. Anker og fortøjningsudstyr skal opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation.

KAPITEL III: STABILITET OG SØDYGTIGHED

Regel 1: Almindelige bestemmelser

Skibe skal konstrueres og bygges således, at forskrifterne i dette kapitel kan opfyldes i de i regel 7 beskrevne driftskonditioner. Beregninger af kurverne for den oprettende arm skal udføres i overensstemmelse med IMO Code on Intact Stability for All Types of Ships(2).

Regel 2: Stabilitetskriterier

Stk. 1

Følgende minimumsstabilitetskriterier skal være opfyldt, medmindre administrationen finder, at erfaringer fra skibets anvendelse berettiger afvigelser herfra. Undtagelser fra denne regel, som indrømmes af en medlemsstat, behandles efter proceduren i artikel 4 i dette direktiv(3).

Stk. 1, litra d)

Metacenterhøjden GM må ikke være mindre end 350 mm i skibe med et enkelt dæk. I skibe med komplet overbygning kan kravet til metacenterhøjden reduceres, hvis administrationen tillader det, dog i intet tilfælde til mindre end 150 mm. Når en medlemsstat tillader nedsættelse af metacenterhøjden, skal dette behandles efter proceduren i artikel 4 i dette direktiv.

Stk. 3

Hvor ballast er anvendt for at opfylde stabilitetskriterierne i stk. 1, skal ballastens art og anbringelse være til administrationens tilfredshed. I skibe med længde under 45 m skal sådan ballast være fast. Fast ballast skal være af faststof og forsvarligt fastgjort i skibet. Administrationen kan godkende vandballast, hvis den medføres enten i tanke specielt beregnet til dette formål eller i helt fyldte tanke, der ikke er tilsluttet noget pumpesystem på skibet. Anvendes vandballast som fast ballast for at sikre overholdelse af stk. 1, skal enkeltheder herom være anført i overensstemmelsescertifikatet og i stabilitetsoplysningerne.

Fast ballast må ikke uden administrationens godkendelse fjernes fra skibet eller flyttes.

Regel 4: Særlige fiskerimetoder

Skibe, der anvender særlige fiskerimetoder, hvorunder skibet udsættes for forøgede ydre påvirkninger under fiskeriet, skal opfylde stabilitetskriterierne i regel 2, stk. 1, til administrationens tilfredshed, om fornødent med forøgede krav. Skibe, som fisker med bomtrawl, skal opfylde følgende forøgede stabilitetskriterier:

a) kravene i regel 2, stk. 1, litra a) og b) til arealet under kurven for den oprettende arm og til den oprettende arm skal forøges med 20 %

b) metacenterhøjden skal være mindst 500 mm

c) kriterierne under litra a) finder kun anvendelse på skibe med en installeret fremdrivningseffekt, som ikke overstiger den i det følgende angivne:

- N = 0,6 Ls2 for skibe med længde højst 35 m

- N = 0,7 Ls2 for skibe med længde 37 m og derover

- Ved mellemliggende længder fås koefficienten til Ls ved interpolation mellem 0,6 og 0,7

- Ls er skibets længde i henhold til målebrevet.

Hvis den installerede fremdrivningseffekt overstiger standardværdierne for effekt i ovenstående formler, skal kriterier under litra a) øges direkte proportionalt med den øgede fremdrivningseffekt.

Det skal over for administrationen godtgøres, at ovennævnte øgede stabilitetskrav for bomtrawlere er opfyldt under de i regel 7, stk. 1, i dette kapitel nævnte driftsbetingelser.

Til beregning af stabiliteten antages bommen at være hejset op i en vinkel på 45 grader med vandret.

Regel 5: Hård vind og rulning

Skibe skal være i stand til at modstå virkningen af hård vind og rulning i den dertil svarende søtilstand, idet der tages hensyn til årstidens vejrforhold, de søtilstande, som skibet vil arbejde i, skibstypen og dens anvendelse. De pågældende beregninger skal udføres i overensstemmelse med IMO Code on Intact Stability for all Types of Ships.

