RÅDETS DIREKTIV 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (3),

og ud fra følgende betragtninger:

(1) i årenes løb er det sket en betydelig forøgelse af jernbanebefordring af farligt gods, hvorved faren for ulykker også er tiltaget; der bør derfor gøres alt for, at denne form for transport finder sted under de sikrest mulige forhold;

(2) alle medlemsstaterne har tiltrådt konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF), som i appendiks B opstiller fælles regler for kontrakten om international befordring af gods med jernbane (CIM), hvis bilag 1 udgør reglementet for international befordring af farligt gods med jernbane (RID), og konventionens geografiske anvendelsesområde rækker ud over Fællesskabet;

(3) denne konvention gælder ikke for national jernbanebefordring af farligt gods; det er derfor påkrævet med en ensartet anvendelse af harmoniserede sikkerhedsregler i hele Fællesskabet; dette kan mest hensigtsmæssigt opnås ved, at medlemsstaternes lovgivninger bringes på linje med RID;

(4) denne indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne skal, under overholdelse af subsidiaritetsprincippet, foretages for at sikre et højt sikkerhedsniveau i nationale og internationale transporter, fjerne alle konkurrenceforvridende elementer ved at lette den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser overalt i Fællesskabet og skabe sammenhæng med de øvrige fællesskabsregler;

(5) nærværende direktivs bestemmelser er ikke til hinder for, at Fællesskabet tilstræber en fremtidig harmonisering af klassifikationssystemerne for farlige stoffer, hvilket Fællesskabet og dets medlemsstater forpligtede sig til i overensstemmelse med målene angivet i dagsorden 21, kapitel 19, for UNCED-konferencen i juni 1992 i Rio de Janeiro;

(6) der foreligger endnu ikke fællesskabslovgivning, som specifikt regulerer de sikkerhedsforhold, hvorunder biologiske agenser og genetisk modificerede organismer, der er omhandlet i direktiv 90/219/EØF (4), 90/220/EØF (5) og 90/679/EØF (6), skal transporteres;

(7) bestemmelserne i dette direktiv berører ikke anvendelsen af fællesskabsbestemmelser om arbejdstageres sikkerhed og miljøbeskyttelse;

(8) medlemsstaterne bør kunne anvende særlige færdselsregler for jernbanebefordring af farligt godt på deres område;

(9) medlemsstaterne bør fortsat på indenlandsk jernbanebefordring af farligt gods kunne anvende regler, der afspejler De Forenede Nationers henstillinger om multimodal transport af farligt gods, så længe RID-bestemmelserne ikke er tilpasset disse regler, hvilket vil lette den intermodale transport af farligt gods;

(10) hver medlemsstat bør bevare retten til at regulere eller forbyde indenlandsk jernbanebefordring af visse former for farligt gods med anden begrundelse end sikkerheden;

(11) der bør tages hensyn til de strengere sikkerhedsforanstaltninger, der gælder i tunnelen under Kanalen på grund af dennes tekniske kendetegn, navnlig dens forløb og længde, og medlemsstaterne bør kunne indføre samme type foranstaltninger på situationer, hvor tilsvarende forhold gør sig gældende; visse medlemsstater bør kunne fastsætte strengere standarder for transportmateriellet på grund af temperaturforholdene i omgivelserne;

(12) af hensyn til de store investeringer, der er nødvendige inden for denne sektor, bør der fastsættes en overgangsperiode, således at medlemsstaterne midlertidigt kan opretholde visse særlige nationale bestemmelser vedrørende konstruktionskrav eller krav med hensyn til anvendelse af tanke, beholdere, emballager eller med hensyn til anvendelse af farekoder;

(13) der må ikke lægges hindringer i vejen for teknologiske og industrielle nyskabelser, og der bør derfor åbnes mulighed for, at der midlertidigt kan undtages fra reglerne;

(14) i henhold til RID's bestemmelser kan landene indgå aftaler, der afviger fra RID, og det store antal aftaler, der er indgået bilateralt mellem medlemsstaterne, vanskeliggør den fri udveksling af serviceydelser i forbindelse med befordring af farligt gods; ved at indføje de nødvendige bestemmelser herom i bilagene til dette direktiv bør sådanne afvigelser kunne undgås; der må påregnes en overgangsperiode, hvor medlemsstaterne fortsat anvender bestående aftaler;

(15) jernbanebefordring af farligt gods til og fra et tredjeland er tilladt, for så vidt som den finder sted i overensstemmelse med RID-bestemmelserne; medlemsstaterne bør dog for så vidt angår transporter til og fra republikker i det tidligere Sovjetunionen, der ikke har tiltrådt COTIF, have mulighed for at fastsætte passende bestemmelser for at opnå et sikkerhedsniveau svarende til det, der er fastsat i RID;

(16) direktivet bør hurtigt kunne tilpasses til den tekniske udvikling, først og fremmest gennem vedtagelse af nye RID-bestemmelser; der bør derfor nedsættes et udvalg og fastlægges en fremgangsmåde for nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i dette udvalg -

UDSTED FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I Anvendelsesområde

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse på jernbanebefordring af farligt gods inden for medlemsstaterne eller mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan dog fra direktivets anvendelsesområde undtage jernbanebefordring af farligt gods, der udføres med transportmateriel, som tilhører de væbnede styrker, eller som disse er ansvarlige for.

2. Bestemmelserne i dette direktiv indskrænker ikke medlemsstaternes ret til, under overholdelse af fællesskabsretten, at stille særlige sikkerhedskrav til national eller international jernbanebefordring af farligt gods, for så vidt som det pågældende område ikke er omfattet af bilaget til dette direktiv, navnlig for så vidt angår:

- togtrafik

- godsvognenes placering i togene inden for den nationale togtrafik

- regler for drift i forbindelse med transportrelaterede operationer som f.eks. rangering eller standsning

- uddannelse af personalet og forvaltning af oplysninger om det farlige gods, der befordres

- særlige regler for befordring af farligt gods med passagertog.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

- »RID«: reglementet for international befordring af farligt gods med jernbane, der findes som bilag I til appendiks B i konventionen om international jernbanebefordring (COTIF), med senere ændringer

- »CIM«: fælles regler for kontrakten om international befordring af gods med jernbane, der findes som appendiks B til konventionen om international jernbanebefordring (COTIF)

- »farligt gods«: stoffer og genstande, som det enten er forbudt at befordre med jernbane, eller som kun må befordres med jernbane på de særlige betingelser, der er anført i bilaget til dette direktiv

- »befordring«: enhver befordring af farligt gods med jernbane, som udføres helt eller delvis på en medlemsstats område, herunder læsning, losning og overførsel til og fra en anden transportform samt stop, der er nødvendige på grund af transportbetingelserne, som er omfattet af bilaget til dette direktiv, uden at medlemsstaternes lovbestemmelser om ansvar i forbindelse med sådanne operationer berøres heraf; befordring, der udelukkende foregår inden for en virksomheds område, er ikke omfattet.

Artikel 3

1. Farligt gods, som det efter bestemmelserne i bilaget er forbudt at befordre, må ikke befordres med jernbane, jf. dog artikel 6.

2. Medmindre andet er bestemt i dette direktiv, og uden at det anfægter bestemmelser om jernbanevirksomhedernes markedsadgang eller bestemmelser, der generelt gælder for godstransport med jernbane, er jernbanebefordring af andet farligt gods tilladt, dersom den finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget.

KAPITEL II Undtagelser, begrænsninger og fritagelser

Artikel 4

Medlemsstaterne kan i forbindelse med indenlandske jernbanebefordringer bevare eksisterende bestemmelser i national lov om jernbanebefordring af farligt gods, som er i overensstemmelse med FN's henstillinger om transport af farligt gods, indtil direktivets bilag er blevet revideret, så det er i overensstemmelse med disse henstillinger. Hver enkelt medlemsstat underretter Kommissionen om dette.

Artikel 5

1. For så vidt andet ikke er fastsat i fællesskabsretten, bevarer medlemsstaterne retten til at fastsætte regler for eller forbyde befordring af visse former for farligt gods på deres område, ud fra hensyn til den nationale sikkerhed eller miljøbeskyttelse, men ikke ud fra hensyn til sikkerheden under befordringen.

2. a) For så vidt angår befordring gennem tunnelen under Kanalen kan Frankrig og Det Forenede Kongerige indføre strengere bestemmelser end dem, som er fastsat i bilaget. Disse bestemmelser meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater derom.

b) Finder en medlemsstat, at strengere bestemmelser bør finde anvendelse på befordring, som på dens område sker gennem tunneler, som har kendetegn svarende til tunnelen under Kanalen, underretter den Kommissionen herom. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 9 afgørelse om, hvorvidt den pågældende tunnel har tilsvarende kendetegn. De bestemmelser, som en medlemsstat har vedtaget, meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater derom.

c) Medlemsstater, der regelmæssigt har temperaturer i omgivelserne på under - 20 °C, kan fastsætte strengere standarder med hensyn til de temperaturer, som det materiel, som er beregnet til national jernbanebefordring af farligt gods på deres område, skal kunne fungere under, indtil der i bilaget er indsat bestemmelser om passende referencetemperaturer for bestemte klimazoner.

3. Finder en medlemsstat som følge af en ulykke eller et uheld, at de gældende sikkerhedsbestemmelser kan forbedres, så risikoen ved befordringen formindskes, og at der omgående bør træffes foranstaltninger, underretter den allerede på det forberedende stadium Kommissionen om de foranstaltninger, den agter at træffe. Kommissionen beslutter efter proceduren i artikel 9, om de pågældende foranstaltninger kan tillades anvendt, herunder hvor længe.

4. Medlemsstaterne kan opretholde de nationale bestemmelser, der den 31. december 1996 gælder for befordring og emballering af stoffer, der indeholder dioxiner eller furaner.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne kan i de tilfælde, hvor den samlede befordring også indebærer sø- eller lufttransport, tillade jernbanebefordring på deres område af farligt gods, der er klassificeret, emballeret og etiketteret i overensstemmelse med de internationale krav til sø- eller lufttransport.

Indgår der en sørute i en national eller international befordring, kan medlemsstaterne for at tage hensyn til de internationale regler for søtransport, herunder internationale regler for færgetransport, anvende bestemmelser, der supplerer bestemmelserne i bilaget.

2. Bilagets bestemmelser om, hvordan transportdokumenter skal udformes, og om, hvilke sprog der skal benyttes ved mærkning og i de foreskrevne dokumenter, gælder ikke for befordringer inden for en medlemsstats eget område. Medlemsstaterne kan tillade brug af andre dokumenter og sprog end de i bilaget anførte for transporter, der er begrænset til deres eget område.

3. Medlemsstaterne kan på deres eget område tillade brug af jernbanevogne, der er bygget før 1. januar 1997, selv om de ikke opfylder direktivets bestemmelser, hvis de er bygget i henhold til de nationale bestemmelser, der var gældende den 31. december 1996, og er vedligeholdt til det krævede sikkerhedsniveau.

4. Medlemsstaterne kan opretholde de nationale bestemmelser om fremstilling og brug af samt trafik med fabriksnye tanke og beholdere, jf. klasse 2 i bilaget, som er gældende den 31. december 1996, selv om de pågældende bestemmelser afviger fra bestemmelserne i bilaget, indtil der i bilaget er tilføjet henvisninger til standarder for fremstilling og brug af tanke og beholdere af samme bindende karakter som de deri indeholdte bestemmelser, dog senest indtil den 31. december 1998. Beholdere og tanke, der er fremstillet før 1. januar 1999 og vedligeholdt til det krævede sikkerhedsniveau, kan fortsat benyttes på de oprindelige betingelser.

5. Medlemsstaterne kan opretholde andre nationale bestemmelser end dem, der er omhandlet i bilaget med hensyn til referencetemperaturen ved transport på det nationale område af flydende gas og af blandinger af flydende gas, indtil bestemmelser om de rette referencetemperaturer for bestemte klimazoner er blevet indarbejdet i de europæiske standarder, og referencer til disse standarder er blevet tilføjet i bilaget.

6. Medlemsstaterne kan ved befordring på eget område tillade brugen af emballage, der er fremstillet, men ikke godkendt i overensstemmelse med RID før 1. januar 1997, på betingelse af, at emballagen er mærket med fremstillingsdatoen, at den vil kunne bestå de relevante prøver i henhold til kravene i nationale bestemmelser, der var gældende den 31. december 1996, og at alle sådanne emballager vedbliver med at opfylde det nødvendige sikkerhedsniveau (hvilket indebærer prøvning og kontrol, hvis dette er påkrævet), efter følgende ordning: store metalbeholdere til bulkvarer og metaltromler med en kapacitet på over 50 l kan anvendes i et tidsrum på maksimalt 15 år fra fremstillingsdatoen; anden metalemballage og al plastemballage kan anvendes i et tidsrum på maksimalt fem år fra fremstillingsdatoen, dog ikke efter 31. december 1998.

7. Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 1998 tillade befordring på sit område af visse former for farligt gods, der er emballeret inden den 1. januar 1997, på betingelse af, at godset er klassificeret, emballeret og etiketteret i overensstemmelse med kravene i de nationale bestemmelser, der var gældende før den 1. januar 1997.

8. Medlemsstaterne kan for national jernbanebefordring på eget område opretholde de bestemmelser i de nationale bestemmelser om angivelse af en farekode, der var gældende den 31. december 1996, i stedet for det i bilaget krævede fareidentifikationsnummer.

9. Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen opretholde lempeligere bestemmelser end de i bilaget anførte, for så vidt angår national jernbanebefordring af små mængder af visse former for farligt gods med undtagelse af stoffer, der er radioaktive i mellemsvær eller svær grad.

10. Medlemsstaterne kan på deres område give tilladelse til exceptionel transport af farligt gods i enkeltstående tilfælde, eller befordring, som er forbudt i henhold til bilaget, eller som udføres under andre betingelser end de i bilaget anførte.

11. Under iagttagelse af fællesskabsretten berører dette direktiv ikke medlemsstaternes ret til, efter høring af Kommissionen, på nøje definerede strækninger på deres område at tillade regelmæssige befordringer af farligt gods, der indgår i en bestemt industriel proces, og som er forbudt i henhold til bilaget, eller som udføres under andre betingelser end de i bilaget anførte, når disse befordringer er af lokal karakter og er underkastet streng kontrol på klart definerede vilkår.

12. Medlemsstaterne kan midlertidigt undtage fra bilagets bestemmelser, for at der på deres område kan udføres forsøg, der er nødvendige for at tilpasse disse bestemmelser til den teknologiske og industrielle udvikling, forudsat at sikkerheden ikke derved tilsidesættelses. Kommissionen underrettes derom, og den underretter de øvrige medlemsstater derom.

De midlertidige undtagelser, som medlemsstaternes kompetente myndigheder beslutter på grundlag af bilaget, udformes som en multilateral aftale, som den myndighed, der tager initiativet til aftalen, foreslår samtlige medlemsstaters myndigheder at indgå. Kommissionen underrettes herom.

Undtagelserne i første og andet afsnit tillades uden forskelsbehandling på grundlag af afsenderens, transportørens og modtagerens nationalitet og forretningssted; de gælder i højst fem år og kan ikke forlænges.

13. Medlemsstaterne kan indtil senest den 31. december 1998 anvende aftaler, der allerede er indgået med andre medlemsstater, uden forskelsbehandling på grundlag af afsenderens, transportørens og modtagerens nationalitet og forretningssted. For undtagelser efter denne dato gælder bestemmelserne i stk. 12.

14. Under iagttagelse af fællesskabsretten berører dette direktiv ikke medlemsstaternes ret til, efter høring af Kommissionen, i forbindelse med lokal befordring over korte afstande, som foregår inden for afgrænsede områder i havne eller lufthavne eller på industriområder, at tillade befordring af farligt gods på mindre strenge betingelser end de i bilaget anførte.

Artikel 7

1. Med forbehold for nationale bestemmelser og fællesskabsbestemmelser om markedsadgang skal jernbanebefordring af farligt gods mellem Fællesskabets område og tredjelande finde sted i overensstemmelse med RID-bestemmelserne.

1. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til, efter at have underrettet Kommissionen, for deres område at vedtage bestemmelser for jernbanebefordring af farligt gods fra og til republikker i det tidligere Sovjetunionen, der ikke er kontraherende parter i COTIF. Disse bestemmelser gælder kun for jernbanebefordring af farligt gods (i pakker, som bulkvarer eller i tankjernbanevogne) med jernbanevogne, der er tilladt i en stat, der ikke er kontraherende part i COTIF. De berørte medlemsstater vil gennem passende foranstaltninger og forpligtelser garantere, at der opretholdes et sikkerhedsniveau, der svarer til RID-bestemmelserne. For visse medlemsstaters vedkommende gælder bestemmelserne i dette afsnit kun for tankjernbanevogne.

KAPITEL III Afsluttende bestemmelser

Artikel 8

Ændringer, der måtte være nødvendige for at tilpasse bilaget til den videnskabelige og tekniske udvikling på de af direktivet omfattede områder, især som følge af ændringer af RID, vedtages efter proceduren i artikel 9.

Artikel 9

1. Kommissionen bistås af det udvalg for transport af farligt gods, der er nedsat ved artikel 9 i direktiv 94/55/EF (7), i det følgende benævnt »udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionens straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det af direktivet omfattede område.

Artikel 11

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 12

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 1996.

På Rådets vegne

I. YATES

Formand

(1) EFT nr. C 389 af 31. 12. 1994, s. 15, samt det ændrede forslag af 3. oktober 1995 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(2) EFT nr. C 236 af 11. 9. 1995, s. 36.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 13. juli 1995 (endnu ikke offentliggjort i Tidende), Rådets fælles holdning af . . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende) og Europa-Parlamentets beslutning af . . . (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 94/51/EF (EFT nr. L 297 af 18. 11. 1994, s. 29).

(5) EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 15. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 94/15/EF (EFT nr. L 103 af 22. 4. 1994, s. 20).

(6) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1990, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 95/30/EF (EFT nr. L 155 af 6. 7. 1995, s. 41).

(7) EFT nr. L 319 af 12. 12. 1994, s. 7.

Bilag A og B til Rådets direktiv 96/49/EF(1) som meddelt i Kommissionens direktiv 2001/6/EF(2) om tredje tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad jernbane(3)

Del 1

GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL 1.1

Gyldighed og anvendelsesområde

1.1.1. Opbygning

Bilaget til dette direktiv består af syv dele, del 1 til 7.

Hver del er inddelt i kapitler, og hvert kapitel er inddelt i afsnit og underafsnit. I hver del indgår nummeret på delen i numrene på kapitlerne, afsnittene og underafsnittene. F.eks. er del 4, kapitel 2, afsnit 1, nummereret "4.2.1".

1.1.2. Gyldighedsområde

I overensstemmelse med artikel 3 fastlægger bilaget til dette direktiv:

a) Farligt gods, som er udelukket fra transport.

b) Farligt gods, som er tilladt til transport, og de hertil knyttede betingelser (herunder undtagelser), navnlig mht.:

- klassificering af gods (herunder klassifikationskriterier og relevante prøvningsmetoder)

- anvendelse af emballager (herunder sammenpakning)

- anvendelse af tanke (herunder fyldning)

- klargøring til forsendelse (herunder mærkning af kolli (påskrifter og faresedler), mærkning af transportmidler (skilte og faresedler), såvel som påkrævet dokumentation og oplysninger)

- bestemmelser om konstruktion, prøvning og godkendelse af emballager og tanke, og

- anvendelse af transportmidler (herunder på- og aflæsning og sammenlæsning).

1.1.3. Undtagelser

1.1.3.1. Undtagelser vedrørende transportens karakter

Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse for:

a) Transport af farligt gods foretaget af private personer, når det pågældende gods er emballeret til detailsalg og er beregnet til deres personlige eller hjemlige brug eller til fritids- eller sportsaktiviteter.

b) Transport af maskineri eller udstyr, der ikke er nævnt i dette direktiv, og som indeholder farligt gods i deres indre eller funktionelle udstyr.

c) Transport udført af virksomheder, der som en underordnet aktivitet i forhold til deres hovedaktivitet, transporterer farligt gods, f.eks. leveringer til bygge- eller entreprenørarbejdspladser, eller i relation til overvågning, reparation eller vedligeholdelse, i mængder på højst 450 liter pr. emballage og inden for de mængdegrænser, som er angivet i den efterfølgende tabel:

>TABELPOSITION>

I foranstående tabel forstås ved "maksimalt samlet mængde per transporterende enhed":

- For genstande, bruttovægt i kg (for genstande i klasse 1: nettovægt i kg af det eksplosive stof).

- For faste stoffer, fordråbede gasser, kølede fordråbede gasser og under tryk opløste gasser, nettovægt i kg.

- For væsker og komprimerede gasser, beholderes nominelle kapacitet i liter (se definitionen i afsnit 1.2.1).

Hvor farligt gods fra forskellige transportkategorier transporteres i samme transporterende enhed, må summen af

- mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 1 multipliceret med "50", og

- mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 1, klassificeret under de i note a) til tabellen i punkt 1.1.3.6.3 angivne UN-numre, multipliceret med "20", og

- mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 2 multipliceret med "3", og

- mængden af stoffer og genstande fra transportkategori 3

ikke overstige "1000".

Ved anvendelsen af dette underafsnit skal der ikke tages hensyn til farligt gods, der er undtaget i henhold til underafsnittene 1.1.3.2 til 1.1.3.5.

Transport, som udføres af sådanne virksomheder med henblik på egen forsyning eller ekstern eller intern distribution, er dog ikke omfattet af fritagelsen.

d) Transport, der udføres af eller under tilsyn af beredskabstjenesterne.

e) Nødtransport beregnet til at redde menneskeliv eller beskytte miljøet, forudsat at alle foranstaltninger er truffet for at sikre, at en sådan transport udføres på fuldstændig sikker måde.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer se punkt 2.2.7.1.2.

1.1.3.2. Undtagelser vedrørende transport af gasser

Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse for:

a) Gasser, der indeholdes i tankene på et køretøj, der udfører en transportfunktion, og som er bestemt til køretøjets fremdrift eller til driften af en del af dets udstyr (f.eks. køleudstyr).

b) Gasser i brændstoftanke i transporterede køretøjer. Brændstofhanen mellem gastank og motor skal være lukket, og den elektriske forbindelse skal være afbrudt.

c) Gasser hørende til gruppe A og O (i henhold til underafsnit 2.2.2.1), hvis tryk i beholderen eller tanken, ved en temperatur på 15 °C, ikke overstiger 200 kPa (2 bar), og som er fuldstændig gasformige under transport. Dette omfatter enhver art beholder eller tank, f.eks. også dele af maskineri og apparatur.

d) Gasser i det udstyr, der anvendes til køretøjets drift (f.eks. ildslukkere eller luftfyldte dæk, både som reservedele og som last).

e) Gasser i specialudstyr på køretøjerne, og som er nødvendige for driften af specialudstyret under transporten (køleanlæg, fisketanke, varmeapparater osv.) ligesom ekstra beholdere for sådant udstyr eller tomme urensede udskiftningsbeholdere, der transporteres i samme transporterende enhed.

f) Tomme urensede faste tryktanke, der transporteres på betingelse af, at de er hermetisk lukkede.

g) Gasser indeholdt i fødevarer eller drikkevarer.

1.1.3.3. Undtagelser vedrørende transport af flydende brændstoffer

Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse for brændstof, der befinder sig i transportmidlers brændstoftanke og er beregnet til fremdrift eller til drift af særligt udstyr (f.eks. køleanlæg). Brændstofhanen mellem motor og brændstoftank på motorcykler og knallerter, hvis tanke indeholder brændstof, skal være lukket under transporten; de nævnte køretøjer skal endvidere læsses oprejst og sikres mod at vælte.

1.1.3.4. Undtagelser vedrørende særbestemmelser eller farligt gods emballeret som begrænsede mængder

1.1.3.4.1. Visse særlige bestemmelser i kapitel 3.3 undtager helt eller delvist transport af specifikt farligt gods fra bestemmelserne i dette direktiv. Undtagelsen finder anvendelse, når der i kolonne (6) i tabel A i kapitel 3.2 er refereret til den pågældende særlige bestemmelse for det pågældende farlige gods.

1.1.3.4.2. Der kan gælde undtagelser for visse typer farligt gods, der er emballeret som begrænsede mængder, forudsat at forskrifterne i kapitel 3.4 er opfyldt.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer se underafsnit 2.2.7.1.2.

1.1.3.5. Undtagelser vedrørende tomme urensede emballager

Tomme urensede emballager, herunder tomme IBC'er og storemballager, som har indeholdt stoffer hørende til klasse 2, 3, 4.1, 5.1, 6.1, 8 og 9 er ikke undergivet forskrifterne i dette direktiv, hvis der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til at ophæve enhver farerisiko. Farerisici anses for at være ophævet, hvis der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til at ophæve alle de farerisici, der er tillagt klasserne 1 til 9.

1.1.4. Anvendelse af andre regelsæt

1.1.4.1. Generelt

1.1.4.1.1. Indførsel af farligt gods på en medlemsstats område kan være underlagt forskrifter eller forbud, som er udstedt med anden baggrund end hensynet til sikkerhed under transporten. Disse forskrifter og forbud skal bekendtgøres på hensigtsmæssig måde.

Særlig skal, foruden de i dette bilag foreskrevne angivelser og attester, også de erklæringer være givet i fragtbrevet og de ledsagepapirer vedlagt, som fordres efter myndighedernes forskrifter.

1.1.4.2. Transport i en transportkæde, omfattende sø- eller lufttransport

Kolli, containere, UN-tanke og tankcontainere samt vogne indeholdende en vognladning kolli med kun en slags gods, skal - selvom de ikke helt opfylder kravene til emballering, sammenpakning, mærkning af kolli (påskrifter og faresedler) samt mærkning med orangefarvede skilte og faresedler, men som er i overensstemmelse med kravene i IMDG koden eller ICAO Technical Instructions - accepteres til transport i en transportkæde omfattende sø- eller lufttransport på følgende betingelser:

a) Såfremt kolliene ikke er mærket med påskrifter og faresedler i overensstemmelse med dette direktiv, skal de mærkes med påskrifter og faresedler i overensstemmelse med forskrifterne i IMDG koden eller ICAO Technical Instructions.

b) Forskrifterne i IMDG koden eller ICAO Technical Instructions finder anvendelse på sammenpakning i et kolli.

c) Hvad angår transport i en transportkæde omfattende søtransport, skal containere, UN-tanke og tankcontainere samt vogne indeholdende en vognladning kolli med kun en slags gods, hvis de ikke er mærket med faresedler og orangefarvede skilte i overensstemmelse med kapitel 5.3 i dette direktiv, være mærket og forsynet med faresedler i overensstemmelse med kapitel 5.3 i IMDG-koden. For tomme urensede UN-tanke og tankcontainere gælder denne bestemmelse også for den efterfølgende overførsel til en rensestation.

Denne afvigelse gælder ikke for gods, der klassificeres som farligt gods i klasserne 1 til 8 i henhold til dette direktiv og anses for at være ikke-farligt i henhold til de relevante forskrifter i IMDG koden eller ICAO Technical Instructions.

ANM.:

Mht. de informationer, der skal angives i transportdokumentet, se punkt 5.4.1.1.7. Mht. containerpakkeattesten, se afsnit 5.4.2.

1.1.4.3. Anvendelse af UN-tanke godkendt til søtransport

UN-tanke, der ikke opfylder kravene i kapitel 6.7 eller 6.8, men som er fremstillet og godkendt før 1. januar 2003 i overensstemmelse med bestemmelserne (herunder overgangsbestemmelserne) i IMDG koden (Amendment 29-98), kan anvendes indtil 31. december 2009, forudsat at de opfylder de relevante bestemmelser i IMDG koden (Amendment 29-98) vedrørende inspektion og prøvninger, og at de instruktioner, der refereres til i kolonne (12) og (14) i kapitel 3.2 i IMDG koden (Amendment 30-00) er efterlevet fuldt ud. De kan fortsat anvendes efter 31. december 2009, såfremt de opfylder de relevante bestemmelser i IMDG koden vedrørende inspektion og prøvninger, men det er en forudsætning at instruktionerne i kolonne (10) og (11) i tabel A i kapitel 3.2 og forskrifterne i kapitel 4.2 er fulgt.

ANM.:

Mht. de informationer, der skal angives i transportdokumentet, se punkt 5.4.1.1.8.

1.1.4.4. Huckepack-trafik (Piggyback)

Farligt gods må også transporteres i huckepack-trafik efter nedenstående bestemmelser.

De til jernbanetransport overgivne vejkøretøjer samt deres indhold skal overholde forskrifterne i direktiv 94/55/EF(4), ændret ved direktiv 2001/7/EF(5).

Følgende stoffer er dog ikke tilladt transporteret i huckepack-trafik:

- eksplosivstoffer i forenelighedsgruppe A, klasse 1 (UN-numrene 0074, 0113, 0114, 0129, 0130, 0135, 0224 og 0473);

- selvnedbrydende stoffer, der kræver en temperaturkontrol, klasse 4.1 (UN-numrene fra og med 3231 til og med 3240);

- organiske peroxider, for hvilke der kræves en temperaturkontrol, klasse 5.2 (UN-numrene fra og med 3111 til og med 3120);

- svovltrioxid med en renhedsgrad på mindst 99,95 %, der transporteres uden inhibitorer i tanke, klasse 8 (UN 1829).

ANM.:

Vedrørende anbringelse af faresedler på de i huckepack-trafik anvendte bærevogne, se underafsnit 5.3.1.3. Vedrørende angivelser i fragtbrev og de skriftlige anvisninger, der kræves i afsnit 5.4.3 i bilag A til direktiv 94/55/EF, se punkt 5.4.1.1.9.

1.1.4.5. Andre transportformer end jernbanetransport

1.1.4.5.1. Hvis en vogn under udførelsen af en transport, der er undergivet dette direktiv, på en del af strækningen befordres på anden måde end ved jernbanetransport, gælder på denne del af strækningen alene de nationale eller internationale regler, der måtte findes for farligt gods, der transporteres på den pågældende måde.

1.1.4.5.2. De berørte medlemsstater kan træffe aftale om at anvende bestemmelserne i dette direktiv på en delstrækning, hvor en vogn transporteres på anden måde end at køre på skinner, evt. suppleret med tillægsbestemmelser, hvis parterne finder det nødvendigt, og forudsat, at en sådan aftale ikke strider imod de gældende internationale regler for transport af farligt gods på den transportmåde, som anvendes på delstrækningen.

KAPITEL 1.2

Definitioner og måleenheder

1.2.1. Definitioner

ANM.:

1. Dette afsnit indeholder alle generelle eller specifikke definitioner.

2. De i dette afsnit angivne begreber, som er skrevet med kursiv, er defineret andetsteds i definitionsoplistningen.

I dette direktiv forstås ved:

A

ADR: Den europæiske overenskomst om international transport af farligt gods ad vej, inkl. de særaftaler, som er indgået af alle de af transporten berørte stater.

Aerosoler: Se "Aerosoldispensere".

Aerosoldispensere: Alle ikke-genopfyldelige beholdere af metal, glas eller plast, som under tryk indeholder en gas eller en blanding af gasser, med eller uden en væske, pasta eller pulver, og monteret med en udløsningsanordning, der lader indholdet blive udsprøjtet som faste eller flydende partikler i suspension i en gas, som et skum, pasta eller pulver eller i flydende tilstand eller i gasfase.

Affald: Stoffer, opløsninger, blandinger eller genstande, for hvilke der ikke er forudsat nogen direkte anvendelse, men som transporteres med henblik på oparbejdning, deponering, forbrænding eller andre bortskaffelsesmetoder.

Afsender: En virksomhed, som enten på egne eller tredjeparts vegne afsender farligt gods. Såfremt transporten udføres i henhold til en kontrakt herom, er afsender den afsender, der er angivet i denne kontrakt.

Aftagelig tank: En tank, der er tilpasset særlige anordninger på vognen, og som kun kan tages af vognen efter frigørelse af fastholdelsesanordningerne.

B

Bakke: (klasse 1) (eng.: tray/tysk: Horde): Plade af metal, plast, pap eller andet egnet materiale, der er anbragt i mellememballagen eller den indvendige eller ydre emballage og giver tæt tilslutning i en sådan emballage. Bakkens overflade kan formes på en sådan måde, at emballager eller genstande kan indsættes, fastholdes og være adskilt fra hinanden.

Batterivogn/batterikøretøj: En vogn monteret med elementer, som er indbyrdes forbundet med et samlerør og permanent fastgjort til den transporterende enhed. Følgende elementer anses for at være elementer i en batterivogn: Flasker, rør, flaskebatterier (også kaldet rammer), trykfade og tanke med en kapacitet på mere end 450 liter beregnet til transport af gasser hørende til klasse 2.

Beholder (klasse 1): En betegnelse, der omfatter kasser, flasker, dåser, tromler, krukker og rør inklusive enhver lukkeanordning, som anvendes til den indvendige emballage eller mellememballagen.

Beholder (alle klasser, bortset fra klasse 1) (eng.: receptacle/tysk: Gefäss): Indretninger beregnet til at indeholde og opbevare stoffer eller genstande, inklusive eventuelle lukkeanordninger. Denne definition finder ikke anvendelse på råtanke.

(Se også "Gaspatroner", "Indvendige beholdere", "Kryogenbeholdere" og "Stiv indvendig beholder".)

ANM.:

Beholdere til gasser hørende til klasse 2 er flasker, rør, trykfade, kryogenbeholdere og flaskebatterier.

Beregningstryk: Et fiktivt tryk, som mindst er lig med prøvningstrykket, men som i større eller mindre grad kan overstige arbejdstrykket afhængig af den fare, der er forbundet med det transporterede stof. Det beregnede tryk anvendes udelukkende ved fastsættelsen af tankens vægtykkelse uafhængigt af enhver udvendig eller indvendig forstærkningsanordning (se også "Fyldningstryk", "Maksimalt arbejdstryk (overtryk)", "Prøvningstryk" og "Tømningstryk").

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7.

Beskyttet IBC: (for IBC'er af metal): En IBC forsynet med yderligere sikring mod stød, idet beskyttelsen f.eks. består af en flerlags- (sandwich) eller dobbeltvægskonstruktion eller en ramme med et metalgitter.

Betjeningsudstyr::

a) For tanke: Fyldnings-, tømnings- og udluftningsanordninger, sikkerhedsudstyr, opvarmningsanordninger og varmeisolering samt måleinstrumenter.

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7.

b) For elementerne i et batterikøretøj eller en MEGC: Fyldnings- og tømningsanordninger (herunder samlerøret), sikkerhedsudstyr og måleinstrumenter.

c) For IBC'er: Fyldnings- og tømningsanordninger, samt, afhængig af type, trykudlignings- eller udluftningsanordninger, sikkerhedsudstyr, varme- og varmeisolerende anordninger samt måleinstrumenter.

Betegnelse: Se hhv. "Officiel godsbetegnelse" og "Teknisk betegnelse".

Biologisk navn: Se "Teknisk betegnelse".

Bjærgningsemballage: Særlig emballage, der er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i kapitel 6.1, og hvori beskadigede, defekte eller utætte kolli med farligt gods, eller farligt gods, der er spildt eller sivet ud, anbringes med henblik på transport til genindvinding eller bortskaffelse.

Blikemballage: Emballage med cirkulært, elliptisk, rektangulært eller polygonisk tværsnit (også konisk) og emballage med konisk top eller spandformet emballage af et metal med en vægtykkelse på mindre end 0,5 mm, (f.eks. hvidblik), plan eller konveks bund og en eller flere åbninger, og som ikke er omfattet af definitionerne på tromler og dunke.

Blødt stål: (eng.: mild steel/tysk: Baustahl): Se "Konstruktionsstål".

Brandfarlige komponent: (i forbindelse med aerosoler og gaspatroner): En gas, der er brandfarlig i luft ved normalt tryk, eller et stof eller et præparat i flydende form, der har et flammepunkt mindre end eller lig med 100 °C.

Bulktransport: Transport af uemballerede faste stoffer og genstande i vogne og containere. Betegnelsen dækker hverken emballeret gods eller stoffer, der transporteres i tanke.

