32002L0029

Kommissionens direktiv 2002/29/EF af 19. marts 2002 om ændring af direktiv 2001/32/EF for så vidt angår visse beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 077 af 20/03/2002 s. 0026 - 0028


Kommissionens direktiv 2002/29/EF

af 19. marts 2002

om ændring af direktiv 2001/32/EF for så vidt angår visse beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/33/EF(2), særlig artikel 2, stk. 1, litra h), første afsnit,

under henvisning til Kommissionens direktiv 2001/32/EF af 8. maj 2001 om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet, og om ophævelse af direktiv 92/76/EØF(3), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til direktiv 2001/32/EF er Irland, Italien (Emilia-Romagna: provinserne Forli-Cesena, Parma, Piacenza og Rimini; Lombardia; Trentino-Alto Adige: den autonome provins Bolzano; Veneto) og Østrig (Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Osttirol, Steiermark, Wien) foreløbigt anerkendt som "beskyttede zoner" med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. for en periode, der udløber den 31. marts 2002.

(2) I henhold til direktiv 2001/32/EF er Det Forenede Kongerige foreløbigt anerkendt som beskyttet zone med hensyn til beet necrotic yellow vein virus for en periode, der udløber den 31. marts 2002.

(3) Af oplysninger fra Østrig, Irland og Italien fremgår det, at den foreløbige anerkendelse af de beskyttede zoner i disse lande med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. undtagelsesvis bør forlænges i endnu en periode, så de officielle ansvarlige organer i disse lande kan afslutte indsamlingen af oplysninger om udbredelsen af Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. og afslutte deres bestræbelser på at udrydde denne skadegører i de pågældende områder.

(4) Af oplysninger fra Italien fremgår det, at den beskyttede zone i Puglia ikke længere bør anerkendes som en permanent beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., men nu bør anerkendes foreløbigt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. i en begrænset periode, der udløber den 31. marts 2003, så de officielle ansvarlige organer kan afslutte indsamlingen af oplysninger om udbredelsen af Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. og afslutte deres bestræbelser på at udrydde denne skadegører i denne beskyttede zone.

(5) Af oplysninger fra Italien fremgår det, at nogle dele af provinsen Veneto ikke længere bør anerkendes som beskyttede zoner med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., fordi det ser ud til, at skadegøreren er meget udbredt i disse zoner, samtidig med, at den foreløbige anerkendelse som beskyttede zoner for andre zoners vedkommende med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. undtagelsesvis bør forlænges i endnu en begrænset periode.

(6) Af oplysninger fra Det Forenede Kongerige om forekomsten af beet necrotic yellow vein virus fremgår det, at den beskyttede zone ikke længere bør opretholdes for hele Det Forenede Kongerige med hensyn til beet necrotic yellow vein virus, men bør begrænses til Nordirland.

(7) Efter direktiv 2001/32/EF er Sverige permanent blevet anerkendt som beskyttet zone med hensyn til beet necrotic yellow vein virus. Af oplysninger fra Sverige om forekomsten af beet necrotic yellow vein virus fremgår det, at Sverige nu bør anerkendes foreløbigt som beskyttet zone med hensyn til beet necrotic yellow vein virus i en begrænset periode, der udløber den 31. marts 2003, så de officielle ansvarlige organer kan afslutte indsamlingen af oplysninger om udbredelsen af beet necrotic yellow vein virus og afslutte deres bestræbelser på at udrydde denne skadegører.

(8) Definitionen af planter, for hvilke der er blevet anerkendt beskyttede zoner med hensyn til Citrus tristeza virus, bør ændres.

(9) Af oplysninger fra Det Forenede Kongerige baseret på ajourførte undersøgelser fremgår det, at den beskyttede zone, der er anerkendt for Dendroctonus micans Kugelan i Det Forenede Kongerige, bør ændres.

(10) Af oplysninger fra Frankrig baseret på ajourførte undersøgelser fremgår det, at den beskyttede zone, der er anerkendt for Matsucoccus feytaudi Duc. i Frankrig, ikke længere bør opretholdes.

(11) Direktiv 2001/32/EF bør derfor ændres.

(12) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2001/32/EF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a) Andet afsnit affattes således: "Når det gælder litra b), punkt 2, for Irland, for Italien (Puglia, Emilia-Romagna: provinserne Forli-Cesena, Parma, Piacenza og Rimini; Lombardia; Trentino-Alto Adige: den autonome provins Bolzano; Veneto: undtagen i provinsen Rovigo kommunerne Rovigo, Polesella, Villamarzana, Fratta Polesine, San Bellino, Badia Polesine, Trecenta, Ceneselli, Pontecchio Polesine, Arquà Polesine, Costa di Rovigo, Occhiobello, Lendinara, Canda, Ficarolo, Guarda Veneta, Frassinelle Polesine, Villanova del Ghebbo, Fiesso Umbertiano, Castelguglielmo, Bagnolo di Po, Giacciano con Baruchella, Bosaro, Canaro, Lusia, Pincara, Stienta, Gaiba og Salara og i provinsen Padova kommunerne Castelbaldo, Barbona, Piacenza d'Adige, Vescovana, S. Urbano, Boara Pisani og Masi og i provinsen Verona kommunerne Palù, Roverchiara, Legnago (den del af det kommunale område, der ligger nordøst for Transpolesana-nationalvejen), Castagnaro, Ronco all'Adige, Villa Bartolomea, Oppeano, Terrazzo, Isola Rizza, Angiari) og for Østrig (Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Tirol (det administrative distrikt Lienz), Steiermark og Wien) anerkendes de nævnte zoner indtil den 31. marts 2003."

b) Stk. 3 affattes således: "Når det gælder litra d), punkt 1, anerkendes den nævnte zone i Sverige indtil den 31. marts 2003."

2) Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 31. marts 2002. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. april 2002.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2) EFT L 127 af 9.5.2001, s. 42.

(3) EFT L 127 af 9.5.2001, s. 38.

BILAG

1. I litra a), punkt 4, affattes angivelsen i højre kolonne således: >TABELPOSITION>.

2. I litra a) udgår punkt 14.

3. I litra b), punkt 2, affattes angivelsen i højre kolonne således: >TABELPOSITION>.

4. I litra d), punkt 1, ændres "Det Forenede Kongerige" i højre kolonne til "Det Forenede Kongerige (Nordirland)".

5. I litra d), punkt 3, udgår ", der angriber frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf, med blade og stilke" i venstre kolonne.