|
2.8.1997 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 209/6 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1467/97
af 7. juli 1997
om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det er nødvendigt at fremskynde og afklare gennemførelsen af den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er fastsat i traktatens artikel 104 C for at imødegå uforholdsmæssigt store offentlige underskud og fremme en hurtig korrektion, hvis de alligevel opstår; denne forordnings bestemmelser, som har ovennævnte formål og er vedtaget i henhold til artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, udgør sammen med bestemmelserne i protokol nr. 5 til traktaten et nyt integreret regelsæt til gennemførelse af artikel 104 C; |
|
(2) |
stabilitets- og vækstpagten bygger på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til styrkelse af forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og bæredygtig vækst, der bidrager til øget beskæftigelse; |
|
(3) |
stabilitets- og vækstpagten består af denne forordning, af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (3), som har til formål at styrke overvågningen af budgetstillinger samt at overvåge og samordne økonomiske politikker, og af Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten (4), hvori der i overensstemmelse med artikel D i traktaten om Den Europæiske Union fastlægges klare politiske retningslinjer med henblik på at gennemføre stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt og især at tilslutte sig den mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud, som alle medlemsstaterne har givet tilsagn om, samt at foretage de budgetkorrigerende indgreb, de skønner påkrævede for at opfylde målene i deres stabilitets- og konvergensprogrammer, så snart de råder over information, der indikerer en faktisk eller forventet væsentlig afvigelse fra denne mellemfristede budgetmålsætning; |
|
(4) |
i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) har medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 104 C en klar traktatfæstet forpligtelse til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud; i henhold til nr. 5 i protokol nr. 11 til traktaten finder artikel 104 C, stk. 1, 9 og 11, ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre det går over til tredje fase; den i artikel 109 E, stk. 4, fastsatte forpligtelse til at bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud gælder dog fortsat for Det Forenede Kongerige; |
|
(5) |
under henvisning til nr. 1 i protokol nr. 12 til traktaten har Danmark inden for rammerne af Edinburgh-beslutningen af 12. december 1992 meddelt, at det ikke vil deltage i tredje fase; i overensstemmelse med nr. 2 i nævnte protokol gælder artikel 104 C, stk. 9 og 11, derfor ikke for Danmark; |
|
(6) |
i tredje fase af ØMU'en er medlemsstaterne fortsat ansvarlige for deres nationale budgetpolitik inden for traktatens bestemmelser; medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i overensstemmelse med traktatens bestemmelser; |
|
(7) |
efterlevelse af den mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud, som alle medlemsstaterne har givet tilsagn om, medvirker til at skabe de rette forudsætninger for prisstabilitet og varig vækst, der bidrager til øget beskæftigelse i samtlige medlemsstater, og giver dem mulighed for at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at de holder underskuddet på deres offentlige finanser inden for referenceværdien på 3 % af BNP; |
|
(8) |
for at ØMU'en kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt, at konvergensen af den økonomiske og budgetmæssige udvikling i de medlemsstater, der har indført den fælles valuta, i det følgende benævnt »deltagende medlemsstater«, er stabil og holdbar; budgetdisciplin er nødvendig i tredje fase af ØMU'en for at sikre prisstabilitet; |
|
(9) |
i henhold til artikel 109 K, stk. 3, gælder artikel 104 C, stk. 9 og 11, kun for de deltagende medlemsstater; |
|
(10) |
det er nødvendigt at definere begrebet en exceptionel og midlertidig overskridelse af referenceværdien som omhandlet i artikel 104 C, stk. 2, litra a); Rådet bør i denne forbindelse bl. a. tage hensyn til Kommissionens flerårige budgetprognose; |
|
(11) |
i en kommissionsrapport efter artikel 104 C, stk. 3, skal der ligeledes tages hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, og til alle andre relevante faktorer, herunder medlemsstatens økonomiske situation og budgetsituation på mellemlang sigt; |
|
(12) |
der er behov for at fastlægge tidsfrister for gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for at sikre, at den gennemføres hurtigt og effektivt; det er i denne sammenhæng nødvendigt at tage hensyn til, at Det Forenede Kongeriges finansår ikke falder sammen med kalenderåret; |
|
(13) |
der er behov at specificere, hvordan de i artikel 104 C omhandlede sanktioner kan pålægges med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; |
|
(14) |
styrket overvågning i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 og Kommissionens overvågning af budgetsituationen i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 2, skulle fremme en effektiv og hurtig gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; |
