97/602/EF: Rådets beslutning af 22. juli 1997 om den liste, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 3254/91, og i artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97
EF-Tidende nr. L 242 af 04/09/1997 s. 0064 - 0066
RÅDETS BESLUTNING af 22. juli 1997 om den liste, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 3254/91, og i artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97 (97/602/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 af 4. november 1991 om forbud mod anvendelse af rævesakse i Fællesskabet og indførsel til Fællesskabet af skind af og varer fremstillet på basis af visse vilde dyrearter med oprindelse i lande, der anvender rævesakse eller fangstmetoder, der ikke opfylder de internationale standarder for human fældefangst (1), særlig artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97 af 10. januar 1997 om bestemmelser om udstedelse af certifikater for skind og varer, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 (2), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), finder kun anvendelse på indførsel fra de på listen i bilaget til nærværende beslutning opførte lande af skind fra dyr, der ikke er født og opdrættet i fangenskab; listen er udarbejdet på grundlag af oplysninger, Kommissionen har indhentet fra lande beliggende inden for det kendte udbredelsesområde for de arter, der er opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 3254/91; den internationale aftale om standarder for human fældefangst er forelagt Rådet til godkendelse; der bør ikke træffes foranstaltninger, der strider mod formålet med aftalen; listen omfatter derfor de lande, der har paraferet den internationale aftale om standarder for human fældefangst; bl.a. i afventning af, at yderligere tredjelande tiltræder aftalen om standarder for human fældefangst, eller at der opstår en anden situation som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3254/91, kan denne beslutning kun være af midlertidig art; den omhandlede liste bør ændres umiddelbart i overensstemmelse med de nye situationer, der måtte opstå, så der ikke skabes hindringer for handelen med skind og varer fremstillet heraf; det udvalg, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 3254/91, og som blev hørt ved skriftlig procedure den 20. december 1996, har ikke afgivet positiv udtalelse til udkastet til Kommissionens beslutning om opstilling af en liste over godkendte lande - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Listen over lande, der opfylder mindst et af kriterierne i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 3254/91, og hvortil der henvises i artikel 1, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/97, samt over de pågældende arter, findes i bilaget til denne beslutning. Artikel 2 Denne beslutning træder i kraft på dagen for dens offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 1997. På Rådets vegne J. POOS Formand (1) EFT L 308 af 9. 11. 1991, s. 1. (2) EFT L 8 af 11. 1. 1997, s. 2. BILAG Liste over de i artikel 1 omhandlede lande/arter >TABELPOSITION>