32000L0019


Titel og reference

Kommissionens direktiv 2000/19/EF af 13. april 2000 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 86/298/EØF om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

 EFT L 94 af 14.4.2000, s. 31–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
 tjekkisk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 estisk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 ungarsk specialudgave kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 litauisk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 lettisk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 maltesisk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 polsk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 slovakisk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 slovensk specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 116 - 117
 bulgarsk specialudgave: kapitel 13 bind 28 s. 263 - 264
 rumænsk specialudgave: kapitel 13 bind 28 s. 263 - 264
 HR.ES kapitel 13 bind 015 s. 25 - 26

 DA  DE  EL  EN  ES  FI  FR  IT  NL  PT  SV

Tekst

BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
html html html html html html html html html   html html html html html html html html   html html html html
pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf   pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf pdf
tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff tiff

Autentisk sprog

Datoer

Klassifikationer

Diverse oplysninger

Relationer mellem dokumenter

Tekst

Vis også sprogudgaven: BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV

Kommissionens direktiv 2000/19/EF

af 13. april 2000

om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 86/298/EØF om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/2/EF(2), særlig artikel 11,

under henvisning til Rådets direktiv 86/298/EØF af 26. maj 1986 om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer(3), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at forbedre sikkerheden er det påkrævet at præcisere forskrifterne for prøvning af bagtil monterede styrtsikrede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer under hensyntagen til det store antal forskellige anordninger.

(2) Prøvningsforskrifterne for sådanne styrtsikre førerværn bør tilnærmes til forskrifterne i OECD-regulativ nr. 7 om officiel prøvning af førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (statisk prøvning).

(3) Direktiv 86/298/EØF bør ændres med henblik herpå.

(4) Forskrifterne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved artikel 12 i direktiv 74/150/EØF -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I-VI til direktiv 86/298/EØF ændres som anført i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Fra 1. juli 2001 kan medlemsstaterne ikke:

- nægte at meddele EF-standardtypegodkendelse, at udstede det i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 74/150/EØF omhandlede dokument eller at meddele national godkendelse for en traktortype

- forbyde ibrugtagning af en traktor

hvis den opfylder forskrifterne i direktiv 86/298/EØF som ændret ved nærværende direktiv.

2. Fra 1. januar 2002 kan medlemsstaterne:

- ikke længere udstede det i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 74/150/EØF omhandlede dokument for en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 86/298/EØF som ændret ved nærværende direktiv

- nægte at meddele national godkendelse for en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 86/298/EØF som ændret ved nærværende direktiv.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2000.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 84 af 28.3.1974, s. 10.

(2) EFT L 21 af 26.1.2000, s. 23.

(3) EFT L 186 af 8.7.1986, s. 26.

BILAG

I bilag I-VI til direktiv 86/298/EØF foretages følgende ændringer:1) I bilag I affattes punkt 1 således: "1. Forskrifterne i punkt 1 i OECD-regulativ nr. 7 (OECD-Rådets beslutning K(87) 53 endelig udg. af 24. november 1987, senest ændret den 3. marts 1999), undtagen forskrifterne i punkt 1.1, finder anvendelse."

2) Bilag II affattes således:

"BILAG II

TEKNISKE KRAV

Som tekniske krav, der skal være opfyldt ved EF-typegodkendelse af et styrtsikkert bagtil monteret førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, gælder de krav, der er beskrevet i punkt 3 i OECD-regulativ nr. 7 (OECD-Rådets beslutning K(87) 53 endelig udg. af 24. november 1987, senest ændret den 3. marts 1999). De afsnit af dette punkt 3, som vedrører prøvningsrapporten, mindre ændringer og identifikation, anses ikke som tekniske krav."

3) Bilag III, IV og V udgår.

4) I bilag VI affattes første led således: "- et rektangel, i hvilket der er anbragt et bogstav "e" fulgt af kendingsnummeret for det land, som har meddelt typegodkendelsen:

1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 9 for Spanien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 17 for Finland, 18 for Danmark, 21 for Portugal, 23 for Grækenland og 24 for Irland".

Op

Administreret af Publikationskontoret