|
(15) |
såfremt en deltagende medlemsstat undlader at træffe virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud, skulle en samlet periode på højst ti måneder fra indberetningstidspunktet for de tal, der angiver eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud, til det i givet fald besluttes at pålægge sanktioner, på baggrund af ovenstående være både realistisk og hensigtsmæssig for at lægge pres på den pågældende deltagende medlemsstat, for at den træffer sådanne foranstaltninger; hvis proceduren således indledes i marts, vil det i givet fald føre til sanktioner i det kalenderår, hvor proceduren indledtes; |
|
(16) |
den pågældende medlemsstat burde have forudset Rådets henstilling om at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud eller de senere trin i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, da medlemsstaten vil have været advaret om forholdet; et uforholdsmæssigt stort underskud er en så alvorlig situation i tredje fase, at det kræver en hurtig indsats fra alle involverede; |
|
(17) |
det er hensigtsmæssigt at suspendere proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvis den pågældende medlemsstat træffer passende foranstaltninger til opfølgning af en henstilling efter artikel 104 C, stk. 7, eller et pålæg efter artikel 104 C, stk. 9, for at tilskynde medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse hermed; den periode, hvor proceduren suspenderes, bør ikke medregnes i den periode på højst ti måneder mellem indberetningstidspunktet, der angiver eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud, og pålæggelsen af sanktioner; det er hensigtsmæssigt straks at genoptage den suspenderede procedure, hvis de påtænkte foranstaltninger ikke iværksættes, eller hvis de iværksatte foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige; |
|
(18) |
for at sikre, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i tilstrækkelig grad virker imødegående, bør det kræves, at den pågældende deltagende medlemsstat foretager en ikke-rentebærende deponering af en passende størrelse, hvis Rådet beslutter at pålægge en sanktion; |
|
(19) |
fastlæggelse af sanktioner efter en fastsat skala bidrager til at fremme retssikkerheden; det er hensigtsmæssigt at fastsætte deponeringens størrelse i forhold til den pågældende deltagende medlemsstats BNP; |
|
(20) |
såfremt pålæggelsen af en ikke-rentebærende deponering ikke får den pågældende deltagende medlemsstat til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud i tide, bør sanktionerne intensiveres; i så fald bør deponeringen konverteres til en bod; |
|
(21) |
den pågældende deltagende medlemsstats gennemførelse af passende foranstaltninger for at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud er det første skridt hen imod ophævelse af sanktionerne; væsentlige fremskridt med at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud bør give mulighed for, at sanktionerne ophæves i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12; ophævelse af samtlige sanktioner bør kun finde sted, når det uforholdsmæssigt store underskud er fuldstændigt korrigeret; |
|
(22) |
Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (5), indeholder detaljerede regler for medlemsstaternes indberetning af budgetdata; |
|
(23) |
i overensstemmelse med artikel 109 F, stk. 8, skal henvisninger til Den Europæiske Centralbank (ECB) i tiden indtil oprettelsen af ECB forstås som henvisninger til Det Europæiske Monetære Institut, i de tilfælde hvor ECB ifølge traktaten har en rådgivende funktion — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT 1
DEFINITIONER OG VURDERINGER
Artikel 1
1. Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, med det sigte at imødegå forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de alligevel opstår, at fremme, at de korrigeres hurtigt.
2. I denne forordning forstås ved »deltagende medlemsstater« de medlemsstater, der indfører den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten, og ved »ikke-deltagende medlemsstater« de medlemsstater, der ikke har indført den fælles valuta.
Artikel 2
1. Et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien, anses for at være exceptionelt og midlertidigt i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 2, litra a), andet led, når overskridelsen er en følge af en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller når overskridelsen er en følge af et alvorligt økonomisk tilbageslag.
Endvidere anses overskridelsen for at være midlertidig, hvis Kommissionens budgetprognoser viser, at underskuddet vil falde under referenceværdien, når den usædvanlige begivenhed eller det alvorlige økonomiske tilbageslag er ophørt.
2. Kommissionen skal ved udarbejdelsen af en rapport efter artikel 104 C, stk. 3, normalt kun anse en overskridelse af referenceværdien, der skyldes et økonomisk tilbageslag, for at være exceptionel, hvis der er et årligt fald i BNP i faste priser på mindst 2 %.
