32002D1786

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF

af 23. september 2002

om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4) på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 15. maj 2002, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabet har forpligtet sig til at arbejde for at fremme og forbedre sundheden, forebygge sygdomme og modvirke potentielle sundhedsrisici med henblik på at nedbringe unødvendig høj sygelighed og for tidlig død og aktivitetshæmmende invaliditet. Med henblik på at bidrage til de europæiske borgeres sundhed skal Fællesskabet på grundlag af en koordineret og sammenhængende indsats varetage borgernes interesser i spørgsmål om sundhedsrisici og søge at tilfredsstille deres forventninger om et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Dette kræver stor synlighed og gennemsigtighed i alle Fællesskabets sundhedsrelaterede aktiviteter, og det er nødvendigt, at alle berørte parter får passende lejlighed til at blive hørt og til at engagere sig, således at viden og oplysninger sikres større udbredelse, og de enkelte borgere dermed får bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen i spørgsmål af betydning for deres helbred. Der bør i den forbindelse lægges vægt på Fællesskabets befolknings ret til at modtage enkle, klare og videnskabeligt korrekte oplysninger om foranstaltninger til beskyttelse af sundheden og forebyggelse af sygdomme med henblik på at forbedre livskvaliteten.

(2) Sundhed er et prioriteret område, og der bør sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter. I henhold til traktatens artikel 152 skal Fællesskabet spille en aktiv rolle inden for denne sektor ved at træffe foranstaltninger, som ikke kan træffes af medlemsstaterne enkeltvis, jf. subsidiaritetsprincippet.

(3) Som led i indsatsen inden for folkesundhed, der er nærmere defineret i Kommissionens meddelelse af 24. november 1993 om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden, er der blevet vedtaget otte handlingsprogrammer:

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 645/96/EF af 29. marts 1996 om et fællesskabshandlingsprogram for sundhedsfremme, sundhedsoplysning, sundhedsundervisning og sundhedsuddannelse som led i indsatsen inden for folkesundhed (1996-2000)(5)

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 646/96/EF af 29. marts 1996 om en handlingsplan for kræftbekæmpelse som led i indsatsen inden for folkesundhed (1996-2000)(6)

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 647/96/EF af 29. marts 1996 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed (1996-2000)(7)

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 102/97/EF af 16. december 1996 om et EF-handlingsprogram vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug som led i indsatsen inden for folkesundhed (1996-2000)(8)

- Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 1400/97/EF af 30. juni 1997 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende sundhedsovervågning som led i indsatsen inden for folkesundhed (1997-2001)(9)

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 372/1999/EF af 8. februar 1999 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende forebyggelse af personskader som led i indsatsen inden for folkesundhed (1999-2003)(10)

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1295/1999/EF af 29. april 1999 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende sjældne sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed (1999-2003)(11), og

- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1296/1999/EF af 29. april 1999 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed (1999-2001)(12).

Vedtaget er desuden Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet(13). I henhold til denne beslutning vedtog Kommissionen den 22. december 1999 beslutning nr. 2000/57/EF om systemet for tidlig varsling og reaktion med henblik på forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme(14).

(4) Af andre arbejder som led i indsatsen inden for folkesundhed kan nævnes Rådets henstilling 1998/463/EF af 29. juni 1998 om blod- og plasmadonorers egnethed og screening af donorblod i Det Europæiske Fællesskab(15) og Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter 0 Hz-300 GHz(16).

(5) Rammerne for indsatsen til fremme af folkesundheden blev revideret i Kommissionens meddelelse af 15. april 1998 om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europæiske Fællesskab, hvoraf det fremgik, at der er behov for en ny sundhedsstrategi og et nyt sundhedsprogram på baggrund af de nye bestemmelser i traktaten, de nye udfordringer og de hidtidige erfaringer.

(6) Kommissionens meddelelse af 15. april 1998 blev positivt modtaget af Rådet i dets konklusioner af 26. november 1998 om den fremtidige ramme for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed(17) og i dets resolution af 8. juni 1999(18), af Det Økonomiske og Sociale Udvalg i dets udtalelse af 9. september 1998(19), af Regionsudvalget i dets udtalelse af 19. november 1998(20) og af Europa-Parlamentet i dets beslutning A4-0082/99 af 12. marts 1999(21), og de nævnte institutioner støttede Kommissionens synspunkt, hvorefter indsatsen på fællesskabsplan bør fastlægges i et overordnet program for en periode af fem år og omfatte tre generelle mål, nemlig bedre information med henblik på udbyggelse af folkesundheden, hurtig reaktion på sundhedsrisici og håndtering af sundhedsdeterminanter på grundlag af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, støttet af aktioner på tværs af sektorerne samt under anvendelse af alle de passende instrumenter, som traktaten giver mulighed for.

(7) Rådet fandt i sin resolution af 29. juni 2000 om fortsættelsen af Evora-konferencen om sundhedsdeterminanter, at de stadig større forskelle for så vidt angår sundhedsstatus og sundhedsresultater mellem og inden for medlemsstaterne kræver nye og koordinerede bestræbelser på nationalt plan og på fællesskabsplan, noterede sig med tilfredshed Kommissionens tilsagn om at forelægge forslag til et nyt folkesundhedsprogram, som vil komme til at indeholde specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at påvirke sundhedsdeterminanter ved hjælp af en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats på grundlag af en politik, der går på tværs af sektorerne, og var enig med Kommissionen i, at der er behov for at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag herfor, og at der derfor bør etableres et virkningsfuldt sundhedsovervågningssystem; understregede betydningen af Fællesskabets nye folkesundhedsstrategi, der bygger på aktiviteter vedrørende specifikke determinanter, som er taget fra de eksisterende programmer, navnlig for så vidt angår tobak, ernæring og alkohol; understregede, at det er vigtigt ikke blot at sikre kontinuitet i forhold til eksisterende foranstaltninger, men også at bringe arbejdet med disse spørgsmål videre på en helt igennem sammenhængende og systematisk måde.

