EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 1336/97/EF af 17. juni 1997 om et sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 129 D, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (4), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 16. april 1997, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Oprettelsen og udviklingen af transeuropæiske telenet skal sikre, at informationer kan cirkulere og udveksles over hele Fællesskabet; en sådan indsats på infrastrukturområdet er en forudsætning for, at borgerne og erhvervslivet, navnlig de små og mellemstore virksomheder, kan få fuldt udbytte af mulighederne på telekommunikationsområdet, og således en forudsætning for »informationssamfundet«, hvor udviklingen af applikationer, tjenester og telekommunikationsnet er af afgørende betydning for, at alle borgere, virksomheder eller myndigheder hvor som helst i Fællesskabet, herunder i de mindre udviklede områder eller randområderne, kan få adgang til alle de informationer, de har brug for, uanset art eller mængde;

(2) i hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse fremhævede Kommissionen betydningen af at få etableret informationssamfundet, som ved at skabe nye former for økonomiske, politiske og sociale relationer vil hjælpe med til, at Fællesskabet kan tage det kommende århundredes nye udfordringer, herunder jobskabelse, op; denne erkendelse blev fastslået på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i december 1993;

(3) med det indre marked opstår der et område uden indre grænser, hvor det skal sikres, at varer, personer, kapital og tjenesteydelser kan cirkulere frit, og hvor Fællesskabets allerede vedtagne og kommende foranstaltninger indebærer omfattende udveksling af informationer mellem enkeltpersoner, erhvervslivet og de offentlige forvaltninger; effektive midler til udveksling af informationer er afgørende for forbedringen af virksomhedernes konkurrenceevne; denne informationsudveksling kan sikres ved hjælp af transeuropæiske telenet; transeuropæiske net vil styrke den sociale og økonomiske samhørighed i Fællesskabet;

(4) oprettelsen og udviklingen af transeuropæiske telenet bør sikre, at informationer kan udveksles frit mellem enkeltpersoner, erhvervslivet og de offentlige forvaltninger, samtidig med at privatlivets fred og intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder beskyttes;

(5) i rapporten »Europa og det globale informationssamfund«, som en gruppe fremtrædende erhvervsrepræsentanter udarbejdede til Det Europæiske Råds møde på Korfu den 24.-25. juni 1994, anbefalede gruppens medlemmer at etablere transeuropæiske telenet og at sikre, at de kunne sammenkobles med samtlige europæiske net; rapporten identificerede mobilkommunikation som en søjle i informationssamfundet, hvis potentiale bør styrkes; Det Europæiske Råd på Korfu gav sin generelle tilslutning til denne anbefaling;

(6) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet under overskriften »Europa på vej mod informationssamfundet. En handlingsplan« følger disse anbefalinger; konklusionerne fra Rådets møde den 28. september 1994 om denne handlingsplan understreger, at en hastig udvikling af en ydedygtig informationsinfrastruktur er absolut nødvendig for Fællesskabet på grundlag af en global, sammenhængende og afbalanceret politik;

(7) ifølge traktatens artikel 129 C skal Fællesskabet opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse; transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur omfatter de tre lag, som tilsammen danner disse net: applikationerne, de generiske tjenester og basisnettene;

(8) informationssamfundet kan ikke udvikle sig, uden at der står en række applikationer til rådighed, herunder navnlig applikationer af kollektiv interesse, som optimalt imødekommer brugernes behov, og hvor der om fornødent er taget hensyn til ældres og handicappedes behov; applikationer skal derfor indgå som en vigtig del af projekterne af fælles interesse; applikationerne vedrørende distancearbejde skal særlig tage hensyn til de pågældende medlemsstaters lovgivning vedrørende arbejdstagernes rettigheder;

(9) allerede i de eksisterende telenet, især Euro-ISDN, kan der i mange tilfælde gennemføres projekter af fælles interesse og således tilvejebringes transeuropæiske applikationer; der må opstilles retningslinjer for fastlæggelse af sådanne projekter af fælles interesse;

(10) de udvalgte forslag skal gennemføres i samordning med de analoge initiativer, der vedtages på nationalt eller regionalt plan i Fællesskabet;