3. Når Rådet i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 6, fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, tager det i sin generelle vurdering hensyn til den pågældende medlemsstats eventuelle bemærkninger om, at et årligt fald i BNP i faste priser, selv om det er mindre end 2 %, alligevel er exceptionelt i lyset af supplerende understøttende data, særlig vedrørende tilbageslagets pludselige indtræden eller det akkumulerede produktionstab i forhold til den historiske trend.
AFSNIT 2
FREMSKYNDELSE AF PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD
Artikel 3
1. Inden for to uger efter Kommissionens vedtagelse af en rapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 3, afgiver Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en udtalelse i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 4.
2. Kommissionen tager hensyn til den i stk. 1 nævnte udtalelse, og hvis den finder, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, forelægger den Rådet en udtalelse og en henstilling i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 5 og 6.
3. Inden for tre måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 3605/93, fastslår Rådet efter artikel 104 C, stk. 6, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Fastslår Rådet i henhold til artikel 104 C, stk. 6, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, retter det samtidig henstillinger til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 7.
4. Rådets henstillinger efter artikel 104 C, stk. 7, fastsætter en frist på højst fire måneder for den pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger. Rådets henstillinger fastsætter også en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Artikel 4
1. Beslutter Rådet at offentliggøre sine henstillinger, når det i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 8, har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger, træffes denne beslutning straks efter udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i denne forordning.
2. Når Rådet vurderer, om dets henstillinger efter artikel 104 C, stk. 7, er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin konstatering på de af regeringen i den pågældende medlemsstat offentligt meddelte beslutninger.
Artikel 5
En rådsbeslutning om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 9, træffes inden for en måned efter, at Rådet i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 8, har konstateret, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger.
Artikel 6
Er betingelserne for at anvende artikel 104 C, stk. 11, opfyldt, pålægger Rådet sanktioner i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11. Enhver sådan beslutning træffes senest to måneder efter Rådets beslutning om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 9.
Artikel 7
Undlader en deltagende medlemsstat at efterkomme Rådets beslutninger efter artikel 104 C, stk. 7 og 9; træffes Rådets beslutning om at pålægge sanktioner efter artikel 104 C, stk. 11, inden for ti måneder fra indberetningstidspunkterne i forordning (EF) nr. 3605/93, jf. artikel 3, stk. 3, i nærværende forordning. Der anvendes en fremskyndet procedure i tilfælde af et bevidst planlagt underskud, som Rådet finder uforholdsmæssigt stort.
Artikel 8
Enhver rådsbeslutning om at intensivere sanktionerne i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11, bortset fra konverteringen af deponeringen til bod i henhold til artikel 14 i denne forordning, træffes senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i forordning (EF) nr 3605/93. Enhver rådsbeslutning om at ophæve nogle af eller alle rådsafgørelserne i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12, træffes snarest muligt og i hvert fald senest to måneder efter indberetningstidspunkterne i forordning (EF) nr. 3605/93.
AFSNIT 3
SUSPENSION OG OVERVÅGNING
Artikel 9
1. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud suspenderes:
|
— |
hvis den pågældende medlemsstat efterkommer henstillinger efter artikel 104 C, stk. 7 |
|
— |
hvis den pågældende deltagende medlemsstat efterkommer pålæg efter artikel 104 C, stk. 9. |
2. Den periode, hvor proceduren suspenderes, medregnes hverken i den periode på ti måneder, der er nævnt i artikel 7, eller i den periode på to måneder, der er nævnt i artikel 6 i denne forordning.
Artikel 10
1. Kommissionen og Rådet overvåger gennemførelsen af de foranstaltninger:
|
— |
som den pågældende medlemsstat træffer til opfølgning af henstillinger efter artikel 104 C, stk. 7 |
|
— |
som den pågældende deltagende medlemsstat træffer til opfølgning af pålæg efter artikel 104 C, stk. 9. |
2. Hvis en deltagende medlemsstat ikke gennemfører foranstaltninger, eller hvis foranstaltningerne efter Rådets opfattelse viser sig at være utilstrækkelige, træffer Rådet straks en beslutning i henhold til henholdsvis artikel 104 C, stk. 9, eller artikel 104 C, stk. 11.