C

CIM: CIM er den franske forkortelse for "Fælles regler for kontrakten om international transport af gods med jernbane", som er bilag B til COTIF-konventionen; CIM kan evt. være angivet som FR/CIM. Se også "COTIF-konventionen"

Container: En transportindretning (løftbar rammekonstruktion eller en anden lignende konstruktion), som er:

- modstandsdygtig og holdbar og således egnet til gentagen anvendelse,

- konstrueret med henblik på at lette transport af gods med et eller flere transportmidler uden omladning,

- forsynet med anordninger, der gør den let at håndtere, specielt ved omladning fra et transportmiddel til et andet og

- konstrueret på en sådan måde, at den er let at fylde og tømme.

(Se også "Lille container", "Lukket container", "Overdækket container", "Stor container" og "Åben container").

ANM.:

Begrebet "container" omfatter ikke konventionelle emballager, IBC'er, tankcontainere eller vogne.

Et veksellad er en containe: som i overensstemmelse med Europæisk Standard EN 283:1991 har følgende karakteristika:

- de er styrkemæssigt konstrueret til transport med jernbane eller ad vej over land eller med roll-on roll-off skib,

- de kan ikke stables og

- de har egne støtteben, således at de ved hjælp af udstyr ombord på køretøjet kan afsættes til henstand på disse ben hhv optages derfra; dermed er også omladning fra et køretøj til et andet mulig uden løft.

COTIF-konventionen: Konvention af 9. maj 1980 om internationale jernbanebefordringer (COTIF) med tilknyttede bilag A for personbefordring (CIV) og bilag B "Fælles regler for kontrakten om international befordring af gods med jernbane (CIM)".

CSC: "International Convention for Safe Containers" (Geneve, 1972), som siden ændret; udgivet af "the International Maritime Organization (IMO)", London.

D

Dunk: Metal- eller plastemballage med rektangulært eller polygonisk tværsnit og med en eller flere åbninger.

E

EU-direktiv/(EF-direktiv): Bestemmelser fastsat af de kompetente institutioner i den Europæiske Union (tidl: det Europæiske Fællesskab) og som for hver enkelt medlemsstat, de retter sig mod, med hensyn til de resultater som skal opnås, er bindende for så vidt angår det resultat, der skal opnås, men hvor det er overladt til de nationale myndigheder at vælge udformningen og metoderne.

Ekstra ydre emballage (eng.: overpack/tysk: Umverpackung): En omslutning, der anvendes af én enkelt afsender til at samle et eller flere kolli til én enkelt enhed, der er lettere at håndtere og stuve under transport.

Eksempler på ekstra ydre emballager:

a) en lastebakke som f.eks. en palle, på hvilken flere kolli placeres eller stables og fastgøres med et plastbånd, krympefolie eller strækfolie eller med andre passende midler, eller

b) en ydre beskyttelsesemballage, som f.eks. en kasse eller en tremmekasse.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer, se underafsnit 2.2.7.2.

Emballage: Beholderen og ethvert andet element eller materiale, der kræves, for at beholderen kan opfylde sin funktion som beholder.

Se også "Blikemballage", "Bjærgningsemballage", "Genanvendt emballage", "Indvendig emballage", "Kombinationsemballage", "Komposit emballage (glas, porcelæn eller stentøj)", "Komposit emballage (plastmateriale)", "Mellememballage", "Mellemstor bulkcontainer (IBC)" "Refabrikeret emballage", "Rekonditioneret emballage", "Storemballage", "Støvtæt emballage" og "Ydre emballage",.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer, se underafsnit 2.2.7.2.

Emballagegruppe: En gruppe, visse stoffer og genstande er tildelt med henblik på emballering i overensstemmelse med deres farlighed. Emballagegrupperne har følgende betydning, som er uddybet i del 2:

Emballagegruppe I: Meget farlige stoffer.

Emballagegruppe II: Farlige stoffer.

Emballagegruppe III: Mindre farlige stoffer.

ANM.:

Også visse genstande, der indeholder farligt gods, er tildelt en emballagegruppe.

F

Farlig reaktion:

a) forbrænding og/eller udvikling af stor varme,

b) udvikling af brandfarlige, kvælende, oxiderende og/eller giftige gasser,

c) dannelse af ætsende stoffer,

d) dannelse af ustabile stoffer eller

e) farlig trykstigning (kun for tanke).

Farligt gods: Stoffer og genstande, som ifølge dette direktiv ikke, eller kun på visse betingelser, må gøres til genstand for transport.

Fast stof: Et stof, som

a) har et smeltepunkt eller et begyndelsessmeltepunkt på over 20 °C ved et tryk på 101,3 kPa, eller

b) ikke er flydende i henhold til prøvningen beskrevet i ASTM D 4359-90, eller er pastaagtigt i henhold til de kriterier, der finder anvendelse for prøvningen til bestemmelse af viskositet (penetrometerprøven), som beskrevet i afsnit 2.3.4.

Fast tank: En tank, der har en kapacitet på mere end 1000 liter, og som er sammenbygget med en vogn (herefter kaldet tankvogn), eller som udgør en del af vognens stel.

Flammepunkt: Den laveste temperatur af en væske ved hvilken dampene fra væsken danner en brandfarlig blanding med luft.

Flaske (eng.: cylinder/tysk: Flasche): Transportabel trykbeholder med en kapacitet, der ikke overstiger 150 liter.

Flaskebatteri (også kaldet "ramme") (eng.: bundle of cylinders (frame)/tysk: Flaschenbündel): Transportabel samling af flasker, der er indbyrdes forbundet med et samlerør, og som holdes godt fast sammen.

Fleksibel IBC: Et korpus af film, vævet stof eller andet fleksibelt materiale eller sammensætninger heraf, og hvis det er nødvendigt en indvendig belægning eller foring, samt dertil hørende betjeningsudstyr og håndteringsanordninger.

FN: Forenede nationer, se UN (United Nations).

FN-nummer: Se "UN-nummer".

FN's Anbefalinger for Transport af Farligt Gods: Se "UN Model Regulations".

FN's Modelbestemmelser: Se "UN Model Regulations".

Foring: Et hylster eller en sæk, som indsættes i en emballage, herunder storemballage eller IBC, men som ikke udgør en integreret del af denne eller af lukkeanordningerne til dennes åbninger.

Forsendelse: Et enkelt eller flere kolli eller enhver last af farligt gods, der af en afsender frembydes til transport.

Fyldningstryk: Det højeste faktiske tryk i tanken ved fyldning under tryk (se også "Beregningstryk", "Maksimalt arbejdstryk (overtryk)", "Prøvningstryk" og "Tømningstryk").

G

Gas: Et stof, der:

a) ved 50 °C har et damptryk, der er højere end 300 kPa (3 bar), eller

b) er fuldstændig på gasform ved 20 °C og et standardtryk på 101,3 kPa.

Gaspatron: Ikke-genopfyldelig beholder, der under tryk indeholder en gas eller en blanding af gasser. Den kan monteres med en ventil.

Genanvendt emballage (eng.: reused packaging/tysk: Wiederverwendete Verpackung): En emballage, som er blevet undersøgt og fundet fri for fejl, som har betydning for evnen til at modstå den specificerede prøvning. Begrebet indbefatter emballager, som fyldes med det samme eller et lignende indhold, og som bliver transporteret i et lukket retursystem kontrolleret af afsenderen af produktet.

H

Hermetisk lukket tank: Tank, hvis åbninger er lukket hermetisk, og som ikke er forsynet med sikkerhedsventiler, sprængskiver eller andre lignende sikkerhedsanordninger. Tanke med sikkerhedsventiler, foran hvilke der er anbragt sprængskiver, betragtes som hermetisk lukkede. Ventiler uden mellemindskudte sprængskiver til forhindring af et utilladeligt tryk i det indre af tanken er dog tilladt, såfremt tanken efter de særlige bestemmelser i kapitel 4.3 ikke må være lufttæt under transporten.

Huckepack-trafik: Transport af vejkøretøjer (stående på egne hjul) på jernbanevogne.

Håndteringsanordning (til fleksible IBC'er): Enhver form for løftestrop, slynge, løfteøje eller ramme fastgjort til IBC'ens korpus, eller formet som en integreret del af IBC'ens korpus.

I

IBC: Se "Mellemstor bulkcontainer".

IBC af metal: Et korpus af metal samt dertil hørende betjeningsudstyr og støtteindretninger.

IBC af pap: Et korpus af pap med eller uden separate øvre eller nedre låg, om fornødent med en indvendig foring (men ingen indvendig emballage), samt dertil hørende betjeningsudstyr og støtteindretninger.

IBC af stiv plast: Et stift plastkorpus, som kan være udstyret med en støtteindretning samt dertil hørende betjeningsudstyr.

IBC af træ: Et stift eller sammenklappeligt korpus af træ med en indvendig foring (men ingen indvendig emballage), samt dertil hørende betjeningsudstyr og støtteindretninger.

ICAO Tecnical Instructions: "the Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air", som komplementerer bilag 18 til Chicago-konventionen (Convention on International Civil Aviation) (Chicago 1944), udgivet af "the International Civil Air Organization (ICAO)" i Montreal.

IMDG-koden: "the International Maritime Dangerous Goods Code" til implementering af kapitel VII, del A i SOLAS-konventionen ("International Convention for the Safety of Life at Sea", 1974), udgivet af "the International Maritime Organization (IMO)" i London.

Indvendig beholder: Beholder, der kræver en ydre emballage for at kunne opfylde deres funktion som beholdere.

Indvendig emballage: Emballage, der kun må transporteres i en ydre emballage.

J

Jernbaneinfrastruktur: Alle spor og faste anlæg, i det omfang de er nødvendige til jernbanetrafik og trafiksikkerhed.

K

Kasse: Emballage med hele rektangulære eller polygonale flader, fremstillet af metal, træ, krydsfiner, spån- og fiberplade, pap, plast eller andet egnet materiale. Små åbninger med det formål at lette håndteringen eller åbningen eller for at opfylde klassificeringskravene er tilladt, så længe de ikke forringer emballagens anvendelighed til transport.

Kolli: Emballeringsprocessens færdige produkt, bestående af emballagen eller IBC'en eller storemballagen og dens indhold færdiggjort til afsendelse. Betegnelsen dækker såvel beholdere til gasser, som defineret i dette afsnit, som genstande, der pga. deres størrelse, vægt eller form kan transporteres uemballeret eller på understel, i tremmekasser eller i håndteringsanordninger. Betegnelsen finder hverken anvendelse på uemballerede stoffer, der transporteres i bulk, eller stoffer, der transporteres i tank.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer, se underafsnit 2.2.7.2..

Kombinationsemballage (eng.: combination packaging/tysk: Zusammengesetzte Verpackung): En kombineret transportemballage bestående af en eller flere indvendige emballager fast nedpakket i en ydre emballage i overensstemmelse med underafsnit 4.1.1.5 (og 4.1.3.1).

ANM.:

"Det indvendige" af en kombinationsemballage betegnes altid som "indvendige emballager" og ikke som "indvendige beholdere". En glasflaske er et eksempel på en sådan "indvendig emballage".

Kompetent myndighed: Den myndighed eller de myndigheder eller det organ eller de organer, som af en stat i hvert enkelt tilfælde er udpeget som kompetent i overensstemmelse med statens nationale lovgivning.

Komposit IBC med indvendig beholder af plast (eng.: composite IBC with plastics inner receptacle/tysk: Kombinations-IBC mit Kunststoff-Innenbehälter): En IBC bestående af støtteindretninger i form af en formstabil ydre indfatning, der omgiver en indvendig beholder af plast, samt betjeningsudstyr eller andre støtteindretninger. Den er konstrueret således, at den indvendige beholder og den udvendige indfatning, når disse først er samlet, udgør og anvendes som en enkelt enhed, der kan fyldes, opbevares, transporteres eller tømmes som sådan.

Komposit emballage (glas, porcelæn eller stentøj) (eng.: composite packaging (glass, porcelain or stoneware)/tysk: Kombinationsverpackung (Glas, Porzellan oder Steinzeug): Emballage bestående af en indvendig glas-, porcelæns- eller stentøjsbeholder og en ydre emballage (af metal, træ, pap, plastmateriale, skumplast osv.). Når en sådan emballage først er samlet udgør den en uadskillelig enhed, som fyldes, opbevares, afsendes og tømmes som en sådan.

ANM.:

"Det indvendige" af en komposit emballage betegnes sædvanligvis som "indvendige beholdere". F.eks. er "det indvendige" af en 6HA1 (komposit emballage, plastmateriale) en sådan "indvendig beholder", idet den normalt ikke er konstrueret til at rumme noget uden sin "ydre emballage", og følgelig er den ikke en "indvendig emballage".

Komposit emballager (plastmateriale) (eng.: composite packaging (plastics material)/tysk: Kombinationsverpackung (Kunststoff): Emballage bestående af en indvendig plastbeholder og en ydre emballage (af metal, pap, krydsfiner osv.). Når en sådan emballage først er samlet udgør den en uadskillelig enhed, som fyldes, opbevares, afsendes og tømmes som en sådan.

ANM.:

Se anmærkningen under "Komposit emballage (glas, porcelæn eller stentøj)".

Konstruktionsstål (eng.: mild steel/tysk: Baustahl): Er stål med en minimum-trækbrudstyrke på mellem 360 N/mm2 og 440 N/mm2.

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7.

Korpus (for alle typer af IBC'er, undtagen komposit IBC'er): Selve beholderen inklusive dens åbninger samt disses lukkeanordninger, men eksklusive betjeningsudstyr.

Kryogenbeholder: Transportabel termisk isoleret trykbeholder til kølede fordråbede gasser med en kapacitet på ikke over 1000 liter.

Kvalitetssikring: Et systematisk overvågnings- og inspektionsprogram, som anvendes af en organisation eller virksomhed, med det formål at yde en tilstrækkelig sikkerhed for, at det i dette direktiv foreskrevne sikkerhedsniveau opnås i praksis.

L

Lille container: (eng.: small container/tysk: Kleincontainer) En container med et rumindhold på mindst 1 m3 og højst 3 m3.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer, se underafsnit 2.2.7.2.

Lukkeanordning: Indretning til lukning af en åbning i en beholder.

Lukket container: En fuldstændig lukket container med et stift loft, stive sidevægge, stive endevægge og et gulv. Begrebet omfatter containere med et oplukkeligt loft, der kan lukkes under transport.

Lukket vogn (tysk: Gedeckter Wagen): en vogn med faste eller bevægelige vægge og tag.

Læsser: Enhver virksomhed, der læsser farligt gods på en vogneller i en stor container.

M

Maksimal kapacitet: Beholderes, emballagers (herunder IBC'er og storemballager) maksimale indre volumen udtrykt i m3 eller liter.

Maksimal nettovægt: Den maksimale nettovægt af indholdet af en enkelt emballage eller den maksimale samlede vægt af indvendige emballager med indhold udtrykt i kilogram.

Maksimalt arbejdstryk (overtryk): Den højeste af følgende tre værdier:

a) det største tilladte faktiske tryk i tanken ved fyldningen (største tilladte fyldningstryk),

b) det største tilladte faktiske tryk i tanken ved tømningen (største tilladte tømningstryk) eller

c) det faktiske overtryk, som udøves af tankens indhold (inklusive enventuelle fremmede gasser i dette) ved den højeste arbejdstemperatur.

Medmindre andet er fastsat ved særlige forskrifter i kapitel 4.3, må den numeriske værdi af dette arbejdstryk (overtryk) ikke være mindre end damptrykket (absolut tryk) for det påfyldte stof ved 50 °C.

For tanke udstyret med sikkerhedsventiler (med eller uden sprængskive) skal det maksimale arbejdstryk (overtryk) svare til sikkerhedsventilens foreskrevne åbningstryk.

Se også "Beregningstryk", "Fyldningstryk", "Prøvningstryk" og "Tømningstryk".

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7

Manual of Tests and Criteria: Tredje reviderede udgave af "United Nations Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Test and Criteria (ST/SG/AC.10/11/Rev.3)" udgivet af United Nations Organizations.

Medlemsstat: For jernbanetransport betyder ordet medlemsstat, en stat, som har ratificeret (dvs. tilsluttet sig) "Konventionen om Internationale Jernbanetransporter", COTIF.

MEGC: Se "Multielement gascontainer".

Mellememballage: Emballage anbragt mellem indvendige emballager eller genstande og en ydre emballage.

Mellemstor bulkcontainer (IBC): En formstabil eller fleksibel transportabel emballage af anden art end de, der er omhandlet i kapitel 6.1, og som

a) har en kapacitet på:

(i) højst 3 m3 for faste og flydende stoffer i emballagegruppe II og III,

(ii) højst 1,5 m3 for faste stoffer i emballagegruppe I, når disse er emballeret i fleksible IBC'er, IBC'er af stiv plast, komposit IBC'er samt IBC'er af pap og IBC'er af træ,

(iii) højst 3 m3 for faste stoffer i emballagegruppe I, når disse er emballeret i IBC'er af metal eller

(iv) højst 3 m3 for radioaktive stoffer hørende til klasse 7,

b) er konstrueret til mekanisk håndtering og

c) er modstandsdygtig over for de påvirkninger, der opstår ved håndtering og transport, som fastlagt ved de prøvninger, der er omhandlet i kapitel 6.5.

Se også "Fleksibel IBC", "IBC af metal", "IBC af pap", "IBC af stiv plast", "IBC af træ" og "komposit IBC med indvendig beholder af plast".

ANM.:

1. Tanke og tankcontainere, der opfylder kravene i henholdsvis kapitel 6.7 og 6.8, betragtes ikke som værende IBC'er.

2. IBC'er, der opfylder kravene i kapitel 6.5, betragtes ikke som værende containere i dette direktivs forstand.

Modtager: Modtageren i henhold til kontrakten for transporten. Hvis modtageren gør brug af en tredjepart i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse for kontrakten for transporten, er denne tredjepart per definition modtager i dette direktivs forstand. Hvis transporten foretages uden for kontrakt, er modtager per definition den virksomhed, der ved forsendelsens ankomst tager det farlige gods i sin varetægt.

Multielement gascontainer (MEGC): En enhed, der består af elementer, som er indbyrdes forbundet med et samlerør og anbragt på en ramme. Følgende elementer anses for at være elementer i en multielement gascontainer: Flasker, rør, flaskebatterier, trykfade og tanke med en kapacitet på mere end 450 liter beregnet til transport af gasser hørende til klasse 2.

N

Nominel kapacitet af en beholder: Det nominelle volumen af det farlige gods, som beholderen indeholder, udtrykt i liter. For flasker med komprimerede gasser vil dette være det samme som flaskens vandkapacitet.

n.o.s.-betegnelse: En samlebetegnelse, hvortil stoffer, blandinger, opløsninger eller genstande kan henføres, såfremt de

a) ikke er benævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2 og

b) har kemiske, fysiske og/eller farlige egenskaber, som svarer til n.o.s.-betegnelsen mht. klasse, klassifikationskode, emballagegruppe og navn.

O

Operatør af tankcontainer/UN-tank/jernbanetankvogn: Den virksomhed i hvis navn tankcontaineren/UN-tanken/jernbanetankvognen er registreret.

Overdækket container: En åben container forsynet med en overdækning til beskyttelse af det pålæssede gods.

Overensstemmelsessikring: (i forbindelse med radioaktive stoffer): Et systematisk program af forholdsregler, der benyttes af en kompetent myndighed med det formål at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes i praksis.

Overpack: Se "Ekstra ydre emballage".

P

Pakker: Enhver virksomhed, der kommer farligt gods i emballager, herunder storemballager og IBC'er, og som, hvor det er nødvendigt, forbereder kolli til transport.

Prøvningstryk: Det højeste faktiske tryk under trykprøvning af tanken (se også "Beregningstryk", "Fyldningstryk", "Maksimalt arbejdstryk (overtryk)" og "Tømningstryk").

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7.

Påfylder: Enhver virksomhed, der fylder farligt gods på en tank (tankvogn, aftagelig tank, UN-tank eller tankcontainer) og/eller i en vogn eller en stor eller lille container til transport i bulk eller i en batterivogn/et batterikøretøj eller en MEGC.

R

Ramme (klasse 2): Se "Flaskebatteri".

Refabrikeret emballage (eng.: remanufactured packaging/tysk: Wiederaufgearbeitete Verpackung): Er navnlig

a) metaltromler, som:

(i) er produceret som en UN-type i henhold til forskrifterne i kapitel 6.1 fra en ikke-UN-type,

(ii) er ændret fra én UN-type i henhold til forskrifterne i kapitel 6.1 til en anden UN-type, eller

(iii) får udskiftet væsentlige integrerede konstruktionsdele (f.eks. ikke-aftagelige låg).

b) plasttromler, som:

(i) er ændret fra én UN-type til en anden UN-type (f.eks. 1H1 til 1H2), eller

(ii) får udskiftet integrerede konstruktionsdele.

Refabrikerede tromler skal opfylde de samme krav i kapitel 6.1, som gælder for nye tromler af samme type.

Referencestål: (eng.: reference steel/tysk: Bezugsstahl): Et stål med en trækbrudstyrke på 370 N/mm2 og en brudforlængelse på 27 %.

Regenereret plastmateriale: (eng.: recycled plastic material/tysk: Recycling-Kunststoffe): Materialer, der er oparbejdet fra brugte industriemballager, og som er blevet renset og gjort klar til at blive anvendt til fremstilling af nye emballager.

Rekonditioneret emballage: (eng.: reconditioned packaging/tysk: Rekonditionierte Verpackung): Er navnlig

a) metaltromler, som:

(i) er renset til det originale konstruktionsmateriale, med alt tidligere indhold, indvendig og udvendig korrosion, og udvendige belægninger og faresedler fjernet,

(ii) er genoprettet til original form og udseende, med buler (hvis nogle findes) udrettet og forseglede, og alle ikke-integrerede pakninger udskiftet og

(iii) er inspiceret efter rensning, men før maling, med kassering af emballager med synlige små huller (pits), med væsentlig reduktion i tykkelse af materialet, metaltræthed, ødelagte gevind eller lukkeanordninger eller med andre betydelige defekter.

b) plasttromler og -dunke, som:

(i) er renset til det originale konstruktionsmateriale, med alt tidligere indhold, indvendig og udvendig korrosion og udvendige belægninger fjernet,

(ii) har fået udskiftet alle ikke-integrerede pakninger og

(iii) er inspiceret efter rensning, med kassering af emballager med synlig beskadigelse som f.eks. rivninger, brud, deformationer eller revner eller med ødelagte gevind eller lukkeanordninger eller med andre betydelige defekter.

Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane, der er bilag 1 til "Fælles regler for kontrakten om international transport af gods med jernbane" (CIM), som er bilag B til "Konventionen om Internationale Jernbanetransporter" (COTIF).

Rør (klasse 2) (eng.: cylinder/tysk: Großflasche): Sømløse transportable trykbeholdere med en kapacitet på over 150 liter men højst 5000 liter.

Råtank (eng.: shell/tysk: Tankkörper): Svøbet og endebundene, som omslutter stoffet (inkl. (inspektions)åbningerne og disses dæksler).

ANM.:

1. Denne definition finder ikke anvendelse på beholdere.

2. Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7

S

SADT: Den laveste temperatur ved hvilken et stof i transportemballage undergår selv-accelererende nedbrydning. Forskrifter for fastlæggelse af SADT-temperaturen og virkningen af opvarmning ved indespærring er anvist i del II i "Manual of Tests and Criteria".

Samlebetegnelse: En godsbetegnelse, der benyttes til en nærmere defineret gruppe af stoffer eller genstande (se underafsnit 2.1.1.2, punkterne B, C og D).

Selvaccelererende dekompositionstemperatur: Se "SADT".

Sikkerhedsventil: En selvlukkende, fjederbelastet anordning, som aktiveres automatisk af trykket og hvis formål er at beskytte tanken mod et uacceptabelt højt indre overtryk.

Småcontainer: Se "Lille container".

Små beholdere indeholdende gas: Se "Gaspatron".

Spole (klasse 1): En anordning fremstillet af plast, træ, pap, metal eller andet egnet materiale omfattende en central spindel med eller uden sidevægge for hver ende af spindlen. Genstande og stoffer kan vikles på spindlen og fastholdes af sidevæggene.

Stiv indvendig beholder (for komposit IBC): En beholder, der bevarer formen, når den er tom, uden at dens lukkeanordning er i brug og uden hjælp fra den ydre støtteindretning. Enhver indvendig beholder, der ikke er stiv, skal anses for at være "fleksibel".

Stor container (eng.: large container/tysk: Großcontainer): Er:

a) en container med et rumindhold på over 3 m3;

b) i CSC's betydning en container af en sådan størrelse, at arealet begrænset af bundens fire hjørner er enten:

(i) 14 m2 (150 square feet) eller

(ii) 7 m2 (75 square feet), hvis containeren er forsynet med øvre hjørnebeslag.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer, se punkt 2.2.7.1.2.

Storemballage (eng.: large packaging/tysk: Großverpackung): En emballage bestående af en ydre emballage, der indeholder genstande eller indvendige emballager, og som:

a) er konstrueret til mekanisk håndtering og

b) har en nettovægt på mere end 400 kg, eller rummer mere end 450 liter, men med et volumen på højst 3 m3.

Største tilladte bruttovægt:

a) For alle typer IBC'er, dog ikke fleksible IBC'er: vægten af korpus, dets betjeningsudstyr, støtteindretninger plus vægten af den størst tilladte last.

b) For tanke: tara af tanken plus vægten af det tungeste læs, det er tilladt at transportere.

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7.

Største tilladte last (for fleksible IBC'er): Den maksimale kapacitet, som IBC'en er beregnet til, og som må transporteres i den pågældende IBC.

Støtteindretninger:

a) For faste eller aftagelige tanke: anordninger til forstærkning, fastgørelse, beskyttelse eller afstivning anbragt uden på eller inden i råtanken.

b) For tankcontainere: anordninger til forstærkning, fastgørelse, beskyttelse eller afstivning anbragt uden på eller inden i råtanken.

c) For elementer i et batterikøretøj eller en MEGC: anordninger til forstærkning, fastgørelse, beskyttelse eller afstivning anbragt uden på eller inden i råtanken eller beholderen.

d) For alle typer IBC'er, bortset fra fleksible IBC'er: dele i korpuset til forstærkning, fastgørelse, håndtering, beskyttelse eller afstivning (inklusive palledæk i komposit IBC'er med indvendige beholdere af plast).

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7.

Støvtæt emballage: Emballage, som er uigennemtrængelig for tørt indhold, inklusive fint fast stof opstået under transporten.

Sæk: Smidig emballage af papir, plastfilm, tekstiler, vævet materiale eller andet egnet materiale.

T

Tank: En råtank inklusive dens betjeningsudstyr og støtteindretninger.

Se også "Aftagelig tank", "Fast tank", "Multielement gascontainer (MEGC)" og "UN-tank".

ANM.:

Mht. UN-tanke, se underafsnit 6.7.4.1.

Tankcontainer: En transportindretning i overensstemmelse med definitionen på en container med en kapacitet på over 0,45 m3 (450 liter), som anvendes til transport af væsker, gasser, pulverformige eller granulerede stoffer, og som består af en råtank med udstyr, herunder det udstyr, der letter håndteringen af tankcontaineren uden i væsentlig grad at ændre dens orientering.

ANM.:

IBC'er, der opfylder kravene i kapitel 6.5, betragtes ikke som værende tankcontainere.

Tankcontainer, operatør af: Se "Operatør af tankcontainer/UN-tank/jernbanetankvogn"

Tankveksellad: Indretning, der anses for at være en tankcontainer.

Tankvogn: En vogn konstrueret til at transportere væsker, gasser, pulverformige eller granulerede stoffer, og som består af en eller flere tanke fastgjort til en undervogn med tilhørende udstyr (løbeværk, affjedring, træk- og stødapparater, bremse og påskrifter mv.)

ANM.:

Som tankvogne gælder også jernbanevogne med aftagelig tank.

Teknisk betegnelse/biologisk navn: Det navn eller den betegnelse, der for tiden bruges i videnskabelige og tekniske håndbøger, tidsskrifter og tekster. Handelsnavne må ikke anvendes til dette formål.

Transport: Flytning af farligt gods fra et sted til et andet, inklusive de stop, der måtte være nødvendige grundet transportvilkår, og inklusive de tidsrum, hvor det farlige gods opholder sig i vogne, tanke og containere grundet trafikale forhold før, under og efter flytningen.

Denne definition omfatter også den midlertidige opbevaring af farligt gods med det formål at skifte til andet transportmiddel (omlastning) eller anden transportform. Dette gælder kun, forudsat at transportdokumenter, hvoraf afsendelses- og modtagested fremgår, kan forevises på forlangende, og forudsat at kolli og tanke ikke åbnes under den midlertidige opbevaring, bortset fra når de kompetente myndigheder skal udføre en kontrol.

ANM.:

Mht. radioaktive stoffer, se underafsnit 2.2.7.2.

Transportdokument: i jernbanetransport = fragtbrev, som beskrevet i CIM ("Fælles regler for kontrakten om international transport af gods med jernbane").

Transporterende enhed: = en (jernbane)vogn eller en stor container

Transportør: Den viøksomhed, som udfører trasnporten i eller uden for en kontakt.

Tremmekasser: (eng.: crates/tysk: Verschlag): Ydre emballager med brudte overflader.

Tromle: Cylinderformet emballage med flade eller konvekse ender fremstillet af metal, pap, plast, krydsfiner eller andre egnede materialer. Denne definition omfatter også emballager i andre udformninger, f.eks. runde emballager med konisk top eller spandformede emballager. Trætønder og dunke dækkes ikke af denne definition.

Trykfad: Svejste transportable trykbeholdere med en kapacitet på over 150 liter men højst 1000 liter (f.eks. cylindriske beholdere udstyret med rulleringe, beholdere med glideanordninger og beholdere i rammer).

Træfade: Emballager af naturtræ, med cirkulært tværsnit, konvekse vægge, bestående af stave og ender og forsynet med ringe.

Tvangsbetjent udluftningsventil: Ventil på en tank med bundtømning, hvor udluftningsventilen er forbundet med bundventilen på en sådan måde, at den kun kan åbne ved driftsmæssig påfyldning eller tømning af tanken.

Tæthedsprøvning: En prøvning der fastslår tætheden af en tank, en emballage eller en IBC og af disses udstyr og lukningsanordninger.

ANM.:

Mht. UN-tanke, se kapitel 6.7.

Tømningstryk: Det højeste faktiske tryk i tanken ved tømning under tryk (se også "Beregningstryk", "Fyldningstryk", "Maksimalt arbejdstryk (overtryk)" og "Prøvningstryk").

U

UN Model Regulations: De modelbestemmelser, som findes i bilaget til den 11. reviderede udgave af "the Recommendations on the Transport of Dangerous Goods" (ST/SG/AC.10/1/Rev.11).

UN-nummer: Det firecifrede identifikationsnummer, som et stof eller en genstand er tildelt i henhold til UN Model Regulations.

UN-tank (eng.: portable tank/tysk: ortsbewegliche Tank): En multimodal tank med en kapacitet på mere end 450 liter i overensstemmelse med definitionen i kapitel 6.7 eller i IMDG-koden, og hvortil der i kolonne (10) i tabel A i kapitel 3.2 er angivet en UN-tankanvisning (T-kode).

UN-tank, operatør af: Se "Operatør af tankcontainer/UN-tank/jernbanetankvogn".

V

Vakuumventil: En selvlukkende, fjederbelastet anordning, som skal beskytte tanken mod et uacceptabelt indre undertryk.

Veksellad: Se "Container".

Virksomhed: Enhver fysisk person, enhver juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller gruppe af personer uden status som juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, eller ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv har status som juridisk person eller er undergivet en myndighed, der har sådan status.

Vogn: Et jernbane-køretøj uden eget fremdrivningsaggregat, som kører på egne hjul på jernbanespor og er bestemt til transport af farligt gods.

Se også "batterivogn", "lukket vogn", "vogn med presenning", "tankvogn" og "åben vogn".

Vogn med presenning En åben vogn, som er forsynet med presenninger til beskyttelse af lasten.

Vognladning (eng.: full load/tysk: "Geschlossene Ladung" eller "Wagenladung"): En fra én afsender hidrørende ladning, for hvilken en vogn eller en stor container udelukkende er reserveret til denne forsendelse, og som alene læsses og aflæsses i overensstemmelse med afsenderens eller modtagerens instruktioner. Begrebet "vognladning" er uafhængig af om vognens lasteevne (rumfang eller vægt) er fuldstændigt udnyttet.

ANM.:

Den tilsvarende betegnelse for gods hørende til klasse 7 er "eneanvendelse", se underafsnit 2.2.7.2.

Vægt af kolli: Bruttovægten af kolliet, med mindre andet udtrykkeligt er angivet.

Væske: Et stof, som ved 50 °C har et damptryk på højst 300 kPa (3 bar), som ikke er fuldstændig på gasform ved 20 °C og et tryk på 101,3 kPa, og som

a) har et smeltepunkt eller et begyndelsessmeltepunkt på 20 °C eller derunder ved et tryk på 101,3 kPa,

b) er flydende i henhold til prøvningen beskrevet i ASTM D 4359-90, eller

c) ikke er pastaagtigt i henhold til de kriterier, der finder anvendelse for prøvningen til bestemmelse af viskositet (penetrometerprøven), som beskrevet i afsnit 2.3.4.

ANM.:

"Transport i flydende tilstand" betyder i relation til bestemmelser for tanke:

transport af væsker i henhold til definitionen ovenfor eller

transport af faste stoffer, der indleveres til transport i smeltet tilstand.

Vævet plast (for fleksible IBC'er): Et materiale fremstillet af strakte bånd eller strakte monofilamenter af egnet plast.

Y

Ydre emballage: Den udvendige beskyttelse i en kombinationsemballage eller komposit emballage samt eventuelle absorberende materialer, polstringsmaterialer og andre dele, der kræves for at indeholde og beskytte indvendige beholdere eller indvendige emballager.

Ydre emballage, ekstra: Se "Ekstra ydre emballage".

Å

Åben container: En container med åbent tag eller en åben læsseflade (fladcontainer).

Åben vogn En vogn, med eller uden gavl- eller sidevægge, og som har en åben læsseflade.

1.2.2. Målenheder

1.2.2.1.

>TABELPOSITION>

1.2.2.2. Med mindre andet udtrykkeligt er angivet, forstås i dette direktiv ved tegnet "%":

a) For blandinger af faste eller flydende stoffer, samt for opløsninger og faste stoffer, der er vædet med en væske: En vægtprocentdel af den samlede masse af blandingen, opløsningen eller det fugtede stof.

b) For blandinger af komprimerede gasser: Når fyldt ved tryk, en volumenprocentdel af den gasformige blandings samlede volumen, eller, når fyldt efter vægt, en vægtprocentdel af den samlede masse af blandingen.

c) For blandinger af fordråbede gasser og under tryk opløste gasser: En vægtprocentdel af den samlede masse af blandingen.

1.2.2.3. For beholdere er alle former for tryk (f.eks. prøvningstryk, indre tryk og sikkerhedsventilers åbningstryk) altid angivet som overtryk (det tryk, hvormed trykket overstiger atmosfærisk tryk). Stoffers damptryk er derimod altid angivet som absolut tryk.

1.2.2.4. Hvor der i dette direktiv er angivet en fyldningsgrad for beholdere, er denne altid beregnet ved en temperatur på 15 °C, medmindre en anden temperatur er anført.

KAPITEL 1.3

Uddannelse af personer involveret i transport af farligt gods

1.3.1. Anvendelsesområde

Personer, som er ansat hos en af de i kapitel 1.4 nævnte parter, og hvis opgaver vedrører transport af farligt gods, skal i et omfang, der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, uddannes i de krav, der stilles til transport af sådant gods.

ANM.:

Med hensyn til uddannelse af sikkerhedsrådgivere, se afsnit 1.8.3.

1.3.2. Uddannelsens karakter

Uddannelsen skal, afpasset den enkelte persons ansvarsområder og opgaver, indeholde følgende:

1.3.2.1. Grunduddannelse

Personalet skal være bekendt med de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods.

1.3.2.2. Funktionsspecifik uddannelse

Personalet skal udførligt uddannes i reglerne vedrørende transport af farligt gods i et omfang, som modsvarer deres opgaver og ansvarsområde.

I tilfælde hvor transporten af farligt gods omfatter flere transportformer, skal personalet bibringes en viden om reglerne for de andre transportformer.

1.3.2.3. Sikkerhedsuddannelse

Personale skal i et omfang, som modsvarer risikoen for skade eller eksponering som følge af en hændelse, hvor farligt gods er involveret, uddannes i risiciene og farerne forbundet med farligt gods.