(11) ved udvælgelsen og gennemførelsen af sådanne projekter bør der tages hensyn til al infrastruktur, der udbydes af nuværende og nye leverandører;

(12) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 9. november 1995 beslutning nr. 2717/95/EF om retningslinjer for udvikling af Euro-ISDN (tjenesteintegreret digitalnet) som et transeuropæisk net (5);

(13) de nuværende net, herunder de nuværende ISDN-net, er ved at udvikle sig til avancerede net med forskellig datakapacitet, herunder net med bredbåndskapacitet, som kan tilpasses til forskellige behov, bl.a. således at de kan tilbyde multimedietjenester og -applikationer; resultatet af denne udvikling bliver net for integreret bredbåndskommunikation (IBC-net); IBC-net bliver den optimale platform for informationssamfundets applikationer;

(14) resultaterne af RACE-programmet (særprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for kommunikationsteknologi (1990-1994)), vedtaget ved Rådets beslutning 91/352/EØF (6), har banet vejen og lagt det teknologiske grundlag for indførelse af IBC-net i Europa;

(15) resultaterne af ESPRIT-programmet (særprogram for forskning og udvikling, herunder demonstration, inden for informationsteknologi (1994-1998)), vedtaget ved beslutning 94/802/EF (7), har banet vejen og lagt det teknologiske grundlag for indførelse af informationsteknologiske applikationer;

(16) resultaterne af særprogrammet for forskning og teknologisk udvikling inden for telematiksystemer på områder af almen interesse (1990-1994), vedtaget ved Rådets beslutning 91/353/EØF (8), og særprogrammet for forskning og teknologisk udvikling samt demonstration inden for telematiksystemer af almen interesse (1994-1998), vedtaget ved beslutning 94/801/EØF (9), baner vejen for indførelse af driftskompatible applikationer af fælles interesse over hele Europa;

(17) det må sikres, at udviklingen af de transeuropæiske telenet, som skal opfylde reelle behov, og som ikke må omfatte rene forsøgsprojekter, samordnes effektivt med de forskellige fællesskabsprogrammer, herunder særprogrammerne under det fjerde rammeprogram inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, programmerne til fordel for små og mellemstore virksomheder og de informationsorienterede programmer (som f.eks. INFO 2000 og MEDIA II), og med de øvrige aktiviteter i et informationssamfund; en sådan samordning må endvidere sikres med projekterne i medfør af Parlamentets og Rådets beslutninger om transeuropæiske net;

(18) foranstaltningerne med henblik på at sikre, at de telenet, der forbinder de forskellige offentlige forvaltninger, kan fungere sammen, indgår i de prioriteter, der fastsættes efter nærværende retningslinjer for transeuropæiske telenet;

(19) i meddelelsen af 24. juli 1993 om forberedende foranstaltninger inden for området Trans-Europæiske Netværk - Integreret Bredbånds Kommunikation (TEN-IBC) anerkendte Kommissionen, at der må gennemføres forberedende foranstaltninger sammen med sektorens aktører med henblik på opstilling af retningslinjer; resultatet af disse foranstaltninger danner grundlaget for retningslinjerne for IBC-net i denne beslutning;

(20) telesektoren er gradvis ved at blive liberaliseret; udviklingen af transeuropæiske applikationer, generiske tjenester og basisnet vil i stigende grad bygge på det private initiativ; disse transeuropæiske innovationer skal på europæisk plan opfylde markedsbehov eller reelle og betydelige samfundsbehov, som ikke dækkes af markedskræfterne alene; under hensyn hertil vil de berørte aktører i sektoren blive opfordret til efter bestemte procedurer, der giver dem lige muligheder, at forelægge specifikke forslag; disse procedurer skal fastlægges; et udvalg skal bistå Kommissionen med at specificere projekter af fælles interesse;

(21) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik den 20. december 1994 en modus vivendi vedrørende gennemførelsesforanstaltningerne til retsakter vedtaget efter fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (10);

(22) projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver den pågældende medlemsstats godkendelse;