Regel 8: Overisning

Ved anvendelsen af denne regel tillades ingen ændring af tillægget for overisning, således som det kan ske efter administrationens skøn ifølge anbefaling 2(4).

Regel 9: Krængningsprøve

Stk. 2

Hvis der i et skib foretages forandringer, der påvirker dets letskibs kondition og/eller beliggenheden af tyngdepunktet, skal skibet, hvis administrationen under hensyn til dets stabilitetsmargener anser det for nødvendigt, underkastes en ny krængningsprøve, og stabilitetsoplysningerne revideres. Dog skal skibet underkastes en ny krængningsprøve, hvis letskibskonditionen afviger mere end 2 % fra den oprindelige letskibs kondition, og det ikke ved beregning kan godtgøres, at skibet fortsat opfylder stabilitetskriterierne.

Regel 12: Bovhøjde

Bovhøjden skal være tilstrækkelig til at hindre, at skibet tager urimeligt meget vand over.

For skibe, som arbejder i lukket farvand højst 10 miles fra kysten, skal mindste bovhøjde til administrationens tilfredshed fastsættes ud fra årstidens vejrforhold, de søtilstande, som skibet vil arbejde i, skibstypen og dens anvendelse.

For skibe, som arbejder i alle øvrige farvande:

1. hvor fangsten under fiskeriet må stuves i lastrummene via lugeåbninger, som er placeret på et åbent arbejdsdæk foran dækshus eller overbygning, beregnes mindste bovhøjde efter beregningsmetoden i anbefaling 4 i tillæg 3 til det endelige aktstykke fra Torremolinos-konferencen

2. hvor fangsten må stuves i lastrummene via en lugeåbning, som er placeret på et åbent arbejdsdæk beskyttet af et dækshus eller overbygning, skal mindste bovhøjde være i overensstemmelse med regel 39 i bilag I til anbefaling 4 i den internationale konvention om lastelinjer, 1966, men ikke være mindre end 2000 mm. I denne henseende tages den tilladte maksimale arbejdsdybgang i betragtning i stedet for det foreskrevne sommerfribord.

Regel 14: Inddeling og lækstabilitet

Skibe med en længde på 100 m eller derover, hvor antallet af personer om bord er 100 eller mere, skal kunne holde sig flydende med positiv stabilitet efter fyldning af et hvilket som helst rum, der antages at være beskadiget, alt under hensyn til skibstypen, den planlagte anvendelse og fartsområdet(5). Beregningerne skal udføres i overensstemmelse med vejledningen som angivet i fodnoten.

KAPITEL IV: MASKINERI OG ELEKTRISKE INSTALLATIONER SAMT PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM

Regel 3: Almindelige bestemmelser

Stk. 1

Hovedfremdrivningsmaskineri, kontrol, damprør, brændselsolie, komprimeret luft, elektriske og kølesystemer; hjælpemaskineri; kedler og andre trykbeholdere; rør- og pumpeanlæg; styreanlæg og gear, aksler og koblinger til kraftoverførsel skal være planlagt, konstrueret, afprøvet, installeret og vedligeholdt således, at det opfylder regler fastsat af en anerkendt organisation. Dette maskineri og udrustning såvel som løftegrej, spil, udstyr til håndtering og behandling af fisk skal være beskyttet, således at enhver fare for ombordværende personer reduceres til det mindst mulige. Der bør udvises særlig opmærksomhed over for bevægelige dele, varme overflader og andre farer.

Stk. 7

Det skal over for administrationen godtgøres, at regel 16 til 18 er ensartet gennemført og anvendt i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation(6).

Stk. 9

Der skal til administrationens tilfredsstillelse være truffet foranstaltninger til at sikre, at alt udstyr fungerer på pålidelig måde under alle arbejdsvilkår, herunder manøvrering, og at der i overensstemmelse med administrationens krav træffes foranstaltninger til at afholde regelmæssige syn og funktionsprøver for at sikre vedvarende pålidelig funktion.

Stk. 10

Skibe skal i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation være forsynet med dokumentation for, at de er i stand til at fungere med periodisk ubemandede maskinrum.