Den uddannelse, der tilbydes, skal tage sigte på at gøre personalet opmærksom på procedurerne for sikker håndtering og indsats i nødsituationer.

1.3.2.4. Uddannelse til klasse 7

I forbindelse med klasse 7 skal personalet modtage passende uddannelse vedrørende de strålefarer og de forholdsregler, der skal iagttages med henblik på at begrænse eksponeringen af dem selv og andre personer, som kan tænkes berørt af deres aktiviteter.

1.3.3. Dokumentation

Detaljerne vedrørende al gennemført uddannelse skal opbevares af både arbejdsgiveren og medarbejderen og skal kontrolleres ved begyndelsen af et nyt ansættelsesforhold. Uddannelsen skal periodisk suppleres med repetitionskurser for at tage højde for ændringer i reglerne.

KAPITEL 1.4

Almindelige sikkerhedsforanstaltninger

1.4.1. Almindelige sikkerhedsforanstaltninger

1.4.1.1. Ved transport af farligt gods skal parterne på baggrund af arten og omfanget af de farer, der kan forudses, træffe passende foranstaltninger til at forebygge skader og kvæstelser og om nødvendigt begrænse følgerne deraf. Parterne skal under alle omstændigheder opfylde kravene i dette direktiv inden for deres respektive områder.

1.4.1.2. Når der umiddelbart er risiko for, at den offentlige sikkerhed kan være truet, skal parterne straks underrette beredskabstjenesterne herom og stille de oplysninger til deres rådighed, som de behøver for at kunne træffe de nødvendige forholdsregler.

1.4.1.3. Dette direktiv kan indeholde nærmere bestemmelser om visse af de forpligtelser, der påhviler de forskellige parter.

Hvis en medlemsstat er af den opfattelse, at det ikke medfører en sikkerhedsrisiko, kan den i sin nationale lovgivning overdrage de forpligtelser, der påhviler en bestemt part, til en eller flere andre parter, forudsat at bestemmelserne i afsnit 1.4.2 og 1.4.3 overholdes.

Bestemmelserne i afsnit 1.2.1, 1.4.2 og 1.4.3 vedrørende definition af parterne og deres respektive forpligtelser berører ikke de nationale lovbestemmelser vedrørende retsvirkningerne (strafbarhed, ansvar osv.) af den pågældende parts status som f.eks. juridisk enhed, selvstændig erhvervsdrivende, arbejdsgiver eller arbejdstager.

1.4.2. De vigtigste parters forpligtelser

1.4.2.1. Afsender

1.4.2.1.1. Afsenderen af farligt gods må kun overdrage forsendelser til transport, der opfylder kravene i dette direktiv. Hvad angår afsnit 1.4.1, skal afsenderen navnlig

a) kontrollere, at det farlige gods er klassificeret og godkendt til transport i overensstemmelse med dette direktiv,

b) give transportøren oplysninger og data og om nødvendigt de påkrævede transport- og ledsagedokumenter (tilladelser, godkendelser, notifikationer, attester osv.), især under iagttagelse af kravene i kapitel 5.4 og tabellerne i del 3,

c) udelukkende benytte emballager, storemballager, IBC'er og tanke (tankvogne, aftagelige tanke, batterikøretøjer, MEGC'er, UN-tanke og tankcontainere), der er godkendt og egnet til transport af de pågældende stoffer og mærket ifølge dette direktiv,

d) opfylde kravene vedrørende forsendelsesmåde og -restriktioner og

e) sikre, at også tomme, urensede og ikke afgassede tanke (tankkøretøjer, aftagelige tanke, batterikøretøjer, MEGC'er, UN-tanke og tankcontainere) eller tomme, urensede køretøjer og store og små bulkcontainere er korrekt mærket og forsynet med faresedler, og at tomme, ikke rengjorte tanke er lukkede og lige så tætte, som hvis de var fyldt.

1.4.2.1.2. Såfremt afsenderen benytter sig af andre parters tjenester (pakker, læsser, påfylder osv.), skal han træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forsendelsen opfylder kravene i dette direktiv. Han kan dog henholde sig til oplysninger og data fra de i dette kapitel nævnte andre parter, hvad angår punkt 1.4.2.1.1 a), b), c) og e).

1.4.2.1.3. Når afsenderen handler på vegne af en tredjepart, skal sidstnævnte skriftligt meddele afsenderen, at der er tale om farligt gods, og stille alle oplysninger og dokumenter til hans rådighed, som han behøver for at opfylde sine forpligtelser.

1.4.2.2. Transportør

1.4.2.2.1. Hvad angår afsnit 1.4.1, skal transportøren, som overtager det farlige gods på afsendelsesstedet gennem repræsentative stikprøver, navnlig

a) kontrollere, at det farlige gods, som skal transporteres, er tilladt at transportere i overensstemmelse med dette direktiv,

b) kontrollere, at de foreskrevne bilag er vedlagt fragtbrevet og videregives,

c) visuelt kontrollere, at vognene og deres ladning ikke har åbenlyse mangler, utætheder eller revner, at de ikke mangler udstyr osv.,

d) kontrollere, at datoen for næste prøvning af tankvogne, batterivogne, aftagelige tanke, UN-tanke, tankcontainere og MEGC'er ikke er overskredet,

e) kontrollere, at vognene ikke er overlæssede,

f) kontrollere, at vognene er forsynet med den foreskrevne mærkning (skilte og faresedler).

Kontrollen skal ske på grundlag af transport- og ledsagedokumenterne og ved visuel inspektion af vognen eller containerne og eventuelt ladningen.

Bestemmelserne i dette punkt anses for opfyldt, hvis bestemmelserne i UIC-fiche 471-3 punkt 5 overholdes.

1.4.2.2.2. Transportøren kan dog henholde sig til oplysninger og data fra de i dette kapitel nævnte andre parter, hvad angår punkt 1.4.2.2.1 a), b), e) og f).

1.4.2.2.3. Såfremt transportøren i medfør af punkt 1.4.2.2.1 konstaterer en overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv, må forsendelsen ikke afsendes, før forholdet er bragt i orden.

1.4.2.2.4. Såfremt der under transporten konstateres en overtrædelse, der kan true transportsikkerheden, skal transporten standses så hurtigt som muligt under iagttagelse af kravene vedrørende trafiksikkerhed, sikker tilbageholdelse af forsendelsen og den offentlige sikkerhed.

Transporten må først fortsætte, når forsendelsen overholder bestemmelserne. Den eller de kompetente myndigheder, som resten af transporten hører under, kan give tilladelse til, at transporten fortsætter.

Hvis overtrædelsen ikke kan afhjælpes, og der ikke gives tilladelse til at fortsætte transporten, skal den eller de kompetente myndigheder yde transportøren den nødvendige administrative bistand. Det samme gælder, hvis transportøren meddeler den eller de kompetente myndigheder, at afsenderen har undladt at oplyse ham om farligheden af det transporterede gods, og at han ønsker at aflæsse, destruere eller uskadeliggøre godset ifølge de gældende regler i forbindelse med især transportaftalen.

1.4.2.3. Modtager

1.4.2.3.1. Modtageren må ikke uden tvingende grund udsætte modtagelsen af godset, og han skal efter aflæsning kontrollere, at de forskrifter i dette direktiv, der berører ham, er opfyldt.

Hvad angår afsnit 1.4.1, skal modtageren navnlig:

a) udføre den i dette direktiv foreskrevne rengøring og dekontaminering af vogne og containere og

b) sikre, at vognene og containerne, når de er fuldstændig tømt, rengjort og dekontamineret (herunder fjernet alle gift- og forgasningsmidler), ikke længere er forsynet med faremærkning i overensstemmelse med kapitel 5.3.

En vogn eller container må ikke returneres eller anvendes på ny, før ovenstående forskrifter er overholdt.

1.4.2.3.2. Såfremt modtageren benytter sig af andre parters tjenester (aflæsser, rengøringsservice, dekontamineringsfacilitet osv.), skal han træffe passende foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i punkt 1.4.2.3.1 er opfyldt.

1.4.3. De øvrige parters forpligtelser

Nedenstående liste over de øvrige parter og deres respektive forpligtelser er ikke udtømmende. De øvrige parters forpligtelser følger af afsnit 1.4.1 ovenfor, for så vidt parterne er eller burde være bekendt med, at deres pligter udføres som led i en transport, der er underlagt bestemmelserne i dette direktiv.

1.4.3.1. Læsser

1.4.3.1.1. Hvad angår afsnit 1.4.1, har læsseren navnlig følgende forpligtelser: Læsseren

a) må kun overgive det farlige gods til transportøren, hvis det er tilladt at transportere i overensstemmelse med dette direktiv,

b) skal kontrollere, om emballagen er beskadiget ved overgivelse af emballeret farligt gods eller urensede, tomme emballager til transport. Kolli med beskadiget emballage må ikke overgives til transport, før skaden er udbedret, især ikke, hvis kolliet ikke er tæt, og der er tale om udslip eller risiko for udslip af det farlige stof. Denne forpligtelse gælder også tomme, urensede emballager,

c) skal ved læsning af farligt gods på et køretøj eller i en stor eller lille container opfylde de særlige krav vedrørende pålæsning og håndtering,

d) skal, ved direkte overlevering af godset til transportøren for transport, iagttage kravene for anbringelse af faresedler og faretavler på vogne og containere, og

e) skal ved pålæsning af kolli iagttage forbudene mod sammenlæsning under hensyntagen til farligt gods, der allerede befinder sig på køretøjet eller i den store container, og kravene vedrørende adskillelse af fødevarer, andre næringsmidler og foderstoffer.

1.4.3.1.2. Læsseren kan dog henholde sig til oplysninger og data fra de i dette kapitel nævnte andre parter, hvad angår 1.4.3.1.1 a), d) og e).

1.4.3.2. Pakker

Hvad angår afsnit 1.4.1, skal pakkeren navnlig opfylde:

a) kravene vedrørende emballering eller sammenpakning og

b) ved klargøring af kolli til transport, kravene vedrørende mærkning af kolliene (påskrifter og faresedler).

1.4.3.3. Påfylder

Hvad angår afsnit 1.4.1, har påfylderen navnlig følgende forpligtelser: Påfylderen

a) skal inden fyldning af tankene kontrollere, at både de og deres udstyr er i tilfredsstillende teknisk stand,

b) skal kontrollere, at datoen for næste prøvning af tankvogne, batterikøretøjer, aftagelige tanke, UN-tanke, tankcontainere og MEGC'er ikke er overskredet,

c) må kun påfylde farligt gods, der er godkendt til transport i de pågældende tanke,

d) skal ved fyldning af tanken opfylde kravene vedrørende farligt gods i rum, der grænser op til hinanden,

e) skal under fyldning af tanken overholde den maksimalt tilladte fyldningsgrad eller den maksimalt tilladte indholdsmasse pr. liter kapacitet for det stof, der påfyldes,

f) skal efter fyldning af tanken kontrollere, at lukkeanordningerne er tætte,

g) skal sikre, at der ikke findes farlige rester af det påfyldte stof på ydersiden af de tanke, han har fyldt,

h) skal ved klargøring af det farlige stof til transport sikre, at de foreskrevne orange skilte og faresedler er påsat tankene, vognene samt de store og små containere i henhold til kravene,

i) før og efter påfyldning af flydende gas i tankvogne, iagttage de derfor gældende særlige kontrolbestemmelser.

1.4.3.4. Operatøren af en tankcontainer eller en UN-tank

Hvad angår afsnit 1.4.1, skal operatøren af en tankcontainer eller UN-tank navnlig:

a) kontrollere, at kravene vedrørende konstruktion, udstyr, prøvning og mærkning er opfyldt,

b) sikre tilstrækkelig vedligeholdelse af tankene og deres udstyr til, at tankcontaineren eller UN-tanken under normale driftsforhold opfylder kravene i dette direktiv indtil næste inspektion og

c) sørge for ektraordinært eftersyn, når tankens eller dens udstyrs sikkerhed kan være forringet som følge af en reparation, ændring eller ulykke.

1.4.3.5. Operatøren af en jernbanetankvogn

Hvad angår afsnit 1.4.1, skal operatøren af en tankvogn navnlig:

a) kontrollere, at kravene vedrørende konstruktion, udstyr, prøvning og mærkning er opfyldt,

b) sikre tilstrækkelig vedligeholdelse af tankene og deres udstyr til, at tankvognen under normale driftsforhold opfylder kravene i dette direktiv indtil næste inspektion og

c) sørge for ektraordinært eftersyn, når tankens eller dens udstyrs sikkerhed kan være forringet som følge af en reparation, ændring eller ulykke.

KAPITEL 1.5

Fravigelser

1.5.1. Midlertidige fravigelser

1.5.1.1. For at muliggøre de forsøg, der er nødvendige med henblik på ændringer af dette direktiv for at tilpasse bestemmelserne til den tekniske og industrielle udvikling, kan medlemsstaternes respektive kompetente myndigheder indbyrdes ved en midlertidig fravigelse fra bestemmelserne i dette direktiv direkte aftale, at visse transporter skal være tilladt på deres territorier - alt under forudsætning af at sikkerheden ikke reduceres. Den myndighed, der har taget initiativet til en sådan midlertidig fravigelse, skal give meddelelse herom til Kommissionen, som derefter underretter medlemsstaterne.

ANM.:

"Særligt arrangement" i overensstemmelse med afsnit 1.7.4 betragtes ikke som værende en midlertidig fravigelse i overensstemmelse med dette afsnit.

1.5.1.2. Gyldighedsperioden af den midlertidige fravigelse bør ikke være længere end fem år fra dens ikrafttrædelsesdato. Den midlertidige fravigelse skal automatisk ophøre fra det tidspunkt, hvor den tilsvarende ændring træder i kraft i dette direktiv.

1.5.1.3. Transporter, der udføres i henhold til en midlertidig fravigelse, udgør en transport i dette direktivs forstand.

1.5.2. Militære forsendelser

For militære forsendelser, dvs. forsendelser af stoffer og genstande i klasse 1, som tilhører militæret eller for hvilke militæret er ansvarlig, gælder afvigende forskrifter (se underafsnit 5.2.1.5, punkterne 5.2.2.1.8, 5.3.1.1.2 og 5.4.1.2.1 f) samt afsnit 7.2.4 Særlig bestemmelse W2).

KAPITEL 1.6

Overgangsbestemmelser

1.6.1. Generelt

1.6.1.1. Medmindre andet er bestemt, kan stoffer og genstande omfattet af dette direktiv indtil 31. december 2002 transporteres i overensstemmelse med kravene i dette direktiv gældende indtil 30. juni 2001.

ANM.:

1. Vedrørende angivelser i transportdokumentet (fragtbrevet), se punkt 5.4.1.1.12.

2. For transport af stoffer hørende til klasse 7 gælder afvigende overgangsforskrifter (se underafsnit 1.6.6.4).

1.6.1.2. Faresedler, som indtil 31. december 1998 var i overensstemmelse med de, der var foreskrevet indtil denne dato, kan benyttes, indtil lageret er opbrugt.

1.6.1.3. Stoffer og genstande hørende til klasse 1, som tilhører en medlemsstats væbnede styrker, og som er emballeret før 1. januar 1990 i overensstemmelse med de bestemmelser i RID(6), der var i kraft på det pågældende tidspunkt, må transporteres efter 31. december 1989, forudsat at emballagerne er ubeskadigede og deklareres i transportdokumentet som militært gods emballeret før 1. januar 1990. De øvrige bestemmelser, der er gældende fra 1. januar 1990 for denne klasse, skal overholdes.

1.6.1.4. Stoffer og genstande hørende til klasse 1, der er emballeret mellem 1. januar 1990 og 31. december 1996 i overensstemmelse med de bestemmelser i RID(7), der var i kraft på det pågældende tidspunkt, må transporteres efter 31. december 1996, forudsat at emballagerne er ubeskadigede og deklareres i transportdokumentet som gods hørende til klasse 1 emballeret mellem 1. januar 1990 og 31. december 1996.

1.6.1.5. IBC'er, som er bygget i overensstemmelse med de før den 1. januar 1999 gældende RID forskrifter i randnumrene 405 (5) og 555 (3), men som ikke overholder bestemmelserne i de samme randnumre i de fra den 1. januar 1999 gældende RID forskrifter, må fortsat anvendes.

1.6.2. Beholdere til gasser hørende til klasse 2

1.6.2.1. Beholdere, der er fremstillet før 1. januar 1997, og som ikke overholder kravene i RID gældende fra 1. januar 1997, men hvis transport var tilladt efter bestemmelserne i RID gældende indtil 31. december 1996, kan fortsat transporteres efter nævnte dato, hvis de periodiske prøvningskrav i emballeringsforskrifterne P200 og P203 overholdes.

1.6.2.2. Flasker i overensstemmelse med definitionen i afsnit 1.2.1, som har gennemgået førstegangseftersyn eller periodisk eftersyn før 1. januar 1997, må transporteres tomme og urensede uden fareseddel indtil tidspunktet for næste genopfyldning eller næste periodiske eftersyn.

1.6.3. Tankvogne (faste tanke), aftagelige tanke og batterikøretøjer og -vogne

1.6.3.1. Tankvogne (faste tanke), aftagelige tanke og batterikøretøjer og -vogne, der er fremstillet inden de fra den 1. oktober 1978 gældende bestemmelser trådte i kraft, kan fortsat anvendes, hvis deres udstyr og indretninger lever op til bestemmelserne i kapitel 6.8. Råtankens vægtykkelse skal, bortset fra tanke til transport af kølede fordråbede gasser hørende til klasse 2, svare til et beregnet tryk på mindst 0,4 MPa (4 bar) (overtryk) for blødt stål, eller mindst 200 kPa (2 bar) (overtryk) for aluminium og aluminiumlegeringer.

1.6.3.2. Tankvogne (faste tanke), aftagelige tanke og batterikøretøjer, som fortsat benyttes i henhold til overgangsbestemmelserne, skal underkastes periodiske prøvninger efter bestemmelserne i underafsnittene 6.8.2.4 og 6.8.3.4 og de dertil hørende særlige bestemmelser for de enkelte klasser. Medmindre der i tidligere bestemmelser er foreskrevet et højere prøvningstryk, er et tryk på 200 kPa (2 bar) (overtryk) tilstrækkeligt til prøvning af tanke af aluminium og aluminiumlegeringer.

1.6.3.3. Tankvogne, som opfylder overgangsbestemmelserne i underafsnittene 1.6.3.1 og 1.6.3.2, kan benyttes til transport af de former for farligt gods, hvortil de er godkendt, indtil 30. september 1998. Denne overgangsperiode gælder ikke for tankvogne beregnet til transport af stoffer hørende til klasse 2, eller til tankvogne, hvis vægtykkelse og udstyr opfylder forskrifterne i kapitel 6.8.

1.6.3.4. Tankvogne, der er fremstillet før 1. januar 1988 i overensstemmelse med bestemmelserne gældende til 31. december 1987, men som ikke opfylder bestemmelser fra 1. januar 1988, må fortsat anvendes. Det gælder også tankvogne, der ikke er mærket med angivelse af tankmateriale som krævet fra og med 1. januar 1988 i Supplement XI, punkt 1.6.1.

1.6.3.5. Tankvogne, der er fremstillet før den 1. januar 1993 i overensstemmelse med bestemmelserne, der var gældende indtil 31. december 1992, men som ikke opfylder bestemmelserne gældende fra 1. januar 1993, må fortsat anvendes.

1.6.3.6. Tankvogne, der er fremstillet før 1. januar 1995 i overensstemmelse med bestemmelserne gældende til 31. december 1994, men som ikke opfylder bestemmelser fra 1. januar 1995, må fortsat anvendes.

1.6.3.7. Tankvogne til transport af brandfarlige væsker med et flammepunkt over 55 °C til 61 °C, der er fremstillet før 1. januar 1997 i overensstemmelse med bestemmelserne i Supplement XI punkterne 1.2.7, 1.3.8 og 3.3.3 gældende til 31. december 1996, men som ikke opfylder de i samme punkter fra 1. januar 1997 gældende bestemmelser, må fortsat anvendes.

1.6.3.8. Tankvogne, aftagelige tanke og batterivogne til transport af stoffer i klasse 2, der er fremstillet før 1. januar 1997, må frem til næste periodiske prøvning være mærket i overensstemmelse med de indtil 31. december 1996 gældende bestemmelser.

1.6.3.9. Tankvogne, der er fremstillet før den 1. januar 1995 til transport af stoffer med følgende UN-numre:

1092, 1098, 1106, 1135, 1143, 1181, 1182, 1198, 1199, 1228, 1238, 1239, 1251, 1289, 1297, 1545, 1569, 1591, 1593, 1595, 1601, 1602, 1603, 1604, 1605, 1647, 1669, 1693, 1695, 1701, 1702, 1710, 1730, 1731, 1737, 1738, 1742, 1743, 1750, 1751, 1752, 1754, 1758, 1792, 1796, 1808, 1809, 1810, 1817, 1818, 1826, 1827, 1828, 1834, 1836, 1837, 1838, 1846, 1886, 1887, 1888, 1889, 1891, 1897, 1916, 1986, 1988, 1992, 2016, 2017, 2022, 2023, 2051, 2076, 2248, 2258, 2260, 2264, 2267, 2276, 2279, 2285, 2295, 2310, 2321, 2322, 2337, 2357, 2361, 2407, 2438, 2443, 2444, 2477, 2478, 2482, 2484, 2485, 2487, 2488, 2504, 2515, 2516, 2518, 2521, 2526, 2529, 2530, 2558, 2589, 2604, 2606, 2610, 2611, 2619, 2644, 2646, 2653, 2664, 2667, 2684, 2685, 2686, 2688, 2692, 2729, 2733, 2734, 2745, 2746, 2748, 2810, 2811, 2831, 2841, 2872, 2879, 2924, 2927, 2928, 2929, 3023, 3071, 3080, 3142, 3143, 3145, 3246, 3248, 3265, 3277 og 3279,

i overensstemmelse med bestemmelserne gældende til 31. december 1994, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1995, må fortsat anvendes indtil 31. december 2002.

1.6.3.10. Tankvogne, der er fremstillet før den 1. januar 1995 til transport af stoffer med UN 3256, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1995, kan fortsat anvendes indtil 31. december 2004.

1.6.3.11. Tankvogne, der er fremstillet før 1. januar 1997 i overensstemmelse med bestemmelserne, der var gældende indtil 31. december 1996, men som ikke opfylder bestemmelserne i Supplement XI punkterne 3.3.3 og 3.3.4, der var gældende fra 1. januar 1997, må fortsat anvendes.

1.6.3.12. Tankvogne til transport af UN 2401 Piperidin, der er fremstillet før 1. januar 1999 i overensstemmelse med bestemmelserne i Supplement XI punkt 3.2.3 gældende til 31. december 1998, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1999, må fortsat anvendes indtil 31. december 2009.

1.6.3.13. Tankvogne, der er fremstillet før den 1. januar 1997 til transport af stoffer med UN 3257, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1997, kan fortsat anvendes indtil 31. december 2006.

1.6.3.14. Tankvogne, der er fremstillet før 1. januar 1999 i overensstemmelse med bestemmelserne i Supplement XI punkt 5.3.6.3, der var gældende indtil 31. december 1998, men som ikke opfylder bestemmelserne i Supplement XI punkt 5.3.6.3, der var gældende fra 1. januar 1999, må fortsat anvendes.

1.6.3.15. Tankvogne, der er fremstillet før den 1. januar 1997 til transport af stoffer med følgende UN numre:

1092, 1098, 1135, 1143, 1182, 1199, 1238, 1251, 1605, 1647, 1695, 1809, 2295, 2337, 2407, 2438, 2477, 2487, 2488, 2558, 2606, 2644, 2646, 2686, 3023, 3289 og 3290

i henhold til bestemmelserne, der var gældende indtil 31. december 1996, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1997, kan fortsat anvendes indtil 31. december 2004.

1.6.3.16. (Reserveret)

1.6.3.17. Tankvogne, som ikke opfylder bestemmelserne i Supplement XI punkt 1.2.8.5 sidste sætning, der var gældende fra 1. juli 2000, må anvendes indtil næste prøvning, dog senest indtil 30. juni 2004.

1.6.3.18. Tankvogne og batterivogne, der er fremstillet før 1. juli 2001, i overensstemmelse med bestemmelserne, der var gældende indtil 30. juni 2001, men som ikke opfylder bestemmelserne, der er gældende fra 1. juli 2001, kan fortsat anvendes. Tildeling af den tankkode, der skal fremgå af typegodkendelserne, samt udførelsen af den relevante mærkning skal være foretaget inden 1. januar 2009.

1.6.4. Tankcontainere og MEGC'er

1.6.4.1. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1988 i overensstemmelse med bestemmelserne, der var gældende indtil 31. december 1987, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1988, kan fortsat anvendes.

1.6.4.2. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1993 i henhold til bestemmelserne, der var gældende indtil 31. december 1992, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1993, kan fortsat anvendes.

1.6.4.3. Tankcontainere, der er fremstillet før 1. januar 1995 i overensstemmelse med bestemmelserne, der var gældende indtil 31.december 1994, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1995, kan fortsat anvendes.

1.6.4.4. Tankcontainere til transport af brandfarlige væsker med et flammepunkt over 55 °C til 61 °C, der er fremstillet før 1. januar 1997 i overensstemmelse med bestemmelserne i Supplement X punkterne 1.2.7, 1.3.8 og 3.3.3 gældende til 31. december 1996, men som ikke opfylder de i samme punkter fra 1. januar 1997 gældende bestemmelser, må fortsat anvendes.

1.6.4.5. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1997 til transport af stoffer i klasse 2, kan indtil næste periodiske prøvning være mærket (jf. kap. 6.8) i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende indtil 31. december 1996.

1.6.4.6. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1995 til transport af stoffer med UN 3256, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1995, kan fortsat anvendes indtil 31. december 2002.

1.6.4.7. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1997 i overensstemmelse med bestemmelserne, der var gældende indtil den 31. december 1996, men som ikke opfylder bestemmelserne i Supplement X punkterne 3.3.3 og 3.3.4, der var gældende fra 1. januar 1997, kan fortsat anvendes.

1.6.4.8. Tankcontainere, der er fremstillet før 1. januar 1999 i overensstemmelse med bestemmelserne i Supplement X punkt 5.3.6.3, der var gældende indtil 31. december 1998, men som ikke opfylder bestemmelserne i Supplement X punkt 5.3.6.3, der var gældende fra 1. januar 1999, må fortsat anvendes.

1.6.4.9. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1999 til transport af UN 2401 piperidin i overensstemmelse med bestemmelserne i Supplement X punkt 3.2.3, der var gældende indtil 31. december 1998, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1999, kan fortsat anvendes indtil 31. december 2003.

1.6.4.10. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1997 til transport af stoffer med UN 3257, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1997, kan fortsat anvendes indtil 31. december 2004.

1.6.4.11. Tankcontainere, der er fremstillet før den 1. januar 1997 til transport af stoffer med følgende UN-numre:

1092, 1098, 1135, 1143, 1182, 1199, 1238, 1251, 1605, 1647, 1695, 1809, 2295, 2337, 2407, 2438, 2477, 2487, 2488, 2558, 2606, 2644, 2646, 2686, 3023, 3289 og 3290

i overensstemmelse med bestemmelserne, der var gældende indtil 31. december 1996, men som ikke opfylder bestemmelserne, der var gældende fra 1. januar 1997, kan fortsat anvendes indtil 31. december 2001.

1.6.4.12. Tankcontainere og MEGC'er, der er fremstillet før 1. juli 2001 i henhold til bestemmelserne, der var gældende indtil 30. juni 2001, men som ikke opfylder bestemmelserne, der er gældende fra 1. juli 2001, må fortsat anvendes. Tildeling af den tankkode, der skal fremgå af typegodkendelserne, samt udførelsen af den relevante mærkning skal være foretaget inden 1. juli 2006.

1.6.5. (Reserveret)

1.6.6. Klasse 7 (overgangsbestemmelser)

1.6.6.1. Kolli, hvis konstruktion ikke krævede den kompetente myndigheds godkendelse i henhold til 1985-udgaven eller 1985-udgaven (som ændret 1990) af IAEA's Safety Series No. 6

Undtagelseskolli, industrielle kolli af type IP-1, IP-2 og IP-3 samt type A -kolli, hvis konstruktion ikke krævede den kompetente myndigheds godkendelse, og som opfylder kravene i 1985-udgaven eller 1985-udgaven (som ændret 1990) af "IAEA's Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material (Safety Series No. 6)", kan fortsat anvendes under forudsætning af, at bestemmelserne i afsnit 1.7.3 om det obligatoriske kvalitetssikringsprogram og bestemmelserne om grænseværdier for aktivitet og stofbegrænsninger i underafsnit 2.2.7.7 iagttages.

Emballager, der ændres med andet formål end at forbedre sikkerheden eller fremstilles efter 31. december 2003, skal opfylde kravene i dette direktiv. Kolli, der klargøres til transport senest 31. december 2003 i henhold til 1985-udgaven eller 1985-udgaven (som ændret 1990) af IAEA's "Safety Series No. 6", kan fortsat anvendes til transport. Kolli, der klargøres efter denne dato, skal opfylde kravene i dette direktiv.

1.6.6.2. Kolli godkendt i henhold til 1973-udgaven, 1973-udgaven (med senere ændringer), 1985-udgaven eller 1985-udgaven (som ændret 1990) af IAEA's Safety Series No. 6

1.6.6.2.1. Kolli, hvis konstruktion er godkendt af den kompetente myndighed i henhold til bestemmelserne i 1973-udgaven eller 1973-udgaven (med senere ændringer) af IAEA's "Safety Series No. 6", kan fortsat anvendes under forudsætning af multilateral godkendelse af kollikonstruktionen og under forudsætning af, at de relevante krav i afsnit 1.7.3 om det obligatoriske kvalitetssikringsprogram og bestemmelserne om grænseværdier for aktivitet og stofbegrænsninger i underafsnit 2.2.7.7 iagttages.

Der må ikke påbegyndes ny produktion af disse emballager. Ændringer i emballagens konstruktion eller det tilladte radioaktive indholds art eller mængde, som efter den kompetente myndigheds opfattelse i betydelig grad påvirker sikkerheden, kræver opfyldelse af kravene dette direktiv. Hver emballage tildeles og mærkes på ydersiden med et serienummer i henhold til bestemmelsen i punkt 5.2.1.7.5.

1.6.6.2.2. Kolli, hvis konstruktion er godkendt af den kompetente myndighed i henhold til bestemmelserne i 1985-udgaven eller 1985-udgaven (som ændret 1990) af IAEA's "Safety Series No. 6", kan fortsat anvendes indtil 31. december 2003 under forudsætning af, at de relevante krav i afsnit 1.7.3 om det obligatoriske kvalitetssikringsprogram og bestemmelserne om grænseværdier for aktivitet og stofbegrænsninger i underafsnit 2.2.7.7 iagttages. Efter denne dato kræver fortsat brug desuden multilateral godkendelse af kollikonstruktionen. Ændringer i emballagens konstruktion eller det tilladte radioaktive indholds art eller mængde, som efter den kompetente myndigheds opfattelse i betydelig grad påvirker sikkerheden, kræver opfyldelse af kravene i dette direktiv. Alle emballager, hvis produktion påbegyndes efter 31. december 2006, skal opfylde kravene i dette direktiv.

1.6.6.3. Radioaktive stoffer i speciel form godkendt i henhold til 1973-udgaven, 1973-udgaven (med senere ændringer), 1985-udgaven eller 1985-udgaven (som ændret 1990) af IAEA's Safety Series No. 6

Radioaktive stoffer i speciel form, hvis konstruktion er godkendt unilateralt af den kompetente myndighed i henhold til bestemmelserne i 1973-udgaven, 1973-udgaven (med senere ændringer), 1985-udgaven eller 1985-udgaven (som ændret 1990) af IAEA's "Safety Series No. 6", kan fortsat anvendes under forudsætning af, at de relevante krav i afsnit 1.7.3 om det obligatoriske kvalitetssikringsprogram iagttages. Alle radioaktive stoffer i speciel form fremstillet efter 31. december 2003 skal opfylde kravene i dette direktiv.

1.6.6.4. Generelle overgangsbestemmelser for transport af stoffer i klasse 7

For transport af stoffer hørende til klasse 7 gælder overgangsbestemmelserne i underafsnit 1.6.1.1 kun indtil 31. december 2001. Undtaget herfra er anvendelsen af kapitlerne 1.4 og 1.8, hvor overgangsbestemmelserne gælder indtil 31. december 2002.

KAPITEL 1.7

Generelle bestemmelser for klasse 7

1.7.1. Generelle bestemmelser

1.7.1.1. Dette direktiv fastsætter sikkerhedsstandarder, der sikrer et tilfredsstillende minimum for kontrol med strålings-, kritikalitets- og varmefarer for de personer, ting og omgivelser, som berøres af transporten af radioaktive stoffer. Disse standarder er baseret på "Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material (ST-1)", IAEA, Wien (1996). Der kan findes yderligere materiale om ST-1 i "Advisory Material for the IAEA Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material (1996 Edition), Safety Standard Series No. ST-2", IAEA, Wien (endnu ikke offentliggjort).

1.7.1.2. Formålet med dette direktiv er at beskytte personer, værdier og omgivelser mod følgerne af stråling under transport af radioaktive stoffer. Denne beskyttelse opnås ved hjælp af følgende krav:

a) Indeslutning af det radioaktive indhold.

b) Kontrol af ydre strålingsniveauer.

c) Forebyggelse af kritikalitet.

d) Forebyggelse af varmeskader.

Disse krav opfyldes for det første ved hjælp af en trindelt fremgangsmåde i forbindelse med indholdsbegrænsninger for kolli og køretøjer og i forbindelse med ydelsesstandarder for kollikonstruktioner afhængig af det radioaktive indholds farlighed. For det andet opfyldes de gennem krav til konstruktion, drift og vedligeholdelse af kolli, idet der samtidig tages hensyn til det radioaktive indholds art. Endelig opfylde de gennem administrative kontrolforanstaltninger, herunder kompetente myndigheders godkendelse, hvor det er relevant.

1.7.1.3. Dette direktiv finder anvendelse på transport af radioaktive stoffer ad jernbane, herunder transport, som er sekundær i forhold til brugen af det radioaktive stof. Transport omfatter alle funktioner og betingelser, som er forbundet med flytningen af radioaktive stoffer. Disse omfatter konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og reparation af emballager og klargøring, afsendelse, pålæsning, transport, herunder opbevaring i transit, aflæsning og modtagelse på destinationsstedet af det radioaktive stof og emballager. Der anvendes en trindelt fremgangsmåde i forbindelse med ydelsesstandarderne i dette direktiv, som er gradueret i tre generelle niveauer efter alvorlighed:

a) Sædvanlige transportforhold (uden hændelser).

b) Normale transportforhold (mindre uheld).

c) Ved uheld.

1.7.2. Strålingbeskyttelsesprogram

1.7.2.1. Transport af radioaktive stoffer skal ske i henhold til et strålingsbeskyttelsesprogram, som skal bestå af systematiske foranstaltninger med det formål at tage tilstrækkeligt hensyn til strålingsbeskyttelsesforanstaltninger.

1.7.2.2. Arten og omfanget af de foranstaltninger, som skal anvendes i programmet, skal rette sig efter omfanget af og sandsynligheden for strålingseksponering. Programmet skal indarbejdes i kravene i underafsnittene 1.7.2.3 og 1.7.2.4, samt punkterne (1.1) og (1.4) i den særlige bestemmelse i CW33 i afsnit 7.5.11 og i relevante beredskabsprocedurer. Programdokumenterne skal på anmodning udleveres til den relevante kompetente myndighed.

1.7.2.3. Beskyttelse og sikkerhed skal optimeres, således at størrelsen af enkeltdoser, antallet af eksponerede personer og sandsynligheden for eksponering holdes så lavt som det rimeligt kan opnås, når der tages højde for økonomiske og sociale faktorer. Doser, som personer udsættes for, skal være under de relevante grænseværdier. Der skal anvendes en struktureret og systematisk fremgangsmåde, som omfatter hensyntagen til grænsefladerne mellem transport og øvrige aktiviteter.

1.7.2.4. Ved arbejdsbetinget eksponering i forbindelse med transportaktiviteter, hvor det vurderes, at den effektive dosis:

a) højst sandsynligt ikke overstiger 1 mSv på et år og, er hverken særlige arbejdsmønstre, nøje overvågning, dosisvurderingsprogrammer eller særskilt registrering nødvendige,

b) sandsynligvis er på 1-6 mSv på et år, skal et dosisvurderingsprogram via arbejdspladsovervågning eller individuel overvågning gennemføres, eller

c) sandsynligvis overstiger 6 mSv på et år, skal individuel overvågning gennemføres.