(23) Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at sikre nettenes interoperabilitet og for at samordne både de aktiviteter, medlemsstaterne iværksætter for at oprette transeuropæiske telenet, og analoge nationale projekter, men kun i det omfang det er nødvendigt for at sikre den overordnede sammenhæng;

(24) det er vigtigt for informationssamfundets optimale udvikling, at der sikres effektiv informationsudveksling mellem Fællesskabet og tredjelande, navnlig medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og de lande, der har indgået en associeringsaftale med Fællesskabet;

(25) aktiviteter, der iværksættes inden for disse retningslinjer, er dog fuldt ud underlagt konkurrencereglerne i traktaten og gennemførelsesbestemmelserne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I denne beslutning opstilles der retningslinjer, som omfatter mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren. I disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse, idet projekterne opføres i bilag I, og der fastlægges en procedure og kriterier for specificeringen heraf.

Artikel 2

Fællesskabet støtter sammenkobling af net på telekommunikationsinfrastrukturområdet, oprettelse og udvikling af driftskompatible tjenester og applikationer og adgangen til dem med følgende formål:

- at lette overgangen til informationssamfundet og samtidig høste erfaringer med virkningerne af udviklingen af nye net og applikationer for sociale aktiviteter samt at støtte opfyldelsen af sociale og kulturelle behov og forbedre livskvaliteten

- at forbedre konkurrenceevnen hos Fællesskabets virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder, og at styrke det indre marked

- at styrke den økonomiske og sociale samhørighed ved især at tilgodese nødvendigheden af at skabe forbindelse mellem på den ene side øområder, indlandsområder og randområder og på den anden side Fællesskabets centrale områder

- at fremskynde aktivitetsudviklingen på nye vækstområder for at fremme beskæftigelsen.

Artikel 3

Med henblik på at nå de i artikel 2 nævnte mål fastlægges følgende prioriteter:

- undersøgelse og godtgørelse af den tekniske og kommercielle gennemførlighed fulgt op af udvikling af applikationer, som støtter opbygningen af et europæisk informationssamfund, navnlig applikationer af kollektiv interesse

- undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden fulgt op af udvikling af applikationer, der bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed ved at forbedre adgangen til informationer over hele Fællesskabet og ved at bygge på Europas kulturelle mangfoldighed

- stimulering af grænseoverskridende interregionale initiativer og initiativer, der inddrager regionerne, især de mindre gunstigt stillede regioner, i lanceringen af transeuropæiske teletjenester og applikationer

- undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden fulgt op af udvikling af applikationer og tjenester, der bidrager til at styrke det indre marked og beskæftigelsen, navnlig sådanne applikationer og tjenester, som tilbyder små og mellemstore virksomheder midler til at forbedre deres konkurrenceevne i Fællesskabet og på verdensplan

- fastlæggelse, undersøgelse og godtgørelse af den tekniske og kommercielle gennemførlighed fulgt op af udvikling af transeuropæiske generiske tjenester, som tilvejebringer overgangsfri adgang til alle former for information, også i landdistrikter og randområder, og som kan fungere sammen med tilsvarende tjenester på verdensplan

- undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden af nye integrerede bredbåndskommunikationsnet (IBC-net), hvor disse er nødvendige for sådanne applikationer og tjenester, samt fremme af sammenkoblingen af sådanne net

- identificering og eliminering af svagheder og mangler, der hindrer effektiv sammenkobling og interoperabilitet mellem alle bestanddele af telenettene i Fællesskabet og på verdensplan, med særlig vægt på basistelenet som defineret i bilag I.