Regel 6: Dampkedler, fødevandssystemer og damprørsanlæg

Stk. 1

Enhver dampkedel, samt enhver dampgenerator, som virker uden påvirkning af flamme, skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af passende størrelse. Administrationen kan dog under hensyntagen til udstrømningen eller andre forhold i forbindelse med en dampkedel eller med en dampgenerator, som virker uden påvirkning af flamme, tillade, at der kun findes én sikkerhedsventil, såfremt det i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation godtgøres, at der dermed er sikret fornøden beskyttelse mod overtryk.

Regel 8: Styrhuskontrol med fremdrivningsmaskineriet

Stk. 1, litra b)

Såfremt der forefindes fjernkontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehus, skal den i litra a) nævnte fjernkontrol udføres ved hjælp af en kontrolanordning, som opfylder regler fastsat af en anerkendt organisation, om nødvendigt forsynet med den fornødne beskyttelse af fremdrivningsmaskineriet mod overtryk.

Regel 10: Foranstaltninger vedrørende brændselsolie, smøreolie samt andre brændbare olier

Stk. 4

Brændselsolieledninger, som i beskadiget tilstand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en højtank, forbrugstank eller settlingtank anbragt over dobbeltbunden, skal være forsynet med en hane eller ventil på tanken, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af, at der opstår brand i det rum, hvor sådanne tanke befinder sig. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en aksel- eller rørtunnel eller et lignende sted, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men betjeningen skal i tilfælde af brand kunne ske ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for tunnelen eller lignende rum. Hvis en sådan ekstra ventil er anbragt i maskinrummet, skal den kunne betjenes uden for dette rum.

Stk. 7, litra a)

Brændselsolierør og deres ventiler og tilbehør skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, forudsat at fleksible slangeforbindelser kan anvendes i mindst muligt omfang. Fleksible slangeforbindelser med fittings skal være af passende styrke og skal være konstrueret af godkendt brandsikkert materiale eller have brandsikkert overtræk, som opfylder regler fastsat af en anerkendt organisation. Fittings til sådanne fleksible slangeforbindelser skal være i overensstemmelse med IMO MSC. Circ. 647 "Guidelines to minimise leakages from flammable liquid systems".

Stk. 10

Indretninger til opbevaring, fordeling og brug af olie, der anvendes i tryksmøreanlæg, skal opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation. Sådanne indretninger i maskinrum af kategori A og, hvor det er muligt, i andre maskinrum, skal som minimum opfylde bestemmelserne i stk. 1, 3, 6 og 7 og skal, i det omfang det er nødvendigt, være i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation, stk. 2 og 4. Dette udelukker ikke brugen af oliestandsglas i smøresystemer, forudsat at det ved prøver er påvist, at de har en passende grad af brandsikkerhed.

Stk. 11

Indretninger til opbevaring, fordeling og brug af brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg bortset fra den i stk. 10 omhandlede olie, i betjeningskontrol og styresystemer samt i opvarmningsanlæg, skal opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation. På steder, hvor der er mulighed for antændelse, skal disse indretninger som minimum opfylde bestemmelserne i stk. 2 og 6 samt bestemmelserne i stk. 3 og 7 for så vidt angår styrke og konstruktion.

Regel 12: Beskyttelse mod støj

Der skal træffes foranstaltninger til at reducere virkningerne af støj for personale i maskinrummet til det niveau, der foreskrives i IMO Code on Noise Levels on Board Ships(7).

Regel 13: Styreanlæg

Stk. 1

Ethvert skib skal være forsynet med et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der opfylder regler fastsat af en anerkendt organisation. Hovedstyreanlægget og reservestyreanlægget skal være indrettet således, at en enkelt fejl i et af dem, så vidt det er praktisk og rimeligt, ikke skal kunne bringe det andet ud af funktion.

Regel 16: Elektrisk hovedenergikilde

Stk. 1, litra a)

Såfremt elektrisk energi er det eneste middel til at sikre driften af de hjælpeanlæg, der er væsentlige for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal der findes en elektrisk hovedenergikilde, omfattende mindst to generatorsæt, af hvilke et kan drives af hovedmaskinen. Andre indretninger, der har tilsvarende elektrisk ydeevne og er i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation, kan godkendes.