Ved individuel overvågning eller arbejdspladsovervågning skal der føres relevante registre.

1.7.3. Kvalitetssikring

Der skal fastlægges og gennemføres kvalitetssikringsprogrammer for konstruktion, fremstilling, prøvning, dokumentation, brug, vedligeholdelse og eftersyn af radioaktive stoffer i speciel form, radioaktivt stoffer og kolli med lav spredningsrisiko, og for foranstaltninger ved transport og opbevaring i transit for at sikre, at de relevante bestemmelser i dette direktiv er opfyldt. Kvalitetssikringsprogrammer skal være baseret på internationale, nationale eller andre standarder, som den kompetente myndighed finder acceptable. Dokumentation for, at konstruktionsspecifikationen er fuldt gennemført, skal være til rådighed for den kompetente myndighed. Producenten, afsenderen eller brugeren skal være villig til at stille faciliteter til rådighed for den kompetente myndigheds eftersyn under fremstilling og brug og til at påvise over for enhver relevant kompetent myndighed, at:

a) de anvendte fremstillingsmetoder og -materialer er i overensstemmelse med de godkendte konstruktionsspecifikationer, og

b) alle emballager gennemgår periodisk eftersyn og om nødvendigt repareres og vedligeholdes på en sådan måde, at de selv efter gentagen brug fortsat opfylder alle relevante krav og specifikationer.

Hvis der kræves godkendelse fra en kompetent myndighed, skal denne godkendelse tage højde for og være betinget af et hensigtsmæssigt kvalitetssikringsprogram.

1.7.4. Særligt arrangement

1.7.4.1. Et særligt arrangement betyder sådanne bestemmelser, der er godkendt af den kompetente myndighed og i henhold til hvilke forsendelser, som ikke opfylder alle bestemmelserne i dette direktiv om radioaktive stoffer, kan transporteres.

ANM.:

Et særligt arrangement betragtes ikke som en midlertidig fravigelse i henhold til afsnit 1.5.1.

1.7.4.2. Forsendelser, for hvilke det ikke kan lade sig gøre at opfylde de bestemmelser, som finder anvendelse på klasse 7, må kun transporteres som særligt arrangement. Forudsat, at den kompetente myndighed er overbevist om, at det ikke kan lade sig gøre at opfylde bestemmelserne i dette direktiv vedrørende klasse 7, og at opfyldelse af de nødvendige sikkerhedsstandarder i dette direktiv er påvist på anden måde, kan den kompetente myndighed godkende, at enkelte eller planlagte serier af multiforsendelser transporteres som særligt arrangement. Det overordnede sikkerhedsniveau under transporten skal mindst svare til sikkerhedsniveauet, hvis alle relevante krav var opfyldt. Drejer det sig om internationale forsendelser af denne type, kræves multilateral godkendelse.

1.7.5. Radioaktive stoffer med andre farlige egenskaber

Ud over de radioaktive og fissile egenskaber skal alle sekundære risici i forbindelse med kolliets indhold, f.eks. eksplosivitet, brandfarlighed, evnen til selvantændelse, kemisk giftighed og ætsende virkning, også tages i betragtning ved dokumentation, emballering, mærkning af kolli og transportmidler (påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte), påsætning af faresedler, stuvning, adskillelse og transport, således at alle relevante bestemmelser om farligt gods i dette direktiv opfyldes.

KAPITEL 1.8

Kontroller og andre støttetiltag der skal sikre, at sikkerhedsforskrifterne bliver efterlevet

1.8.1. Administrative kontroller af farligt gods

1.8.1.1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan på et hvilket som helst tidspunkt eller sted på deres territorialområde foretage en kontrol af, om bestemmelserne vedrørende transport af farligt gods er overholdt.

Disse kontroller skal dog foretages uden fare for personer, ejendom eller miljø og uden væsentlig forstyrrelse af jernbane- hhv. vejtrafikken.

1.8.1.2. Parter, der er involveret i transport af farligt gods, jf. kapitel 1.4, skal uden forhalinger og i et omfang, der svarer til deres respektive forpligtelser, forsyne de kompetente myndigheder og deres befuldmægtigede med de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage kontrollerne.

1.8.1.3. De kompetente myndigheder kan også med det formål at foretage kontroller i virksomheder tilhørende de parter, der er involveret i transport af farligt gods, jf. kapitel 1.4, foretage inspektioner, undersøge de fornødne dokumenter og udtage prøver af farligt gods eller emballager med henblik på nærmere undersøgelse, forudsat at sikkerheden ikke kompromitteres herved. Parter, der er involveret i transport af farligt gods, jf. kapitel 1.4, skal endvidere gøre køretøjer eller dele af køretøjer samt disses udstyr og installationer tilgængelige for en kontrol, hvor dette er muligt og rimeligt. De kan, hvis de skønner det nødvendigt, udpege en person fra virksomheden til at ledsage repræsentanten fra den kompetente myndighed.

1.8.1.4. Såfremt de kompetente myndigheder konstaterer, at bestemmelserne i dette direktiv ikke er overholdt, kan de forbyde transport af en forsendelse eller standse en transport indtil de konstaterede overtrædelser er bragt til ophør, eller de kan kræve at andre passende tiltag iværksættes. Standsning kan påbydes på stedet eller på et andet sted valgt af myndighederne af hensyn til trafiksikkerheden. Disse forholdsregler må ikke forårsage urimelig forstyrrelse af jernbane- hhv. vejtrafikken.

1.8.2. Gensidig administrativ bistand

1.8.2.1. Medlemsstaterne skal medvirke til gensidig administrativ bistand om gennemførelsen af dette direktiv.

1.8.2.2. Når en medlemsstat har konstateret, at sikkerheden af transport af farligt gods på dens territorialområde er blevet tilsidesat som følge af en virksomheds meget alvorlige eller gentagne overtrædelser af bestemmelserne, og denne virksomhed har sit hovedsæde på en anden medlemsstats territorialområde, skal den underrette de kompetente myndigheder hos den anden stat om overtrædelserne. De kompetente myndigheder hos den medlemsstat, hvor de meget alvorlige eller gentagne overtrædelser blev konstateret, kan anmode de kompetente myndigheder hos den medlemsstat, hvor virksomheden har sit hovedsæde, om at iværksætte passende foranstaltninger over for den/de, der har begået overtrædelserne. Det er ikke tilladt at overføre personoplysninger, medmindre det er nødvendigt af hensyn til en retsforfølgelse af alvorlige eller gentagne overtrædelser.

1.8.2.3. Myndighederne, der er blevet underrettet, skal oplyse den kompetente myndighed hos den medlemsstat, hvor overtrædelserne er konstateret, om hvilke foranstaltninger, der eventuelt er truffet over for virksomheden.

1.8.3. Sikkerhedsrådgiver

1.8.3.1. Enhver virksomhed, hvis aktiviteter omfatter transport af farligt gods med jernbane eller med sådan transport sammenhængende emballering, pålæsning, påfyldning eller aflæsning skal udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, der skal bistå med forebyggelse af de risici for personer, værdier eller miljøet, som er forbundet med disse aktiviteter.

1.8.3.2. De kontraherende stater kan fastsætte, at disse bestemmelser ikke omfatter virksomheder:

a) hvis aktiviteter vedrører transport af farligt gods med transportmidler, der tilhører militæret eller står under militærets ansvar; eller

b) hvis aktiviteter pr. enkelttransport vedrører mængder, som ikke overstiger de grænser, der er fastsat i underafsnit 1.1.3.6.3 til 1.1.3.6.5, i punkt 2.2.7.1.2 og i kapitlerne 3.3 og 3.4; eller

c) der som hoved- eller bibeskæftigelse ikke er transport af farligt gods eller læsning eller aflæsning i forbindelse med sådanne transporter, men som lejlighedsvis udfører nationale transporter af farligt gods eller læsning eller aflæsning i forbindelse med sådanne transporter, når der kun foreligger en minimal fare eller forureningsrisiko.

1.8.3.3. Under virksomhedslederens ansvar har sikkerhedsrådgiveren til hovedopgave, inden for rammerne af de berørte aktiviteter i virksomheden, at anvende alle midler og fremme alle foranstaltninger for at lette udførelsen af disse aktiviteter i overensstemmelse med gældende forskrifter og under de bedst mulige sikkerhedsbetingelser. Rådgiverens opgaver, der tilpasses efter virksomhedens aktiviteter, er navnlig som følger:

- At kontrollere, at reglerne for transport af farligt gods overholdes.

- At rådgive virksomheden i forbindelse med transport af farligt gods.

- At forestå udarbejdelsen af en årsrapport til virksomhedens ledelse eller eventuelt en lokal offentlig myndighed om virksomhedens aktiviteter i forbindelse med transport af farligt gods. Rapporterne opbevares i fem år og stilles til rådighed for de nationale myndigheder på deres anmodning.

Rådgiverens opgaver omfatter derudover især undersøgelse af følgende praksis og procedurer vedrørende virksomhedens aktiviteter i forbindelse med transport af farligt gods:

- Fremgangsmåder med henblik på overholdelse af reglerne om identifikation af transporteret farligt gods.

- Virksomhedens praksis med henblik på ved køb af transportmidler at tilgodese særlige behov i forbindelse med transporteret farligt gods.

- Fremgangsmåden ved kontrol af det materiel, der anvendes til transport af farligt gods eller til læsning eller aflæsning.

- Det forhold, at det berørte personale i virksomheden har modtaget en passende uddannelse, og at denne uddannelse er blevet registreret i vedkommende personers personaledata.

- Iværksættelse af passende nødforanstaltninger ved eventuelle ulykker eller uheld, der kan true sikkerheden under transport, læsning eller aflæsning af farligt gods.

- Foretage undersøgelser af og, om nødvendigt, udarbejdelse af rapporter vedrørende ulykker, uheld eller alvorlige overtrædelser, der konstateres under transport, læsning eller aflæsning af farligt gods.

- Indførelse af passende foranstaltninger for at undgå gentagelse af ulykker, uheld eller alvorlige overtrædelser.

- Hensyntagen til retsregler og særlige behov i forbindelse med transport af farligt gods ved valg og anvendelse af underleverandører eller andre parter.

- Sikring af, at det personale, der er beskæftiget med transport, læsning eller aflæsning af farligt gods, har fået nøje instrukser om, hvordan arbejdet skal udføres.

- Iværksættelse af initiativer, der skal skærpe opmærksomheden omkring risici i forbindelse med transport, læsning eller aflæsning af farligt gods.

- Indførelse af kontrolprocedurer for at sikre, at der på transportmidlerne findes de dokumenter og det sikkerhedsudstyr, der skal ledsage transporterne, og at disse dokumenter og dette udstyr er i overensstemmelse med reglerne.

- Indførelse af kontrolprocedurer for at sikre overholdelse af reglerne for læsning og aflæsning.

1.8.3.4. Hvervet som rådgiver kan også varetages af virksomhedslederen, af en person, der udfører andre opgaver i virksomheden, eller af en person, der ikke hører til virksomheden, forudsat at vedkommende reelt er i stand til at bestride hvervet.

1.8.3.5. Alle berørte virksomheder meddeler, når de anmodes herom, den kompetente myndighed eller det organ, som medlemsstaten har udpeget hertil, hvem de har udpeget som rådgiver.

1.8.3.6. Sker der under en transport eller læsning eller aflæsning foretaget af den pågældende virksomhed en ulykke, som påfører personer, ejendom eller miljøet skade, skal rådgiveren indhente alle relevante oplysninger og forestå udarbejdelsen af en ulykkesrapport til forelæggelse for virksomhedens ledelse eller eventuelt en lokal offentlig myndighed. Rapporten kan ikke træde i stedet for rapporter udarbejdet af virksomhedens ledelse, der måtte være påbudt i medfør af anden international eller national lovgivning.

1.8.3.7. Rådgiveren skal være indehaver af et uddannelsesbevis, der er gyldigt for jernbanetransport. Beviset udstedes af den kompetente myndighed eller af det organ, som den pågældende medlemsstat har udpeget hertil.

1.8.3.8. For at opnå beviset skal kandidaten modtage undervisning og bestå en eksamen, der er godkendt af medlemsstatens kompetente myndighed.

1.8.3.9. Undervisningens væsentligste formål er at bibringe kandidaten tilstrækkelige oplysninger om de risici, der er forbundet med transport af farligt gods, og tilstrækkeligt kendskab til love og administrative bestemmelser vedrørende de berørte transportformer samt til de i underafsnit 1.8.3.3 nævnte opgaver.

1.8.3.10. Eksaminationen skal organiseres af den kompetente myndighed eller af et organ udpeget hertil af medlemsstaten.

Det eksaminerende organ skal udpeges skriftligt. Denne godkendelse kan være for et begrænset tidsrum, og følgende kriterier skal lægges til grund:

- Det eksaminerende organs kompetence.

- Specifikation af de eksamineringsmåder, som det eksaminerende organ foreslår.

- foranstaltninger, der skal sikre, at eksamen er upartisk.

- Organets uafhængighed af alle fysiske eller juridiske personer, der ansætter sikkerhedsrådgivere.

1.8.3.11. Formålet med eksaminationen er at fastslå, om kandidater besidder den nødvendige grad af viden til at kunne udføre de opgaver, der påhviler en sikkerhedsrådgiver, som angivet i underafsnit 1.8.3.3, med henblik på at opnå det bevis, der er foreskrevet i underafsnit 1.8.3.7. Eksaminationen skal i det mindste omfatte følgende emner:

a) Kendskab til de forskellige konsekvenser, som en ulykke med farligt gods kan få, og kendskab til de vigtigste ulykkesårsager.

b) Reglerne for den benyttede transportform i national lovgivning, internationale konventioner og aftaler, særligt vedrørende:

- Klassificering af farligt gods (fremgangsmåden for klassificering af opløsninger og blandinger, strukturen i stofopregningen, klasser af farligt gods og principperne for klassificering heraf, de transporterede farlige stoffers og genstandes art, de fysiske/kemiske og toksikologiske egenskaber).

- Generelle emballeringsvilkår, herunder vilkår for tanke og tankcontainere (typer, tankkoder, mærkning (påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte), fremstilling, førstegangsprøvning og periodisk prøvning).

- Påskrifter, påsættelse og fjernelse af faresedler på kolli og oragnefarvede skilte.

- Angivelser i transportdokumentet (obligatoriske oplysninger i transportdokumentet).

- Afsendelsesform, forsendelsesbegrænsninger (vognladningsgods, bulktransport, transport i IBC'er, containertransport, transport i faste eller aftagelige tanke).

- Befordring af passagerer.

- Forbud mod og forsigtighedsregler i forbindelse med sammenlæsning.

- Separation af stoffer.

- Begrænsning af de transporterede mængder og fritagne mængder.

- Håndtering og stuvning (pålæsning og aflæsning (fyldningsgrad), stuvning og separation).

- Rengøring og/eller udluftning før pålæsning og efter aflæsning.

- Mandskabets uddannelse.

- Dokumenter, der skal medbringes (fragtbrev, kopi af eventuelle afvigelser (f.eks. særaftaler), andre dokumenter)

- Forsætligt eller uforsætligt udslip af forurenende stoffer.

- Krav til transportudstyret.

1.8.3.12. Den obligatoriske eksamen består af en skriftlig prøve, som kan suppleres med en mundtlig eksamen.

Den skriftlige eksamen skal bestå af to dele:

a) Kandidaten skal besvare et spørgeskema. Det består af mindst 20 åbne spørgsmål, der som minimum omfatter de emner, der er angivet i underafsnit 1.8.3.11. Der kan dog anvendes multiple choice-spørgsmål. I så fald tæller to multiple choice-spørgsmål som ét åbent spørgsmål. Blandt emnerne skal der lægges særlig vægt på følgende:

- Generelle forebyggelses- og sikkerhedsforanstaltninger.

- Klassificering af farligt gods.

- Almindelige bestemmelser for emballering, herunder for tanke, tankcontainere, tankvogne osv.

- Påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte.

- Angivelser i transportdokumentet.

- Håndtering og stuvning.

- Mandskabets faglige kvalifikationer.

- Dokumenter, der skal ledsage køretøjet.

- Skriftlige anvisninger.

b) Kandidaterne foretager en undersøgelse af et konkret tilfælde i overensstemmelse med de opgaver sikkerhedsrådgiveren skal varetage, jf. underafsnit 1.8.3.3, for at vise, at de har de nødvendige kvalifikationer til at udføre en sikkerhedsrådgivers arbejdsopgaver.

1.8.3.13. De kontraherende stater kan bestemme, at kandidater, der ønsker at arbejde for virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende omfatter transport af visse typer farligt gods, kun eksamineres i emner vedrørende deres aktiviteter.

Det drejer sig om følgende godstyper:

- klasse 1

- klasse 2

- klasse 7

- klasserne 3, 4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 8 og 9

- UN 1202, 1203 og 1223.

Det skal klart fremgå af det i underafsnit 1.8.3.7 beskrevne bevis, at det kun gælder for de typer af farligt gods, som er nævnt i dette underafsnit, og som rådgiveren har aflagt eksamen i på betingelserne i underafsnit 1.8.3.12.

1.8.3.14. Den kompetente myndighed eller det eksaminerende organ udarbejder efterhånden en liste over de spørgsmål, der er blevet stillet til eksamen.

1.8.3.15. Det i punkt 1.8.3.7 beskrevne bevis skal udfærdiges i overensstemmelse med modellen i underafsnit 1.8.3.18 og skal anerkendes af samtlige medlemsstater.

1.8.3.16. Gyldighedsperioden for beviset er fem år. Bevisets gyldighedsperiode forlænges automatisk for yderligere femårsperioder, hvis bevisets indehaver i løbet af det sidste år forud for udløbet af bevisets gyldighedsperiode har fulgt repetitionskurser eller bestået en repetitionseksamen, som begge skal være godkendt af den kompetente myndighed.

1.8.3.17. Kravene i underafsnittene 1.8.3.1-1.8.3.16 skal anses for at være opfyldt, hvis de relevante betingelser i Rådets direktiv 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods(8) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/17/EF af 17. april 2000 om minimumskravene for sikkerhedsrådgivere i forbindelse med transport af farligt gods med jernbane eller ad vej eller indre vandveje(9) er opfyldt.

1.8.3.18. Model for uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis for sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods

>PIC FILE= "L_2004121DA.003401.TIF">

1.8.4. (Reserveret)

1.8.5. Rapportering om alvorlige uheld eller hændelser med farligt gods

1.8.5.1. Såfremt der under transport af farligt gods sker et alvorligt uheld eller en hændelse på en medlemsstats territorialområde, skal transportøren udarbejde en rapport til den kompetente myndighed hos den pågældende medlemsstat.

1.8.5.2. (Reserveret)

KAPITEL 1.9

Transportrestriktioner pålagt af de kompetente myndigheder

1.9.1. De kompetente myndigheder i en medlemsstat kan forbyde eller opstille særlige betingelser for transport af nærmere bestemt farligt gods på strækninger med særlige stedlige risici. De kompetente myndigheder skal - såvidt det er muligt - fastlægge erstatningsstrækninger, som kan benyttes i stedet for de spærrede eller med betingelser belagte strækninger.

1.9.2. For de i afsnit 1.9.1 angivne tiltag fastlægger medlemsstaterne i givet fald de fælles betingelser, som skal meddeles de øvrige stater, transportørerne og jernbaneinfrastrukturforvalterne.

Del 2

KLASSIFICERING

KAPITEL 2.1

GENERELLE BESTEMMELSER

2.1.1. Indledning

2.1.1.1. I dette direktiv findes følgende klasser af farligt gods:

Klasse 1 Eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstof

Klasse 2 Gasser

Klasse 3 Brandfarlige væsker

Klasse 4.1 Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og faste desensibiliserede eksplosive stoffer

Klasse 4.2 Selvantændelige stoffer

Klasse 4.3 Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand

Klasse 5.1 Oxiderende stoffer

Klasse 5.2 Organiske peroxider

Klasse 6.1 Giftige stoffer

Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer

Klasse 7 Radioaktive stoffer

Klasse 8 Ætsende stoffer

Klasse 9 Forskellige farlige stoffer og genstande

2.1.1.2. Enhver godsbetegnelse i de forskellige klasser er tildelt et UN-nummer. Der anvendes følgende godsbetegnelser:

A. Individuelle betegnelser for nøje definerede stoffer eller genstande inklusive betegnelser for stoffer, som dækker over forskellige isomerer, f.eks.:

UN 1090 ACETONE

UN 1104 PENTYLACETATER (AMYLACETATER)

UN 1194 ETHYLNITRIT, OPLØSNING

B. Gruppebetegnelser for en nøje defineret gruppe af stoffer eller genstande, som ikke henføres til n.o.s.-betegnelser f.eks.:

UN 1133 ADHÆSIVER (KLÆBESTOFFER)

UN 1266 PARFUMEPRODUKTER

UN 2757 PESTICIDE, CARBAMAAT, VAST, GIFTIG

UN 3101 ORGANISK PEROXID, TYPE B, FLYDENDE

C. Specifikke n.o.s.-betegnelser, som omfatter en gruppe af stoffer eller genstande med specifikke kemiske eller tekniske egenskaber og som ikke er benævnt på anden måde f.eks.:

UN 1477 NITRATER, UORGANISKE, N.O.S.

UN 1987 ALKOHOLER, N.O.S.

D. Generelle n.o.s.-betegnelser, som omfatter en gruppe af stoffer eller genstande med én eller flere farlige egenskaber og som ikke er benævnt andet sted f.eks.:

UN 1325 BRANDFARLIGT ORGANISK FAST STOF, N.O.S.

UN 1993 BRANDFARLIG VÆSKE, N.O.S.

De under B, C og D nævnte betegnelser kaldes under et for samlebetegnelser.

2.1.1.3. Et stof kan af hensyn til dets emballering være henført til en emballagegruppe på grundlag af stoffets farlighedsgrad. Emballagegrupperne har følgende betydning:

Emballagegruppe I: meget farlige stoffer

Emballagegruppe II: farlige stoffer

Emballagegruppe III: mindre farlige stoffer.

2.1.2. Principper for klassificering

2.1.2.1. Farligt gods, som falder ind under en fareklasses overskrift, defineres ifølge underafsnit 2.2.x.1 for den pågældende klasse på grundlag af dets egenskaber. Henførslen af farligt gods til en klasse og en emballagegruppe sker efter de kriterier, der er nævnt i underafsnit 2.2.x.1. Henførslen af én eller flere sekundære farer til et farligt stof eller en farlig genstand sker efter kriterierne for den klasse eller de klasser, som svarer til disse farer, således som det er angivet i det pågældende underafsnit 2.2.x.1.

2.1.2.2. Alle officielle godsbetegnelser for farligt gods er opført i tabel A i kapitel 3.2 i UN-nummer rækkefølge. Denne tabel indeholder relevante informationer om det nævnte gods, som f.eks. godsbetegnelse, fareklasse, emballagegruppe(r), påkrævede faresedler samt emballerings- og transportbestemmelser.

ANM.:

En alfabetisk fortegnelse over godsbetegnelser findes i kapitel 3.2 tabel B.

2.1.2.3. Farligt gods, som er nævnt eller defineret i underafsnit 2.2.x.2 i de enkelte klasser er det ikke tilladt at transportere.

2.1.2.4. Gods, der ikke er nævnt udtrykkeligt ved dets navn, f.eks. gods, som ikke er opført med en individuel betegnelse i tabel A i kapitel 3.2, og ej heller er nævnt eller defineret i et af de ovenfor nævnte underafsnit 2.2.x.2, skal henføres til den relevante klasse i henhold til fremgangsmåden i afsnit 2.1.3. Desuden skal eventuelle sekundære fare samt eventuel emballagegruppe bestemmes. Efter fastlæggelse af klassen, eventuelle sekundære farer samt eventuel emballagegruppe, skal det relevante UN-nummer bestemmes. I beslutningstræet i underafsnit 2.2.x.3 (fortegnelse over klassens samlebetegnelser) i slutningen af afsnittet for hver klasse er opført parametrene for udvælgelsen af den korrekte samlebetegnelse (UN-nummer). I alle tilfælde skal den samlebetegnelse, der svarer bedst til stoffets eller genstandens egenskaber, vælges ved hjælp af den rangfølge, der udgøres af bogstaverne B, C og D i underafsnit 2.1.1.2. Kun i det tilfælde, hvor stoffet eller genstanden ifølge underafsnit 2.1.1.2 ikke kan henføres til type B eller C, skal stoffet eller genstanden henføres til en betegnelse af type D.

2.1.2.5. Hvis det på grundlag af prøvningsmetoderne i kapitel 2.3 og ifølge kriterierne nævnt i underafsnit 2.2.x.1 for de klasser, hvor dette er angivet, kan konstateres, at et stof, en opløsning eller en blanding, som er angivet specifikt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, ikke opfylder kriterierne for den klasse, som tabellen angiver, skal stoffet, opløsningen eller blandingen ikke henføres til denne klasse.

2.1.2.6. Ved klassificering skal stoffer betragtes som væsker, hvis de ved et tryk på 101,3 kPa har et smeltepunkt på eller en begyndende smeltning ved 20 °C eller derunder. Et viskøst stof, for hvilket der ikke kan bestemmes et specifikt smeltepunkt, skal underkastes prøvningsmetode ASTM D 4359-90 eller den i afsnit 2.3.4 beskrevne fremgangsmåde til bestemmelse af viskositeten (penetrometermetoden).

2.1.3. Klassificering af stoffer inkl. opløsninger og blandinger (såsom præparater, præparationer og affald), som ikke er nævnt ved navn

2.1.3.1. Stoffer inkl. opløsninger og blandinger, der ikke er nævnt ved navn skal klassificeres i henhold til deres farlighedsgrad, under anvendelse af kriterierne i punkterne 2.2.x.1 i de relevante klasser. Den fare eller de farer, der er forbundet med et stof, skal bestemmes på grundlag af dets fysiske, kemiske og fysiologiske egenskaber. Sådanne egenskaber skal også lægges til grund, når de erfaringsmæssigt fører til en strengere klassificering.

2.1.3.2. Et stof, der ikke er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, og som kun udviser en enkelt fare, skal henføres til en af de samlebetegnelser, som er nævnt i underafsnit 2.2.x.3 i den relevante klasse.

2.1.3.3. En opløsning eller blanding, der kun indeholder et af de i kapitel 3.2, tabel A ved navn nævnt stoffer samt et eller flere ufarlige stoffer, skal henføres til det ved navn nævnte farlige stof, medmindre:

a) opløsningen eller blandingen er specielt nævnt i tabel A i kapitel 3.2; eller

b) det klart fremgår af den officielle godsbetegnelse, at den kun gælder stoffet i ren eller teknisk ren form; eller

c) klassen, den fysiske tilstand eller emballagegruppen for opløsningen eller blandingen er anderledes end for det farlige stof.

I tilfældene b) og c) skal opløsningen eller blandingen - under hensyntagen til dens eventuelle sekundære farer - klassificeres i den relevante klasse som et stof, der ikke er navngivet, dvs. under en af de samlebetegnelser, som er nævnt i underafsnit 2.2.x.3 for den pågældende klasse. Hvis opløsningen eller blandingen ikke falder ind under kriterierne for nogen klasse, er den ikke underlagt bestemmelserne i dette direktiv.

2.1.3.4. Opløsninger og blandinger, der indeholder et af følgende ved navn nævnte stoffer, skal altid henføres til dette stof, forudsat at opløsningen og blandingen ikke har de fareegenskaber som angivet i underafsnit 2.1.3.5:

- Klasse 3

UN 1921 PROPYLENIMIN, STABILISERET

UN 2481 ETHYLISOCYANAT

UN 3064 NITROGLYCERIN, OPLØSNING I ALKOHOL med mere end 1 %, men højst 5 % nitroglycerin

- Klasse 6.1

UN 1051 HYDROGENCYANID, STABILISERET der indeholder mindre end 3 % vand

UN 1185 ETHYLENIMIN, STABILISERET

UN 1259 NIKKELCARBONYL

UN 1613 HYDROGENCYANID, VANDIG OPLØSNING (Blåsyre) med højst 20 % hydrogencyanid

UN 1614 HYDROGENCYANID, STABILISERET, absorberet i porøst inaktivt materiale og indeholdende mindre end 3 % vand

UN 1994 JERNPENTACARBONYL

UN 2480 METHYLISOCYANAT

UN 3294 HYDROGENCYANID, OPLØSNING I ALKOHOL med højst 45 % hydrogencyanid

- Klasse 8

UN 1052 HYDROGENFLUORID, VANDFRI

UN 1744 BROM eller UN 1744 BROMOPLØSNING

UN 1790 FLUSSYRE med mere end 85 % hydrogenfluorid

UN 2576 PHOSPHOROXYBROMID, SMELTET

- Klasse 9

UN 2315 POLYCHLOREREDE BIPHENYLER

UN 3151 POLYHALOGENEREDE BIPHENYLER, FLYDENDE

UN 3151 POLYHALOGENEREDE TERPHENYLER, FLYDENDE

UN 3152 POLYHALOGENEREDE BIPHENYLER, FASTE

UN 3152 POLYHALOGENEREDE TERPHENYLER, FASTE,

medmindre de indeholder et af de ovenfor anførte stoffer i klasse 3, 6.1 eller 8; i så tilfælde skal de klassificeres i overensstemmelse med dette stof.

2.1.3.5. Stoffer, som ikke udtrykkelig er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, og som har flere fareegenskaber samt opløsninger og blandinger, der indeholder flere farlige stoffer, skal henføres til en samlebetegnelse i den relevante klasse (se underafsnit 2.1.2.4) og en emballagegruppe i overensstemmelse med deres fareegenskaber. Ved klassificeringen på basis af de farlige egenskaber anvendes følgende fremgangsmåde:

2.1.3.5.1. De fysiske, kemiske og fysiologiske egenskaber skal bestemmes gennem målinger eller beregninger, og klassificeringen af stoffet, opløsningen eller blandingen skal ske efter kriterierne i underafsnit 2.2.x.1 for de respektive klasser.

2.1.3.5.2. Såfremt en gennemførelse af denne bestemmelse ikke kan foretages uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller arbejde (f.eks. i forbindelse med visse former for affald), skal stoffet, opløsningen eller blandingen henføres til den klasse, som omfatter den bestanddel, der udgør hovedfaren.

2.1.3.5.3. Såfremt de farlige egenskaber af et stof, en opløsning eller en blanding falder ind under flere af de nedenfor nævnte klasser eller stofgrupper, skal stoffet, opløsningen eller blandingen henføres til den klasse eller stofgruppe, der udgør hovedfaren svarende til den nedenfor nævnte rækkefølge:

a) stoffer hørende til klasse 7 (undtagen radioaktive stoffer i undtagelseskolli, hvor andre farlige egenskaber er overvejende);

b) stoffer hørende til klasse 1;

c) stoffer hørende til klasse 2;

d) flydende desensibiliserede eksplosive stoffer hørende til klasse 3;

e) selvnedbrydende stoffer og faste desensibiliserede eksplosive stoffer hørende til klasse 4.1;

f) pyrofore stoffer hørende til klasse 4.2;

g) stoffer hørende til klasse 5.2;

h) stoffer hørende til klasse 6.1 eller klasse 3, som på grundlag af deres giftighed ved indånding skal henføres til emballagegruppe I [stoffer, der opfylder klassificeringskriterierne for klasse 8 og som udviser en giftighed ved indånding af støv og tåge (LC50), som svarer til emballagegruppe I, men som udviser en giftighed ved indtagelse eller ved absorption gennem huden, der kun svarer til emballagegruppe III, eller mindre, skal henføres til klasse 8];

i) smittefarlige stoffer hørende til klasse 6.2.

2.1.3.5.4. Såfremt de farlige egenskaber af et stof falder ind under mere end én klasse eller stofgruppe, som ikke er nævnt i punkt 2.1.3.5.3, skal stoffet klassificeres efter den samme procedure, dog skal den relevante klasse vælges udfra tabellen for den overvejende fare i underafsnit 2.1.3.9.

2.1.3.6. Der skal altid anvendes den til enhver tid mest passende samlebetegnelse (se underafsnit 2.1.2.4), dvs. en almindelig n.o.s.-betegnelse må kun anvendes, hvis der ikke kan anvendes en gruppebetegnelse eller en specifik n.o.s.-betegnelse.

2.1.3.7. Opløsninger og blandinger med oxiderende stoffer eller stoffer med sekundær faren oxiderende kan have eksplosive egenskaber. I så tilfælde er det ikke tilladt at transportere disse, medmindre de opfylder bestemmelserne for klasse 1.

2.1.3.8. Som vandforurenende stoffer i dette direktivs forstand regnes stoffer, opløsninger og blandinger, (som præparater, præparationer og affald), som ikke kan henføres til klasserne 1-8, eller til klasse 9, bortset fra UN 3077 og UN 3082, men som kan henføres til UN 3077 eller UN 3082 på grundlag af de prøvningsmetoder og -kriterier, som er angivet i afsnit 2.3.5.

Opløsninger og blandinger (som præparater, præparationer og affald), for hvilke der ikke foreligger nogen værdi ifølge klassificeringskriterierne, regnes som vandforurenende, når den efter følgende formel konstaterede LC50- værdi (se definition i underafsnittene 2.3.5.1-2.3.5.3)

>PIC FILE= "L_2004121DA.003901.TIF">

som den laveste af de 3 værdier: 96 timers LC50-værdi, 48 timers EC50-værdi, 72 timers IC50-værdi, højst udgør

a) 1 mg/l, eller

b) 10 mg/l, hvis stoffet ikke er let biologisk nedbrydeligt, eller hvis det er let nedbrydeligt, da udviser en log Pow-værdi >= 3,0.

(Se også underafsnit 2.3.5.6)

2.1.3.9. Tabel for fastlæggelse af den overvejende fare

>TABELPOSITION>

SOL = fast stof eller blanding

LIQ = flydende stof, blanding eller opløsning

DERMAL = giftig ved absorption gennem huden

ORAL = giftig ved indtagelse gennem munden

INHAL = giftig ved indånding

ANM.:

1. Eksempler på anvendelse af tabellen

Klassificering af et enkelt stof

Beskrivelse af det stof, der skal klassificeres:

Et amin, som ikke specifikt er nævnt ved navn, som svarer såvel til kriterierne for klasse 3, emballagegruppe II som til kriterierne for klasse 8, emballagegruppe I.

Fremgangsmåde:

Skæringspunktet mellem linje 3-II og kolonne 8-I giver 8-I.

Dette amin skal således henføres til klasse 8 under

UN 2734 AMINER, FLYDENDE, ÆTSENDE, BRANDFARLIGE, N.O.S., emballagegruppe I; eller under UN 2734 POLYAMINER, FLYDENDE, ÆTSENDE, BRANDFARLIGE, N.O.S., emballagegruppe I.

Klassificering af en blanding

Beskrivelse af den blanding, som skal klassificeres:

En blanding som består af en brandfarlig væske, der er klassificeret under klasse 3, emballagegruppe III, et giftigt stof, som er klassificeret under klasse 6.1, emballagegruppe II samt et ætsende flydende stof, som er klassificeret under klasse 8, emballagegruppe I.

Fremgangsmåde:

Skæringspunktet mellem linje 3-III og kolonne 6.1-II giver 6.1-II.

Skæringspunktet mellem linje 6.1-II og kolonne 8-I LIQ giver 8-I.

Denne ikke nærmere definerede blanding skal derfor henføres til klasse 8, under

UN 2922 ÆTSENDE VÆSKE, GIFTIG, N.O.S., emballagegruppe I.

2. Eksempler på klassificering af blandinger og opløsninger under en klasse og emballagegruppe:

En opløsning af phenol i klasse 6.1 emballagegruppe II i benzen i klasse 3, emballagegruppe II skal henføres til klasse 3, emballagegruppe II. På grund af phenolens giftighed skal denne opløsning henføres til UN 1992 BRANDFARLIG VÆSKE, GIFTIG, N.O.S. i klasse 3, emballagegruppe II.

En fast blanding bestående af natriumarsenat hørende til klasse 6.1, emballagegruppe II og natriumhydroxid hørende til klasse 8, emballagegruppe II skal henføres til UN 3290 GIFTIGT UORGANISK FAST STOF, ÆTSENDE, N.O.S. i klasse 6.1, emballagegruppe II.