(8) Rådet konkluderede den 18. november 1999 med hensyn til bekæmpelse af tobaksforbruget, at der er behov for at udvikle en samlet strategi, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge muligheden for at styrke samarbejdet mellem sundhedsområdet og andre områder med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau på disse områder.

(9) Den 18. november 1999 vedtog Rådet (sundhed) i Bruxelles enstemmigt en resolution om fremme af mental sundhed.

(10) De fem vigtigste sygdomsgrupper (målt i disability-adjusted life years) er i henhold til WHO's verdenssundhedsrapport for 2000: 1) neuropsykologiske forstyrrelser, 2) hjerte-kar-sygdomme, 3) maligne neoplasmer, 4) uforsætlige læsioner og 5) luftvejssygdomme. Infektionssygdomme som f.eks. hiv/aids og resistens mod antimikrobielle stoffer er også ved at udvikle sig til en trussel mod hele den europæiske befolkningssundhed. En af de vigtige opgaver i programmet vil være bedre at identificere de vigtigste sygdomsgrupper i Fællesskabet, herunder navnlig de vigtigste sundhedsdeterminanter.

(11) Programmet bør bidrage til udveksling af oplysninger om kvalitetsstandarder, der er fastlagt inden for folkesundhed

(12) Det er nødvendigt at indsamle, bearbejde og analysere data på fællesskabsplan for at muliggøre en effektiv overvågning af folkesundheden på fællesskabsplan, og for at man kan få objektive, pålidelige, kompatible og sammenlignelige oplysninger, som kan udveksles og gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at forbedre informationen til offentligheden og fastlægge passende strategier, politikker og aktioner for at opnå et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Af hensyn til programmets fuldstændighed bør der også tages hensyn til data fra den private sektor. Alle relevante statistikker bør analyseres og opdeles efter køn.

(13) Fællesskabet og medlemsstaterne råder over visse midler og mekanismer, hvad angår information om og overvågning af folkesundheden; det er følgelig nødvendigt at sikre en høj grad af koordinering mellem de foranstaltninger og initiativer, som Fællesskabet og medlemsstaterne iværksætter til gennemførelse af programmet, at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og at øge effektiviteten i de nuværende og kommende netværk inden for folkesundheden.

(14) Det er væsentligt, at Kommissionen sikrer, at foranstaltningerne og aktionerne under programmet bliver effektive og sammenhængende både på mikro- og makroniveau, og at samarbejdet mellem medlemsstaterne fremmes. Ethvert strukturarrangement, der oprettes under Kommissionen med henblik herpå, skal have til opgave at indsamle, overvåge og vurdere data og udvikle overvågningsmetoder og et grundlag for hurtige og koordinerede svar på sundhedstrusler. Sådanne strukturarrangementer vil bestå af en styrket central ressource og i høj grad inddrage de relevante institutioner, som medlemsstaterne har udpeget.

(15) Der er navnlig behov for, at der på grundlag af kompetent og relevant ekspertise på sundhedsoplysningsområdet sikres passende bæredygtig koordination af aktiviteterne i forbindelse med følgende: afgrænsningen af informationsbehovet, udviklingen af indikatorer, indsamling af data og information, spørgsmål vedrørende sammenlignelighed, udveksling af data og information med og mellem medlemsstaterne, fortsat udvikling af databaser, analyser og videre udbredelse af information. En sådan koordination bør også sikres for så vidt angår hurtig reaktion på sundhedstrusler, af aktiviteter i forbindelse med epidemiologisk overvågning, udvikling af overvågningsmetoder, udveksling af oplysninger om retningslinjer og forebyggelse og kontrolaktioner, -mekanismer og -procedurer.

(16) Det er væsentligt, at Kommissionen gennem egnede strukturarrangementer sikrer, at foranstaltningerne og aktionerne under programmet bliver effektive og sammenhængende, og at samarbejdet mellem medlemsstaterne fremmes. For at sådanne strukturarrangementer skal kunne fungere harmonisk og effektivt, er det nødvendigt, at der etableres et vedvarende samarbejde med medlemsstaternes sundhedsmyndigheder, samtidig med at medlemsstaternes ansvar respekteres.

(17) Kommissionen bør om nødvendigt fremsætte yderligere forslag om den type strukturarrangementer, som er nødvendig for gennemførelsen af folkesundhedsstrategien, navnlig for så vidt angår sundhedsovervågning og hurtig reaktion på sundhedsrisici.

(18) Det overordnede sigte med folkesundhedsprogrammet er at bidrage til et højt niveau inden for fysisk og psykisk sundhed og velvære samt større lighed i sundhedsspørgsmål i hele Fællesskabet med udgangspunkt i en indsats for at forbedre folkesundheden, forebygge sygdomme og forstyrrelser hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed, med henblik på at bekæmpe sygelighed og for tidlig død, samtidig med at der tages hensyn til køn og alder. Indsatsen bør for at nå dette mål bygge på nødvendigheden af at øge den forventede levetid uden invaliditet eller sygdom, fremme livskvalitet og nedbringe de økonomiske og sociale omkostninger ved dårligt helbred til et minimum og derigennem reducere helbredsmæssige uligheder under hensyn til den regionale fremgangsmåde i sundhedsspørgsmål. Der bør ske en prioritering af sundhedsfremmende aktioner, som tager sigte på de vigtigste sygdomsgrupper. Programmet bør støtte udviklingen af en integreret tværsektoriel sundhedsstrategi med henblik på at sikre, at Fællesskabets politikker og aktiviteter bidrager til at beskytte og fremme sundheden.

(19) For at dette kan nås, bør programmet tage hensyn til betydningen af undervisning, uddannelse og netværkssamarbejde.