KAPITEL V: BRANDSIKRING, OPDAGELSE AF BRAND OG BRANDSLUKNING

Regel 1: Almindelige bestemmelser

Litra c)

Metode IIIF: Anbringelse af et automatisk brandalarm- og brandvisningssystem i alle rum, hvor en brand kunne forventes at opstå, i almindelighed uden nogen begrænsning med hensyn til typen af indvendige inddelingsskotter bortset fra, at arealet af noget apteringsafsnit, afgrænset af en klasse "A"- eller "B"-inddeling ikke i noget tilfælde må overstige 50 m2. Administrationen kan dog for så vidt angår almindeligt tilgængelige rum forøge dette areal indtil 75 m2.

Regel 2: Definitioner

Stk. 1

"Ikke-brændbart materiale" er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750 °C, hvilket skal konstateres til administrationens tilfredshed i henhold til IMO Fire Test Procedures Code(8). Ethvert andet materiale er et brændbart materiale.

Stk. 2 "standardbrandprøvning" læses således:

"En standardbrandprøvning" er en prøvning, hvorved prøveemner af de pågældende skotter eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der tilnærmelsesvis svarer til standardtemperaturkurven. Prøvningsmetoderne skal være i overensstemmelse med IMO Fire Test Procedures Code.

Stk. 3 (sidste afsnit)

Administrationen skal kræve, at der foretages en prøvning af prototypen af et skot eller et dæk for at sikre, at det opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning i henhold til IMO Fire Test Procedures Code.

Stk. 4 (sidste afsnit)

Administrationen skal kræve, at der foretages en prøvning af prototypen på en inddeling for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning i henhold til IMO Fire Test Procedures Code.

Stk. 6 (sidste afsnit)

Administrationen skal kræve afprøvning af en prototype af en inddeling for at sikre, at det opfylder ovenstående forskrift for integritet og temperaturstigning i henhold til IMO Fire Test Procedures Code.

Stk. 9

"Lav flammespredningsevne" betyder, at den således betegnede overflade på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen, hvilket konstateres i henhold til IMO Fire Test Procedures Code.

Regel 4: Skotter i apterings- og tjenesterum

Stk. 4

Metode IIIF: Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til konstruktionen af skotter, som ikke efter denne eller andre regler i dette afsnit skal være klasse "A" eller "B". Intet opholdsrumsareal eller arealet af et rum afgrænset af en sammenhængende klasse "A"- eller "B"-inddeling må i noget tilfælde overstige 50 m2, bortset fra særlige tilfælde, hvor klasse "C"-skotter er foreskrevet i henhold til tabel 1 i regel 7. For så vidt angår almindeligt tilgængelige rum kan administrationen dog forøge dette areal indtil 75 m2.

Regel 7: Skotters og dæks brandsikkerhed

Sidste bemærkning til tabellerne

(*) Hvor der i tabellerne vises en stjerne, kræves inddelingen at være af stål eller tilsvarende materiale, men behøver ikke at være af klasse "A"-standard.

Hvor der gennem et dæk er ført elektriske kabler, rør eller ventilationskanaler, skal gennemføringen være tæt, så flammer og røg ikke kan passere.

Regel 8: Konstruktionsdetaljer

Stk. 3, metode 1F, IIF g IIIF

a) Bortset fra lastrum og køleafdelinger i tjenesterum skal isoleringsmaterialer være ikke-brændbart. Dampspærrer og klæbemidler, der anvendes i forbindelse med isolation, samt isolationsmateriale til koldtvandsrør behøver ikke være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres ubeskyttede overflader skal have modstandsevne over for flammespredning, hvilket bestemmes i henhold til IMO Fire Test Procedures Code. I rum, hvor indtrængen af olieprodukter er mulig, skal isolationsoverfladen være uigennemtrængelig for olie og oliedampe.