En opløsning af naphtalen, rå eller raffineret hørende til klasse 4.1, emballagegruppe III i benzin hørende til klasse 3, emballagegruppe II skal henføres til UN 3295 CARBONHYDRIDER, FLYDENDE, N.O.S. i klasse 3, emballagegruppe II.

En blanding af carbonhydrider hørende til klasse 3, emballagegruppe III og polychlorede biphenyler (PCB) hørende til klasse 9, emballagegruppe II skal henføres til UN 2315 POLYCHLOREDE BIPHENYLER i klasse 9, emballagegruppe II.

En blanding af propylenimin hørende til klasse 3 og polychlorede biphenyler hørende til klasse 9, emballagegruppe II skal henføres til UN 1921 PROPYLENIMIN, STABILISERET i klasse 3.

2.1.4. Klassificering af prøver

2.1.4.1. Såfremt der hersker usikkerhed om, hvilken klasse et stof tilhører og stoffet transporteres til videre prøvning, skal stoffet på baggrund af afsenderens kendskab til stoffet henføres til en foreløbig klasse, en officiel godsbetegnelse for transporten samt tildeles et UN-nummer, og dette skal ske under anvendelse af:

a) klassificeringskriterier i kapitel 2.2 og

b) bestemmelserne i dette kapitel.

Der skal anvendes den strengst mulige emballagegruppe, for den valgte officielle godsbetegnelse for transporten.

Såfremt denne bestemmelse anvendes, skal den officielle godsbetegnelse for transporten suppleres med udtrykket "prøve" (f.eks. "BRANDFARLIGT FLYDENDE STOF, N.O.S., prøve"). I visse tilfælde, hvor der er fastsat en bestemt officiel godsbetegnelse for en prøve af et stof, for hvilket man antager, at det svarer til bestemte klassificeringskriterier, (f.eks. "UN 3167 GASPRØVE, IKKE SAT UNDER TRYK, BRANDFARLIG, N.O.S.", så skal den officielle godsbetegnelse anvendes. Såfremt der for en prøve anvendes en n.o.s.-betegnelse, behøver den officielle godsbetegnelse for transporten ikke at blive suppleret med den tekniske betegnelse, sådan som det er krævet i den særlige bestemmelse nr. 274 i kapitel 3.3.

2.1.4.2. Prøver af stoffet skal transporteres i overensstemmelser med de bestemmelser, der skal anvendes for den foreløbig tildelte officielle benævnelse for transporten, forudsat at:

a) stoffet antages ikke at være et stof, som er forbudt at transportere i henhold til underafsnit 2.2.x.2 i kapitel 2.2 eller kapitel 3.2,

b) stoffet antages ikke at være et stof, der opfylder kriterierne i klasse 1 og ej heller antages at være et smittefarligt eller radioaktivt stof,

c) stoffet opfylder bestemmelserne i punkt 2.2.41.1.15 eller 2.2.52.1.9, såfremt det drejer sig om et selvdekomponerende stof eller et organisk peroxid,

d) prøven transporteres i en kombinationsemballage med en nettomasse på maksimalt 2,5 kg pr. kolli, og

e) prøven ikke emballeres sammen med andet gods i et kolli.

KAPITEL 2.2

Specifikke bestemmelser for de enkelte klasser

2.2.1. Klasse 1 Eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstoffer

2.2.1.1. Kriterier

2.2.1.1.1. Stoffer og genstande, der omfattes af klasse 1's betydning er:

a) Eksplosivstoffer: faste eller flydende stoffer (eller blandinger af stoffer), der ved kemisk reaktion er i stand til at udvikle gasser med en temperatur og et tryk og med en sådan hastighed, at de forårsager skader på omgivelserne.

Pyrotekniske stoffer: stoffer eller blandinger af stoffer, der er beregnet på at frembringe en virkning ved varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination af disse som følge af ikke detonerende, selvforbrændende, eksoterme, kemiske reaktioner.

ANM.:

1. Stoffer, der ikke i sig selv er eksplosive, men som kan danne en eksplosiv blanding af gas, damp eller støv, er ikke omfattet af klasse 1.

2. Følgende eksplosivstoffer er ikke omfattet af klasse 1: Vand- eller alkoholfugtede eksplosivstoffer med et indhold af vand eller alkohol, der overskrider de angivne grænser; eksplosivstoffer med blødgøringsmidler, som er omfattet af klasse 3 eller 4.1; samt de eksplosivstoffer, som på grund af deres hovedfare hører til klasse 5.2.

b) Eksplosive genstande: genstande, der indeholder ét eller flere eksplosivstoffer og/eller pyrotekniske stoffer.

ANM.:

Genstande, der indeholder eksplosivstoffer og/eller pyrotekniske stoffer i så små mængder eller af en sådan art, at utilsigtet tænding eller initiering, f.eks i tilfælde af et uheld under transporten, ikke vil give anledning til nogen virkning uden for genstanden i form af spredning af sprængstykker, brand, røg, varme eller knald, er ikke underlagt bestemmelserne i klasse 1.

c) Stoffer og genstande, der ikke er omtalt under a) eller b) ovenfor, men som er fremstillet med henblik på at frembringe en praktisk virkning ved eksplosion eller en pyroteknisk virkning.

2.2.1.1.2. Stoffer og genstande, der har eller kan have eksplosive egenskaber, skal tages i betragtning til en klassificering i klasse 1 i henhold til de prøvninger, fremgangsmåder og kriterier, der er anført i "Manual of Tests and Criteria", del I.

Et stof eller en genstand hørende til klasse 1 må kun transporteres, når det/den er henført til en af de officielle godsbetegnelser (herunder n.o.s.-betegnelser), der er opført i tabel A i kapitel 3.2, og det/den opfylder kriterierne i "Manual of Tests and Criteria".

2.2.1.1.3. Stoffer og genstande, hørende til klasse 1, skal henføres til et UN-nummmer med den dertil hørende officielle godsbetegnelse (herunder n.o.s.-betegnelse). Fortolkningen af betegnelserne på de ved navn nævnte stoffer og genstande i tabel A sker på grundlag af ordforklaringerne i punkt 2.2.1.1.7.

Prøver af nye eller eksisterende eksplosivstoffer eller genstande med eksplosivstof, undtagen initierende eksplosivstof, der transporteres med henblik på afprøvning, klassificering, kvalitetskontrol i forbindelse med forskning, og udvikling, eller som vareprøve, kan henføres til den officielle godsbetegnelse UN 0190 EKSPLOSIVSTOF, PRØVE.

Henførsel til en n.o.s.-betegnelse eller til betegnelsen UN 0190 EKSPLOSIVSTOF, PRØVE af stoffer og genstande, der ikke er angivet specifikt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, samt henførsel af visse stoffer og genstande, hvis transport i henhold til de særlige bestemmelser i tabel A, kolonne (6) er betinget af en særlig tilladelse, skal foretages af den kompetente myndighed i oprindelseslandet. Tilladelsen, som skal være skriftlig, skal også indeholde de af den kompetente myndighed godkendte vilkår for transport af disse stoffer og genstande. Er oprindelseslandet ikke en medlemsstat, skal klassificeringen og transportvilkårene være godkendt af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, der berøres af forsendelsen.

2.2.1.1.4. Stoffer og genstande hørende til klasse 1 skal være henført til en underklasse i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1.5 og en forenelighedsgruppe i overensstemmelse med punkt 2.2.1.1.6. Henførslen til en underklasse skal være baseret på resultaterne af de i afsnittene 2.3.0 og 2.3.1 angivne prøvninger, og ved anvendelse af de definitioner, der er anført i punkt 2.2.1.1.5. Forenelighedsgruppen skal fastlægges i overensstemmelse med definitionerne i punkt 2.2.1.1.6. Nummeret på underklassen samt bogstavet for forenelighedsgruppen danner tilsammen klassifikationskoden.

2.2.1.1.5. Definition af underklasser

>TABELPOSITION>

ANM.:

Faren ved genstande hørende til underklasse 1.6 er begrænset eksplosion af en enkelt genstand.

2.2.1.1.6. Definition af forenelighedsgrupper for stoffer og genstande

>TABELPOSITION>

ANM.:

1. Stoffer eller genstande, pakket i en nærmere angivet emballage, må kun henføres til en enkelt forenelighedsgruppe. Eftersom kriteriet for forenelighedsgruppe S er empirisk, er henførsel til denne gruppe nødvendigvis knyttet til de prøvninger, der foretages med henblik på tildeling af klassifikationskode.

2. Genstande, hørende til forenelighedsgruppe D eller E, kan udstyres eller emballeres sammen med deres egne initieringsmidler, forudsat at disse er udstyret med mindst to effektive sikringsmekanismer, der er beregnet på at hindre en eksplosion i tilfælde af utilsigtet aktivering af initieringsmidlet. Sådanne kolli skal henføres til forenelighedsgruppe D eller E.

3. Genstande, hørende til forenelighedsgruppe D eller E, kan emballeres sammen med deres egne initieringsmidler, som ikke har to effektive sikringsmekanismer (dvs initieringsmidler, der hører til forenelighedsgruppe B), forudsat at bestemmelse MP21 i afsnit 4.1.10 for sammenpakning er overholdt. Sådanne kolli skal henføres til forenelighedsgruppe D eller E.

4. Genstande kan emballeres eller udstyres med deres egne tændingsanordninger, forudsat at disse ikke kan træde i funktion under normale transportforhold.

5. Genstande, hørende til forenelighedsgrupperne C, D eller E, kan emballeres sammen. Sådanne kolli skal henføres til forenelighedsgruppe E.

2.2.1.1.7. Ordliste for godsbetegnelserne

ANM.:

1. Beskrivelserne i ordlisten har hverken til formål at erstatte prøvningerne eller fareklassificeringen af et stof eller en genstand, hørende til klasse 1. Henførsel til den rigtige underklasse og afgørelsen af, om et produkt skal henføres til forenelighedsgruppe S, skal ske på grundlag af prøvninger af produktet efter "Manual of Tests and Criteria" del I eller efter analogi med tilsvarende produkter, der allerede er prøvet og klassificeret i overensstemmelse med fremgangsmåderne i "Manual of Tests and Criteria" del I.

2. Efter godsbetegnelserne er de respektive UN-numre (kolonne (1) i tabel A i kapitel 3.2) anført. Med hensyn til klassifikationskoden, se punkt 2.2.1.1.4.

AIRBAG-OPPUSTERE, PYROTEKNISKE eller AIRBAG-MODULER, PYROTEKNISKE eller SELESTRAMMERE, PYROTEKNISKE: UN-nummer: 0503

Genstande, som indeholder pyrotekniske stoffer og som anvendes i forbindelse med airbags eller sikkerhedsseler til beskyttelse af personer i køretøjer.

AMMUNITION, BRANDSTIFTENDE, med eller uden sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-numrene: 0009; 0010; 0300

Ammunition, der indeholder et brændbart stof. Hvis det brændbare stof i sig selv ikke er eksplosivt, indeholder ammunitionen desuden en eller flere af følgende komponenter: en drivladning med tændladning og tændsats; et brandrør med spræng- eller udkasterladning.

AMMUNITION, BRANDSTIFTENDE, flydende eller i form af gel, med sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-nummer: 0247

Ammunition, der indeholder et brændbart stof i flydende form eller i form af gel. Hvis det brændbare stof i sig selv ikke er eksplosivt, indeholder ammunitionen desuden en eller flere af følgende komponenter: en drivladning med tændladning og tændsats; et brandrør med spræng- eller udkasterladning.

AMMUNITION, BRANDSTIFTENDE, HVIDT PHOSPHOR, med sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-numrene: 0243; 0244

Ammunition, der indeholder hvidt phosphor som brændbart stof. Den indeholder desuden en eller flere af følgende komponenter: en drivladning med tændladning og tændsats; et brandrør med spræng- eller udkasterladning.

AMMUNITION, KALIBRERINGS-: UN-nummer: 0363

Ammunition, der indeholder pyrotekniske stoffer og tjener til prøvning af ydelse eller kraft af ny ammunition, nye våbenkomponenter eller komplette våben.

AMMUNITION, LYS-, med eller uden sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-numrene: 0171; 0254; 0297

Ammunition, der kan frembringe en enkelt intens lyskilde til oplysning af et landområde. Betegnelsen omfatter lyspatroner, lysgranater og lysprojektiler samt målidentifikationsbomber.

ANM.:

Følgende genstande falder ikke ind under denne betegnelse: LYSBOMBER, LUFT [UN-numrene 0093; 0403; 0404; 0420; 0421]; NØDSIGNALER [UN-numrene 0194; 0195]; PATRONER, SIGNAL- [UN-numrene 0054; 0312; 0405]; SIGNALBLUS, HÅND- [UN-numrene 0191; 0373]; samt SIGNALBLUS, JORD [UN-numrene 0092; 0418; 0419]. De er optaget særskilt i denne ordliste.

AMMUNITION, RØG-, HVIDT PHOSPHOR, med sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-numrene: 0245; 0246

Ammunition, der indeholder hvidt phosphor som røgfrembringende stof. Den indeholder desuden en eller flere af følgende komponenter: en drivladning med tændladning og tændsats; et brandrør med spræng- eller udkasterladning. Betegnelsen omfatter røggranater.

AMMUNITION, RØG-, med eller uden sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-numrene: 0015; 0016; 0303

Ammunition, der indeholder et røgfrembringende stof som f.eks. chlorsulfonsyreblanding, titantetrachlorid eller en røgfrembringende pyroteknisk blanding baseret på hexachlorethan eller rødt phosphor. Hvis det røgfrembringende stof ikke i sig selv er eksplosivt, indeholder ammunitionen desuden en eller flere af følgende komponenter: en drivladning med tændladning og tændsats; et brandrør med spræng- eller udkasterladning. Betegnelsen omfatter røggranater.

ANM.:

Følgende genstande falder ikke ind under denne betegnelse: RØGSIGNALER [UN-numrene 0196; 0197; 0313; 0487]. De er optaget særskilt i denne ordliste.

AMMUNITION, TÅREFREMKALDENDE, med sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-numrene: 0018; 0019; 0301

Ammunition, der indeholder et tårefremkaldende stof. Det indeholder desuden en eller flere af følgende komponenter: et pyroteknisk stof; en drivladning med tændladning og tændsats; et brandrør med spræng- eller udkasterladning.

AMMUNITION, ØVELSES-: UN-numrene: 0362; 0488

Ammunition uden hovedsprængladning. Den indeholder en spræng- eller udkasterladning. Sædvanligvis indeholder ammunitionen også et brandrør og en drivladning.

ANM.:

Følgende genstande falder ikke ind under denne betegnelse: GRANATER, ØVELSES- [UN-numrene 0110; 0318; 0372; 0452]. De er optaget særskilt i denne ordliste.

ANORDNINGER, DER AKTIVERES AF VAND, med sprængladning, udkasterladning eller drivladning: UN-numrene: 0248; 0249

Genstande, hvis funktion afhænger af indholdets fysisk-kemiske reaktion med vand.

BESTANDDELE, TÆNDKÆDE, N.O.S.: UN-numrene: 0382; 0383; 0384; 0461

Genstande indeholdende et eksplosivstof, bestemt til at overføre en denotation eller en deflagration i en tændkæde.

BLITZLYSPULVER: UN-numrene: 0094; 0305

Pyroteknisk stof, der ved antænding frembringer et intenst lys.

BOMBER MED BRANDFARLIG VÆSKE, med sprængladning: UN-numrene: 0399; 0400

Genstande, der udkastes fra fly. De består af en beholder, der indeholder en brandfarlig væske, samt en sprængladning.

BOMBER med sprængladning: UN-numrene: 0034; 0035

Eksplosive genstande, der udkastes fra fly. De er enten uden initieringsmiddel eller med initieringsmidler, der har mindst to effektive sikringsmekanismer.

BOMBER med sprængladning: UN-numrene: 0033; 0291

Eksplosive genstande, der udkastes fra luftfartøjer. De indeholder et tændmiddel, der har mindre end to effektive sikringsmekanismer.

BRANDRØR, ANTÆNDENDE: UN-numrene: 0316; 0317; 0368

Genstande med komponenter af primære eksplosivstoffer bestemt til at udløse en deflagration i ammunition. De indeholder mekaniske, elektriske, kemiske eller hydrostatiske komponenter til udløsning af deflagrationen. De er som regel forsynet med sikringsmekanismer.

BRANDRØR, DETONERENDE: UN-numrene: 0106; 0107; 0257; 0367

Genstande med eksplosive bestanddele, der er bestemt til at udløse en detonation i ammunition. De indeholder mekaniske, elektriske, kemiske eller hydrostatiske komponenter til udløsning af detonationen. De er som regel forsynet med sikringsmekanismer.

BRANDRØR, DETONERENDE, med sikringsmekanismer: UN-numrene: 0408; 0409; 0410

Genstande med eksplosive bestanddele, der er bestemt til at udløse en detonation i ammunition. De indeholder mekaniske, elektriske, kemiske eller hydrostatiske komponenter til udløsning af detonationen. De detonerende brandrør skal være forsynet med mindst to effektive sikringsmekanismer.

BRANDRØR, metalbeklædt: UN-nummer: 0103

Genstande bestående af et metalrør med en kerne af deflagrerende eksplosivstof.

BRØNDBORINGSTORPEDOER, MED LADNING, til olieboringer, uden detonator: UN-numrene: 0124; 0494

Genstande bestående af et stålrør eller metalbånd, hvori der er indsat hulladninger. Hulladningerne er indbyrdes forbundet med sprængsnor. Genstandene indeholder intet initieringsmiddel.

DETONATORER TIL AMMUNITION: UN-numrene: 0073; 0364; 0365; 0366

Genstande bestående af et lille metal- eller plastrør med eksplosivstoffer, f.eks. blyazid, PETN eller kombinationer af eksplosivstoffer. Genstandene er bestemt til udløsning af en detonationskæde.

DETONATORER, ELEKTRISKE, til sprængningsformål: UN-numrene: 0030; 0255; 0456

Genstande, der er specielt konstrueret til initiering af sprængstoffer til industrielt brug. Sådanne detonatorer kan være konstrueret til at detonere omgående eller kan indeholde en forsinkelsesanordning. Elektriske detonatorer aktiveres med elektrisk strøm.

DETONATORER, IKKE-ELEKTRISKE, til sprængningsformål UN-numrene: 0029; 0267; 0455

Genstande, der er specielt konstrueret til initiering af sprængstoffer til industrielt brug. Sådanne detonatorer kan være konstrueret til at detonere omgående eller kan indeholde en forsinkelsesanordning. Ikke-elektriske detonatorer aktiveres ved hjælp af slagrør, brandrør, sikkerhedslunte, andre tændanordninger eller bøjelig sprængsnor. Betegnelsen omfatter detonerende relæer uden sprængsnor.

DETONATORSAMLINGER, IKKE-ELEKTRISKE, til sprængningsformål: UN-numrene: 0360; 0361; 0500.

Ikke-elektriske detonatorer, som er forbundet med og aktiveres ved hjælp af midler som f.eks. sikkerhedslunte, slagrør, brandrør eller sprængsnor. De kan være konstrueret til at detonere omgående eller kan indeholde en forsinkelsesanordning. Betegnelsen omfatter detonerende relæer, hvori der indgår sprængsnor.

DRIVLADNINGER: UN-numrene: 0271; 0272; 0415; 0491

Genstande bestående af en drivladning i en hvilken som helst fysisk form med eller uden hylster. De anvendes som bestanddele til raketmotorer og til at mindske luftmodstandens indvirkning på projektiler.

DRIVLADNINGER TIL KANONER: UN-numrene: 0242; 0279; 0414

Drivladninger i en hvilken som helst fysisk form til separat ladning af ammunition til kanoner.

DRIVMIDDEL, FAST: UN-numrene: 0498; 0499; 0501

Stof, der består af deflagrerende, fast eksplosivstof og anvendes til fremdrift.

DRIVMIDDEL, FLYDENDE: UN-numrene: 0495; 0497

Stof, der består af deflagrerende, flydende eksplosivstof og anvendes til fremdrift.

DYBVANDSBOMBER: UN-nummer: 0056

Genstande bestående af en tromle eller et projektil, der indeholder en ladning af et detonerende eksplosivstof. De er enten uden initieringsmiddel eller med et initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er beregnet til at detonere under vand.

DYBVANDSBOMBER, EKSPLOSIVE: UN-numrene: 0374; 0375

Genstande bestående af en ladning detonerende eksplosivstof. De er enten uden initieringsmiddel eller med initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene udkastes fra skibe og træder i funktion, når de når en forudbestemt dybde eller havbunden.

DYBVANDSBOMBER, EKSPLOSIVE: UN-numrene: 0204; 0296

Genstande bestående af en ladning detonerende eksplosivstof. De indeholder et initieringsmiddel, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene udkastes fra skibe og træder i funktion, når de når en forudbestemt dybde eller havbunden.

EKSPLOSIVSTOF, PRØVE, andet end initierende eksplosivstof: UN-nummer: 0190

Nye eller eksisterende eksplosivstoffer eller genstande med eksplosivstof, der endnu ikke er henført til en officiel godsbetegnelse i tabel A i kapitel 3.2, og som i henhold til den kompetente myndigheds instrukser generelt transporteres i små mængder med henblik på afprøvning, klassificering, kvalitetskontrol i forbindelse med forskning og udvikling eller som vareprøve.

ANM.:

Eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstof, der allerede er henført til en anden officiel godsbetegnelse i tabel A i kapitel 3.2, falder ikke ind under denne betegnelse.

EKSPLOSIVSTOFFER, MEGET UFØLSOMME (EKSPLOSIVSTOFFER, EVI), N.O.S.: UN-nummer: 0482

Stoffer, der frembyder fare for masseeksplosion, men imidlertid er så ufølsomme, at sandsynligheden for initiering eller udvikling fra brand til eksplosion er meget lille under normale transportforhold. Disse stoffer skal have bestået prøveserie nr. 5 i "Manual of Tests and Criteria".

FOTOBOMBER: UN-nummer: 0038

Eksplosive genstande, der udkastes fra fly med det formål at give en kortvarig, intens oplysning af et område med henblik på fotografering. De indeholder en ladning af et detonerende eksplosivstof uden initieringsmiddel eller med et initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer.

FOTOBOMBER: UN-nummer: 0037

Eksplosive genstande, der udkastes fra fly med det formål at give en kortvarig, intens oplysning af et område med henblik på fotografering. De indeholder en ladning af et detonerende eksplosivstof med et initieringsmiddel, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer.

FOTOBOMBER: UN-numrene: 0039; 0299

Eksplosive genstande, der udkastes fra fly med det formål at give en kortvarig, intens oplysning af et område med henblik på fotografering. De indeholder en blitzsats.

FYRVÆRKERI: UN-numrene: 0333; 0334; 0335; 0336; 0337

Pyrotekniske genstande beregnet til underholdning.

FÆNGHÆTTER: UN-numrene: 0044; 0377; 0378;

Genstande bestående af en metal- eller plasthætte, der indeholder en ringe mængde af en blanding af primære eksplosivstoffer, der let kan antændes ved stød. Genstandene tjener som fængmiddeldele i patroner til håndskydevåben eller som perkussionstændmiddel til drivladninger.

FÆNGMIDLER: UN-numrene: 0121; 0314; 0315; 0325; 0454

Genstande indeholdende et eller flere eksplosivstoffer beregnet til at udløse en deflagration i en tændkæde. Genstandene kan udløses kemisk, elektrisk eller mekanisk.

ANM.:

Følgende genstande falder ikke ind under denne betegnelse: BRANDRØR [UN 0103]; BRANDRØR, ANTÆNDENDE [UN-numrene 0316; 0317; 0368]; FÆNGHÆTTER [UN-numrene 0044; 0377; 0378]; LUNTETÆNDERE [UN 0131]; TÆNDPATRONER [UN-numrene 0319; 0320; 0376]; TÆNDSNOR [UN 0066]; TÆNDSNOR, IKKE-DETONERENDE [UN 0101]. De er optaget særskilt i ordlisten.

GENSTANDE, EKSPLOSIVE, EKSTREMT UFØLSOMME (GENSTANDE, EEI): UN-nummer: 0486

Genstande, der kun indeholder ekstremt ufølsomme detonerende stoffer (EIDS), som under normale transportbetingelser kun udviser en negligerbar sandsynlighed for en utilsigtet initiering eller udbredelse, og som har bestået prøveserie nr. 7 i "Manual of Tests and Criteria".

GENSTANDE, PYROFORE: UN-nummer: 0380

Genstande, der indeholder et pyrofort stof (selvantændeligt ved kontakt med luft) og et eksplosivstof eller en eksplosiv komponent. Betegnelsen omfatter ikke genstande, der indeholder hvidt phosphor.

GRANATER, hånd- eller gevær-, med sprængladning: UN-numrene: 0284; 0285

Genstande, der er beregnet til at blive kastet med hånden eller udskudt af et gevær. De indeholder ikke initieringsmidler, eller de indeholder initieringsmidler, der har mindst to effektive sikringsmekanismer.

GRANATER, hånd- eller gevær-, med sprængladning: UN-numrene: 0292; 0293

Genstande, der er beregnet til at blive kastet med hånden eller udskudt fra et gevær. De indeholder initieringsmidler, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer.

GRANATER, ØVELSES-, hånd- eller gevær-: UN-numrene: 0110; 0318; 0372; 0452

Genstande uden hovedsprængladning. De er beregnet til at blive kastet med hånden eller udskudt fra et gevær. De indeholder en forladning og kan indeholde en markeringsladning.

HEXOLIT (HEXOTOL), tørt eller fugtet med mindre end 15 vægt-% vand: UN-nummer: 0118

Et stof, der består af en homogen blanding af cyclotrimethylentrinitramin (RDX) og trinitrotoluen (TNT). Betegnelsen omfatter "Composition B".

HEXOTONAL: UN-nummer: 0393

Et stof, der består af en homogen blanding af cyclotrimethylentrinitramin (RDX), trinitrotoluen (TNT) og aluminium

HULLADNINGER uden detonator: UN-numrene: 0059; 0439; 0440; 0441

Genstande, der består af et hylster med en ladning af et detonerende eksplosivstof uden initieringsmiddel. Ladningen har en hulning, der er indvendigt beklædt med et uelastisk materiale. Genstandene er beregnet til at frembringe en kraftig, gennembrydende strålevirkning.

HULLADNINGER, BØJELIGE, LINEÆRE: UN-numrene: 0237; 0288

Genstande, der består af en V-formet kerne af et detonerende eksplosivstof beklædt med en bøjelig kappe.

INITIALLADNINGER (BOOSTERLADNINGER) MED DETONATOR: UN-numrene: 0225; 0268

Genstande, der indeholder et detonerende eksplosivstof og et initieringsmiddel. De tjener til forstærkning af initieringsimpulsen fra detonatorer eller sprængsnor.

INITIALLADNINGER (BOOSTERLADNINGER) uden detonator: UN-numrene: 0042; 0283

Genstande, der indeholder et detonerende eksplosivstof uden initieringsmiddel. De tjener til forstærkning af initieringsimpulsen fra detonatorer eller sprængsnor.

KABELCUTTERE, EKSPLOSIVE: UN-nummer: 0070

Genstande, der består af en knivlignende indretning, som ved hjælp af en lille ladning deflagrerende eksplosivstof drives mod et modhold.

KNALDKAPSLER, JERNBANE-: UN-numrene: 0192; 0193; 0492; 0493

Genstande, der indeholder et pyroteknisk stof, der eksploderer med et højt knald, når genstandene knuses. Genstandene er bestemt til at blive anbragt på jernbaneskinner.

KRUDT, RØGSVAGT: UN-numrene: 0160; 0161

Stoffer, der er baseret på nitrocellulose, og som anvendes som drivmiddel. Betegnelsen omfatter drivmidler med et enkelt basisstof (nitrocellulose (NC) alene), to basisstoffer (som f.eks. NC med nitroglycerin (NG)) eller tre basisstoffer (som f.eks. NC/NG/nitroguanidin).

ANM.:

Støbte eller pressede ladninger og ladninger i poser er optaget under DRIVLADNINGER [UN-numrene 0271; 0272; 0415; 0491] eller DRIVLADNINGER TIL KANONER [UN-numrene 0242; 0279; 0414].

KRUDTKAGE (KRUDTMASSE), FUGTET med mindst 17 vægt-% alkohol: UN-nummer: 0433 - og

KRUDTKAGE (KRUDTMASSE), FUGTET med mindst 25 vægt-% vand: UN-nummer: 0159

Et stof, der består af nitrocellulose imprægneret med højst 60 % nitroglycerin eller med andre flydende, organiske nitrater eller blandinger deraf.

LADNINGER TIL NEDBRYDNINGSARBEJDER: UN-nummer: 0048

Genstande, der består af en ladning af et detonerende eksplosivstof i et hylster af pap, plast, metal eller andet materiale. De indeholder ingen initieringsmidler eller et initieringsmiddel med mindst to effektive sikringsmekanismer.

ANM.:

Følgende genstande er ikke omfattet af denne betegnelse: BOMBER, MINER og PROJEKTILER. De er optaget særskilt i denne ordliste.

LADNINGER, EKSPLOSIVE, TIL INDUSTRIEL BRUG, uden detonator: UN-numrene: 0442; 0443; 0444; 0445

Genstande, der består af en ladning af et detonerende eksplosivstof uden initieringsmiddel. De anvendes til sprængsvejsning, sprængplattering, sprængformning eller andre metallurgiske processer.

LUNTETÆNDERE: UN-nummer: 0131

Genstande, der kan være konstrueret på forskellige måder, og som tjener til antænding af sikkerhedstændsnor (sikkerhedslunte). De udløses ved rivning eller perkussion (slag) eller elektrisk.

LYSBOMBER, LUFT: UN-numrene: 0093; 0403; 0404; 0420; 0421

Genstande, der indeholder pyrotekniske stoffer, og som er beregnet til at blive udkastet fra fly med det formål at skaffe belysning, at opklare, give signal eller advarsel.

LYSSPOR TIL AMMUNITION: UN-numrene: 0212; 0306

Lukkede genstande, der indeholder pyrotekniske stoffer, og som er beregnet til at gøre projektilers flyvebane synlig.

MINER med sprængladning: UN-numrene: 0137; 0138

Genstande, der sædvanligvis består af beholdere af metal eller kombinerede materialer. Beholderne indeholder et detonerende eksplosivstof uden initieringsmiddel eller med et initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er bestemt til at udløses ved passage af skibe, køretøjer eller mennesker. Betegnelsen omfatter også "Bangalore-torpedoer".

MINER med sprængladning: UN-numrene: 0136; 0294

Genstande, der sædvanligvis består af beholdere af metal eller kombinerede materialer. Beholderne indeholder et detonerende eksplosivstof med initieringsmidler, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er bestemt til at udløses ved passage af skibe, køretøjer eller mennesker. Betegnelsen omfatter også "Bangalore-torpedoer".

NØDSIGNALER, skibe: UN-numrene: 0194; 0195

Genstande, der indeholder et pyroteknisk stof, og som er bestemt til at udsende signaler i form af lyd, flammer eller røg eller en kombination af disse.

OCTOLIT (OCTOL), tørt eller fugtet med mindre end 15 vægt-% vand: UN-nummer: 0266

Et stof, der består af en homogen blanding af cyclotetramethylentetranitramin (HMX) og trinitrotoluen (TNT).

OCTONAL: UN-nummer: 0496

Et stof, der består af en homogen blanding af cyclotetramethylentetranitramin (HMX), trinitrotoluen (TNT) og aluminium.

PATRONER TIL SKYDEVÅBEN med sprængladning: UN-numrene: 0006; 0321; 0412

Ammunition, der består af et projektil med sprængladning uden initieringsmiddel eller med et initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Desuden indgår en drivladning med eller uden fængmiddel. Betegnelsen omfatter samlet ammunition, delvist samlet ammunition og ammunition med separat ladning, såfremt de enkelte dele er sammenpakket.

PATRONER TIL SKYDEVÅBEN med sprængladning: UN-numrene: 0005; 0007; 0348

Ammunition, der består af et projektil med sprængladning med et initieringsmiddel, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer. Desuden indgår en drivladning med eller uden fængmiddel. Betegnelsen omfatter samlet ammunition, delvist samlet ammunition og ammunition med separat ladning, såfremt de enkelte dele er sammenpakket.

PATRONER TIL SKYDEVÅBEN, LØSE: UN-numrene: 0014; 0326; 0327; 0338; 0413

Ammunition, der består af et lukket patronhylster med central- eller randtænding og en ladning af røgsvagt krudt eller sortkrudt. Patronhylstret indeholder ingen projektiler. Genstandene tjener til at frembringe et højt knald og anvendes til øvelsesformål, til salutskydning, som drivladning og til startpistoler osv. Betegnelsen omfatter løs ammunition.

PATRONER TIL HÅNDSKYDEVÅBEN, LØSE: UN-numrene: 0014; 0327; 0338

Ammunition, der består af et lukket patronhylster med central- eller randtænding og en ladning af røgsvagt krudt eller sortkrudt. Patronhylstret indeholder ingen projektiler. Patronerne er beregnet til at blive affyret fra et våben med en største kaliber på 19,1 mm og tjener til at frembringe et højt knald og anvendes til øvelsesformål, til salutskydning, som drivladning og til startpistoler osv.

PATRONER TIL SKYDEVÅBEN, SKARPE: UN-numrene: 0012; 0328; 0339; 0417

Ammunition, der består af et projektil uden sprængladning og en drivladning med eller uden fængmiddel. Ammunitionen kan indeholde et lysspormiddel, dog under forudsætning af, at hovedfaren stammer fra drivladningen.

PATRONER TIL HÅNDSKYDEVÅBEN: UN-numrene: 0012; 0339; 0417

Ammunition, der består af et patronhylster med central- eller randtænding og indeholder såvel en drivladning som et projektil. Patronerne er bestemt til at blive udskudt fra våben med en kaliber på højst 19,1 mm. Patroner til haglgevær er uanset kaliber omfattet af denne betegnelse.

ANM.:

Betegnelsen omfatter ikke PATRONER TIL SKYDEVÅBEN, LØSE [UN-numrene 0014; 0326; 0327; 0338; 0413], idet disse er opført separat. Visse patroner til militære håndvåben er heller ikke omfattet af denne betegnelse, de falder ind under betegnelsen PATRONER TIL SKYDEVÅBEN, SKARPE [UN-numrene 0012; 0328; 0339; 0417].

PATRONER, DRIV-, til tekniske formål: UN-numrene: 0275; 0276; 0323; 0381

Genstande, der er beregnet til at udføre et mekanisk arbejde. De består af et hylster med en ladning af et deflagrerende eksplosivstof og et antændelsesmiddel. De gasformige forbrændingsprodukter fører til en oppustning, en lineær eller roterende bevægelse, til aktivering af kontakter, membraner eller ventiler, eller de udstøder fastgørelsesindretninger eller slukningsmidler.

PATRONER, LYS-: UN-numrene: 0049; 0050

Genstande, der består af et hylster, et fængmiddel og blitzlyssats. Alle bestanddele er samlet til én genstand, der er klar til affyring.

PATRONER, OLIEBORINGS-: UN-numrene: 0277; 0278

Genstande, der består af et hylster af tyndt pap, metal eller andet materiale og som udelukkende indeholder en drivladning, der udkaster et hærdet projektil for derved at perforere rørvæggene i oliebrønde.

ANM.:

HULLADNINGER [UN-numrene 0059; 0439; 0440; 0441] er ikke omfattet af denne betegnelse. De er optaget særskilt i denne ordliste.

PATRONER, SIGNAL-: UN-numrene: 0054; 0312; 0405

Genstande, der er beregnet til at udsende farvede signalblus eller andre signaler. De affyres fra signal pistoler o.lign.

PATRONHYLSTRE, BRÆNDBARE, TOMME, UDEN TÆNDLADNING: UN-numrene: 0446; 0447

Genstande, der består af et patronhylster, der helt eller delvist er fremstillet af nitrocellulose.

PATRONHYLSTRE, TOMME, MED TÆNDLADNING: UN-numrene: 0055; 0379

Genstande, der består af et patronhylster af metal, plast eller et andet, ikke brændbart materiale. Genstandenes eneste eksplosive bestanddel er tændladningen.

PENTOLIT, tørt eller fugtet med mindre end 15 vægt-% vand: UN-nummer: 0151

Et stof, der består af en homogen blanding af pentaerythrittetranitrat (PETN) og trinitrotoluen (TNT).