Artikel 4

Hovedlinjerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå de i artikel 2 nævnte mål, omfatter:

- specificering af projekter af fælles interesse gennem udarbejdelse af et arbejdsprogram

- foranstaltninger, der sigter mod at øge enkeltpersoners, erhvervslivets og de offentlige forvaltningers opmærksomhed på det udbytte, de kan få af de nye avancerede transeuropæiske teletjenester og -applikationer

- foranstaltninger, der sigter mod at stimulere fælles initiativer fra brugere og leverandører til at igangsætte projekter inden for transeuropæiske telenet, navnlig IBC-net

- støtte inden for rammerne af de midler, der fastlægges af traktaten, til undersøgelse og godtgørelse af gennemførligheden fulgt op af udvikling af applikationer, navnlig applikationer af kollektiv interesse, samt tilskyndelse til etablering af samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, blandt andet i form af partnerskaber

- stimulering af udbuddet og brugen af tjenester og applikationer for små og mellemstore virksomheder og brugere inden for de liberale erhverv, som udgør en kilde til beskæftigelse og vækst

- fremme af nettenes indbyrdes sammenkobling, af bredbåndstjenesters og applikationers interoperabilitet og af den infrastruktur, de forudsætter, især hvad angår multimedia, samt af interoperabilitet mellem de eksisterende og de bredbåndsbaserede tjenester og applikationer.

Artikel 5

Transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur udvikles i medfør af denne beslutning ved gennemførelse af projekter af fælles interesse. Projekterne af fælles interesse er opført i bilag I.

Artikel 6

I overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 specificeres projekter af fælles interesse, der er opført i bilag I, på grundlag af kriterierne i bilag II. De fastlagte projekter kan få støtte fra Fællesskabet efter reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (11).

Artikel 7

1. På grundlag af bilag I udarbejder Kommissionen, efter høring af sektorens aktører og under hensyntagen til politikken for transeuropæiske net på andre områder, et arbejdsprogram, som vedtages efter proceduren i artikel 8. Herefter indkalder Kommissionen forslag.

2. Kommissionen kontrollerer, at projekter, der vedrører en medlemsstats område, er godkendt af den pågældende medlemsstat.

Artikel 8

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning.

2. I de tilfælde, der er anført i artikel 9, stk. 1, bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i den nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 9

1. Den i artikel 8 fastlagte procedure anvendes ved:

- udarbejdelse og ajourføring af det i artikel 7 nævnte arbejdsprogram

- fastlæggelse af indholdet i indkaldelser af forslag

- specificering af projekter af fælles interesse på grundlag af kriterierne i bilag II

- fastlæggelse af supplerende støtte- og samordningsforanstaltninger

- foranstaltninger til evaluering af arbejdsprogrammets gennemførelse på det finansielle og tekniske plan.

2. Kommissionen underretter på hvert møde udvalget om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af arbejdsprogrammet.

Artikel 10

Denne beslutning finder anvendelse på tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN), jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2717/95/EF.

Artikel 11

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at lette gennemførelsen af projekter af fælles interesse under overholdelse af fællesskabsbestemmelserne. De fornødne godkendelsesprocedurer afsluttes hurtigst muligt under overholdelse af fællesskabsbestemmelserne.

Artikel 12

Denne beslutning berører ikke en medlemsstats eller Fællesskabets finansieringstilsagn.

Artikel 13

Rådet kan efter fremgangsmåden i traktatens artikel 228 i hvert enkelt tilfælde godkende deltagelse fra tredjelande, navnlig tredjelande, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller som har indgået associeringsaftaler med Fællesskabet, således at disse lande kan bidrage til gennemførelsen af projekter af fælles interesse, og således at telenettenes sammenkobling og interoperabilitet fremmes, dog kun for så vidt det ikke medfører en forhøjelse af støtten fra Fællesskabet.

Artikel 14

Hvert tredje år forelægger Kommissionen en beretning om gennemførelsen af denne beslutning for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Beretningen indeholder en vurdering af de resultater, der er opnået med støtte fra Fællesskabet på de forskellige projektområder, set i forhold til de overordnede mål og af de sociale og samfundsmæssige virkninger af applikationernes indførelse, efter at disse er blevet udviklet.

Sammen med beretningen forelægger Kommissionen passende forslag til revision af bilag I til denne beslutning på grundlag af den tekniske udvikling og de indhøstede erfaringer.

Hvis der ikke er truffet afgørelse senest den 31. december i det fjerde år, anses bilag I for bortfaldet, med undtagelse af de forslagsindkaldelser, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende før denne dato.

Artikel 15

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 1997.