Regel 9: Ventilationssystemer

Stk. 1, litra a)

Ventilationskanaler skal være udført af ikke-brændbart materiale. Dog behøver korte kanaler, der almindeligvis ikke overstiger 2 m længde, og med et tværsnitsareal på ikke over 0,02 m2, ikke være ikke-brændbare, på følgende betingelser:

i) disse kanaler skal være af et materiale, som har lav brandrisiko i henhold til IMO Fire Test Procedures Code.

Regel 11: Forskelligt

Stk. 2

Maling, lak og andre materialer, der bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle væsentlige mængder røg eller giftig gas eller dampe, hvilket afgøres i overensstemmelse med IMO Fire Test Procedures Code.

Regel 12: Oplagring af gascylindre og farlige materialer

Stk. 4

Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de være af en certificeret type og opfylde de relevante bestemmelser i International Standard IEC Publication 79 "Electrical apparatus for explosive gas atmospheres". Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om "Rygning forbudt" og "Åben ild forbudt".

Regel 13: Evakueringsveje

Stk. 1

Trapper og lejdere, der fører til og fra alle opholdsrum, og rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal være anbragt således, at de frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsfartøjerne. I særdeleshed skal det vedrørende disse rum iagttages:

e) at kontinuiteten af evakueringsvejene skal være til administrationens tilfredshed. Trapper og gange, der anvendes som evakueringsveje, skal have en fri bredde på mindst 700 mm og skal have håndliste i den ene side. Døre, som giver adgang til en trappe, skal have en fri bredde på mindst 700 mm.

Stk. 2

Fra ethvert maskinrum af kategori A skal tilvejebringes to evakueringsveje på en af følgende måder:

a) to sæt stållejdere anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende afstand, hvorfra der er adgang til det åbne dæk. Normalt skal en af disse lejdere yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet. Dog kan administrationen undlade at kræve sådan beskyttelse, såfremt der findes en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet på grund af maskinrummets særlige indretning eller dimensioner. Denne beskyttelse skal være af stål, isoleret efter klasse "A-60"-standard og forsynet med en selvlukkende ståldør i den nederste ende; eller

Regel 14: Automatiske sprinkler-, brandalarm- og brandvisningsanlæg (metode IIF)

Stk. 11

Til hver sprinklersektion skal forefindes reservesprinklere.

Reservesprinklere skal omfatte alle typer og ydelser, som er installeret i skibet, og skal forefindes i følgende antal:

- under 100 sprinklere: 3 reservesprinklere

- under 300 sprinklere: 6 reservesprinklere

- 300 til 1000 sprinklere: 12 reservesprinklere.

Regel 15: Automatiske brandalarm- og brandvisningsanlæg (metode IIIF)

Stk. 4

Anlægget skal træde i funktion ved en unormal lufttemperatur, en unormal røgkoncentration eller andre faktorer, som er tegn på begyndende brand i et af de rum, der skal beskyttes. Anlæg, som reagerer på lufttemperaturer, skal træde i funktion ved en temperatur af mindst 54 °C og højst 78 °C, når temperaturstigningen til de nævnte grader ikke overstiger 1 °C i minuttet. Administrationen kan bestemme, at den tilladte temperatur for at sætte anlægget i funktion kan forhøjes til 30 °C over maksimumstemperaturen oppe under dækket i tørrerum eller lignende steder, hvor den omgivende temperatur normalt er høj. Anlæg, der reagerer på røgkoncentration, skal træde i virksomhed, når intensiteten af en lysstråles gennemgang reduceres. Røgdetektorer skal være certificeret til at aktiveres, før røgtætheden overstiger 12,5 % lysnedsættelse pr. meter, men ikke før røgtætheden overstiger 2 % lysnedsættelse pr. meter. Administrationen kan skønsmæssigt godkende andre metoder for systemets igangsætning. Detektorsystemet må ikke bruges til andre formål end brandvisning.

Regel 17: Brandpumper

Stk. 2

Såfremt en brand i noget rum kunne sætte alle brandpumperne ud af funktion, skal der være et alternativt middel til at fremskaffe vand til brandbekæmpelse. I skibe på 75 m længde og derover skal dette alternative middel være en fast anbragt, uafhængigt drevet, nødbrandpumpe. Denne nødbrandpumpe skal være i stand til at yde to vandstråler med et mindste tryk på 0,25 N/mm2.