(20) I traktaten kræves det, at der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter. Der skal etableres en stærk forbindelse mellem alle fællesskabspolitikker, der har indvirkning på sundheden, og Fællesskabets indsats inden for folkesundhed. Inden for folkesundhedsprogrammet vil en af hovedopgaverne være at udvikle kriterier og metoder for evaluering af politikforslag og gennemførelsen af disse. Det bør i forbindelse med udviklingen af programmets foranstaltninger og fælles strategier og aktioner med andre relevante fællesskabsprogrammer og -aktioner sikres, at disse andre fællesskabspolitikker og -aktioner indarbejder sundhedsaspektet, og at de bygger på en politik, der går på tværs af sektorerne.

(21) At virkeliggøre såvel det samlede mål som programmets generelle mål kræver, at medlemsstaterne finder sammen i et effektivt samarbejde og engagerer sig uforbeholdent i gennemførelsen af Fællesskabets aktioner, samt at institutioner, instanser, organisationer og organer på sundhedsområdet og offentligheden som helhed involveres. For at sikre bæredygtighed og en effektiv anvendelse af Fællesskabets eksisterende investeringer og kapacitet bør de etablerede netværk inden for Fællesskabet og på nationalt plan anvendes til at samle ekspertise og erfaring fra medlemsstaterne vedrørende effektive metoder til gennemførelse af foranstaltninger til fremme af sundheden og forebyggelse af sygdomme og af kvalitetskriterier. Der bør navnlig etableres en dialog med alle nøglepartnere, som arbejder på at forbedre folkesundheden, og deres ekspertise inddrages i en effektiv og gennemskuelig fællesskabsvidenbase. Der bør gennem passende mekanismer som f.eks. sundhedsfora samarbejdes med organer og ikke-statslige organisationer, som er aktive på sundhedsområdet.

(22) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, handler Fællesskabet på de områder, der som folkesundhedsområdet ikke hører ind under dets enekompetence, kun hvis og i det omfang dets mål, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan virkeliggøres på fællesskabsplan. Programmets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af mangelen på fuldstændig kontrol på nationalt plan over de faktorer, som påvirker sundhedstilstanden, og på grund af disse faktorers kompleksitet og tværnationale karakter, og derfor bør programmet støtte og supplere medlemsstaternes aktioner og foranstaltninger. Programmet kan sikre en betydelig forøgelse af værdien af de sundhedsfremmende foranstaltninger og af sundhedssystemerne inden for Fællesskabet gennem støtte til strukturer og programmer, som forbedrer kapaciteten hos enkeltpersoner, institutioner, foreninger, organisationer og organer inden for sundhedsområdet ved at lette udvekslingen af erfaringer og oplysninger om de bedste fremgangsmåder og ved at skabe grundlag for en fælles analyse af de faktorer, der påvirker folkesundheden. Programmet kan også give merværdi i tilfælde af trusler mod folkesundheden af tværnational karakter som f.eks. smitsomme sygdomme eller forurening af miljø eller fødevarer, for så vidt som disse trusler giver anledning til fælles strategier og aktioner. Med gennemførelsen af dette program vil Fællesskabet kunne tage et skridt i retning af at opfylde sine traktatfæstede forpligtelser på folkesundhedsområdet, samtidig med at det fuldt ud respekterer, at medlemsstaterne selv har ansvaret for at tilrettelægge og tilbyde sundhedstjenester og -pleje. Denne afgørelse er ikke mere vidtrækkende end nødvendigt i forhold til de definerede mål.

(23) Programforanstaltningerne tjener til støtte for Fællesskabets sundhedsstrategi, men derudover frembyder de yderligere fordele ved at opfylde en række behov, der følger af de vilkår og strukturer, som Fællesskabets indsats på andre områder har ført med sig, ved at beskæftige sig med den nyeste udvikling, nye risici og nye problemer og derved sætte Fællesskabet i stand til at yde sine borgere en bedre beskyttelse, ved at kompilere aktiviteter, som er blevet gennemført i relativ isolation og med begrænset virkning på nationalt plan, og supplere disse, således at resultaterne får en positiv betydning for Fællesskabets borgere, og ved at bidrage til en styrkelse af solidariteten og samhørigheden inden for Fællesskabet. Den nye strategi på sundhedsområdet og programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed bør give mulighed for, at Fællesskabets sundhedspolitik i højere grad tilgodeser borgernes interesser.

(24) For at sikre aktionerne en fuld effektiv virkning med hensyn til brede sundhedsspørgsmål og -risici i samarbejde med andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter bør der i programmerne gives mulighed for, at der kan gennemføres fælles aktioner med beslægtede fællesskabsprogrammer og -aktioner, idet overlapning dog må undgås. En proaktiv anvendelse af andre fællesskabspolitikker, såsom strukturfondene og socialpolitikken, kunne påvirke sundhedsdeterminanterne positivt.

(25) For at gennemførelsen af foranstaltningerne og aktionerne kan blive effektiv, og for at den tilstræbte effekt af programmet på folkesundhedsområdet kan opnås, er det nødvendigt, at de indsamlede data er sammenlignelige. Det vil også være værdifuldt, hvis systemerne og nettene for udveksling af oplysninger og data med henblik på udvikling af folkesundheden er kompatible og interoperable, og der bør tages yderligere skridt til opfyldelse af disse mål. Det er af væsentlig betydning, at udvekslingen af oplysninger finder sted på grundlag af sammenlignelige og kompatible data.

(26) Generelt må der i programmets aktiviteter og aktioner tages højde for udviklingen af ny teknologi og anvendelsen af informationsteknologi, og der må især ske en nær samordning med de planer, som fastlægges og gennemføres på folkesundhedsområdet under det integrerede handlingsprogram for et elektronisk Europa (e-Europa) og andre relevante programmer, idet overlapning må undgås, og det især tilstræbes at sikre lige adgang til sundhedsoplysninger.