På Europa-Parlamentets vegne

J.M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

A. JORRITSMA LEBBINK

Formand

(1) EFT nr. C 302 af 14. 11. 1995, s. 23, og

EFT nr. C 175 af 18. 6. 1996, s. 4.

(2) EFT nr. C 39 af 12. 2. 1996, s. 20.

(3) EFT nr. C 129 af 2. 5. 1996, s. 32.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 1. februar 1996 (EFT nr. C 47 af 19. 2. 1996, s. 15), Rådets fælles holdning af 21. marts 1996 (EFT nr. C 134 af 6. 5. 1996, s. 18) og Europa-Parlamentets afgørelse af 17. juli 1996 (EFT nr. C 261 af 9. 9. 1996, s. 59). Europa-Parlamentets afgørelse af 14. maj 1997 og Rådets afgørelse af 26. maj 1997.

(5) EFT nr. L 282 af 24. 11. 1995, s. 16.

(6) EFT nr. L 192 af 16. 7. 1991, s. 8.

(7) EFT nr. L 334 af 22. 12. 1994, s. 24.

(8) EFT nr. L 192 af 16. 7. 1991, s. 18.

(9) EFT nr. L 334 af 22. 12. 1994, s. 1.

(10) EFT nr. C 102 af 4. 4. 1996, s. 1.

(11) EFT nr. L 228 af 23. 9. 1995, s. 1.

BILAG I

FASTLÆGGELSE AF PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

De transeuropæiske telenet vil åbne Fællesskabets marked for de nye applikationer og tjenester, som bør blive grundlaget for informationssamfundets udvikling. De har afgørende betydning for udviklingen af Fællesskabets velstand, for skabelsen af nye arbejdspladser og for styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed.

Der er almindelig enighed om, at transeuropæiske telenet bedst kan anskueliggøres ved hjælp af en analysemodel med følgende tre lag:

- Applikationslaget, som giver brugerne tovejsforbindelse med generiske tjenester og basisnet med henblik på opfyldelse af erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale behov.

- Laget af generiske tjenester, som udgøres af kompatible generiske tjenester med tilhørende styringselementer. De generiske tjenester supplerer applikationerne og bidrager til deres interoperabilitet ved at sikre, at de fælles krav opfyldes og ved at stille fælles værktøjer til rådighed for udvikling og gennemførelse af nye applikationer.

- Laget af basisnet, der udgør nettenes fysiske adgangsveje og transportmiddel og indeholder deres koblingselementer, herunder styring og signalering. Disse elementer sikrer sammenkoblingen af det transeuropæiske telenet.

Disse tre lag udgør en sammenhængende struktur, hvor applikationerne understøttes af de to nedre lag: de generiske tjenester og basisnettene. Det betyder, at der ikke kan tilbydes applikationer, hvis et af de to andre lag mangler. Imidlertid bør hvert lag være tilstrækkelig åbent til, at det kan understøtte ethvert element i laget umiddelbart over det. På denne baggrund bør projekter af fælles interesse fastlægges ud fra, i hvor høj grad de kan yde praktisk støtte til, at målene i denne beslutning nås.

I de følgende afsnit fastlægges, for hvert lag i de transeuropæiske net, de projekter af fælles interesse, der i henhold til artikel 9 skal specificeres efter proceduren i artikel 8.

1. Applikationer

For at brugerne i hele Fællesskabet kan få maksimalt udbytte af applikationerne, skal disse tage hensyn til de sproglige behov, og de skal kunne fungere sammen. De skal så vidt muligt tage hensyn til de særlige behov i mindre udviklede eller tyndt befolkede regioner. De skal henvende sig til den bredest mulige vifte af brugere og vise, at borgerne kan få adgang til tjenester af kollektiv interesse. Der bør tidligt under planlægningen af projekterne tages hensyn til særlige krav i forbindelse med handicappedes adgang til tjenesterne.

Følgende applikationsprojekter er af fælles interesse:

- Et net for universiteter og forskningscentre: Der bør oprettes et avanceret transeuropæisk net med multimedieapplikationer, som forbinder universiteter og forskningscentre over hele Europa med åben adgang til deres biblioteker.