Regel 20: Transportable ildslukkere

Stk. 2

1. For hver type ildslukker, som medføres og kan genopfyldes om bord, skal der forefindes 100 % reserveladninger for de ti første ildslukkere og 50 % for de resterende ildslukkere, dog højst 60.

2. For ildslukkere, som ikke kan påfyldes om bord, skal der i stedet for reserveladninger forefindes mindst 50 % reserveildslukkere af samme type og kapacitet.

3. Anvisninger for genopfyldning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes.

Stk. 4

Ildslukkere skal årligt efterses af en kompetent person, som er godkendt af administrationen. Hver ildslukker skal være forsynet med et skilt, som angiver, at den har været efterset. Alle flasker til permanent tryksatte ildslukkere og flasker med drivmiddel til ikke tryksatte ildslukkere skal underkastes hydraulisk trykprøvning hvert tiende år.

Regel 21: Transportable ildslukkere i kontrolrum, opholds- og tjenesterum

Stk. 2

1. For ildslukkere, som kan genopfyldes om bord, skal der forefindes 100 % reserveladninger for de ti første ildslukkere, og 50 % for de resterende ildslukkere, dog højst 60.

2. For ildslukkere, som ikke kan påfyldes om bord, skal der forefindes mindst 50 % reserveildslukkere af samme type og kapacitet.

3. Anvisninger for genopfyldning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes.

Regel 24: Brandudrustning

Stk. 1

Der skal om bord forefindes mindst to brandudrustninger. Brandudrustningerne skal være i overensstemmelse med IMO Fire Safety Systems Code, kapitel III, regulations 2.1, 2.1.1 og 2.1.2. Til hvert luftforsynet åndedrætsværn skal der forefindes to reserveladninger.

Regel 25: Brandkontrolplan

Der skal forefindes en til stadighed opslået brandkontrolplan. Indholdet af planen skal være i overensstemmelse med IMO Resolution A.654(16) "Graphical symbols for fire control plans" og IMO Resolution A.756(18) "Guidelines on the information to be provided with fire control plans".

Regel 28: Konstruktiv brandsikring

Stk. 2, litra a)

I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal dækkene og skotter, der adskiller maskinrum af kategori A fra opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, være konstrueret til klasse "A-60"-standard, såfremt maskinrummet af kategori A ikke er udstyret med et fast brandslukningssystem, og til klasse "A-30"-standard, såfremt et sådant system er installeret. Dæk og skotter, der adskiller andre maskinrum fra opholds- og tjenesterum og kontrolrum, skal være konstrueret til klasse "A-0"-standard.

Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret til klasse "A"-standard i overensstemmelse med tabel 1 og 2 i regel 7 i dette kapitel. Administrationen kan dog tillade brugen af klasse "B-15"-inddelinger til adskillelse af sådanne rum som skibsførerens sove- og opholdsrum fra styrehuset, når disse rum anses for at være en del af styrehuset.

Regel 31: Forskelligt

Stk. 1

Ubeskyttede overflader i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapperum og tildækkede overflader bagved skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne, bestemt efter IMO Fire Test Procedures Code.

Stk. 3

Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp, hvilket afgøres i henhold til IMO Fire Test Procedures Code.

Regel 32: Oplagring af trykflasker og farlige materialer

Stk. 4

Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de være af en certificeret type og opfylde de relevante bestemmelser i International Standard IEC publication 79 "Electrical apparatus for explosive gas atmospheres". Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om "Rygning forbudt" og "Åben ild forbudt".

Regel 38: Transportable ildslukkere

Stk. 2

1. Bortset fra de under stk. 2 nævnte tilfælde, skal der for hver type ildslukker, som medføres og kan genopfyldes om bord, forefindes 100 % reserveladninger for de ti første ildslukkere og 50 % for de resterende ildslukkere, dog højst 60.

2. For skibe med længde under 45 m og for ildslukkere, som ikke kan påfyldes om bord, skal der i stedet for reserveladninger forefindes mindst 50 % reserveildslukkere af samme type og kapacitet.