(27) Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 støttede handlingsplanen "e-Europa 2002 - Et informationssamfund for alle", hvori medlemsstaterne under Health Online opfordres til at udvikle en infrastruktur med brugervenlige, validerede og interoperable systemer til sundhedsundervisning, sygdomsforebyggelse og lægebehandling. Det er vigtigt, at den nye informationsteknologi udnyttes til at gøre sundhedsinformationen så tilgængelig som muligt for borgerne.

(28) Ved gennemførelsen af programmet bør der gøres fuldt ud brug af de relevante resultater fra de EF-forskningsprogrammer, hvis midler anvendes til at støtte forskning på områder, der er omfattet af programmet.

(29) Der bør tages hensyn til de erfaringer, der er opnået fra forskellige chartre på folkesundhedsområdet.

(30) Under gennemførelsen af fællesskabsprogrammet må der ske overholdelse af alle relevante retsforskrifter vedrørende beskyttelse af personoplysninger, og der må indføres systemer, som sikrer fortroligheden og sikkerheden af disse oplysninger.

(31) Programmet bør have en varighed på seks år, således at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre foranstaltninger og virkeliggøre målene.

(32) Det er vigtigt, at Kommissionen sikrer, at programmet gennemføres i nært samarbejde med medlemsstaterne. Med henblik på programmets gennemførelse er det ønskeligt at indhente oplysninger og råd fra forskere og eksperter af internationalt format.

(33) Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem de aktioner, der gennemføres under programmet, og dem, der planlægges eller gennemføres under andre politikker eller aktiviteter, navnlig i betragtning af kravet om, at der ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter skal sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed.

(34) Der imødeses et nært samarbejde med og høring af fællesskabsinstanser, som er ansvarlige for risikovurdering, overvågning og forskning inden for fødevare- og fodersikkerhed, miljøbeskyttelse og produktsikkerhed.

(35) Denne afgørelse fastlægger den finansieringsramme for programmets samlede varighed, som udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(22). Finansieringsrammen bør være i overensstemmelse med programmets behov og mål.

(36) Finansiering via andre fællesskabspolitikker, som er øremærket til fælles aktioner under programmet, supplerer den finansielle ramme, der er fastsat for programmet.

(37) Det er af afgørende betydning, at der er tilstrækkelig fleksibilitet, således at ressourcerne kan omfordeles og aktiviteterne tilpasses, samtidig med at der tages hensyn til nødvendigheden af gennemsigtighed samt kriterierne for udvælgelse af prioriterede opgaver og for opstilling af prioriteringsrækkefølgen alt efter risikoens størrelse eller forventningerne med hensyn til effekten, resultaterne af evalueringen, offentlighedens interesse, eksistensen af interventionsmetoder eller mulighed for at udvikle sådanne, subsidiaritet, merværdi og indvirkning på andre sektorer. Det er imidlertid nødvendigt at opretholde en balance mellem programmets tre mål og sørge for, at bevillingerne fordeles på en rimelig måde mellem dem.

(38) Praktiske foranstaltninger har en afgørende betydning for opfyldelsen af programmets mål. Derfor bør der ved programmets gennemførelse og fordelingen af ressourcerne lægges særlig vægt på betydningen af de praktiske foranstaltninger.

(39) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(23).

(40) Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) indeholder bestemmelser om et udvidet samarbejde på folkesundhedsområdet mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFTA/EØS-lande), på den anden side. Også de associerede lande i Central- og Østeuropa bør kunne deltage i dette program på de betingelser, der er fastsat i Europaaftalerne, i tillægsprotokollerne til disse aftaler og i de respektive associeringsrådsafgørelser. Det samme gælder Cypern på grundlag af supplerende bevillinger efter procedurer, der skal aftales med dette land, samt Malta og Tyrkiet på grundlag af supplerende bevillinger i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

(41) Ansøgerlandene bør inddrages aktivt i udarbejdelsen og gennemførelsen af programmet, og det bør overvejes at fastlægge en strategisk politik for sundhedsområdet i disse lande, især med henblik på deres specifikke problemer.

(42) Ved nye medlemsstaters tiltrædelse skal Kommissionen aflægge rapport om disse tiltrædelsers konsekvenser for programmet.

(43) Der bør etableres et samarbejde i folkesundhedsspørgsmål med tredjelande og med de relevante internationale organisationer, såsom WHO, Europarådet og OECD, ikke blot vedrørende indsamling og analyse af data (herunder indikatorer), men også vedrørende tværfaglige sundhedsfremmende foranstaltninger for at sikre udgiftseffektivitet, undgå overlapning af aktiviteter og programmer og styrke synergi og interaktion under særlig hensyntagen til de specifikke samarbejdsarrangementer såsom samarbejdet mellem WHO og Kommissionen.

(44) For at øge programmets værdi og dets virkning bør der regelmæssigt foretages kontrol og evaluering, herunder uafhængig ekstern evaluering, af de gennemførte foranstaltninger. Det bør være muligt at tilpasse eller ændre programmet på baggrund af disse evalueringer og i forhold til den udvikling, der måtte ske inden for rammerne af Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet og dermed forbundne områder. Europa-Parlamentet vil blive underrettet om den årlige arbejdsplan, som udarbejdes af Kommissionen.

(45) Programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed er baseret på aktiviteterne og de otte programmer under de tidligere udstukne rammer samt på arbejdet i nettet til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet og viderefører alle målsætninger og foranstaltninger i disse aktioner i form af en global og integreret sundhedsstrategi. Afgørelserne om disse otte programmer er dækket af det nye program og bør derfor ophæves med virkning fra den 31. december 2002 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fastlæggelse af programmet

1. Ved denne afgørelse fastlægges et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed, herefter benævnt "programmet".