PERFORERINGSLADNINGER, EKSPLOSIVE uden detonator, til olieboringer: UN-nummer: 0099

Genstande, der består af et hylster med et detonerende eksplosivstof uden initieringsmiddel. Genstandene bliver brugt til at sprænge klippemateriale omkring et borehul for derved at gøre det lettere for råolien at trænge ud af klippegrunden.

PROJEKTILER med sprængladning: UN-numrene: 0168; 0169; 0344

Genstande, såsom granater eller kugler, der udskydes fra kanoner eller andre artillerivåben. Genstandene indeholder ikke nogen initieringsmidler, eller de indeholder initieringsmidler, der har mindst to effektive sikringsmekanismer.

PROJEKTILER med sprængladning: UN-numrene: 0167; 0324

Genstande, såsom granater eller kugler, der udskydes fra kanoner eller andre artillerivåben. Genstandene indeholder initieringsmidler, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer.

PROJEKTILER, med sprængladning eller udkasterladning: UN-numrene: 0346; 0347

Genstande, såsom granater eller kugler, der udskydes fra kanoner eller andre artillerivåben. De indeholder ingen initieringsmidler, eller de indeholder initieringsmidler, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene anvendes til spredning af farvemarkeringer eller andre inerte materialer.

PROJEKTILER med sprængladning eller udkasterladning: UN-numrene: 0426; 0427

Genstande, såsom granater eller kugler, der udskydes fra kanoner eller andre artillerivåben. De indeholder initieringsmidler, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene anvendes til spredning af farvemarkeringer eller andre inerte materialer.

PROJEKTILER med sprængladning eller udkasterladning: UN-numrene: 0434; 0435

Genstande, såsom granater eller kugler, der udskydes fra kanoner eller andre artillerivåben eller fra geværer eller andre håndvåben. Genstandene anvendes til spredning af farvemarkeringer eller andre inerte materialer.

PROJEKTILER, inerte med lysspor: UN-numrene: 0345; 0424; 0425

Genstande, såsom granater eller kugler, der udskydes fra kanoner eller andre artillerivåben eller fra geværer eller andre håndvåben.

PYROTEKNISKE GENSTANDE til tekniske formål: UN-numrene: 0428; 0429; 0430; 0431; 0432

Genstande, der indeholder pyrotekniske stoffer og som anvendes til tekniske formål, som f.eks. frembringelse af varme eller gasser, teatereffekter osv.

ANM.:

Følgende genstande er ikke omfattet af denne betegnelse: alle former for ammunition; FYRVÆRKERI [UN-numrene 0333; 0334; 0335; 0336; 0337]; KABELCUTTERE, EKSPLOSIVE [UN 0070]; KNALDKAPSLER, JERNBANE- [UN-numrene 0192; 0193; 0492; 0493]; LYSBOMBER, LUFT [UN-numrene 0093; 0403; 0404; 0420; 0421]; NØDSIGNALER [UN-numrene 0194; 0195]; PATRONER, SIGNAL- [UN-numrene 0054; 0312; 0405]; RØGSIGNALER [UN-numrene 0196; 0197; 0313; 0487]; SIGNALBLUS, HÅND- [UN-numrene 0191; 0373]; SIGNALBLUS, JORD [UN-numrene 0092; 0418; 0419]; SPRÆNGNITTER [UN 0174]; UDLØSERANORDNINGER, EKSPLOSIVE [UN 0173]. De er optaget særskilt i denne ordliste.

RAKETHOVEDER med sprængladning: UN-numrene: 0286; 0287

Genstande, der indeholder et detonerende eksplosivstof. De indeholder ingen initieringsmidler, eller de indeholder initieringsmidler, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er beregnet til at blive fastgjort til en raket. Betegnelsen omfatter også rakethoveder til fjernstyrede missiler.

RAKETHOVEDER med sprængladning: UN-nummer: 0369

Genstande, der indeholder et detonerende eksplosivstof. De indeholder initieringsmidler, der har mindre end to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er beregnet til at blive forbundet med en raket. Under begrebet falder også rakethoveder til styrede missiler.

RAKETHOVEDER med sprængladning eller udkasterladning: UN-nummer: 0370

Genstande, der indeholder en inert nyttelast og en lille ladning af et detonerende eller deflagrerende eksplosivstof. De indeholder ingen initieringsmidler, eller de indeholder initieringsmidler, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er beregnet til at blive forbundet med en raket med det formål at sprede det inerte materiale. Betegnelsen omfatter også rakethoveder til fjernstyrede missiler.

RAKETHOVEDER med sprængladning eller udkasterladning: UN-nummer: 0371

Genstande, der indeholder en inert nyttelast og en lille ladning af et detonerende eller deflagrerende eksplosivstof. De indeholder initieringsmidler, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er beregnet til at blive forbundet med en raket med det formål at sprede det inerte materiale. Betegnelsen omfatter også rakethoveder til fjernstyrede missiler.

RAKETMOTORER: UN-numrene: 0186; 0280; 0281

Genstande, der indeholder en ladning af et eksplosivstof (sædvanligvis et fast drivmiddel), der er indeholdt i en cylinder med en eller flere dyser. Genstandene er beregnet til fremdrift af en raket eller et fjernstyret missil.

RAKETMOTORER MED FLYDENDE BRÆNDSTOF: UN-numrene: 0395; 0396

Genstande, der består af en cylinder med en eller flere dyser, der indeholder et flydende brændstof. Genstandene er bestemt til fremdrift af en raket eller et fjernstyret missil.

RAKETMOTORER MED HYPERGOLSKE VÆSKER, med eller uden udkasterladning: UN-numrene: 0250; 0322

Genstande, der består af en cylinder med en eller flere dyser, der indeholder et hypergolsk drivmiddel. Genstandene er beregnet til fremdrift af en raket eller et fjernstyret missil.

RAKETTER MED FLYDENDE BRÆNDSTOF, med sprængladning: UN-numrene: 0397; 0398

Genstande, der består af en cylinder, der er fyldt med flydende brændstof, og som er forsynet med en eller flere dyser og et sprænghoved. Betegnelse omfatter også fjernstyrede missiler.

RAKETTER med inert sprænghoved: UN-numrene: 0183; 0502

Genstande, der består af en raketmotor og et inert rakethoved. Betegnelsen omfatter også fjernstyrede missiler.

RAKETTER med sprængladning: UN-numrene: 0181; 0182

Genstande, der består af en raketmotor og et sprænghoved uden initieringsmidler, eller med et initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Betegnelse omfatter også fjernstyrede missiler.

RAKETTER med sprængladning: UN-numrene: 0180; 0295

Genstande, der består af en raketmotor og et sprænghoved med et initieringsmiddel, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer. Betegnelse omfatter også styrede missiler.

RAKETTER med udkasterladning: UN-numrene: 0436; 0437; 0438

Genstande, der består af en raketmotor og en udkasterladning til udkastning af nyttelasten i rakethovedet. Betegnelsen omfatter også fjernstyrede missiler.

RAKETTER, LINEBÆRENDE: UN-numrene: 0238; 0240; 0453

Genstande, der består af en raketmotor og som er beregnet til fremføring af en line.

RØGSIGNALER: UN-numrene: 0196; 0197; 0313; 0487

Genstande, der indeholder pyrotekniske stoffer, der udsender røg. De kan desuden indeholde indretninger til udsendelse af hørbare signaler.

SIGNALBLUS, HÅND-: UN-numrene: 0191; 0373

Bærbare genstande, der indeholder pyrotekniske stoffer, der frembringer visuelle signaler eller advarselstegn. Betegnelsen omfatter også små signalblus til opstilling på jorden, f.eks. vejfakler, jernbanefakler, og små nødblus.

SIGNALBLUS, JORD: UN-numrene: 0092; 0418; 0419

Genstande, der indeholder pyrotekniske stoffer og som er beregnet til anvendelse på jorden med henblik på oplysning, identifikation, signalering eller advarsel.

SORTKRUDT granulat eller i pulverform: UN-nummer: 0027

Et stof, der består af en ensartet blanding af trækul eller anden form for kulstof og enten kaliumnitrat eller natriumnitrat med eller uden svovl.

SORTKRUDT, PRESSET eller SORTKRUDT, I PILLEFORM: UN-nummer: 0028

Et stof, der består af formet sortkrudt.

SPRÆNGHOVEDER, TORPEDO med sprængladning: UN-nummer: 0221

Genstande, der indeholder et detonerende eksplosivstof uden initieringsmidler, eller med initieringsmidler, der har mindst to effektive sikringsmekanismer. Genstandene er beregnet til at blive forbundet med en torpedo.

SPRÆNGLADNINGER, eksplosive: UN-nummer: 0043

Genstande, der indeholder en lille ladning af et eksplosivstof, der anvendes til at åbne projektiler eller anden ammunition med det formål at sprede disses indhold.

SPRÆNGLADNINGER, PLASTBUNDNE: UN-numrene: 0457; 0458; 0459; 0460

Genstande, der indeholder en ladning af et detonerende eksplosivstof i et plastbindemiddel. De er fremstillet i en særlig form uden hylster og indeholder ikke nogen initieringsmidler. De anvendes som komponenter i ammunition såsom sprænghoveder.

SPRÆNGNITTER: UN-nummer: 0174

Genstande, der består af en lille ladning af et eksplosivstof indeni en metalnitte.

SPRÆNGSNOR, bøjelig: UN-numrene: 0065; 0289

Genstande, der består af en kerne af et detonerende eksplosivstof, omgivet af spundet tekstil og med eller uden et overtræk af plast. Hvis det spundne tekstil er støvtæt, er plastovertrækket ikke nødvendigt.

SPRÆNGSNOR, metalbeklædt: UN-numrene: 0102; 0290

Genstande, der består af en kerne af et detonerende eksplosivstof i et rør af blødt metal med eller uden beskyttelseslag.

SPRÆNGSNOR, MODERAT VIRKENDE, metalbeklædt: UN-nummer: 0104

Genstande, der består af en kerne af et detonerende eksplosivstof i et rør af blødt metal med eller uden beskyttelseslag. Mængden af eksplosivstof er så lille, at der udadtil kun forekommer en moderat virkning.

SPRÆNGSTOF, TYPE A: UN-nummer: 0081

Stoffer, der består af flydende, organiske nitrater som nitroglycerin eller en blanding af sådanne stoffer. De indeholder desuden en eller flere af følgende bestanddele: nitrocellulose, ammoniumnitrat eller andre uorganiske nitrater, aromatiske nitroforbindelser eller brændbare stoffer som træmel eller aluminiumpulver. Stofferne kan desuden indeholde inerte bestanddele såsom kiselgur eller tilsætningsstoffer såsom farvestoffer og stabilisatorer. Sprængstofferne har en pulverformet, gelatinøs eller elastisk konsistens. Betegnelsen omfatter også dynamit, sprænggelatine og gelatinedynamitter.

SPRÆNGSTOF, TYPE B: UN-numrene: 0082; 0331

Stoffer, der består af

a) en blanding af ammoniumnitrat eller andre uorganiske nitrater med et eksplosivstof, som f.eks. trinitrotoluen (TNT), der også kan indeholde andre stoffer såsom træmel og aluminiumpulver; eller

b) en blanding af ammoniumnitrat eller andre uorganiske nitrater med andre brændbare, ikke-eksplosive stoffer.

I begge tilfælde kan sprængstofferne indeholde inerte bestanddele såsom kiselgur og tilsætningsstoffer såsom farvestoffer og stabilisatorer. Disse sprængstoffer må ikke indeholde nitroglycerin eller lignende flydende organiske nitrater eller chlorater.

SPRÆNGSTOF, TYPE C: UN-nummer: 0083

Stof, der består af en blanding af enten kalium- eller natriumchlorat eller kalium-, natrium- eller ammoniumperchlorat og organiske nitroforbindelser eller brændbare stoffer som træmel, aluminiumpulver eller carbonhydrid (kulbrinter).Stofferne kan også indeholde inerte bestanddele såsom kiselgur og tilsætningsstoffer såsom farvestoffer og stabilisatorer. Disse sprængstoffer må ikke indeholde nitroglycerin eller lignende flydende, organiske nitrater.

SPRÆNGSTOF, TYPE D: UN-nummer: 0084

Stof, der består af en blanding af organiske, nitrerede forbindelser og brændbare stoffer såsom carbonhydrider (kulbrinter) og aluminiumpulver. Stofferne kan indeholde inerte bestanddele såsom kiselgur og tilsætningsstoffer såsom farvestoffer og stabilisatorer. Disse sprængstoffer må ikke indeholde nitroglycerin eller lignende, flydende, organiske nitrater, chlorater eller ammoniumnitrat. UBetegnelsen omfatter i almindelighed plastiske sprængstoffer.

SPRÆNGSTOF, TYPE E: UN-numrene: 0241; 0332

Stof, der består af vand som en væsentlig bestanddel og en høj andel af ammoniumnitrat eller andre oxiderende stoffer, hvoraf nogle eller alle kan befinde sig i opløsning. De øvrige bestanddele kan omfatte nitroforbindelser såsom trinitrotoluen, carbonhydrider (kulbrinter) eller aluminiumpulver. Stofferne kan indeholde inerte bestanddele såsom kiselgur og tilsætningsstoffer såsom farvestoffer og stabilisatorer. Betegnelsen omfatter også emulsionssprængstoffer, opslemmede sprængstoffer og sprængstoffer i vandgele.

SUPPLERINGSLADNINGER, EKSPLOSIVE: UN-nummer: 0060

Genstande, der består af en lille, udtagelig forstærkningsladning, der er anbragt i projektiler i hulrummet mellem brandrøret og sprængladningen.

TORPEDOER MED FLYDENDE BRÆNDSTOF, med eller uden sprængladning: UN-nummer: 0449

Genstande, der består enten af et drivsystem med flydende eksplosivt brændstof, der får torpedoen til at bevæge sig gennem vandet, med eller uden sprænghoved, eller af et drivsystem med flydende ikke-eksplosivt brændstof, der får torpedoen til at bevæge sig gennem vandet, med et sprænghoved.

TORPEDOER MED FLYDENDE BRÆNDSTOF, med inert sprænghoved: UN-nummer: 0450

Genstande, der består af et drivsystem med flydende eksplosivt brændstof, der får torpedoen til at bevæge sig gennem vandet, og et inert hoved.

TORPEDOER med sprængladning: UN-nummer: 0451

Genstande, der består af et ikke-eksplosivt drivsystem, der får torpedoen til at bevæge sig gennem vandet, samt et sprænghoved uden initieringsmiddel eller med et initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer.

TORPEDOER med sprængladning: UN-nummer: 0329

Genstande, der består af et eksplosivt drivsystem, der får torpedoen til at bevæge sig gennem vandet, samt et sprænghoved uden initieringsmiddel eller med et initieringsmiddel, der har mindst to effektive sikringsmekanismer.

TORPEDOER med sprængladning: UN-nummer: 0330

Genstande, der består af et eksplosivt eller et ikke-eksplosivt drivsystem, der får torpedoen til at bevæge sig gennem vandet, samt et sprænghoved med et initieringsmiddel, der ikke har mindst to effektive sikringsmekanismer.

TRITONAL: UN-nummer: 0390

Et stof, der består af trinitrotoluen (TNT) blandet med aluminium.

TÆNDPATRONER: UN-numrene: 0319; 0320; 0376

Genstande, der består af et fængmiddel til tænding og en hjælpeladning af et deflagrerende eksplosivstof såsom sortkrudt. De anvendes som fængmiddel til drivladningen i hylstre til kanoner osv.

TÆNDSNOR: UN-nummer: 0066

Genstande, der består enten af tekstilgarn, der er belagt med sortkrudt eller med en anden hurtigtbrændende pyroteknisk blanding, og som endvidere er forsynet med en bøjelig beskyttelsesbeklædning, eller af en kerne af sortkrudt omgivet af et bøjeligt, vævet stof. Genstandene brænder i længderetningen med en åben flamme og anvendes til at overføre tænding fra en anordning til en ladning eller et fængmiddel.

TÆNDSNOR, IKKE-DETONERENDE: UN-nummer: 0101

Genstande, der består af bomuldsgarn, der er imprægneret med finkornet sortkrudt. De brænder med åben flamme og anvendes i tændkæder til fyrværkeri osv. De kan være omgivet af et papirrør for at opnå en hurtigtvirkende effekt.

TÆNDSNOR, SIKKERHEDS- (SIKKERHEDSLUNTE): UN-nummer: 0105

Genstande, der består af en kerne af finkornet sortkrudt omgivet af et bøjeligt vævet stof med en eller flere ydre beskyttelsesbeklædninger. Ved antændelse brænder genstandene med en forudbestemt hastighed uden nogen form for eksplosiv virkning.

UDLØSERANORDNINGER, EKSPLOSIVE: UN-nummer: 0173

Genstande, der består af en lille ladning af et eksplosivstof med et initieringsmiddel samt en stang eller andet forbindelsesstykke. De anvendes til hurtig udløsning af indretninger ved, at de overskærer stangen eller forbindelsesstykket.

2.2.1.2. Stoffer og genstande, som det ikke er tilladt at transportere

2.2.1.2.1. Det er ikke tilladt at transportere eksplosive stoffer, som ifølge kriterierne i "Manual of Tests and Criteria" del I udviser en ikke tilladt høj følsomhed eller hos hvilke, der kan indtræde en spontan reaktion, samt eksplosive stoffer og genstande med eksplosivstof, som ikke kan henføres til en officiel godsbetegnelse (herunder en n.o.s.-betegnelse) i overensstemmelse med tabel A i kapitel 3.2.

2.2.1.2.2. Stoffer hørende til forenelighedsgruppe A (1.1A UN-numrene 0074, 0113, 0114, 0129, 0130, 0135, 0224 og 0473) er det ikke tilladt at transportere med jernbane.

Det er ikke tilladt at transportere genstande hørende til forenelighedsgruppe K (UN 0020 i forenelighedsgruppe 1.2K og UN 0021 i forenelighedsgruppe 1.3K) er det ikke tilladt at transportere.

2.2.1.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>TABELPOSITION>

2.2.2. Klasse 2 Gasser

2.2.2.1. Kriterier

2.2.2.1.1. Klasse 2 omfatter rene gasser, blandinger af gasser, blandinger af en eller flere gasser med et eller flere andre stoffer samt genstande, der indeholder sådanne stoffer.

Gasser er stoffer, som

a) ved 50 °C har et damptryk på mere end 300 kPa (3 bar) eller

b) er fuldstændigt gasformige ved 20 °C og standardtrykket på 101,3 kPa.

ANM.:

1. UN 1052 hydrogenfluorid hører til klasse 8.

2. En ren gas kan indeholde andre bestanddele, der stammer fra produktionsprocessen, eller som tilsættes for at opretholde produktets stabilitet, forudsat, at koncentrationen af disse bestanddele ikke bevirker en ændring i klassificering eller i de anvendte transportbestemmelser, f.eks. med hensyn til fyldningsgrad, fyldningstryk eller prøvningstryk.

3. N.O.S.-betegnelserne i underafsnit 2.2.2.3 inkluderer både rene gasser og blandinger.

2.2.2.1.2. Stoffer og genstande, hørende til klasse 2, inddeles på følgende måde:

1. Komprimerede gasser: gasser, hvis kritiske temperatur er under 20 °C

2. Fordråbede gasser: gasser, hvis kritiske temperatur er lig med eller højere end 20 °C

3. Kølede, fordråbede gasser: gasser, som på grund af deres lave temperatur er delvis væskeformige under transporten

4. Under tryk opløste gasser: gasser, som under transporten er opløst i et opløsningsmiddel

5. Aerosolbeholdere og beholdere, små, der indeholder gas (gaspatroner)

6. Andre genstande, som indeholder gasser under tryk

7. Gasser, der ikke er under tryk, og er undergivet specielle forskrifter (gasprøver)

2.2.2.1.3. Stoffer og genstande henføres på grundlag af deres farlige egenskaber til én af følgende grupper:

>TABELPOSITION>

Hvis gasser eller blandinger af gasser har farlige egenskaber, der kan henføres til mere end én gruppe, har de grupper, der er betegnet med bogstavet T, forrang frem for alle andre grupper. De grupper, der er betegnet med bogstavet F har forrang frem for de grupper, der er betegnet med bogstaverne A eller O.

ANM.:

1. I UN Model Regulations, i IMDG-koden og i ICAO Technical Instructions, klassificeres gasser i en af følgende tre underklasser på grundlag af deres hovedfare:

Underklasse 2.1: brandfarlige gasser (svarer til de grupper, der er betegnet med bogstav F)

Underklasse 2.2: ikke brandfarlige, ikke giftige gasser (svarer til de grupper, der er betegnet med bogstaverne A eller O)

Underklasse 2.3: giftige gasser (svarer til de grupper, der er betegnet med bogstaverne T dvs. T, TF, TC, TO, TFC og TOC).

2. Aerosolbeholdere og beholdere, små, indeholdende gas henføres til grupperne A til TOC, svarende til den fare, der udgår fra indholdet. Indholdet betragtes som brandfarligt, hvis det indeholder mere end 45 masseprocent eller mere end 250 g brandfarlige bestanddele. Brandfarlige bestanddele er gasser, der er antændelige i luft under normalt tryk, eller stoffer eller præparationer i flydende form, der har et flammepunkt på højst 100 °C.

3. Ætsende gasser betragtes som giftige og henføres derfor til gruppe TC, TFC eller TOC.

4. Blandinger med mere end 21 volumen- % oxygen skal klassificeres som oxiderende.

2.2.2.1.4. Hvis en blanding, hørende til klasse 2 og angivet med navn i tabel A i kapitel 3.2, svarer til andre kriterier end de som er nævnt i punkt 2.2.2.1.2 og 2.2.2.1.5, skal den pågældende blanding klassificeres i henhold til kriterierne og henføres til en egnet n.o.s.-betegnelse.

2.2.2.1.5. Stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, klassificeres i henhold til de i punkterne 2.2.2.1.2 og 2.2.2.1.3 angivne kriterier og henføres til en af de i underafsnit 2.2.2.3 angivne n.o.s.-betegnelser. Til inddeling efter farlige egenskaber anvendes følgende kriterier:

Kvælende gasser

Ikke brandfarlige, ikke oxiderende og ikke giftige gasser, der fortynder eller fortrænger det oxygen, der normalt findes i atmosfæren.

Brandfarlige gasser

Gasser, som ved 20 °C og standardtrykket 101,3 kPa

a) er antændelige i en blanding af højst 13 volumen-% gas med luft eller

b) har et eksplosionsområde i luft på mindst 12 procentpoint uanset den nedre eksplosionsgrænse.

Antændeligheden skal fastslås gennem forsøg eller ved beregninger i overensstemmelse med de af ISO godkendte metoder (se standarden ISO 10156:1996).

Såfremt der ikke står tilstrækkelige data til rådighed til at anvende disse metoder, kan der anvendes prøvninger efter sammenlignelige metoder, der er anerkendt af den kompetente myndighed i oprindelseslandet.

Er oprindelseslandet ikke en medlemsstat, skal metoderne godkendes af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, der berøres af forsendelsen.

Oxiderende gasser

Gasser, som, ved afgivelse af oxygen i almindelighed, vil kunne forårsage eller begunstige forbrænding af andre stoffer i højere grad end luft kan. Oxidationsevnen skal fastslås gennem forsøg eller ved beregninger i overensstemmelse med de af ISO godkendte metoder (se standarden ISO 10156:1996).

Giftige gasser

ANM.:

Gasser, der på grund af deres ætsende virkning helt eller delvis opfylder kriterierne for giftighed, skal klassificeres som giftige. Vedrørende eventuel tillægsfare i form af ætsende virkning, se også kriterierne under overskriften "Ætsende gasser".

Gasser,

a) der er kendt for at virke så giftigt eller ætsende på mennesker, at de udgør en sundhedsfare, eller

b) om hvilke det formodes, at de virker giftigt eller ætsende på mennesker, fordi de ved prøvning i henhold til underafsnit 2.2.61.1 har en LC50-værdi for akut giftighed på højst 5000 ml/m3 (ppm).

Til klassificering af blandinger af gasser (inklusive dampe af stoffer, der hører til andre klasser) kan følgende formel anvendes:

>PIC FILE= "L_2004121DA.006101.TIF">

hvor

fi= molbrøk for den i'te bestanddel af blandingen

Ti= giftighedsindeks for den i'te bestanddel af blandingen.

Ti-værdien svarer til LC50-waarde, aangegeven in de norm ISO 10298:1995.

Er LC50-værdien ikke opført i ISO 10298:1995, anvendes den LC50-værdi, der angives i den videnskabelige litteratur.

Hvis LC50-værdien ikke kendes, bestemmes giftighedsindekset ved hjælp af den laveste LC50-værdi for stoffer med lignende fysiologiske og kemiske virkninger, eller den bestemmes ved forsøg, hvis dette er den eneste praktiske mulighed.

Ætsende gasser

Gasser eller blandinger af gasser, der på grund af deres ætsende virkning fuldt ud opfylder kriterierne for giftighed, skal klassificeres som giftige med tillægsfaren ætsende.

En blanding af gasser, som betragtes som giftig på grund af kombinationen ætsende virkning og giftighed, har tillægsfaren ætsende virkning, hvis det på grund af erfaringsværdier for mennesker vides, at blandingen er skadelig for hud, øjne eller slimhinder, eller hvis LC50-værdien for de ætsende bestanddele af blandingen ved beregning efter følgende formel højst udgør 5000 ml/m3(ppm):

>PIC FILE= "L_2004121DA.006102.TIF">

hvor

fci= molbrøk for den i'te bestanddel af blandingen

Tci= giftighedsindeks for den i'te ætsende bestanddel af blandingen.

Tci-værdien svarer til LC50-værdien efter standarden ISO 10298:1995.

Er LC50-værdien ikke opført i ISO 10298:1995, anvendes den LC50-værdi, der angives i den videnskabelige litteratur.

Hvis LC50-værdien ikke kendes, bestemmes giftighedsindekset ved hjælp af den laveste LC50-værdi for stoffer med lignende fysiologiske og kemiske virkninger, eller den bestemmes ved forsøg, hvis dette er den eneste praktiske mulighed.

2.2.2.2. Gasser, som det ikke er tilladt at transportere

2.2.2.2.1. Stoffer, hørende til klasse 2, som betegnes som kemisk ustabile, må kun modtages til transport, hvis der er truffet de nødvendige forholdsregler til under normale transportbetingelser at forhindre enhver mulighed for en farlig reaktion, som f.eks. nedbrydning, spaltning eller polymerisation. Med henblik på dette skal der særlig sørges for, at beholdere og tanke ikke indeholder stoffer, som begunstiger disse reaktioner.

2.2.2.2.2. Følgende stoffer og blandinger er det ikke tilladt at transportere:

- UN 2186 HYDROGENCHLORID, KØLET, FLYDENDE;

- UN 2421 DINITROGENTRIOXID;

- UN 2455 METHYLNITRIT;

- kølede fordråbede gasser, som ikke kan henføres til klassifikationskoderne 3A, 3O eller 3F;

- under tryk opløste gasser, som ikke kan henføres til UN 1001, UN 2073 eller UN 3318.

2.2.2.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.2.3. Klasse 3 Brandfarlige væsker

2.2.3.1. Kriterier

2.2.3.1.1. Til klasse 3 hører stoffer samt genstande, der indeholder stoffer hørende til denne klasse, som:

- er væsker i henhold til punkt a) i definitionen for "væske" i afsnit 1.2.1, har et damptryk ved 50 °C på højst 300 kPa (3 bar), og som ikke er fuldstændigt gasformige ved 20 °C og et standardtryk på 101,3 kPa,

- har et flammepunkt på højst 61 °C (vedr. den relevante prøvning se underafsnit 2.3.3.1).

Til klasse 3 hører også væsker og faste stoffer i smeltet tilstand med et flammepunkt over 61 °C, som afleveres til transport og transporteres ved en temperatur på eller over deres flammepunkt. Disse stoffer klassificeres under UN 3256.

Til klasse 3 hører også desensibiliserede eksplosive væsker. Desensibiliserede eksplosive væsker er eksplosive stoffer, som er opløst eller suspenderet i vand eller i andre væsker, således at de danner en homogen flydende blanding for at undertrykke deres eksplosive egenskaber. I tabel A i kapitel 3.2 er det UN 1204, UN 2059, UN 3064, UN 3343 og UN 3357.

ANM.:

1. Ikke giftige og ikke ætsende stoffer med et flammepunkt på over 35 °C, som i henhold til de i "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 32.2.5 fastlagte kriterier ikke kan opretholde en selvstændig forbrænding, hører ikke til klasse 3. Hvis disse stoffer imidlertid er opvarmet til eller over deres flammepunkt, når de modtages til transport og transporteres, hører disse stoffer dog til klasse 3.

2. Afvigende fra punkt 2.2.3.1.1 hører dieselolie, gasolie og let fyringsolie, med et flammepunkt over 61 °C men højst 100 °C, dog til UN-nummer 1202 i klasse 3.

3. Væsker, der er meget giftige ved indånding, med et flammepunkt under 23 °C, samt giftige stoffer med et flammepunkt på 23 °C eller derover, hører til klasse 6.1 (se punkt 2.2.61.1).

4. Brandfarlige væsker og præparater, der anvendes som pesticider, og som er meget giftige, giftige eller mindre giftige, og som har et flammepunkt på 23 °C eller derover, hører til klasse 6.1 (se punkt 2.2.61.1).

5. Ætsende væsker med et flammepunkt på 23 °C eller derover hører til klasse 8 (se punkt 2.2.8.1).

6. UN 2734 AMINER, FLYDENDE, ÆTSENDE, BRANDFARLIGE, N.O.S., UN 2734 POLYAMINER, FLYDENDE, ÆTSENDE, BRANDFARLIGE, N.O.S. og UN 2920 ÆTSENDE VÆSKE, BRANDFARLIG, N.O.S. stærkt ætsende og med et kogepunkt eller begyndende kogning over 35 °C, er stoffer, som hører til klasse 8 (se underafsnit 2.2.8.1).

7. Pharmaceutiske produkter, der er klar til brug som f.eks. medicin, tabletter og kosmetik, fremstillet til personlig brug og emballeret i handels- eller husholdningsemballager, er ikke undergivet forskrifterne i dette direktiv.

2.2.3.1.2. Stoffer og genstande, hørende til klasse 3, er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

2.2.3.1.3. Stoffer og genstande hørende til klasse 3 er opført i tabel A i kapitel 3.2. Stoffer og genstande hørende til klasse 3 er opført i tabel A i kapitel 3.2. Stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, klassificeres i henhold til den relevante betegnelse i underafsnit 2.2.3.3 og den relevante emballagegruppe i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende afsnit. Brandfarlige stoffer skal på grundlag af den fare, som de udgør under transporten, henføres til en af følgende emballagegrupper:

Emballagegruppe I: meget farlige stoffer: brandfarlige væsker med et kogepunkt eller begyndelseskogepunkt på max. 35 °C og brandfarlige væsker med et flammepunkt under 23 °C, som enten ifølge kriterierne i underafsnit 2.2.61.1 er meget giftige eller er stærkt ætsende ifølge kriterierne i underafsnit 2.2.8.1;

Emballagegruppe II: farlige stoffer: brandfarlige væsker med et flammepunkt under 23 °C, som ikke hører til emballagegruppe I, med undtagelse af stoffer, som falder ind under punkt 2.2.3.1.4;

Emballagegruppe III: mindre farlige stoffer: brandfarlige væsker med et flammepunkt mellem 23 °C og 61 °C (begge værdier inklusive) samt stoffer, som falder ind under punkt 2.2.3.1.4.

2.2.3.1.4. Flydende eller viskøse blandinger, præparater, og præparationer, inklusive sådanne med højst 20 % nitrocellulose og med et nitrogenindhold på højst 12,6 % tørstof, skal henføres til emballagegruppe III, hvis de opfylder følgende betingelser:

a) den mængde opløsningsmiddel, der udskilles ved prøvningen for udskillelse af opløsningsmiddel (se "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 32.5.1) skal være under 3 % af prøvens samlede højde, og

b) viskositet(10) og flammepunkt skal stemme overens med nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

ANM.:

Blandinger med mere end 20 % men højst 55 % nitrocellulose, med et nitrogenindhold på højst 12,6 % (tørvægt) hører til UN-nummer 2059.

Blandinger med et flammepunkt under 23 °C

- med mere end 55 % nitrocellulose med et hvilket som helst nitrogenindhold eller

- med højst 55 % nitrocellulose med et nitrogenindhold på mere end 12,6 % (tørvægt)

hører til klasse 1 (UN 0340 eller UN 0342) eller til klasse 4.1 (UN 2555, UN 2556 eller UN 2557).

2.2.3.1.5. Opløsninger og homogene blandinger, som ikke er giftige eller ætsende, med et flammepunkt på 23 °C eller derover (viskøse stoffer, som farvestoffer eller lakker, bortset fra stoffer, der indeholder mere end 20 % nitrocellulose), som er emballeret i beholdere med en kapacitet på højst 450 liter er ikke undergivet bestemmelserne i dette direktiv, såfremt højden af det udskilte lag af opløsningsmiddel er mindre end 3 % af den samlede højde ved forsøg til udskillelse af opløsningsmiddel (se "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 32.5.1), og såfremt stofferne i overensstemmelse med standarden ISO 2431:1993 ved en temperatur på 23 °C og med en udløbsdyse på 6 mm i diameter har en udløbstid fra et udløbsbæger på:

a) mindst 60 sekunder eller

b) mindst 40 sekunder, når indholdet af stoffer, hørende til klasse 3 ikke overstiger 60 %.

2.2.3.1.6. Såfremt stofferne, tilhørende klasse 3, gennem tilsætninger falder under andre farlighedsområder end de, hvortil stofferne i henhold til tabel A i kapitel 3.2 hører, skal en sådan blanding henføres til den officielle godsbetegnelse, hvortil den på grund af dens faktiske farlighed hører.

ANM.:

For klassificering af opløsninger og blandinger (som f.eks. præparater, præparationer og affald) se tillige afsnit 2.1.3.

2.2.3.1.7. På grundlag af kriterierne for prøvning i underafsnit 2.3.3.1 samt afsnit 2.3.4 og kriterierne i punkt 2.2.3.1.1 kan det tillige konstateres, om en opløsning eller blanding, der er nævnt ved navn eller en opløsning eller blanding, der indeholder et stof nævnt ved navn, er af en sådan beskaffenhed, at denne opløsning eller blanding ikke er undergivet bestemmelserne for denne klasse (se også afsnit 2.1.3).

2.2.3.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

2.2.3.2.1. Stoffer, hørende til klasse 3, der let danner peroxider (som f.eks. ethere eller visse heterocykliske oxygenholdige forbindelser), må kun transporteres, når deres peroxidindhold ikke overstiger 0,3 %, beregnet som hydrogenperoxid (H2O2). Peroxidindholdet bestemmes som angivet i underafsnit 2.3.3.2.

2.2.3.2.2. Kemisk ustabile stoffer, hørende til klasse 3, må kun transporteres, når der er truffet de nødvendige forholdsregler til at forhindre farlig nedbrydning eller farlig polymerisation under transporten. Med henblik herpå skal det særligt sikres, at beholdere og tanke ikke indeholder stoffer, der kan fremme sådanne reaktioner.

2.2.3.2.3. Desensibiliserede eksplosive væsker, som ikke er nævnt i tabel A i kapitel 3.2, må ikke transporteres under klasse 3.

2.2.3.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.006801.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.006901.TIF">

2.2.41. Klasse 4.1 Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og desensibiliserede faste eksplosivstoffer

2.2.41.1. Kriterier

2.2.41.1.1. Klasse 4.1 omfatter brandfarlige stoffer og genstande, desensibiliserede eksplosivstoffer, som er faste stoffer i henhold til punkt a) i definitionen i afsnit 1.2.1 for "fast stof", samt selvnedbrydende flydende og faste stoffer.

Til klasse 4.1 henføres:

- brandfarlige faste stoffer og genstande (se punkterne 2.2.41.1.3-2.2.41.1.8),

- selvnedbrydende faste stoffer eller væsker, (se punkterne 2.2.41.1.9-2.2.41.1.16),

- desensibiliserede faste eksplosivstoffer (se punkt 2.2.41.1.18), og

- stoffer beslægtet med selvnedbrydende stoffer (se punkt 2.2.41.1.19).