3. Anvisninger for genopfyldning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes.

Stk. 4

Ildslukkere skal årligt efterses af en kompetent person, som er godkendt af administrationen. Hver ildslukker skal være forsynet med et skilt, som angiver, om den har været efterset. Alle flasker til permanent tryksatte ildslukkere og flasker med drivmiddel skal underkastes hydraulisk trykprøvning hvert tiende år.

Regel 39: Transportable ildslukkere i kontrolrum, opholds- og tjenesterum

Stk. 2

1. Bortset fra de under stk. 2 nedenfor nævnte tilfælde, skal der for hver type ildslukker, som medføres og kan genopfyldes om bord, forefindes mindst 100 % reserveladninger for de ti første ildslukkere og 50 % for de resterende ildslukkere, dog højst 60.

2. For skibe med længde under 45 m og for ildslukkere, som ikke kan påfyldes om bord, skal der i stedet for reserveladninger forefindes mindst 50 % reserveildslukkere af samme type og kapacitet.

3. Anvisninger for genopfyldning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes.

Regel 41: Brandudrustning

Skibe med længde 45 m og derover skal medføre mindst to brandudrustninger, som oplagres let tilgængeligt og langt fra hinanden, og som ikke let bliver afskåret i tilfælde af brand. Brandudrustningerne skal være i overensstemmelse med IMO Fire Safety Systems Code kapitel III, regulations 2.1, 2.1.1 og 2.1.2.

Til hvert påbudt luftforsynet åndedrætsværn skal der forefindes to reserveladninger.

Regel 42: Brandkontrolplan

Der skal forefindes en til stadighed opslået brandkontrolplan.

Indholdet af planen skal være i overensstemmelse med IMO Resolution A.654(16) "Graphical symbols for fire control plans" og IMO Resolution A.756(18) "Guidelines on the information to be provided with fire control plans".

I skibe med længde under 45 m kan administrationen gøre undtagelse fra denne regel.

KAPITEL VI: BESKYTTELSE AF BESÆTNINGEN

Regel 3: Skanseklædning, rækværk og beskyttelsesforanstaltninger

Stk. 2

Den mindste lodrette afstand fra den dybeste arbejdsvandlinje til det laveste punkt på skanseklædningens overkant eller til kanten af arbejdsdækket, hvis et rækværk er brugt, skal kunne sikre tilstrækkelig beskyttelse for besætninger mod vand, der skylles over dækket, under hensyntagen til de farvande og vejrforhold, i hvilket skibet vil udøve virksomhed, samt arbejdsområder, skibstypen og fiskerimetoden. Fribordet, målt midtskibs fra kanten af det arbejdsdæk, hvorfra der fiskes, skal være mindst 300 mm, dog ikke mindre end det fribord, der svarer til den tilladte maksimale dybgang. For skibe med overdækket arbejdsdæk, som er indrettet således, at der ikke kommer vand ind på de overdækkede arbejdspladser, kræves intet andet mindste fribord end det, der svarer til den største tilladte dybgang.

Regel 4: Trapper og lejdere

Til sikring af besætningen skal der i overensstemmelse med de pågældende ISO-standarder forefindes trapper og lejdere af tilstrækkelig størrelse og styrke med rækværk og trin, der modvirker glidning.

KAPITEL VII: REDNINGSMIDLER OG -ARRANGEMENTER

Regel 3: Evaluering, afprøvning og godkendelse af redningsmidler og arrangementer

Stk. 2

Før administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, skal den sikre, at sådanne redningsmidler og -arrangementer ved prøvning er fundet at opfylde forskrifterne i dette kapitel i henhold til forskrifterne i Rådets direktiv 96/98/EF(9) om udstyr på skibe, hvilket indbefatter IMO Recommendations on Testing of Life-Saving Appliances.

Stk. 6

Redningsmidler foreskrevet i dette kapitel, for hvilke der ikke er indeholdt detaljerede specifikationer i del C, skal være til administrationens tilfredshed, under hensyntagen til de detaljerede forskrifter for sådanne anordninger, som er givet i kapitel III af Solas 1974, som ændret i IMO International Life-Saving Appliance Code.