- Fjernuddannelse: Alle borgere, skoler, læreanstalter og virksomheder bør have adgang til avancerede tjenester for fjernuddannelse og -undervisning. Der bør oprettes centre for undervisningssoftware og undervisningstjenester, som små og mellemstore virksomheder, store selskaber, uddannelsesnet og offentlige forvaltninger bør kunne etablere forbindelse til over hele Fællesskabet. Nye strategier, der vedrører alle relevante aspekter af undervisning og uddannelse, bør udvikles og fremmes for at lette overgangen til informationssamfundet.

- Telematik og sundhedsvæsenet: Transeuropæiske net og applikationer bør udvikles på grundlag af fælles standarder; disse net og applikationer skal forbinde alle parter i Fællesskabets sundhedssystem med hinanden, navnlig alment praktiserende læger, hospitaler og andre behandlingscentre.

- Telematik og transport: Alle muligheder i de transeuropæiske telenet bør udnyttes til at levere brugerorienterede tjenester inden for områderne logistisk støtte til transporterhvervene og udvikling af værdiforøgende tjenester såsom informationstjenester, integrerede betalings- og reservationstjenester, rejseplanlægning og ruteanvisning samt fragt- og flådestyring. Herudover bør transporttelematiktjenester i byområder være omfattet under hensyntagen til standardiserings- og interoperabilitetskrav. Ved etableringen af disse tjenester, der er baseret på avancerede faste og mobile telekommunikationsnet, bør der, når det er muligt, tilvejebringes den nødvendige komplementaritet med og interoperabilitet i de transeuropæiske transportnet.

- Telematik og miljø: Transeuropæiske telenet kan yde et vigtigt bidrag til overvågningen og forvaltningen af miljøet, herunder håndtering af katastrofesituationer. Dette bidrag kan bestå i at indføre informationssystemer, der indsamler miljødata og stiller dem til rådighed for de ansvarlige myndigheder, og i at oprette pålidelige kommunikationssystemer til støtte for aktioner i katastrofesituationer.

- Distancearbejde: Udvikling af distancearbejde (i satellitkontorer og eventuelt i hjemmet) på grundlag af avancerede telekommunikationssystemer vil bidrage til nye former for fleksibilitet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsstedets geografiske placering. Gennem decentraliseringen af erhvervsaktiviteterne kan distancearbejde også bidrage til at mindske de miljømæssige følger af den daglige pendling til befolkningscentrene. Udvikling af distancearbejde kan fremmes gennem projekter, der stiller individuelle telematikværktøjer til rådighed for distancearbejdere, og projekter vedrørende oprettelse af distancearbejdscentraler for arbejdstagere uden fast arbejdssted. Man bør lægge særlig vægt på at evaluere og tage hensyn til de sociale følgevirkninger af disse applikationer.

- Telematiktjenester for små og mellemstore virksomheder: Der sigtes mod projekter af fælles interesse, som understøtter europæiske små og mellemstore virksomheders brug af applikationer og tjenester i de transeuropæiske telenet, som giver forbindelse til myndigheder, brancheforeninger, forbrugere, kunder og leverandører, og som også omfatter informationstjenester og elektronisk handel. Der bør generelt gøres en indsats for at sprede oplysning om telematikbaserede løsninger blandt små og mellemstore virksomheder.

- Elektronisk tilbudsgivning: Der bør etableres et transeuropæisk net for elektronisk tilbudsgivning baseret på elektroniske procedurer for offentlige indkøb mellem offentlige forvaltninger og leverandører i Fællesskabet.

- Byinformationsmotorveje: Oprettelsen af net og tjenester bør fremmes, således at husholdninger, virksomheder, sociale institutioner og forvaltninger forbindes indbyrdes og får online adgang til multimedietjenester for information, uddannelse, kultur, underholdning og turisme på lokalt, regionalt, nationalt og fællesskabsplan. Etablering af forbindelser mellem by- og regionalnet bør fremmes.