2. Programmet gennemføres i perioden 1. januar 2003 - 31. december 2008.

Artikel 2

Overordnet sigte og generelle mål

1. Programmet, som skal supplere de nationale politikker, tager sigte på at beskytte menneskers sundhed og forbedre folkesundheden.

2. Programmets generelle mål er:

a) en højnelse af oplysnings- og vidensniveauet med henblik på at udbygge folkesundheden

b) en forbedring af mulighederne for at reagere hurtigt og med en koordineret indsats på sundhedsrisici

c) sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved at tage fat på sundhedsdeterminanter i forbindelse med alle politikker og aktiviteter.

3. Programmet skal derved bidrage til:

a) sikring af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau hos mennesker ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter ved fremme af en integreret sundhedsstrategi på tværs af sektorer

b) at løse problemer med helbredsmæssige uligheder

c) tilskyndelse til samarbejde mellem medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af traktatens artikel 152.

Artikel 3

Fællesskabsaktioner og -aktiviteter

1. Forfølgelse af programmets generelle mål, jf. artikel 2, skal ske ved hjælp af de aktioner, der er anført i bilaget.

2. Disse aktioner gennemføres i tæt samarbejde med medlemsstaterne ved hjælp af støtte til tværgående aktiviteter, som kan anvendes til iværksættelse af alle eller en del af aktionerne, og som, hvis det er nødvendigt, kan kombineres. De nævnte aktiviteter er følgende:

a) Aktiviteter i forbindelse med overvågning og hurtige reaktionssystemer

i) netaktiviteter ved hjælp af strukturer, der fastlægges af medlemsstaterne, og andre aktiviteter af interesse for Fællesskabet med henblik på at overvåge folkesundheden og stille nationale oplysninger og data på fællesskabsniveau til rådighed for at støtte programmets mål

ii) aktiviteter med henblik på at imødegå sundhedsrisici, herunder større sygdomme, og reagere på uforudsete begivenheder, muliggøre undersøgelser og koordinere reaktionerne

iii) forberedelse, oprettelse og drift af passende strukturarrangementer til koordinering og integration af net vedrørende sundhedsovervågning og hurtig reaktion på sundhedsrisici

iv) udvikling af hensigtsmæssige forbindelser mellem de aktioner, der henhører under systemerne for henholdsvis sundhedsovervågning og hurtig reaktion på risici.

b) Aktiviteter vedrørende sundhedsdeterminanter

Tilrettelæggelse og gennemførelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter på tværs af alle fællesskabspolitikker, som eventuelt omfatter deltagelse af ikke-statslige organisationer, innovative projekter eller pilotprojekter og netværk mellem nationale institutioner og aktiviteter.

c) Aktiviteter i forbindelse med lovgivning

i) forberedende arbejde med henblik på fællesskabsretsakter på folkesundhedsområdet

ii) vurdering af fællesskabslovgivningens virkninger for sundheden

iii) koordinering af Fællesskabets og medlemsstaternes holdning i fora, hvor sundhedsrelaterede spørgsmål drøftes

d) Aktiviteter i forbindelse med konsultation, viden og oplysning

i) udarbejdelse og formidling til kompetente myndigheder i medlemsstaterne, til fagfolk i sundhedsvæsenet og andre sektorer, samt i givet fald til andre parter og den brede offentlighed af oplysninger og viden om sundhed, herunder statistikker, rapporter, undersøgelser, analyser, samt rådgivning angående spørgsmål af interesse for såvel Fællesskabet som medlemsstaterne

ii) oplysning og konsultation om sundhed og sundhedsrelaterede spørgsmål på fællesskabsplan med deltagelse af alle interesserede parter såsom patientorganisationer, fagfolk i sundhedsvæsenet, udbydere af sundhedsydelser, fagforeninger, arbejdsmarkedets parter og ngo'er på folkesundhedsområdet

iii) udveksling af erfaringer og oplysninger om sundhedsrelaterede spørgsmål mellem Fællesskabet og myndigheder og ansvarlige organisationer i medlemsstaterne

iv) fremme af almen uddannelse og erhvervsuddannelse inden for folkesundhed, som er af relevans for programmets mål

v) udvikling og vedligeholdelse af net til udveksling af oplysninger om god praksis på folkesundhedsområdet og sundhedspolitikkernes effektivitet

vi) opnåelse af videnskabelig information og råd fra videnskabsmænd og eksperter på højt plan

vii) støtte til og fremme af Fællesskabets og medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til god praksis og forsvarlige retningslinjer for folkesundhedsområdet baseret på videnskabelige data.

e) Fremme af samordningen på europæisk plan af ikke-statslige organisationer, som udvikler aktiviteter, der er defineret som prioriterede i henhold til programmet. De kan arbejde enten enkeltvis eller i form af flere koordinerede sammenslutninger.

Artikel 4

Fælles strategier og aktioner

For at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter kan programmets mål gennemføres som fælles strategier og fælles aktioner ved at skabe forbindelser mellem på den ene side relevante fællesskabsprogrammer og -aktioner, navnlig inden for forbrugerbeskyttelse, social sikring, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, beskæftigelse, forskning og teknologisk udvikling, det indre marked, informationssamfundet og informationsteknologi, statistik, landbrug, uddannelse, transport, industri og miljø, og på den anden side aktioner, som gennemføres af Det Fælles Forskningscenter og andre relevante fællesskabsorganer, hvormed samarbejdet skal udbygges.

Artikel 5

Gennemførelse af programmet

1. Kommissionen varetager i nært samarbejde med medlemsstaterne gennemførelsen af de aktioner, som er omhandlet i programmet, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, og idet den sikrer programmets harmoniske og afbalancerede forløb.

2. Med henblik på at lette gennemførelsen sikrer Kommissionen gennem passende strukturarrangementer, som binder medlemsstaterne tæt sammen, koordineringen og integrationen af net vedrørende sundhedsovervågning og hurtig reaktion på sundhedsrisici.