2.2.41.1.2. De til klasse 4.1 hørende stoffer og genstande er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Brandfarlige faste stoffer

Definitioner og egenskaber

2.2.41.1.3. Brandfarlige faste stoffer er let antændelige faste stoffer samt faste stoffer, som kan antændes gennem friktion.

Let antændelige faste stoffer er pulverformige, granulerede eller pastaformige stoffer, som er farlige, hvis de let kan antændes ved en kortvarig kontakt med en tændkilde (f.eks. med en brændende tændstik), eller hvis flammerne hurtigt breder sig efter antænding. Faren kan ikke alene udgå fra branden, men også fra giftige forbrændingsprodukter. Metalpulver er særligt farligt, idet det er vanskeligt at slukke en brand, fordi almindelige slukningsmidler såsom kuldioxid eller vand kan øge faren.

Klassificering

2.2.41.1.4. Stoffer og genstande, der er klassificeret som brandfarlige faste stoffer hørende til klasse 4.1, er angivet i tabel A i kapitel 3.2.

Organiske stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til den i underafsnit 2.2.41.3 relevante samlebetegnelse i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2.1 på grundlag af erfaringer eller resultaterne af prøvninger udført i overensstemmelse med "Manual of Tests and Criteria" del III underafsnit 33.2.1. Uorganiske stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til den i underafsnit 2.2.41.3 relevante samlebetegnelse på grundlag af resultaterne af prøvninger udført i overensstemmelse med "Manual of Tests and Criteria", del III, underafsnit 33.2.1, hvorved der også skal tages hensyn til erfaringer, hvis disse fører til en strengere klassifikation.

2.2.41.1.5. Når stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til en af samlebetegnelserne i underafsnit 2.2.41.3 på grundlag af prøvningsmetoderne i "Manual of Tests and Criteria", del III, underafsnit 33.2.1, gælder følgende kriterier:

a) Pulverformige, granulerede eller pastaformige stoffer - med undtagelse af metalpulver og pulver af metallegeringer - henføres til klasse 4.1, når disse let antændes ved kort kontakt med en tændkilde (f.eks. en brændende tændstik), eller hvis flammen hurtigt breder sig ved tænding, dvs. forbrændingstiden er under 45 sekunder for en målelængde på 100 mm eller forbrændingshastigheden er større end 2,2 mm/s.

b) Metalpulver eller pulver af metallegeringer henføres til klasse 4.1, når disse kan antændes af en flamme, og reaktionen breder sig over hele prøven på inden for højst 10 minutter.

Faste stoffer, der kan antændes gennem friktion, skal henføres til klasse 4.1 ved sammenligning med eksisterende betegnelser (f.eks. tændstikker) eller i overensstemmelse med eventuelle relevante særlige bestemmelser.

2.2.41.1.6. På grundlag af prøvningsmetoden i del III, underafsnit 33.2.1 i "Manual of Tests and Criteria" og kriterierne i punkt 2.2.41.1.4 og 2.2.41.1.5 kan det ligeledes fastslås, om et stof anført ved navn i tabel A i kapitel 3.2 er af en sådan beskaffenhed, at det ikke er undergivet bestemmelserne i denne klasse.

2.2.41.1.7. Såfremt et stof, hørende til klasse 4.1, gennem tilsætning af andre stoffer falder under en anden farekategori end den, som stoffet, der er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, tilhører, skal en sådan blanding henføres til den godsbetegnelse, som den tilhører på grundlag af dens faktiske farlighed.

ANM.:

Mht. klassificering af opløsninger og blandinger (f.eks. præparater og affald), se tillige afsnit 2.1.3.

Henførsel til emballagegruppe

2.2.41.1.8. Brandfarlige faste stoffer henført til de forskellige betegnelser i tabel A i kapitel 3.2 tabel skal på grundlag af prøvningsmetoderne i "Manual of Tests and Criteria", del III, underafsnit 33.2.1 henføres til henholdsvis emballagegruppe II eller III efter følgende kriterier:

a) Brandfarlige faste stoffer, der ved prøvningen har en forbrændingstid på under 45 sekunder for en målelængde på 100 mm, skal henføres til:

(i) emballagegruppe II, indien de vlam doordringt in de bevochtigde zone,

(ii) emballagegruppe III, hvis flammen stoppes i den befugtede zone i mindst 4 minutter.

b) Metalpulver eller pulver af metallegeringer skal henføres til

(i) emballagegruppe II, hvis reaktionen ved prøvningen breder sig over hele prøven i løbet af højst 5 minutter, eller

(ii) emballagegruppe III, hvis reaktionen ved prøvningen breder sig over hele prøven i løbet af mere end 5 minutter.

Faste stoffer, som kan antændes ved friktion, skal henføres til en emballagegruppe ved sammenligning med eksisterende klassifikationer eller i overensstemmelse med en eventuel relevant særlig bestemmelse.

Selvnedbrydende stoffer

Definitioner

2.2.41.1.9. I dette direktiv er selvnedbrydende stoffer termisk ustabile stoffer, som er tilbøjelige til at dekomponere stærkt eksotermt, selv uden tilstedeværelse af oxygen (luft). Stofferne anses ikke som værende selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1, hvis

a) de er eksplosive stoffer ifølge kriterierne for klasse 1,

b) de er oxiderende stoffer ifølge kriterierne for klasse 5.1 (se underafsnit 2.2.51.1),

c) de er organiske peroxider ifølge kriterierne for klasse 5.2 (se underafsnit 2.2.52.1),

d) deres dekompositionsvarme er mindre end 300 J/g, eller

e) deres selvaccelererende dekompositionstemperatur (SADT) (se Anm. 2 nedenfor) er højere end 75 °C for et kolli på 50 kg.

ANM.:

1. Dekompositionsvarmen kan bestemmes ved en internationalt anerkendt metode, f.eks. dynamisk differens-kalorimetri og adiabatisk kalorimetri.

2. Den selvaccelererende dekompositionstemperatur (SADT) er den laveste temperatur, ved hvilken et stof i forsendelsesemballagen kan dekomponere eksotermt. De nødvendige forskrifter til bestemmelse af denne temperatur findes i "Manual of Tests and Criteria", del II, kapitel 20, afsnit 28.4.

3. Stoffer, som udviser selvnedbrydende egenskaber, skal henføres til klasse 4.1, selv om de ifølge 2.2.42.1.5 måtte udvise et positivt prøvningsresultat for henførsel til klasse 4.2.

Egenskaber

2.2.41.1.10. Dekompositionen af de selvnedbrydende stoffer kan udløses af varme, kontakt med katalytiske urenheder (f.eks. syrer, tungmetalforbindelser eller baser), friktion eller stød. Dekompositionens-hastigheden tiltager med temperaturen og er forskellig for hvert stof. Dekompositionen kan, specielt hvis der ikke sker en antændelse, medføre udvikling af giftige gasser eller dampe. Ved bestemte selvnedbrydende stoffer skal temperaturen overvåges. Nogle selvnedbrydende stoffer kan, først og fremmest ved indeslutning, dekomponere eksplosivt. Denne egenskab kan ændres ved tilsætning af fortyndingsmidler eller ved anvendelse af egnede emballager. Nogle selvnedbrydende stoffer brænder kraftigt. Selvnedbrydende stoffer er f.eks. bestemte forbindelser af følgende typer:

- alifatiske azoforbindelser (-C-N=N-C-),

- organiske azider (-C-N3),

- diazoniumsalte (-CN2+Z-),

- N-nitrosoforbindelser (-N-N=O), og

- aromatiske sulfohydrazider (-SO2-NH-NH2).

Denne oplistning er ufuldstændig. Stoffer med andre reaktive grupper og bestemte stofblandinger kan have lignende egenskaber.

Klassificering

2.2.41.1.11. Selvnedbrydende stoffer inddeles i 7 typer alt efter deres farlighedsgrad. Typerne af selvnedbrydende stoffer strækker sig fra type A, der ikke må transporteres i den emballage, i hvilken den er blevet prøvet, til type G, som ikke er omfattet af bestemmelserne for selvnedbrydende stoffer hørende til klasse 4.1. Inddelingerne i typerne B til F relaterer sig umiddelbart til den højst tilladte mængde i en emballage. Grundlaget for inddelingen af stofferne, den anvendelige metode for klassificering, prøvningsmetode og kriterier samt paradigma for en egnet prøvningsrapport er anført i "Manual of Tests and Criteria", del II.

2.2.41.1.12. Stoffer, der allerede er klassificeret og henført til en samlebetegnelse, er angivet i underafsnit 2.2.41.4 sammen med det tilhørende UN-nummer, den tilhørende emballeringsmetode.

Samlebetegnelserne bestemmer:

- typen (B-F) af det selvnedbrydende stof, se punkt 2.2.41.1.11,

- den fysiske tilstand (flydende/fast).

Klassifikationerne i underafsnit 2.2.41.4 tager udgangspunkt i de teknisk rene stoffer, medmindre der er angivet en mindre koncentration end 100 %.

2.2.41.1.13. Klassificeringen af selvnedbrydende stoffer eller præparationer af selvnedbrydende stoffer, som ikke er nævnt i underafsnit 2.2.41.4, såvel som deres henførsel til en samlebetegnelse, skal foretages af oprindelseslandets kompetente myndighed på grundlag af en prøvningsrapport. Godkendelsedokumentet skal indeholde klassifikationen samt de tilhørende transportbetingelser. Er oprindelseslandet ikke en medlemsstat, skal klassifikationen og transportbetingelserne godkendes af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, som forsendelsen kommer til.

2.2.41.1.14. Aktiverende stoffer så som zinkforbindelser kan tilsættes bestemte selvnedbrydende stoffer for at forandre deres reaktionsevne. Alt efter type og koncentration af det aktiverende stof kan dette medføre en nedsættelse af den termiske stabilitet og en forandring af de eksplosive egenskaber. Hvis en af disse egenskaber forandres, skal det nye præparat klassificeres i henhold til klassificeringsproceduren.

2.2.41.1.15. Prøver af selvnedbrydende stoffer og præparationer af selvnedbrydende stoffer, som ikke er nævnt i underafsnit 2.2.41.4, for hvilke der ikke foreligger et komplet sæt prøvedata, og som transporteres med henblik på gennemførelse af yderligere test og analyser, skal henføres til en af de relevante samlebetegnelser for selvnedbrydende stoffer af type C, forudsat

- at det af de tilgængelige data fremgår, at prøven ikke er farligere end et selvnedbrydende stof af type B,

- at prøven er emballeret ifølge emballeringsmetoden OP2, og mængden ikke overstiger 10 kg pr. transporterende enhed.

Prøver, som kræver temperaturkontrol, er udelukket fra transport med jernbane.

Desensibilisering

2.2.41.1.16. Af hensyn til transportsikkerheden bliver selvnedbrydende stoffer i mange tilfælde desensibiliseret ved brug af et fortyndingsmiddel. Hvor et procentindhold for et stof er fastsat, henviser dette til vægtprocenten oprundet til nærmeste hele tal. Anvendes et fortyndingsmiddel, skal det selvnedbrydende stof prøves sammen med fortyndingsmidlet i den ved transporten anvendte koncentration og form. Fortyndingsmidler, som medfører en opkoncentrering af det selvnedbrydende stof til en farlig grad i tilfælde af udslip fra emballagen, må ikke benyttes. Alle fortyndingsmidler skal være forenelige med det selvnedbrydende stof. I denne henseende er forenelige fortyndingsmidler faste eller flydende stoffer, som ikke har en negativ indvirken på det selvnedbrydende stofs termiske stabilitet og faretype.

2.2.41.1.17. (Reserveret)

Desensibiliserede faste eksplosivstoffer

2.2.41.1.18. Desensibiliserede faste eksplosivstoffer er stoffer, som er befugtet med vand eller alkoholer eller fortyndet med andre stoffer for at undertrykke deres eksplosive egenskaber. I tabel A i kapitel 3.2 er dette gældende for betegnelserne med følgende UN-numre: UN 1310, 1320, 1321, 1322, 1336, 1337, 1344, 1347, 1348, 1349, 1354, 1355, 1356, 1357, 1517, 1571, 2555, 2556, 2557, 2852, 2907, 3317, 3319 og 3344 såfremt den særlige bestemmelse nr. 15 i kapitel 3.3 er overholdt: UN 0154, 0155, 0209, 0214, 0215 og 0234, og såfremt den særlige bestemmelse nr. 18 i kapitel 3.3 er overholdt: UN 0220.

Stoffer beslægtet med selvnedbrydende stoffer

2.2.41.1.19. Stoffer, som

a) i henhold til prøveserie nr. 1 og 2 er blevet foreløbigt henført til klasse 1, men gennem prøveserie nr. 6 samtidig kan fritstilles fra klasse 1,

b) ikke er selvnedbrydende stoffer i henhold til definitionen for klasse 4.1,

c) ikke hører til klasse 5.1 eller 5.2,

henføres også til klasse 4.1. UN 2956, UN 3241, UN 3242 og UN 3251 er eksempler herpå.

2.2.41.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transport

2.2.41.2.1. Det er ikke tilladt at transportere kemisk ustabile stoffer hørende til klasse 4.1, medmindre der er truffet de nødvendige forholdsregler for at undgå stoffernes farlige nedbrydnings- eller polymerisationsreaktion under transporten. Med henblik herpå skal det især sikres, at beholdere og tanke ikke indeholder stoffer, der kan fremme en sådan reaktion.

2.2.41.2.2. Det er ikke tilladt at transportere brandfarlige faste stoffer, oxiderende, der er henført til UN 3097, medmindre de opfylder bestemmelserne for klasse 1 (se også underafsnit 2.1.3.7).

2.2.41.2.3. Det er ikke tilladt at transportere følgende selvnedbrydende stoffer:

- selvnedbrydende stoffer hørende til type A (se "Manual of Tests and Criteria", del II, pkt. 20.4.2 a)),

- phosphorsulfider, som ikke er fri for hvidt eller gult phosphor,

- andre end de i tabel A i kapitel 3.2 angivne desensibiliserede faste eksplosivstoffer,

- uorganiske brandfarlige stoffer i smeltet tilstand, med undtagelse af UN 2448 SVOVL, SMELTET,

- bariumazid med et vandindhold på mindre end 50 vægt-%.

Følgende selvnedbrydende stoffer, for hvilke en temperaturkontrol er nødvendig, er det ikke tilladt at transportere med jernbane:

- selvnedbrydende stoffer med en SADT på [ 55 °C:

UN 3231 SELVNEDBRYDENDE VÆSKE, TYPE B, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3232 SELVNEDBRYDENDE FAST STOF, TYPE B, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3233 SELVNEDBRYDENDE VÆSKE, TYPE C, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3234 SELVNEDBRYDENDE FAST STOF, TYPE C, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3235 SELVNEDBRYDENDE VÆSKE, TYPE D, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3236 SELVNEDBRYDENDE FAST STOF, TYPE D, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3237 SELVNEDBRYDENDE VÆSKE, TYPE E, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3238 SELVNEDBRYDENDE FAST STOF, TYPE E, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3239 SELVNEDBRYDENDE VÆSKE, TYPE F, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3240 SELVNEDBRYDENDE FAST STOF, TYPE F, MED TEMPERATURKONTROL.

2.2.41.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.007401.TIF">

2.2.41.4. Fortegnelse over selvnedbrydende stoffer

ANM.:

Vedrørende emballeringsmetoder se underafsnit 4.1.4.1 emballeringsforskrift P520 og underafsnit 4.1.7.1.

>TABELPOSITION>

2.2.42. Klasse 4.2 Selvantændelige stoffer

2.2.42.1. Kriterier

2.2.42.1.1. Klasse 4.2 omfatter:

- pyrofore stoffer, som er stoffer, inkl. blandinger og opløsninger (flydende eller faste), som selv i små mængder inden for 5 minutter selvantænder ved kontakt med luft; disse stoffer er de lettest selvantændelige i klasse 4.2, og

- selvopvarmende stoffer og genstande, som er stoffer og genstande, inkl. blandinger og opløsninger, som ved kontakt med luft og uden energitilførsel udvikler varme. Disse stoffer er kun selvantændelige i større mængder (flere kilogram) og efter længere tids forløb (timer eller dage).

2.2.42.1.2. De til klasse 4.2 hørende stoffer og genstande er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Egenskaber

2.2.42.1.3. Selvopvarmning af stoffer med selvantændelse som resultat forårsages af en reaktion mellem stoffet og luftens oxygen (ilt) samtidig med, at den derved opståede varme ikke hurtigt nok kan afgives til omgivelserne. En selvantændelse sker, når mængden af den varme, der udvikles, er større end den mængde, der afgives, og selvantændelsestemperaturen er nået.

Klassificering

2.2.42.1.4. Stoffer og genstande, der hører til klasse 4.2, er angivet i tabel A i kapitel 3.2. Stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, kan henføres til en af de i underafsnit 2.2.42.3 anførte relevante specifikke samlebetegnelser i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2.1 på grundlag af erfaringer eller resultaterne af prøvninger udført i overensstemmelse med "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 33.3. Henførsel til en i underafsnit 2.2.42.3 anført generel samlebetegnelse skal ske på grundlag af resultaterne af prøvninger udført i overensstemmelse med "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 33.3, hvorved der også skal tages hensyn til erfaringer, hvis disse fører til en strengere klassifikation.

2.2.42.1.5. Når stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3., henføres til en af samlebetegnelserne i underafsnit 2.2.42.3 på grundlag af prøvningsmetoderne i "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 33.3, gælder følgende kriterier:

a) Selvantændelige (pyrofore) faste stoffer henføres til klasse 4.2, hvis de bryder i brand ved et fald fra 1 meters højde eller inden for 5 minutter.

b) Selvantændelige (pyrofore) væsker henføres til klasse 4.2, hvis de

(i) bryder i brand inden for et tidsrum af 5 minutter, når de overhældes på et inert bæremateriale, eller

(ii) ved negativt prøvningsresultat i henhold til (i), når de overhældt på et tørt, plisseret filterpapir (Whatman-filtrerpapir nr. 3), antænder eller forkuller dette papir inden for et tidsrum af 5 minutter.

c) Stoffer, hvor der i en prøveterning med en kantlængde på 10 cm ved en forsøgstemperatur på 140 °C inden for 24 timer sker en selvantændelse eller en temperaturstigning til over 200 °C, skal henføres til klasse 4.2. Dette kriterium er baseret på selvantændelsestemperaturen for trækul, som er 50 °C i en prøveterning på 27 m3. Stoffer med en selvantændelsestemperatur, der er højere end 50 °C ved et volumen på 27 m3, skal ikke henføres til klasse 4.2.

ANM.:

1. Stoffer, der transporteres i kolli med et volumen på højst 3 m3, er ikke undergivet bestemmelserne for klasse 4.2, hvis der ved prøvning af en prøveterning med en kantlængde på 10 cm ved 120 °C inden for 24 timer ikke observeres en selvantændelse eller en temperaturstigning til over 180 °C.

2. Stoffer, der transporteres i kolli med et volumen på højst 450 liter, er ikke undergivet bestemmelserne for klasse 4.2, hvis der ved prøvning af en prøveterning med en kantlængde på 10 cm ved 100 °C inden for 24 timer ikke observeres en selvantændelse eller en temperaturstigning til over 160 °C.

2.2.42.1.6. Såfremt et stof, hørende til klasse 4.2, gennem tilsætning af andre stoffer falder under en anden farekategori end den, som stoffet, der er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, tilhører, skal en sådan blanding henføres til den godsbetegnelse, som den tilhører på grundlag af dens faktiske farlighed.

ANM.:

Mht. klassificering af opløsninger og blandinger (f.eks. præparater og affald), se tillige afsnit 2.1.3.

2.2.42.1.7. På grundlag af prøvningsmetoden i "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 33.3 og kriterierne i punkt 2.2.42.1.5 kan det fastslås, om et ved navn anført stof har sådanne egenskaber, at det ikke er omfattet af bestemmelserne for denne klasse.

Henførsel til emballagegruppe

2.2.42.1.8. Stoffer og genstande, der er henført til de forskellige klassifikationer anført i tabel A i kapitel, skal, på grundlag af de i "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 33.3 angivne prøvningsmetoder, henføres til henholdsvis emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

a) Selvantændelige (pyrofore) stoffer skal henføres til emballagegruppe I.

b) Selvopvarmende stoffer og genstande, hvor der i en prøveterning med en kantlængde på 2,5 cm ved en forsøgstemperatur på 140 °C inden for 24 timer sker en selvantændelse eller en temperaturstigning til over 200 °C, skal henføres til emballagegruppe II. Stoffer med en selvantændelsestemperatur på over 50 °C ved et volumen på 450 liter skal ikke henføres til emballagegruppe II.

c) Svagt selvopvarmende stoffer, hvor der i en prøveterning med en kantlængde på 2,5 cm ikke optræder de under b) nævnte fænomener under de dér nævnte betingelser, men hvor der i en prøveterning med en kantlængde på 10 cm ved en forsøgstemperatur på 140 °C inden for 24 timer opstår en selvantændelse eller en temperaturstigning til over 200 °C, skal henføres til emballagegruppe III.

2.2.42.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

Det er ikke tilladt at transportere følgende selvantændelige stoffer:

- UN 3255 tert-BUTYLHYPOCHLORIT

- Selvopvarmende, oxiderende faste stoffer henført til UN 3127, medmindre de opfylder kriterierne for klasse 1 (se underafsnit 2.1.3.7).

2.2.42.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.007901.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.008001.TIF">

2.2.43. Klasse 4.3 Stoffer som ved kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser

2.2.43.1. Kriterier

2.2.43.1.1. Klasse 4.3 omfatter stoffer, som ved kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser, der kan danne eksplosive blandinger med luft, samt genstande, der indeholder sådanne stoffer.

2.2.43.1.2. De til klasse 4.3 hørende stoffer og genstande er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Egenskaber

2.2.43.1.3. Bestemte stoffer kan, når de kommer i kontakt med vand, udvikle brandfarlige gasser, som med luft kan danne eksplosive blandinger. Sådanne blandinger kan let antændes af almindelige tændkilder, såsom åben ild, gnister stammende fra et værktøj, eller ubeskyttede glødepærer. De trykbølger og flammer, som derved opstår, kan være farlige for mennesker og miljøet. Prøvemetoden, som omtales i punkt 2.2.43.1.4, anvendes for at fastslå, om et stofs reaktion med vand medfører udviklingen af en farlig mængde muligt antændelige gasser. Denne prøvningsmetode må ikke anvendes ved pyrofore stoffer.

Klassificering

2.2.43.1.4. Stoffer og genstande, der hører til klasse 4.3, er angivet i tabel A i kapitel 3.2.

Stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til den i underafsnit 2.2.43.3 relevante samlebetegnelse med grundlag i resultaterne af prøver udført i overensstemmelse med "Manual of Tests and Criteria" del III underafsnit 33.4, hvorved der også skal tages hensyn til erfaringer, hvis disse fører til en strengere klassificering.

2.2.43.1.5. Når stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, på grundlag af prøvningsmetoden i "Manual of Tests and Criteria" del III, underafsnit 33.4, klassificeres under en af samlebetegnelserne i underafsnit 2.2.43.3, gælder følgende kriterier:

Et stof henføres til klasse 4.3, når

a) den udviklede gas på et tidspunkt under prøvningen selvantænder, eller

b) udviklingshastigheden af brandfarlig gas er større end 1 liter pr kg prøve pr time.

2.2.43.1.6. Såfremt stofferne, hørende til klasse 4.3, gennem tilsætninger falder under andre farlighedsområder end de, hvortil stofferne i henhold til tabel A i kapitel 3.2 hører, skal en sådan blanding henføres til den officielle godsbetegnelse, hvortil den på grund af dens faktiske farlighed hører.

ANM.:

Om klassificering af opløsninger og blandinger (f.eks. præparater, præparationer og affald), se tillige afsnit 2.1.3.

2.2.43.1.7. Med prøvningsmetoden i "Manual of Tests and Criteria" del III, afsnit 33.4 og kriterierne i punkt 2.2.43.1.5 kan det fastslås, om et ved navn anført stof er af en sådan beskaffenhed, at det ikke er undergivet forskrifterne i denne klasse.

Henførsel til emballagegruppe

2.2.43.1.8. De i de forskellige linier i tabel A i kapitel 3.2 angivne stoffer, som ved kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser, skal, på grundlag af den i "Manual of Tests and Criteria" del III, afsnit 33.4 angivne prøvemetode, henføres til hhv. emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

a) Stoffet henføres til emballagegruppe I, hvis det ved stuetemperatur reagerer kraftigt med vand og den udviklede gas selvantænder, eller hvis det ved stuetemperatur reagerer let med vand og udviklingshastigheden af den brandfarlige gas er større end eller lig med 10 liter pr kg prøve inden for et minut.

b) Stoffet henføres til emballagegruppe II, hvis det ved stuetemperatur reagerer let med vand og udviklingshastigheden af den brandfarlige gas er større end eller lig med 20 liter pr kg prøve pr time og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegrupe I.

c) Stoffet henføres til emballagegruppe III, hvis det ved stuetemperatur reagerer langsomt med vand og udviklingshastigheden af den brandfarlige gas er større end eller lig med 1 liter pr kg prøve pr time og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegrupe I eller II.

2.2.43.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

Følgende stoffer, som ved kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser, er det ikke tilladt at transportere:

- UN 3132 BRANDFARLIGT FAST STOF, DER REAGERER MED VAND, N.O.S.,

- UN 3133 OXIDERENDE STOF, DER REAGERER MED VAND, N.O.S.,

- UN 3135 FAST STOF, REAGERER MED VAND, SELVOPVARMENDE, N.O.S.,

medmindre de svarer til forskrifterne for klasse 1 (se underafsnit 2.1.3.7).

2.2.43.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.008201.TIF">

2.2.51. Klasse 5.1 Oxiderende stoffer

2.2.51.1. Kriterier

2.2.51.1.1. Klasse 5.1 omfatter stoffer, der, selv om de ikke i sig selv nødvendigvis er brændbare, generelt ved afgivelse af oxygen (ilt) kan forårsage en brand eller kan nære andre stoffers brand, samt genstande, der indeholder sådanne stoffer.

2.2.51.1.2. De til klasse 5.1 hørende stoffer og genstande er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

2.2.51.1.3. Stoffer og genstande, der hører til klasse 5.1, er angivet i tabel A i kapitel 3.2. Stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til den i underafsnit 2.2.51.3 relevante samlebetegnelse i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.1 og på grundlag af prøvninger, metoder og kriterier ifølge punkterne 2.2.51.1.6-2.2.51.1.9 og "Manual of Tests and Criteria" del III, afsnit 34.4. Såfremt prøvningsresultaterne afviger fra kendte erfaringer, skal henførsel ske i overensstemmelse med de kendte erfaringer frem for prøvningsresultaterne.

2.2.51.1.4. Såfremt et stof hørende til klasse 5.1 gennem tilsætning af andre stoffer falder under en anden farekategori end den, som stoffet, der er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, tilhører, skal en sådan blanding henføres til den godsbetegnelse, som den tilhører på grundlag af dens faktiske farlighed.

ANM.:

Mht. klassificering af opløsninger og blandinger (f.eks. præparater, præparationer og affald), se tillige afsnit 2.1.3.

2.2.51.1.5. Med prøvningsmetoden i "Manual of Tests and Criteria", del III, afsnit 34.4 og kriterierne i punkterne 2.2.51.1.6-2.2.51.1.9 kan det også fastslås, om et stof anført ved navn i tabel A i kapitel 3.2 er af en sådan beskaffenhed, at det ikke er undergivet bestemmelserne i denne klasse.

Oxiderende faste stoffer

Klassificering

2.2.51.1.6. Når oxiderende faste stoffer, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til en af samlebetegnelserne i underafsnit 2.2.51.3 på grundlag af prøvningsmetoden i "Manual of Tests and Criteria", del III, underafsnit 34.4.1, gælder følgende kriterier:

Et fast stof henføres til klasse 5.1, når det i en blanding med cellulose i masseforholdet 4:1 eller 1:1 antænder eller brænder eller udviser en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 3:7.

Henførsel til emballagegruppe

2.2.51.1.7. Oxiderende faste stoffer under de enkelte betegnelser i tabel A i kapitel 3.2 skal på grundlag af den i "Manual of Tests and Criteria", del III, underafsnit 34.4.1 angivne prøvemetode henføres til henholdsvis emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

a) Stoffet henføres til emballagegruppe I, hvis det i en blanding med cellulose i masseforholdet 4:1 eller 1:1 udviser en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 3:2.

b) Stoffet henføres til emballagegruppe II, hvis det i en blanding med cellulose i masseforholdet 4:1 eller 1:1 udviser en tilsvarende eller en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 2:3, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegruppe I.

c) Stoffet henføres til emballagegruppe III, hvis det i en blanding med cellulose i masseforholdet 4:1 eller 1:1 udviser en tilsvarende eller en gennemsnitlig kortere brændetid end en blanding af kaliumbromat og cellulose i masseforholdet 3:7, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegruppe I eller II.

Oxiderende væsker

Klassificering

2.2.51.1.8. Såfremt stoffer og genstande, der ikke er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til en af samlebetegnelserne i underafsnit 2.2.51.3 på grundlag af prøvningsmetoden i "Manual of Tests and Criteria", del III, underafsnit 34.4.2, gælder følgende kriterier:

- En væske henføres til klasse 5.1, når den i en blanding med cellulose i masseforholdet 1:1 udviser en trykstigning på 2070 kPa eller mere, og udviser en gennemsnitligt kortere trykstigningstid end en blanding af 65 % vandig salpetersyre og cellulose i masseforholdet 1:1.

Henførsel til emballagegruppe

2.2.51.1.9. Oxiderende væsker, der er klassificeret under de enkelte betegnelser i tabel A i kapitel 3.2, skal på grundlag af den i "Manual of Tests and Criteria" del III, underafsnit 34.4.2 angivne prøvemetode henføres til henholdsvis emballagegruppe I, II eller III efter følgende kriterier:

a) Stoffet henføres til emballagegruppe I, hvis det i en blanding med cellulose i masseforholdet 1:1 spontant antænder eller udviser en gennemsnitlig kortere trykstigningstid end en blanding af 50 % perchlorsyre og cellulose i masseforholdet 1:1.

b) Stoffet henføres til emballagegruppe II, hvis det i en blanding med cellulose i masseforholdet 1:1 udviser en tilsvarende eller gennemsnitlig kortere trykstigningstid end en blanding af 40 % vandig opløsning af natriumchlorat og cellulose i masseforholdet 1:1, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegruppe I.

c) Stoffet henføres til emballagegruppe III, hvis det i en blanding med cellulose i masseforholdet 1:1 udviser en tilsvarende eller gennemsnitlig kortere trykstigningstid end en blanding af 65 % vandig opløsning af salpetersyre og cellulose i masseforholdet 1:1, og det ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegruppe I eller II.

2.2.51.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

2.2.51.2.1. Det er ikke tilladt at transportere kemisk ustabile stoffer hørende til klasse 5.1, medmindre der er truffet de nødvendige forholdsregler for at undgå stoffernes farlige dekomponerings- eller polymerisationsreaktion under transporten. Med henblik herpå skal især sikres, at beholdere og tanke ikke indeholder stoffer, der kan fremme en sådan reaktion.

2.2.51.2.2. Det er ikke tilladt at transportere følgende stoffer og blandinger:

- oxiderende faste stoffer, selvopvarmende, der er henført til UN 3100, oxiderende faste stoffer, der reagerer med vand, henført til UN 3121 og oxiderende faste stofer, brandfarlige, der er henført til UN 3137, medmindre de opfylder bestemmelserne for klasse 1 (se underafsnit 2.1.3.7),

- ikke-stabiliseret hydrogenperoxid eller ikke-stabiliserede vandige opløsninger af hydrogenperoxid med mere end 60 % hydrogenperoxid,

- tetranitromethan, som ikke er fri for brændbare urenheder,

- opløsninger af perchlorsyre med mere end 72 vægt-% ren syre eller blandinger af perchlorsyre med en anden væske end vand,

- opløsning af chlorsyre med mere end 10 % chlorsyre eller blandinger af chlorsyre med en anden væske end vand,

- halogenerede fluorforbindelser, bortset fra UN 1745 BROMPENTAFLUORID, UN 1746 BROMTRIFLUORID og UN 2495 IODPENTAFLUORID hørende til klasse 5.1, samt UN 1749 CHLORTRIFLUORID og UN 2548 CHLORPENTAFLUORID hørende til klasse 2,

- ammoniumchlorat og vandige opløsninger heraf samt blandinger af et chlorat med et ammoniumsalt,

- ammoniumchlorit og vandige opløsninger heraf samt blandinger af et chlorit med et ammoniumsalt,

- hypochloritblandinger med et ammoniumsalt,

- ammoniumbromat og vandige opløsninger heraf samt blandinger af et bromat med et ammoniumsalt,

- ammoniumpermanganat og vandige opløsninger heraf samt blandinger af et permanganat med et ammoniumsalt,

- ammoniumnitrat med mere end 0,2 % brændbare stoffer (inklusive organiske stoffer som kulstof), medmindre det er en bestanddel af et stof eller en genstand hørende til klasse 1,

- kunstgødning indeholdende ammoniumnitrat (ved bestemmelse af ammoniumnitratindholdet skal alle nitrationer, for hvilke der i blandingen er en ækvivalent mængde af ammoniumioner, beregnes som ammoniumnitrat) eller indeholdende brændbare stoffer, som overstiger værdierne specificeret for de forskellige typer AMMONIUMNITRATGØDNING hørende til UN 2067, UN 2068, UN 2069 eller UN 2070, medmindre de opfylder bestemmelserne for klasse 1,

- ammoniumnitratholdig kunstgødning, der er henført til UN 2072 AMMONIUMNITRATGØDNING, N.O.S.,

- ammoniumnitrit og vandige opløsninger heraf samt blandinger af et uorganisk nitrit med et ammoniumsalt, og

- blandinger af kaliumnitrat, natriumnitrit og et ammoniumsalt.

2.2.51.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.008501.TIF">

2.2.52. Klasse 5.2 Organiske peroxider

2.2.52.1. Kriterier

2.2.52.1.1. Klasse 5.2 omfatter organiske peroxider og præparater af organiske peroxider.

2.2.52.1.2. De i klasse 5.2 hørende stoffer og genstande er opdelt på følgende måde:

- P1 Organiske peroxider, for hvilke ingen temperaturkontrol er nødvendig.

- P2 Organiske peroxider, for hvilke temperaturkontrol er nødvendig. (Disse stoffer er det ikke tilladt at transportere med jernbane.)

Definition

2.2.52.1.3. Organiske peroxider er organiske stoffer, der indeholder den divalente -O-O-struktur, og som kan anses som derivater af hydrogenperoxid, i hvilken et hydrogenatom eller begge hydrogenatomer erstattes af organiske radikaler.

Egenskaber

2.2.52.1.4. Organiske peroxider kan dekomponere eksotermt ved almindelige eller forhøjede temperaturer. Dekompositionen kan udløses af varme, kontakt med urenheder (f.eks. syrer, tungmetalforbindelser og aminer), friktion eller slag. Dekompositionshastigheden stiger med temperaturen og afhænger af det organiske peroxids sammensætning. Ved dekompositionen kan der udvikles skadelige eller brandfarlige gasser. Nogle organiske peroxider kan dekomponere eksplosionsagtigt, især under indeslutning. Denne egenskab kan ændres ved tilførsel af fortyndingsmidler eller ved anvendelse af egnede emballager. Mange organiske peroxider brænder kraftigt. Det skal undgås, at organiske peroxider kommer i berøring med øjnene. Nogle organiske peroxider forårsager allerede efter kort berøring alvorlige hornhindeskader eller hudætsninger.

ANM.:

Prøvemetode til bestemmelse af organiske peroxiders brandfarlighed findes i "Manual of Tests and Criteria" del III, afsnit 32.4. Da organiske peroxider ved opvarmning kan reagere voldsomt, anbefales det at prøve til bestemmelse af flammepunkt kun udføres med en lille stofmængde, jf. beskrivelse i standarden ISO 3679:1983.

Klassificering

2.2.52.1.5. Alle organiske peroxider skal henføres til klasse 5.2, medmindre de:

a) indeholder højst 1,0 % aktivoxygen ved højst 1,0 % hydrogenperoxid;

b) indeholder højst 0,5 % aktivoxygen ved mere end 1,0 % men højst 7,0 % hydrogenperoxid.