Regel 6: Tilgængelighed og stuvning af redningsfartøjer og mandoverbord-både

Stk. 4, litra a)

Redningsfartøjer skal være stuvet:

- således at hverken redningsfartøjet eller udstyret til dets stuvning er i vejen for betjening af nogen af de øvrige redningsfartøjer eller mandoverbord-både på noget andet udsætningssted

- så tæt på vandoverfladen som sikkerheden og de praktiske muligheder tillader og, for redningsfartøjer bortset fra redningsflåder bestemt til udsætning ved frit fald, anbragt således, at redningsfartøjet i indskibningsposition er mindst 2 m over vandlinjen, når skibet er fuldt lastet under ugunstige trimkonditioner på indtil 10° og opgjort indtil 20° begge veje, dog højst til den vinkel, ved hvilken kanten af skibets øverste dæk kommer under vand

- vare klar til brug i en nødsituation, således at besætningen kan gøre dem klar til indskibning og isætning på mindre end 5 minutter

- fuldt udstyret som foreskrevet i dette kapitel.

Regel 23: Mandoverbord-både

Stk. 1, litra b)

Mandoverbord-både kan enten være af en fast eller oppustet konstruktion eller en kombination heraf og skal:

i) være mindst 3,8 m og højst 8,5 m i længde, dog kan administrationen, når udrustning med sådanne både på grund af skibets størrelse eller af andre grunde anses for urimeligt eller umuligt, acceptere en mand overbord-båd med mindre længde, dog ikke mindre end 3,3 m.

ii) kunne medføre mindst fem siddende personer og en liggende person, eller, for skibe med mindre end 45 m længde og en mandoverbord-båd mindre end 3,8 m i længde, mindst fire siddende personer og en liggende person.

Stk. 1, litra c)

Det antal personer, som tillades medført i en båd, fastsættes af administrationen ved en praktisk prøve. Den mindste lasteevne skal være som anført i regel 23, stk. 1, litra b), andet afsnit. Siddepladserne kan, bortset fra rorsmanden, være i bunden af båden. Ingen af siddepladserne må være på lønning, hækbjælke eller et luftkammer langs bådens sider.

(1) Den internationale konvention om lastelinjer af 1966, som fastlagt af den internationale konference om lastelinjer den 5. april 1966 og vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation ved dennes resolution A.133(V) af 25. oktober 1967.

(2) Code on Intact Stability for All Types of Ships Covered by IMO Instruments, vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation ved resolution A.749(18) den 4. november 1993, som ændret ved MSC.75(69).

(3) Stabilitetskriterierne for offshore forsyningsfartøjer i stk. 4.5.6.2.1 til 4.5.6.2.4 i IMO Code on Intact Stability for All Types of Ships kan anses for ækvivalente med stabilitetskriterierne i regel 2, stk. 1, litra a) til c). Denne ækvivalens kan kun gøres gældende for fiskeskibe, for hvilke administrationen finder, at skrogets form svarer til offshore forsyningsskibes.

(4) For havområder, hvor overisning kan forekomme, og ændringer af overisningstillægget foreslås, henvises til vejledningen vedrørende overisning i anbefaling 2 i tillæg 3 til det endelige aktstykke fra Torremolinos-konferencen.

(5) Der henvises til vejledningen i inddeling og beregning af lækstabilitet i anbefaling 5 i tillæg 3 til det endelige aktstykke fra Torremolinos-konferencen.

(6) Der henvises desuden til den anbefaling, der er udgivet af Den Internationale Elektrotekniske Kommission, og navnlig Publikation 92, "Electric Installations in Ships".

(7) Code on Noise Levels on Board Ships er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation ved dennes resolution A.468(XII) den 19. november 1981.

(8) International Code for Application of Fire Test Procedures (FTP-Code), som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisations Komité for Sikkerhed på Søen ved resolution MXC. 61(67).

(9) EFT L 46 af 17.2.1997, s. 25."

Top