3. Kommissionen og medlemsstaterne drager omsorg for, at det på deres respektive kompetenceområder sikres, at programmet afvikles effektivt, og at der skabes passende mekanismer på fællesskabsplan og på medlemsstatsplan, således at programmålene kan virkeliggøres. De sørger for, at der i passende omfang oplyses om de aktioner, som modtager støtte i medfør af programmet, samt at aktioner, som forudsætter gennemførelse via lokale eller regionale myndigheder eller ikke-statslige organisationer, sikres den bredest mulige deltagelse.

4. Kommissionen vil i nært samarbejde med medlemsstaterne fortsætte med at undersøge sammenligneligheden af data og information og, hvor det er muligt, kompatibiliteten og interoperabiliteten af systemer og net til udveksling af data og information om sundhed.

5. Under gennemførelsen af programmet sikrer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, at alle relevante retsforskrifter vedrørende beskyttelse af personoplysninger overholdes, og at der indføres systemer, som sikrer fortroligheden og sikkerheden af disse oplysninger, hvor det er hensigtsmæssigt.

6. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i nært samarbejde overgangen mellem de aktioner, der gennemføres som led i de folkesundhedsprogrammer, der er vedtaget ved de afgørelser, der henvises til i artikel 13, og som bidrager til de prioriteter, der er fastlagt i programmet, og dem, der gennemføres under programmet.

Artikel 6

Sammenhæng og komplementaritet

Kommissionen er ansvarlig for, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem de aktioner, som gennemføres under programmet, og dem, der gennemføres i henhold til andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter, herunder de politikker, der er omhandlet i artikel 4. Kommissionen udvælger navnlig de forslag, som er særlig relevante i forhold til programmålene og-aktionerne, og underretter det i artikel 9 omhandlede udvalg om, hvorledes der tages hensyn til sundhedsrelaterede spørgsmål i disse forslag og om de virkninger, de forventes at have for sundheden.

Artikel 7

Finansiering

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program fastsættes for den i artikel 1 anførte periode til 312 mio. EUR.

Udgifter til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med strukturarrangementerne i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iii), og aktiviteter i forbindelse hermed afholdes inden for programmets samlede budget.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af det finansielle overslag.

Artikel 8

Gennemførelsesbestemmelser

1. Der vedtages følgende nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse for så vidt angår de emneområder, der er nævnt nedenfor, efter forvaltningsproceduren i artikel 9, stk. 2:

a) det årlige arbejdsprogram for iværksættelse af programmet med fastsættelse af de prioriteter og aktioner, der skal gennemføres, herunder tildeling af ressourcer

b) de nærmere bestemmelser, kriterier og procedurer for udvælgelse og finansiering af programmets aktioner

c) gennemførelsesbestemmelserne for de fælles strategier og aktioner som omhandlet i artikel 4

d) de nærmere bestemmelser for evaluering af programmet som omhandlet i artikel 12

e) de nærmere bestemmelser for forberedelse af strukturarrangementer med henblik på koordinering af sundhedsovervågningen og hurtig reaktion på sundhedsrisici

f) arrangementer vedrørende fremsendelse, udveksling og formidling af information samt vedrørende hurtig reaktion på sundhedsrisici i henhold til programmet med forbehold af de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til afgørelse 2119/98/EF.

2. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages, for så vidt angår alle andre aspekter, efter rådgivningsproceduren i artikel 9, stk. 3.

Artikel 9

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 10

Deltagelse af EFTA/EØS-landene, de associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet

Programmet er åbent for deltagelse af:

a) EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

b) de associerede lande i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i Europaaftalerne, i tillægsprotokollerne til disse aftaler og i de respektive associeringsrådsafgørelser

c) Cypern, hvis deltagelse finansieres gennem supplerende bevillinger efter procedurer, der aftales med dette land

d) Malta og Tyrkiet, hvis deltagelse finansieres gennem supplerende bevillinger i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

Artikel 11

Internationalt samarbejde

I forbindelse med gennemførelsen af programmet tilskyndes der til samarbejde med tredjelande og med internationale organisationer med kompetence på folkesundhedsområdet, navnlig Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt med organisationer, som kan få indvirkning på folkesundheden, såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO) og FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) efter proceduren i artikel 9, stk. 3.

Artikel 12

Overvågning, evaluering og resultatformidling

1. Kommissionen, der eventuelt bistås af eksperter, fører i nært samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt tilsyn med gennemførelsen af programmets aktioner sammenholdt med målene. Den forelægger årligt udvalget rapporter herom. Den tilsender Europa-Parlamentet og Rådet en kopi af sine hovedkonklusioner.

2. Medlemsstaterne sender på anmodning af Kommissionen oplysninger om gennemførelsen og virkningen af dette program.

3. Inden udgangen af programmets fjerde år lader Kommissionen uafhængige kvalificerede eksperter foretage en ekstern evaluering af gennemførelsen og resultaterne i programmets første tre år. Den skal også evaluere, hvilken virkning der er opnået for sundheden, og om midlerne er brugt effektivt, og om der er sammenhæng og komplementaritet med andre relevante programmer, aktioner og initiativer, der gennemføres i henhold til andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af evalueringen og sine bemærkninger hertil. Kommissionen forelægger desuden disse institutioner og organer en endelig rapport over gennemførelsen af programmet inden udgangen af det år, som følger umiddelbart efter afslutningen af programmet.

4. Kommissionen gør resultaterne af de gennemførte aktioner og evalueringsrapporterne offentligt tilgængelige.

Artikel 13

Ophævelse

Følgende afgørelser ophæves med virkning fra den 31. december 2002:

Afgørelse nr. 645/96/EF, nr. 646/96/EF, nr. 647/96/EF, nr. 102/97/EF, nr. 1400/97/EF, nr. 372/1999/EF, nr. 1295/1999/EF og nr. 1296/1999/EF.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

M. Fischer Boel

Formand

(1) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 122 og EFT C 240 E af 28.8.2001, s. 168.