3. Hvis de faktiske data i henhold til forordning (EF) nr. 3605/93 viser, at en deltagende medlemsstat ikke har korrigeret et uforholdsmæssigt stort underskud inden for de frister, der er fastsat enten i henstillingerne efter artikel 104 C, stk. 7, eller i pålæggene efter artikel 104 C, stk. 9, træffer Rådet straks en beslutning i henhold til henholdsvis artikel 104 C, stk. 9, eller artikel 104 C, stk. 11.
AFSNIT 4
SANKTIONER
Artikel 11
Når Rådet beslutter et anvende sanktioner over for en deltagende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11, kræves normalt en ikke-rentebærende deponering. Rådet kan beslutte at supplere deponeringen med de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 104 C, stk. 11, første og andet led.
Artikel 12
1. Når det uforholdsmæssigt store underskud skyldes manglende overholdelse af kriteriet vedrørende det offentlige underskuds procentdel i artikel 104 C, stk. 2 litra a), består den første deponering af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent svarende til en tiendedel af forskellen mellem underskuddet som en procentdel af BNP i det forudgående år og referenceværdien på 3 % af BNP.
2. Rådet vurderer derefter hvert af de følgende år, indtil afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, er ophævet, om den pågældende deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets pålæg efter artikel 104 C, stk. 9. I forbindelse med denne årlige vurdering beslutter Rådet i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11, og med forbehold af artikel 13 i denne forordning at skærpe sanktionerne, medmindre den pågældende deltagende medlemsstat har efterkommet Rådets pålæg. Hvis der træffes beslutning om en yderligere deponering, skal denne svare til en tiendedel af forskellen mellem underskuddet som en procentdel af BNP i det forudgående år og referenceværdien på 3 % af BNP.
3. Den enkelte deponering, som omhandlet i stk. 1 og 2, kan ikke overstige en øvre grænse på 0,5 % af BNP.
Artikel 13
I overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11, konverterer Rådet normalt en deponering til en bod, hvis det uforholdsmæssigt store underskud efter Rådets opfattelse ikke er blevet korrigeret to år efter beslutningen om at kræve, at den pågældende deltagende medlemsstat foretager en deponering.
Artikel 14
I overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12, ophæver Rådet de i artikel 104 C, stk. 11, første og andet led, omhandlede sanktioner i forhold til omfanget af den pågældende deltagende medlemsstats fremskridt med at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.
Artikel 15
I overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12, ophæver Rådet alle udestående sanktioner, hvis afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, ophæves. Bod, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 13 i denne forordning, tilbagebetales ikke til den pågældende deltagende medlemsstat.
Artikel 16
De deponeringer, der er nævnt i artikel 11 og 12 i denne forordning, foretages hos Kommissionen. Renterne af deponeringerne og den bod, der er nævnt i artikel 13 i denne forordning, udgør andre indtægter som nævnt i traktatens artikel 201 og fordeles mellem de deltagende medlemsstater, der ikke har et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. artikel 104 C, stk. 6, i forhold til disse medlemsstaters respektive vægt i deres samlede BNI.
AFSNIT 5
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
I forbindelse med denne forordning, og så længe Det Forenede Kongerige har et finansår, som ikke svarer til kalenderåret, vil bestemmelserne i denne forordnings afsnit 2, 3 og 4 finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med bilaget.
Artikel 18
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 1997.
På Rådets vegne
J.-C. JUNCKER
Formand
(1) EFT nr. C 368 af 6. 12. 1996, s. 12.
(2) EFT nr. C 380 af 16. 12. 1996, s. 29.
(3) Se side 1 i denne Tidende.
(4) EFT nr. C 236 af 2. 8. 1997, s. 1.
(5) EFT nr. L 332 af 31. 12. 1993, s. 7.
BILAG
TIDSFRISTER GÆLDENDE FOR DET FORENEDE KONGERIGE
|
1. |
For at sikre ligebehandling af samtlige medlemsstater tager Rådet, når det træffer beslutninger inden for rammerne af denne forordnings afsnit 2, 3 og 4 hensyn til, at Det Forenede Kongerige har et andet finansår, således at beslutninger vedrørende Det Forenede Kongerige træffes på et tidspunkt i dets finansår, der svarer til det tidspunkt, hvor der er eller vil blive truffet beslutninger for de øvrige medlemsstater. |
|
2. |
Bestemmelserne i kolonne II nedenfor træder i stedet for bestemmelserne i kolonne I.
|