- Bibliotekstjenester: Der bør etableres avancerede transeuropæiske netforbundne bibliotekstjenester, der omfatter alle typer af biblioteker (nationalbiblioteker, universitets-/forskningsbiblioteker, kommunebiblioteker osv.), så der åbnes effektiv adgang til både de reserver af systematisk viden og det væld af kulturrigdomme, som opbevares af biblioteker over hele Fællesskabet, til støtte for det økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle liv i Fællesskabet.

- Telematiktjenester for arbejdsmarkedet: Der bør udvikles netforbundne tjenester, som f.eks. databaser med jobinformation, for at understøtte udviklingen på arbejdsmarkedet i Fællesskabet og hjælpe med til at bekæmpe arbejdsløsheden.

- Kultur- og sprogarven: Der bør tages initiativer til at fremme bevarelsen af og adgangen til Europas kulturelle og kunstneriske arv samt initiativer til at demonstrere informationsinfrastrukturens tekniske muligheder for at fremme kreative udfoldelser og støtte udviklingen af lokalt indhold på lokale sprog og udbredelse heraf.

2. Generiske tjenester

Følgende projekter, der vedrører net for generiske tjenester, er af fælles interesse:

- Indførelse af operationelle transeuropæiske generiske tjenester: Disse tjenester bør især omfatte elektronisk post, filoverførselssystemer, online adgang til elektroniske databaser og videotjenester. Da der er et presserende behov for sådanne transeuropæiske generiske tjenester, kommer de til at bygge på såvel de eksisterende net som nye net, faste eller mobile, og på allerede eksisterende brugertilslutninger. De bør omfatte serviceelementer på fællesskabsplan som fortegnelser, clearingsystemer, bekræftelsessystemer, databeskyttelse og informationssikkerhed, beskyttelse af og honorarer i forbindelse med intellektuel ejendomsret, transeuropæiske »kiosksystemer«, netvejvisersystemer, faciliteter, der muliggør borgernes adgang, betalingsfaciliteter osv.

- Gradvis udbygning af generiske tjenester til et multimediemiljø: Disse tjenester vil give slutbrugerne adgang til multimedietjenester; de kunne f.eks. omfatte multimediepost, højhastighedstjenester for filoverførsel og videotjenester, herunder bestillingsvideo (video on demand). Der bør tilskyndes til både erhvervsmæssig og privat brug af disse multimedietjenester samt til integrering af nye tjenesteelementer, som f.eks. automatisk oversættelse, talegenkendelse, grafiske brugergrænseflader, »intelligente« hjælpemidler og værktøjer til brugerinteraktivitet og personalisering.

- Indførelse af producentneutrale digitale signaturer som grundlag for tilrådighedsstillelse af åbne tjenester og mobilitet i anvendelsen: Generiske tjenester vil blive stillet til rådighed af en lang række indbyrdes supplerende og konkurrerende tjenesteleverandører. Tilrådighedsstillelse af åbne tjenester og mobilitet i anvendelsen bliver af allerstørste betydning og forudsætter, at digitale signaturer, der giver en tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred, er almindeligt udbredt og accepteret.

3. Basisnet

Følgende projekter, der vedrører basisnet, er af fælles interesse:

- Euro-ISDN (tjenesteintegrerede digitalnet): ISDN er i dag forretningsmæssigt og teknisk en realitet på transeuropæisk plan og er derfor det digitale koblede bærernet, der bedst er i stand til at formidle nye tjenester og applikationer. Det udviklingsstadium, det har nået, gør det til en chance for Europa, og dets marked og geografiske udstrækning vil finde deres berettigelse ved indførelsen af disse nye tjenester og applikationer på europæisk plan. Det bør dog ikke glemmes, at ISDN kun er et første skridt, og at det efterhånden blot skal være et net, der giver brugerne adgang til tjenester på bredbåndsbærernet. Der bør lægges særlig vægt på eliminering af svagheder, der hindrer effektiv sammenkobling af tjenesterne.

- Kommerciel indførelse af styret ATM (Asynchronous Transfer Mode) og andre IBC-net: Dette område må anses for at være af allerstørste fælleseuropæiske interesse.