(2) EFT C 116 af 20.4.2001, s. 75.

(3) EFT C 144 af 16.5.2001, s. 43.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 4.4.2001 (EFT C 21 af 24.1.2002, s. 161), Rådets fælles holdning af 31.7.2001 (EFT C 307 af 31.10.2001, s. 27) og Europa-Parlamentets afgørelse af 12.12.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 3.7.2002 og Rådets afgørelse af 26.6.2002.

(5) EFT L 95 af 16.4.1996, s. 1. Senest ændret ved afgørelse nr. 521/2001/EF (EFT L 79 af 17.3.2001, s. 1).

(6) EFT L 95 af 16.4.1996, s. 9. Senest ændret ved afgørelse nr. 521/2001/EF.

(7) EFT L 95 af 16.4.1996, s. 16. Senest ændret ved afgørelse nr. 521/2001/EF.

(8) EFT L 19 af 22.1.1997, s. 25. Ændret ved afgørelse nr. 521/2001/EF.

(9) EFT L 193 af 22.7.1997, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 521/2001/EF.

(10) EFT L 46 af 20.2.1999, s. 1.

(11) EFT L 155 af 22.6.1999, s. 1.

(12) EFT L 155 af 22.6.1999, s. 7. Ændret ved afgørelse nr. 521/2001/EF.

(13) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.

(14) EFT L 21 af 26.1.2000, s. 32.

(15) EFT L 203 af 21.7.1998, s. 14.

(16) EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59.

(17) EFT C 390 af 15.12.1998, s. 1.

(18) EFT C 200 af 15.7.1999, s. 1.

(19) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 21.

(20) EFT C 51 af 22.2.1999, s. 53.

(21) EFT C 175 af 21.6.1999, s. 135.

(22) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 3.

(23) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG

AKTIONER OG STØTTEFORANSTALTNINGER

1. Højnelse af informations- og vidensniveauet på sundhedsområdet med henblik på at udbygge folkesundheden gennem:

1.1. udvikling og forvaltning af et bæredygtigt sundhedsovervågningssystem, der tager sigte på at opstille sammenlignelige kvantitative og kvalitative indikatorer på fællesskabsplan på grundlag af den bestående indsats og de opnåede resultater og indsamle, analysere og formidle sammenlignelige og kompatible køns- og aldersspecifikke oplysninger om folkesundheden på fællesskabsplan i forbindelse med den almindelige sundhedstilstand, sundhedspolitikker og sundhedsdeterminanter, herunder befolkningsmæssige, geografiske og socioøkonomiske forhold, personlige og biologiske faktorer, adfærdsmønstre, såsom stofmisbrug, ernæring, motion, seksuel adfærd, arbejds- og levevilkår samt miljøbetingelser med særlig vægt på sundhedsmæssige uligheder

1.2. udvikling af et oplysningssystem til tidlig varsling, opdagelse og overvågning af sundhedsrisici, herunder risici i forbindelse med såvel overførbare sygdomme, bl.a. med hensyn til risikoen for grænseoverskridende spredning af sygdomme (herunder resistente patogener), som ikke-overførbare sygdomme

1.3. forbedring af systemet for overførsel og udveksling af oplysninger og sundhedsdata, herunder ved at give offentligheden lettere adgang til dem

1.4. udvikling og anvendelse af mekanismer til analyse, rådgivning, indberetning, oplysning og høring af medlemsstater og berørte parter om relevante sundhedsspørgsmål på fællesskabsplan

1.5. forbedring af analyse af og viden om, hvordan udviklingen af sundhedspolitikkerne og de andre fællesskabspolitikker og -aktiviteter virker, såsom det indre marked, for så vidt det berører sundhedssystemerne, med hensyn til deres bidrag til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, herunder udvikling af kriterier og metoder for vurdering af politikkernes indvirkning på sundheden og udvikling af andre forbindelser mellem folkesundhed og andre politikker

1.6. revision og analyse af samt støtte til udvekslingen af erfaringer om sundhedsteknologier, herunder af nye informationsteknologier

1.7. støtte til udvekslingen af oplysninger og erfaringer om god praksis

1.8. udvikling og forvaltning af en fælles aktion på grundlag af de planer, der er udarbejdet i forbindelse med e-Europa for at forbedre offentlighedens adgang til information om sundhedsspørgsmål på Internettet, og overvejelse af mulighederne for at indføre en ordning med et genkendeligt fællesskabsmærke til godkendelse af websteder.

Eksisterende data og oplysningerne fra systemet skal være umiddelbart tilgængelige for Fællesskabet, autoriserede brugere i medlemsstaterne og i givet fald internationale organisationer.

Systemets statistiske del udvikles i samarbejde med medlemsstaterne, eventuelt under anvendelse af Fællesskabets statistiske program for at fremme synergi og undgå overlapning.