- Interoperabilitet mellem eksisterende kommunikationsnet og IBC-net: Eksisterende net (til fastnettjenester, mobiltjenester og satellitbaserede tjenester) bør forbindes og samdrives både indbyrdes og med ATM-baserede højhastighedsnet med det formål at tilvejebringe de økonomisk mest hensigtsmæssige løsninger på de forskellige situationer, der vil opstå under etableringen af informationssamfundet. Dette spørgsmål er centralt for udviklingen af IBC-nettet, og det er særlig relevant for små og mellemstore virksomheder samt for liberale erhverv og for private brugere.

- Udvikling af faste og mobile net samt satellitnet til støtte for de ovenfor omtalte applikationer og tjenester.

4. Særlig vigtige projekter

En række af disse projekter af fælles interesse er særlig vigtige for udviklingen af informationssamfundet. Der er tale om generiske tjenester og applikationer af kollektiv interesse vedrørende fjernundervisning, kulturarv, tjenester til fordel for SMV og telematik med henblik på transport, miljø og sundhed. Der indkaldes normalt mindst en gang om året forslag vedrørende disse særlig vigtige projekter eller en kombination af dem. Kommissionen aflægger beretning herom til Parlamentet.

5. Supplerende støtte- og samordningsforanstaltninger

Foruden at yde støtte til projekter af fælles interesse bør Fællesskabet iværksætte en række foranstaltninger, der sigter mod at tilrettelægge de fornødne rammer. Disse foranstaltninger skal bidrage til at udvikle et gunstigt klima og fremme samordningen af nationale og regionale aktiviteter, der sigter mod at stimulere og fremme nye applikationer og tjenester i overensstemmelse med gennemførelsen af programmer på andre områder, samt bidrage til udviklingen af IBC-net. De vil bl.a. indebære høring af de europæiske organisationer for standardisering og strategisk planlægning og samordning med de foranstaltninger, der finansieres af Fællesskabets forskellige finansieringsinstrumenter. Foranstaltningerne omfatter:

- udvikling af målspecifikationer og overgang hen imod disse mål. Specifikationerne skal hjælpe sektorens aktører med at træffe fornuftige økonomiske investeringsbeslutninger

- definition af midler til at få adgang til IBC-net på de tre specificerede lag

- etablering af fælles specifikationer på grundlag af europæiske standarder og verdensstandarder

- fremme af samarbejdet mellem aktørerne i sektoren, herunder navnlig nye og isolerede operatører, som f.eks. kabel-tv-netoperatører, samt samarbejde med brugere

- samordning af aktiviteter i medfør af denne beslutning med relevante fællesskabsprogrammer og nationale programmer.

BILAG II

KRITERIER FOR SPECIFICERING AF PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

Projekter af fælles interesse specificeres blandt de projektforslag, der indsendes af interesserede aktører i sektoren som reaktion på en forslagsindkaldelse som nævnt i artikel 7. De udvælges på grundlag af en vurdering af, hvorvidt de er i overensstemmelse med de i henholdsvis artikel 2 og 3 anførte mål og prioriteter. Projekterne skal være transnationale, dvs. de skal være udformet med henblik på at opfylde behov i en række medlemsstater. De skal normalt gennemføres i flere medlemsstater, men det er tilladt at gennemføre et projekt i en enkelt medlemsstat, hvis der er et bredere transeuropæisk formål.

Desuden skal der tages hensyn til de økonomiske og finansielle kriterier, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2236/95. Det drejer sig om følgende kriterier, som efter denne forordnings regler vil blive benyttet til at afgøre, om der skal bevilges økonomisk støtte til et bestemt projekt:

- projektets potentielle økonomiske levedygtighed, som der bør være sikkerhed for

- projektets modenhed

- fællesskabsdeltagelsens stimulerende virkning på offentlig og privat finansiering

- finansieringspakkens soliditet

- direkte eller indirekte socioøkonomiske virkninger, navnlig virkninger for beskæftigelsen

- konsekvenser for miljøet

- især for grænseoverskridende projekters vedkommende skal der også tages hensyn til den tidsmæssige samordning af de enkelte projektdele.