2. Forbedring af mulighederne for hurtig og koordineret reaktion på sundhedsrisici gennem:

2.1. forbedring af evnen til at håndtere overførbare sygdomme med støtte til den videre gennemførelse af beslutning nr. 2119/98/EF om oprettelse af et fællesskabsnet til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme

2.2. støtte til udnyttelsen af nettet i medlemsstaterne og i de lande, der deltager i medfør af denne afgørelses artikel 10, navnlig i forbindelse med fælles undersøgelser, efteruddannelse, vedvarende vurdering, kvalitetssikring og, hvor det er hensigtsmæssigt, i forbindelse med dets bidrag til de aktioner, der er omfattet af bestemmelserne i bilag 1.2 og 1.3

2.3. udvikling af strategier og instrumenter til forebyggelse af, udveksling af oplysninger om og reaktion på risici vedrørende ikke-overførbare sygdomme, herunder kønsspecifikke sundhedsrisici og sjældne sygdomme

2.4. udveksling af oplysninger om strategier til afværgelse af sundhedstrusler fra fysiske, kemiske eller biologiske kilder i nødsituationer, herunder i forbindelse med terrorhandlinger, og, hvor det er hensigtsmæssigt, udvikling af fællesskabsmetoder og fællesskabsmekanismer

2.5. udveksling af oplysninger om vaccinations- og immuniseringsstrategier

2.6. forbedring af sikkerheden ved og kvaliteten af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, herunder blod, blodkomponenter og blodprækursorer, ved sikring af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden i forbindelse med indsamling, behandling, opbevaring, distribution og anvendelse af disse stoffer

2.7. oprettelse af overvågningsnet i forbindelse med produkter fra mennesker, som f.eks. blod, blodkomponenter og blodprækursorer

2.8. fremme af strategier og foranstaltninger angående beskyttelsen af menneskers sundhed imod mulige negative virkninger fra miljømæssige agenser som f.eks. ioniserende og ikke-ioniserende stråling og støj

2.9. udvikling af strategier til mindskelse af resistens over for antibiotika.

3. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse både gennem aktioner vedrørende sundhedsdeterminanter og aktioner på tværs af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter gennem:

3.1. formulering og gennemførelse af strategier og foranstaltninger, bl.a. vedrørende befolkningens bevidsthed om livsstilsrelaterede sundhedsdeterminanter, såsom ernæring, fysisk aktivitet, tobak, alkohol, narkotika og andre stoffer, og vedrørende den mentale sundhed, herunder foranstaltninger, der skal træffes i alle fællesskabspolitikker og alders- og kønsspecifikke strategier

3.2. analyse af situationen og udarbejdelse af strategier vedrørende sociale og økonomiske sundhedsdeterminanter med henblik på dels at konstatere og bekæmpe uligheder i sundhedsmæssig sammenhæng, dels vurdere de sociale og økonomiske faktorers indvirkning på sundheden

3.3. analyse af situationen og formulering af strategier vedrørende miljørelaterede sundhedsdeterminanter med henblik på at bidrage til en indkredsning og vurdering af de miljørelaterede faktorers konsekvenser for sundheden

3.4. analyse af situationen og udveksling af oplysninger genetiske faktorer og anvendelse af genetisk screening

3.5. udformning af metoder, der gør det muligt at evaluere de sundhedsfremmende strategiers og foranstaltningers kvalitet og effektivitet

3.6. fremme af relevante uddannelsesaktiviteter, der vedrører ovennævnte foranstaltninger.

4. Støtteforanstaltninger

4.1. Der kan ydes fællesskabsstøtte til de aktioner og aktiviteter, der nævnes i artikel 3.

4.2. Kommissionen kan ved gennemførelsen af programmet have behov for yderligere ressourcer, herunder mulighed for at søge ekspertbistand, f.eks. til overvågningssystemet, evaluering af programmet eller udarbejdelse af ny lovgivning. Den kan endvidere have behov for eksperter, der kan fungere i Fællesskabets strukturarrangementer til koordinering og integration af net vedrørende sundhedsovervågning og hurtig reaktion på sundhedsrisici. Den i artikel 12, stk. 1, omhandlede rapport ledsages eventuelt af forslag om tilpasning af kravene.

4.3. Kommissionen kan også gennemføre aktioner vedrørende oplysning, offentliggørelse og formidling. Ligeledes kan den gennemføre evalueringsundersøgelser og tilrettelægge seminarer, kollokvier og andre ekspertmøder.

Erklæring fra Kommissionen

Erklæring vedrørende strukturarrangementerne

For at sikre den effektive gennemførelse af programmet i overensstemmelse med afgørelsens artikel 5 har Kommissionen til hensigt at gå frem som følger:

1. Den vil tage de nødvendige skridt til at sikre arbejdet i det udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 8 og 9 i afgørelsen. Dette udvalg kommer til at bestå af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne, jf. afgørelse 1999/468/EF.

2. Under fuldstændig overholdelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 218, stk. 2, vil den anvende sine tjenestegrene bedst muligt med henblik på at lette opnåelsen af de tre generelle mål for programmet, jf. afgørelsens artikel 2.

3. I overensstemmelse med punkt 4 i bilaget til afgørelsen vil Kommissionen gøre brug af videnskabelige og tekniske eksperter for at styrke sin egen kapacitet på de særlige indsatsområder i programmet. Disse eksperter skal arbejde sammen med Kommissionens tjenestegrene under overholdelse af de relevante administrative regler.

4. Kommissionen har også til hensigt at gøre fuld brug af de muligheder, der er beskrevet i dens meddelelse om eksternalisering (KOM(2000) 788) og forslag til forordning (KOM(2001) 808). Dette kan omfatte undersøgelser med henblik på at oprette et forvaltningsorgan, der skal bistå Kommissionen med at gennemføre visse programopgaver, når forslaget til forordning, der for øjeblikket er til behandling i Rådet, er blevet vedtaget.

Kommissionen erklærer endvidere, at de under punkt 1 og 2 nævnte foranstaltninger vil blive iværksat senest i begyndelsen af 2003, når programmet træder i kraft. Punkt 3 starter tidligt i programmet, så snart de relevante arrangementer kan træffes, og punkt 4 vil blive overvejet senere i programmet, når forslaget til forordning er vedtaget.

Erklæring om artikel 7

Programmets finansieringsramme bliver revideret på baggrund af såvel nye medlemsstaters tiltrædelse som forarbejdet til revideringen af de finansielle overslag under hensyntagen til oprettelsen af strukturarrangementerne og udviklingen i de prioriterede områder. Der fremsættes i givet fald finansieringsforslag.