ANM.:

Aktivoxygenindholdet (%) i præparater af et organisk peroxid udregnes efter formlen:

>PIC FILE= "L_2004121DA.008601.TIF">

hvor

ni= antallet af peroxygrupper pr molekyle af et organisk peroxid i;

ci= koncentration (masse-%) af et organisk peroxid i;

mi= det organiske peroxid i's molekulære masse.

2.2.52.1.6. Alt efter farlighedsgraden bliver de organiske peroxider inddelt i 7 typer. Typerne rækker fra type A, som ikke modtages til transport i den emballage, de er prøvet i, indtil type G, som ikke er undergivet forskrifterne i klasse 5.2. Klassificeringen under typerne B til F hænger umiddelbart sammen med den maksimalt tilladelige mængde i en emballage. Reglerne for klassificering af stoffer, som ikke er nævnt i underafsnit 2.2.52.4, er anført i "Manual of Tests and Criteria" del II.

2.2.52.1.7. Allerede klassificerede stoffer og den dertil hørende egnede henførsel til en samlebetegnelse er angivet i underafsnit 2.2.52.4 sammen med det tilhørende UN-nummer og emballeringsmetode.

Samlebetegnelserne bestemmer:

- typen (fra B til F) af det organiske peroxid, se punkt 2.2.52.1.6;

- den fysiske tilstand (flydende/fast stof).

Blandinger af disse præparater kan sidestilles med den type af organisk peroxid, som er den farligste bestanddel, og må transporteres efter de transportbestemmelser, der gælder for den farligste bestanddel. Hvis to stabile bestanddele kan danne en termisk mindre stabil blanding, skal blandingens selvaccelererende dekompositionstemperatur SADT bestemmes.

2.2.52.1.8. Klassificeringen af organiske peroxider, præparater eller blandinger af organiske peroxider, som ikke er nævnt i underafsnit 2.2.52.4, samt deres klassificering under en samlebetegnelse foretages af den kompetente myndighed i oprindelseslandet. Godkendelsesattesten skal indeholde klassificeringen samt de tilhørende transportbetingelser. Er oprindelseslandet ikke en medlemsstat, skal klassificeringen og de tilhørende transportbetingelser være godkendt af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, der berøres af forsendelsen.

2.2.52.1.9. Prøver af organiske peroxider, præparater og præparationer af organiske peroxider, som ikke er nævnt i underafsnit 2.2.52.4, for hvilke der ikke foreligger en fuldstændig prøvedatarapport, og som transporteres med henblik på gennemførelse af yderligere test og analyser, skal henføres til en af samlebetegnelserne for organiske peroxider af type C, forudsat at

- prøven efter de tilgængelige data ikke er farligere end et organiske peroxider af type B;

- prøven er pakket ifølge emballeringsmetoden OP2 og mængden ikke omfatter mere end 10 kg pr vogn/transporterende enhed.

Prøver, som kræver temperaturkontrol, er udelukket fra transport med jernbane.

Desensibilisering af organiske peroxider

2.2.52.1.10. For at udføre en sikker transport, desensibiliseres organiske stoffer ofte ved hjælp af organiske flydende eller faste stoffer, uorganiske, faste stoffer eller vand. Når et stofs indhold i procent er fastsat, refererer denne til masseindholdet, rundet op til det nærmeste hele tal. Som hovedregel skal desensibiliseringen foretages på en sådan måde, at der ved spild/udløb ikke opstår farlig opkoncentrering af et organisk peroxid.

2.2.52.1.11. Såfremt der for et enkelt præparat af et organisk peroxid ikke er bestemt andet, gælder efterfølgende definitioner for fortyndingsmiddel, som anvendes til desensibiliseringen:

- Fortyndingsmiddel af type A er organiske væsker, som er forenelig med det organiske peroxid, og som har et kogepunkt på mindst 150 °C. Fortyndingsmidler af type A må anvendes til desensibilisering af alle organiske peroxider.

- Fortyndingsmiddel af type B er organiske væsker, som er forenelig med det organiske peroxid, og som har et kogepunkt under 150 °C men dog ikke under 60 °C, samt har et flammepunkt på ikke under 5 °C.

Fortyndingsmiddel af type B må anvendes til desensibilisering af organiske peroxider under forudsætning af, at kogepunktet for væsken er mindst 60 °C højere end SADT i et kolli på 50 kg.

2.2.52.1.12. Andre fortyndingsmidler, end midler af type A og B, må iblandes de i underafsnit 2.2.52.4 nævnte præparater af organiske peroxider, hvis de er forenelige med disse. Den fuldstændige eller delvise erstatning af fortyndingsmidlerne A eller B med et andet fortyndingsmiddel med andre egenskaber, kræver dog en ny klassificering af præparatet efter de normale procedurer for klasse 5.2.

2.2.52.1.13. Vand må som desensibilisering kun tilsættes de organiske peroxider, der benævnes med "vandtilsætning" eller "stabile dispersioner i vand" i underafsnit 2.2.52.4 eller i tilladelsen fra den kompetente myndighed ifølge punkt 2.2.52.1.8. Prøver af organiske peroxider eller af præparater af organiske peroxider, som ikke er nævnt i underafsnit 2.2.52.4, må ligeledes desensibiliseres med vand, under forudsætning af, at forskrifterne i punkt 2.2.52.1.9 er opfyldt.

2.2.52.1.14. Organiske og uorganiske, faste stoffer må bruges til desensibilisering af organiske peroxider, hvis de er forenelige med disse. Væsker og faste stoffer, gælder som forenelige, hvis de ikke har en negativ indflydelse på den termiske stabilitet og faretypen for præparatet af det organiske peroxid.

2.2.52.1.15 - 2.2.52.1.18. (Reserveret)

2.2.52.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

Følgende organiske peroxider er det ikke tilladt at transportere:

- Organisk peroxid type A (se "Manual of Tests and Criteria" del II punkt 20.4.3 a))

- Følgende organiske peroxider, for hvilke en temperaturkontrol er nødvendig, er det ikke tilladt at transportere med jernbane:

- Organisk peroxider type B eller C med en selvaccelererende dekompositionstemperatur (SADT) på [ 50 °C:

UN 3111 ORGANISK PEROXID TYPE B, FLYDENDE, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3112 ORGANISK PEROXID TYPE B, FAST, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3113 ORGANISK PEROXID TYPE C, FLYDENDE, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3114 ORGANISK PEROXID TYPE C, FAST, MED TEMPERATURKONTROL;

- Organiske peroxider type D, som udviser en middel kraftig reaktion, når de opvarmes i lukket rum, og har en SADT <=50 °C eller udviser ringe eller ingen reaktion, når de opvarmes i lukket rum, og har en SADT <=45 °C:

UN 3115 ORGANISK PEROXID TYPE D, FLYDENDE, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3116 ORGANISK PEROXID TYPE D, FAST, MED TEMPERATURKONTROL; og

- Organiske peroxider type E eller F med en SADT <=45 °C.:

UN 3117 ORGANISK PEROXID TYPE E, FLYDENDE, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3118 ORGANISK PEROXID TYPE E, FAST, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3119 ORGANISK PEROXID TYPE F, FLYDENDE, MED TEMPERATURKONTROL;

UN 3120 ORGANISK PEROXID TYPE F, FAST, MED TEMPERATURKONTROL.

2.2.52.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.008801.TIF">

2.2.52.4. Fortegnelse over allerede henførte organiske peroxider

ANM.:

1. I kolonnen "Emballeringsmetode" i den efterfølgende tabel betyder:

a) bogstaverne "OP", efterfulgt af et ciffer, emballeringsmetoden (se underafsnit 4.1.4.1 emballeringsforskrift P520 og afsnit 4.1.7.1)

b) bogstavet "N", at transport i IBC er tilladt (se underafsnit 4.1.4.2 emballeringsforskrift IBC520 og afsnit 4.1.7.2)

c) bogstavet "M", at transport i tanke er tilladt (se underafsnit 4.2.1.13 og 4.2.4.2, tankinstruktion T23; se endvidere afsnit 4.3.2 og punkt 4.3.4.1.3 e) tankkode L4BN for væsker og S4AN for faste stoffer).

2. Når der i tabellens yderste højre kolonne med titlen "Jernbanetransport FORBUDT" er angivet "ADR" betyder det, at jernbanetransport af det pågældende stof er forbudt, men at vejtransport derimod er tilladt (på de i ADR angivne betingelser).

>TABELPOSITION>

Bemærkningerne til tabellen:

(4. kolonne fra højre)

2.2.61. Klasse 6.1 Giftige stoffer

2.2.61.1. Kriterier

2.2.61.1.1. Klasse 6.1 omfatter giftige stoffer, hvorom det erfaringsmæssigt vides eller efter dyreforsøg må antages, at de i relativt små mængder ved en enkelt eller kortvarig påvirkning, kan skade menneskers helbred eller medføre døden som følge af indånding, optagelse gennem huden eller indtagelse gennem munden.

2.2.61.1.2. Stoffer, hørende til klasse 6.1, er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Definitioner

2.2.61.1.3. I dette direktiv gælder følgende:

LD50-værdi for den akutte giftighed ved indtagelse gennem munden: Den mængde af det indgivne stof, der med stor sandsynlighed vil bevirke, at halvdelen af en forsøgsgruppe bestående af unge, voksne han- og hunalbinorotter dør i løbet af 14 dage. Antallet af forsøgsdyr skal være tilstrækkeligt til at give et statistisk signifikant resultat og fastsættes efter forsvarlig farmakologisk praksis. Resultatet skal udtrykkes i mg/kg legemsmasse.

LD50-værdi for akut giftighed ved optagelse gennem huden: Den mængde stof, der ved 24 timers berøring med den nøgne hud på albinokaniner med stor sandsynlighed vil bevirke, at halvdelen af forsøgsdyrene dør i løbet af 14 dage. Antallet af forsøgsdyr skal være tilstrækkeligt til at give et statistisk signifikant resultat og fastsættes efter forsvarlig farmakologisk praksis. Resultatet skal udtrykkes i mg/kg legemsmasse.

LC50-værdi for akut giftighed ved indånding: Den koncentration af damp, tåge eller støv, som efter uafbrudt indånding i 1 time med stor sandsynlighed vil bevirke, at halvdelen af en forsøgsgruppe bestående af unge, voksne han- og hunalbinorotter dør i løbet af 14 dage. Et fast stof skal underkastes en prøvning, såfremt mindst 10 % af dets samlede masse med stor sandsynlighed består af støv, som kan indåndes, dvs. når den aerodynamiske diameter af partikeldelen er 10 µm eller derunder. En væske skal underkastes en prøvning, såfremt det er sandsynligt, at der dannes en tåge ved utæthed i den beholder, der anvendes til transporten. Både ved faste stoffer og ved væsker skal over 90 masseprocent af en prøve, der er klargjort til prøvning, bestå af partikler, der som ovenfor beskrevet kan indåndes. Resultatet udtrykkes i mg/liter luft for støv og tåge og i ml/m3 luft (ppm) for damp.

Klassificering og henførsel til emballagegruppe

2.2.61.1.4. Stofferne i klasse 6.1 skal på grundlag af den fare, som de udgør under transporten, henføres til en af følgende emballagegrupper:

Emballagegruppe I: meget giftige stoffer;

Emballagegruppe II: giftige stoffer;

Emballagegruppe III: mindre giftige stoffer.

2.2.61.1.5. Stoffer, opløsninger, blandinger og genstande hørende til klasse 6.1 er opført i tabel A i kapitel 3.2.

Henførsel af stoffer, opløsninger, blandinger og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, til den i underafsnit 2.2.61.3 relevante samlebetegnelse og til den relevante emballagegruppe i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.1 skal ske i overensstemmelse med kriterierne angivet i punkterne 2.2.61.1.6-2.2.61.1.11:

2.2.61.1.6. Ved vurderingen af graden af giftighed skal erfaringer fra forgiftningstilfælde hos mennesker lægges til grund. Derudover skal der tages hensyn til stoffets særlige egenskaber, f.eks. om det er flydende, meget flygtigt, om sandsynligheden for optagelsen gennem huden er stor, og om det har særlige biologiske virkninger.

2.2.61.1.7. Såfremt der ikke foreligger erfaringer fra virkninger på mennesker, skal giftigheden vurderes på grundlag af undersøgelser fra dyreforsøg efter nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

2.2.61.1.7.1. Hvis et stof udviser giftighed ved to eller flere former for eksponering, skal klassificering ske på baggrund af den højeste grad af giftighed.

2.2.61.1.7.2. Stoffer, der opfylder kriterierne i klasse 8 og udviser en giftighed ved indånding af støv og tåge (LC50) svarende til emballagegruppe I, må kun henføres til klasse 6.1, såfremt giftigheden samtidig ved indtagelse gennem munden eller ved optagelse gennem huden svarer til mindst emballagegruppe I eller II. I modsat fald henføres stoffet, såfremt nødvendigt, til klasse 8 (se fodnoten til punkt 2.2.8.1.4).

2.2.61.1.7.3. Kriterierne for giftigheden ved indånding af støv og tåge er baseret på LC50-værdier for en eksponering på en time, og disse værdier skal anvendes, når de er tilgængelige. Men hvis kun LC50-værdier for eksponering over 4 timer står til rådighed, kan disse værdier multipliceres med 4 og resultatet kan bruges i stedet for det ovenfor nævnte kriterium, dvs. den firedobbelte LC50-værdi (4 timer) sættes ækvivalent med LC50-værdien (1 time).

Giftighed ved indånding af dampe

2.2.61.1.8. Væsker, som afgiver giftige dampe, skal henføres til følgende grupper, hvor bogstavet "V" angiver den mættede dampkoncentration (flygtighed) (i ml/m3 luft) ved 20 °C og standardatmosfæretryk:

>TABELPOSITION>

Disse kriterier er baseret på LC50-værdier ved 1 times eksponering, og disse værdier skal anvendes, når de er tilgængelige.

Hvis der imidlertid kun står LC50-værdier for 4 timers eksponering til rådighed, kan disse værdier multipliceres med 2 og resultatet kan anvendes i stedet for det ovenfor nævnte kriterium, dvs. den dobbelte LC50-værdi (4 timer) sættes ækvivalent med LC50-værdien (1 time).

Grænselinier for emballagegrupper

giftighed ved indånding af dampe

>PIC FILE= "L_2004121DA.010301.TIF">

På denne figur er kriterierne vist i grafisk form for at lette anvendelsen heraf. På grund af den kun tilnærmelsesvise nøjagtighed af grafiske opstillinger må stoffer, der ligger i umiddelbar nærhed af eller på grænselinierne, kun klassificeres ved hjælp af de numeriske kriterier.

Blandinger af væsker:

2.2.61.1.9. Blandinger af væsker, der er giftige ved indånding, skal henføres til en emballagegruppe under iagttagelse af nedenstående kriterier:

2.2.61.1.9.1. Kendes LC50-værdien for hvert giftigt stof, der er en bestanddel af blandingen, kan blandingens emballagegruppe bestemmes på følgende måde:

a) Beregning af blandingens LC50-værdi:

>PIC FILE= "L_2004121DA.010401.TIF">

hvor

fi= molfraktionenen af en vilkårlig blandingsbestanddel

LC50 i= gennemsnitlige dødelige koncentration af en vilkårlig bestanddel i ml/m3.

b) Beregning af flygtigheden af hver bestanddel i blandingen:

>PIC FILE= "L_2004121DA.010402.TIF">

hvor

Pi= en vilkårlig bestanddels partialtryk i kPa ved 20 °C og standard atmosfære tryk.

c) Beregning af flygtigheden i forhold til LC50-værdien:

>PIC FILE= "L_2004121DA.010403.TIF">

d) De beregnede LC50-værdier (blanding) og R anvendes herefter til klassificering af blandingen:

Emballagegruppe I: R >= 10 og LC50 (blanding) <= 1000 ml/m3

Emballagegruppe II: R >= 1 og LC50 (blanding) <= 3000 ml/m3 såfremt blandingen ikke opfylder kriterierne for emballagegruppe I.

Emballagegruppe III: R >= 1/5 og LC50 (blanding) <= 5000 ml/m3 såfremt blandingen ikke opfylder kriterierne for emballagegrupperne I og II.

2.2.61.1.9.2. Kendes de giftige bestanddeles LC50-værdier ikke, kan blandingen henføres til en emballagegruppe i henhold til den nedenstående forenklede prøvning af tærskelværdien for giftigheden. I sådanne tilfælde skal den strengeste emballagegruppe bestemmes og anvendes ved transport af blandingen.

2.2.61.1.9.3. En blanding henføres kun til emballagegruppe I, når den opfylder begge disse 2 kriterier:

a) En prøve af den flydende blanding fordampes og fortyndes med luft, således at der skabes en prøveatmosfære med 1000 ml fordampet blanding pr. m3 luft. 10 albinorotter (fem hanner og fem hunner) udsættes for denne prøveatmosfære i 1 time, og iagttages derefter i de næste 14 døgn. Dør fem eller flere af dyrene i forsøgsgruppen i løbet af iagttagelsesperioden, antages det, at blandingen har en LC50-værdi på 1000 ml/m3 eller derunder.

b) En prøve af damp, som er i ligevægt med den flydende blanding, fortyndes med et luftvolumen på 9 gange prøvens (gassens) luftvolumen og danner den endelige prøveatmosfære. 10 albinorotter (fem hanner og fem hunner) udsættes for denne prøveatmosfære i 1 time, og iagttages derefter i de næste 14 døgn. Dør fem eller flere af dyrene i forsøgsgruppen i løbet af iagttagelsesperioden, antages det, at blandingen har en flygtighed, der svarer til eller er større end 10 gange LC50-værdien.

2.2.61.1.9.4. En blanding henføres kun til emballagegruppe II, når den opfylder følgende to kriterier, og såfremt den ikke opfylder kriterierne for emballagegruppe I:

a) En prøve af den flydende blanding fordampes og fortyndes med luft, således at der skabes en prøveatmosfære med 3000 ml fordampet blanding pr m3 luft. 10 albinorotter (fem hanner og fem hunner) udsættes for denne prøveatmosfære i 1 time, og iagttages derefter i de næste 14 døgn. Dør fem eller flere af dyrene i forsøgsgruppen i løbet af iagttagelsesperioden, antages det, at blandingen har en LC50-værdi på 3000 ml/m3 eller derunder.

b) En prøve af dampen, som er i ligevægt med den flydende blanding anvendes som prøveatmosfære. 10 albinorotter (fem hanner og fem hunner) udsættes for denne prøveatmosfære i 1 time, og iagttages derefter i de næste 14 døgn. Dør fem eller flere af dyrene i forsøgsgruppen i løbet af iagttagelsesperioden, antages det, at blandingen har en flygtighed, der svarer til eller er større end LC50-værdien.

2.2.61.1.9.5. En blanding henføres kun til emballagegruppe III, når den opfylder følgende to kriterier, og såfremt den ikke opfylder ovennævnte kriterier for emballagegruppe I eller II:

a) En prøve af den flydende blanding forstøves og fortyndes med luft, således at der skabes en prøveatmosfære med 5000 ml forstøvet blanding pr m3 luft. 10 albinorotter (fem hanner og fem hunner) udsættes for denne prøveatmosfære i 1 time, og iagttages derefter i de næste 14 døgn. Dør fem eller flere af dyrene i forsøgsgruppen i løbet af iagttagelsesperioden, antages det, at blandingen har en LC50-værdi på 5000 ml/m3 eller derunder.

b) Dampkoncentrationen (flygtigheden) af den flydende blanding måles, og såfremt den er lig med eller større end 1000 ml/m3, antages det, at blandingen har en flygtighed, der svarer til eller er større end 1/5 af blandingens LC50-værdi.

Metoder til beregning af giftigheden ved indtagelse og ved optagelse gennem huden af blandinger

2.2.61.1.10. Til klassificering af blandingerne i klasse 6.1 og til bestemmelse af den emballagegruppe, der er passende i henhold til kriterierne for giftighed ved indtagelse gennem munden og ved optagelse gennem huden (se punkt 2.2.61.1.3) er det nødvendigt at beregne blandingens akutte LD50-værdi.

2.2.61.1.10.1. Såfremt en blanding kun indeholder ét aktivt stof, hvis LD50-værdi er kendt, og der mangler pålidelige data for den akutte giftighed ved indtagelse gennem munden eller optagelse gennem huden af den blanding, der skal transporteres, kan LD50-værdien for indtagelse gennem munden og optagelse gennem huden bestemmes på følgende måde:

>PIC FILE= "L_2004121DA.010501.TIF">

2.2.61.1.10.2. Hvis en blanding indeholder mere en ét aktivt stof, kan der anvendes tre mulige metoder til beregning af LD50-værdien for indtagelse gennem munden eller optagelse gennem huden. Den foretrukne metode består i at opnå pålidelige data for den akutte giftighed ved indtagelse gennem munden eller ved optagelse gennem huden af den blanding, der faktisk skal transporteres. Såfremt der ikke foreligger pålidelige og nøjagtige data, skal der benyttes én af følgende metoder:

a) Klassificering af blandingen på basis af det farligste aktive stof i blandingen, hvor det antages, at dette stof er tilstede i samme koncentration som den samlede koncentration af alle aktivstoffer, eller

b) Anvende formlen:

>PIC FILE= "L_2004121DA.010502.TIF">

hvor:

C= koncentration i procent af blandingens bestanddel A, B, ..., Z

T= LD50-værdien for indtagelse gennem munden af bestanddelen A, B, ..., Z

Tblanding= LD50-værdien for indtagelse gennem munden af blandingen.

ANM.:

Denne formel kan også anvendes til bestemmelse af giftigheden ved optagelse gennem huden, forudsat, at disse informationer foreligger på samme måde for alle bestanddele. Anvendelse af formlen tager ikke hensyn til eventuelle forstærkende eller beskyttende virkninger.

Klassificering af pesticider

2.2.61.1.11. Alle aktive pesticidstoffer og deres præparater, for hvilke LC50- og/eller LD50-værdier er kendt, og som er klassificeret i klasse 6.1, skal henføres til de dertil svarende emballagegrupper i overensstemmelse med kriterierne i punktterne 2.2.61.1.6-2.2.61.1.9. Stoffer og præparater, som udviser sekundære farer, skal klassificeres i overensstemmelse med tabel for fastlæggelse af den overvejende fare i underafsnit 2.1.3.9 med den dertil svarende emballagegruppe.

2.2.61.1.11.1. Er LD50-værdien for et pesticidpræparat for indtagelse gennem munden eller optagelse gennem huden ikke kendt, men derimod aktivstoffets/aktivstoffernes LD50-værdi, kan LD50-værdien bestemmes ved anvendelse af den i punkt 2.2.61.1.10 angivne procedure.

ANM.:

LD50-værdier for giftigheden af et antal almindeligt brugte pesticider findes i den nyeste udgave af dokumentet "The WHO Recommended Classification of Pesticides by Hazard and Guidelines to Classification", som kan rekvireres via Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Internal Programme on Chemical Safety, CH-1211 Geneve 27, Schweiz. Selv om dokumentet må anvendes som kilde til LD50-værdier for pesticider, må klassificeringssystemet imidlertid ikke anvendes med henblik på transportklassifikation af pesticider eller til fastlæggelse af emballagegrupper for pesticider, idet det skal ske efter bestemmelserne i dette direktiv.

2.2.61.1.11.2. Den officielle godsbetegnelse, der anvendes for transporten af et pesticid, skal udvælges på basis af den aktive bestanddel, pesticidets fysiske tilstand samt pesticidets sekundære fareegenskaber (se afsnit 3.1.2).

2.2.61.1.12. Såfremt et stof, hørende til klasse 6.1, gennem tilsætning af andre stoffer falder under en anden farekategori end den, som stoffet, der er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, tilhører, skal en sådan blanding henføres til den godsbetegnelse, som den tilhører på grundlag af dens faktiske farlighed.

ANM.:

Mht. klassificering af opløsninger og blandinger (f.eks. præparater og affald), se tillige 2.1.3.

2.2.61.1.13. På grundlag af kriterierne i punkterne 2.2.61.1.4-2.2.61.1.10 kan det tillige fastslås, om en opløsning eller blanding, der er nævnt ved navn eller en opløsning eller blanding, der indeholder et stof nævnt ved navn, har sådanne egenskaber, at denne opløsning eller blanding ikke er omfattet af bestemmelserne for denne klasse (se også afsnit 2.1.3).

2.2.61.1.14. Stoffer, opløsninger og blandinger, med undtagelse af de, der anvendes til fremstilling af pesticider, som ikke opfylder kriterierne angivet i direktiverne 67/548/EØF(11) eller 88/379/EØF(12) i disses til enhver tid gældende udgaver, og som derfor i henhold til disse direktiver ikke er indordnet som meget giftig, giftig eller sundhedsskadelig, kan anses som ikke hørende til klasse 6.1.

2.2.61.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

2.2.61.2.1. Det er ikke tilladt at transportere kemisk ustabile stoffer hørende til klasse 6.1, medmindre der er truffet de nødvendige forholdsregler for at undgå stoffernes farlige nedbrydnings- eller polymerisationsreaktion under transporten. Med henblik herpå skal det særligt sikres, at beholdere og tanke ikke indeholder stoffer, der kan fremme en sådan reaktion.

2.2.61.2.2. Det er ikke tilladt at transportere følgende giftige stoffer og blandinger:

- Hydrogencyanid, vandfrit, og hydrogencyanidopløsninger, der opfylder betingelserne for UN 1051, UN 1613, UN 1614 eller UN 3294,

- Metalcarbonyler, andre end UN 1259 NIKKELCARBONYL og UN 1994 JERNPENTACARBONYL, med et flammepunkt under 23 °C,

- 2,3,7,8-tetrachlordibenzo-1,4-dioxin (TCDD) i en koncentration, der i henhold til kriterierne i underafsnit 2.2.61.1.7 anses for meget giftig,

- UN 2249 DICHLORDIMETHYLETHER, SYMMETRISK, og

- Præparater af phosphider uden additiver, der modvirker udviklingen af giftige brandfarlige gasser.

Følgende giftige stoffer er det ikke tilladt at transportere med jernbane:

- Bariumazid, tørt eller med mindre end 50 % vand eller alkohol;

- UN 0135 KVIKSØLVFULMINAT, FUGTET.

2.2.61.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.010701.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.010801.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.010901.TIF">

2.2.62. Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer

2.2.62.1. Kriterier

2.2.62.1.1. Klasse 6.2 omfatter smittefarlige stoffer. Smittefarlige stoffer er stoffer, om hvilke det vides eller formodes, at de indeholder patogener. Patogener er defineret som mikroorganismer (herunder bakterier, vira, rickettsia, parasitter og svampe) eller rekombinerede mikroorgansimer (hybrider eller mutanter), om hvilke det vides eller formodes, at de fremkalder smitsomme sygdomme hos mennesker og dyr.

Vira, mikroorganismer og genstande, der indeholder vira og mikroorganismer, skal henføres til denne klasse.

ANM.:

1. Ovennævnte stoffer er ikke omfattet af bestemmelserne for denne klasse, hvis det er usandsynligt, at de kan fremkalde sygdomme i mennesker eller dyr.

2. Smittefarlige stoffer er kun omfattet af bestemmelserne for denne klasse, hvis de kan overføre sygdomme til mennesker og dyr, som udsættes for disse stoffer.

3. Genetisk modificerede mikroorganismer og organismer, biologiske produkter, diagnostiske prøver og inficerede, levende dyr skal henføres til denne klasse, hvis de opfylder bestemmelserne for denne klasse.

4. Toksiner fra planter, dyr eller bakterier, som ikke indeholder smittefarlige stoffer eller organismer, og som ikke er indeholdt i dem, hører til klasse 6.1, UN 3172.

2.2.62.1.2. Stoffer, hørende til klasse 6.2, er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Definitioner og klassificering

2.2.62.1.3. Smittefarlige stoffer skal, såfremt de tilhører én af de tre risikogrupper, som er baseret på de kriterier, der er udviklet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og offentliggjort i "Laboratory Biosafety, Second Edition (1993)", henføres til klasse 6.2, UN 2814 eller UN 2900. En risikogruppe er karakteriseret ved organismens patogene virkning, hvordan og hvor relativt let smitten overføres, hvor stor risikoen er for såvel enkeltpersoner og for befolkningen generelt, samt om der findes en effektiv behandling eller forebyggelse mod sygdommen.

Kriterierne for hver risikogruppe i henhold til risikoniveauet er:

a) Risikogruppe 4: Et patogen, der normalt forårsager alvorlige sygdomme hos mennesker eller dyr, og som let kan overføres, direkte eller indirekte, fra det ene individ til det andet, og mod hvilket der normalt ikke findes en effektiv behandling eller forebyggelse (dvs. stor fare for enkeltpersoner og for befolkningen generelt).

b) Risikogruppe 3: Et patogen, der normalt forårsager alvorlige sygdomme hos mennesker eller dyr, men som sædvanligvis ikke overføres fra et inficeret individ til et andet, og mod hvilket der findes en effektiv behandling eller forebyggelse (dvs. stor fare for enkeltpersoner, men ringe fare for befolkningen generelt).

c) Risikogruppe 2: Et patogen, der kan forårsage sygdomme hos mennesker eller dyr, men egentlig ikke udgør nogen alvorlig fare, og mod hvilket der, selv om det kan forårsage en alvorlig infektion hos den, der udsættes for det, findes en effektiv behandling eller forebyggelse, således at faren ved overførsel af smitte er begrænset (dvs. moderat fare for enkeltpersoner og ringe fare for befolkningen generelt).

ANM.:

Risikogruppe 1 omfatter mikroorganismer, som næppe vil forårsage sygdomme hos mennesker eller dyr (dvs. ingen eller kun meget ringe fare for enkeltpersoner og ingen eller kun meget ringe fare for befolkningen generelt). Stoffer, der kun indeholder sådanne mikroorganismer, betragtes ikke som smittefarlige stoffer i henhold til dette direktiv.

2.2.62.1.4. Smittefarlige stoffer, som kun er farlige for dyr (gruppe I2 i punkt 2.2.62.1.2) og som hører til risikogruppe 2, skal henføres til emballagegruppe II.

2.2.62.1.5. Biologiske produkter er produkter af levende organismer, som fremstilles og distribueres i overensstemmelse med kravene fra nationale myndigheder, der kan have særlige licensudstedende krav, og som enten anvendes til forebyggelse, behandling eller diagnose af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller til udviklings-, forsøgs- eller undersøgelsesformål. De omfatter, men er ikke begrænset til, færdigvarer eller mellemprodukter som vacciner og diagnostiske produkter.

Biologiske produkter opdeles i dette direktiv i følgende grupper:

a) Produkter, der indeholder patogener hørende til risikogruppe 1, produkter, der indeholder patogener, men under sådanne forhold, at deres evne til at fremkalde sygdom er meget ringe eller ikke tilstede, samt produkter om hvilke det vides, at de ikke indeholder smittefarligt stof. Disse produkter anses i dette direktiv ikke for at være smittefarlige.

b) Produkter, som er fremstillet og emballeret i overensstemmelse med forskrifterne fra de nationale sundhedsmyndigheder, og som transporteres med henblik på endelig emballering eller distribution og er bestemt til behandling udført af medicinsk personale eller enkeltpersoner. Disse produkter er ikke underlagt bestemmelserne for klasse 6.2.

c) Produkter, om hvilke det vides eller kan antages, at de indeholder smittefarligt stof hørende til risikogruppe 2, 3 eller 4, og som ikke svarer til kriterierne for b). Disse produkter henføres til klasse 6.2, UN 2814 eller UN 2900.

ANM.:

Ved nogle godkendte biologiske produkter består alene en biologisk fare i bestemte dele af verden. I så fald kan de kompetente myndigheder foreskrive, at disse biologiske produkter skal være underlagt bestemmelserne for smittefarlige stoffer eller fastsætte andre restriktioner.

2.2.62.1.6. Diagnostiske prøver er ethvert humant eller animalsk materiale, der omfatter, men er ikke begrænset til, ekskreter, sekreter, blod og dets bestanddele, væv og vævsvæsker, som transporteres i forbindelse med undersøgelses- eller forskningsformål, men omfatter ikke inficerede levende dyr.

Diagnostiske prøver opdeles i dette direktiv i følgende grupper:

a) Prøver, om hvilke det vides eller må antages, at de indeholder patogener hørende til risikogruppe 2, 3 eller 4, samt prøver for hvilke der er en relativ ringe sandsynlighed for, at de indeholder smittefarligt stof hørende til risikogruppe 4. Prøverne henføres til klasse 6.2, UN 2814 eller UN 2900. Prøver, der transporteres med henblik på en indledende eller bekræftende test for indhold af patogener hører til denne gruppe.

b) Prøver, for hvilke der er en relativ ringe sandsynlighed for, at de indeholder patogener hørende til risikogruppe 2 eller 3. Prøverne henføres til klasse 6.2, UN 2814 eller UN 2900. Prøver, der transporteres med henblik på anden førstegangsdiagnose end konstatering af, om patogener er til stede, eller med henblik på rutinemæssig screening, hører til denne gruppe.

c) Prøver, om hvilke det vides, at de ikke indeholder patogener. Disse prøver hører ikke til klasse 6.2.

2.2.62.1.7. Genetisk modificerede mikroorganismer og organismer(13) er mikroorganismer og organismer, i hvilke det genetiske materiale ved hjælp af tekniske metoder er blevet modificeret på en måde der ikke forekommer i naturen.

Genetisk modificerede mikroorganismer og organismer opdeles i dette direktiv i følgende grupper:

a) Genetisk modificerede mikroorganismer, som er i overensstemmelser med definitionen for smittefarlige stoffer i punkt 2.2.62.1.1 skal henføres til klasse 6.2, UN 2814 eller UN 2900.

b) Genetisk modificerede organismer, om hvilke det vides eller formodes, at de er farlige for mennesker, dyr eller miljøet, skal transporteres i overensstemmelse med de betingelser, den kompetente myndighed i oprindelseslandet har fastsat.

c) Dyr, som indeholder eller er kontamineret med genetisk modificerede mikroorganismer og organismer, der svarer til definitionen for smittefarlige stoffer, skal transporteres i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af den kompetente myndighed i oprindelseslandet.

d) Genetisk modificerede mikroorganismer og organismer, som ikke svarer til definitionen for smittefarlige stoffer, men som kan modificere dyr, planter eller mikrobiologiske stoffer på en måde, som under normale omstændigheder ikke svarer til resultatet af en naturlig reproduktion, skal henføres til klasse 9, UN 3245, medmindre regeringerne i oprindelseslandet, transitlandene og modtagerlandet har tilladt brug uden vilkår.

ANM.:

Genetisk modificerede mikroorganismer, som er smittefarlige stoffer i henhold til denne klasse, må ikke henføres til UN 3291.

2.2.62.1.8. Diagnostiske prøver som angivet i punkt 2.2.62.1.6 b), er ikke undergivet bestemmelserne for smittefarlige stoffer, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) - de primære beholdere indeholder højst 100 ml,

- den ydre emballage indeholder højst 500 ml,

- de primære beholdere er tætte, og

- emballagen består af:

(i) en indvendig emballage bestående af

- en eller flere vandtæt(te) primær(e) beholder(e),

- en vandtæt sekundær emballage, og

- absorberende materiale i tilstrækkelig mængde til at opsuge hele indholdet, anbragt mellem den primære og sekundære emballage. Indsættes flere primære beholdere i den sekundære emballage, skal hver primær beholder være omgivet af absorberende materiale, således at de ikke kommer i berøring med hinanden; og

(ii) en ydre emballage, som er tilstrækkelig solid i forhold til dens volumen, vægt og anvendelsesområde og med et mindste ydre mål på 100 mm; og

b) emballagerne overholder standarden EN 829:1996.

2.2.62.1.9. Affald er affald, der stammer fra medicinsk behandling af mennesker eller dyr eller fra biologisk forskning, og hvor der er en ringe sandsynlighed for, at de indeholder stoffer, som er smittefarlige. Det henføres til UN 3291. Affald, indeholdende smittefarlige stoffer, som kan specificeres, skal - afhængig af deres farlighed (se punkt 2.2.62.1.3) - henføres til UN 2814 eller 2900. Dekontamineret affald, som har indeholdt smittefarlige stoffer, anses for ufarligt, medmindre det opfylder kriterierne for en anden klasse.

2.2.62.1.10. Klinisk affald henført til UN 3291 skal henføres til emballagegruppe II.

2.2.62.1.11. Ved transport af stoffer, hørende til denne klasse, kan det være nødvendigt at opretholde en bestemt temperatur.

2.2.62.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

Levende hvirveldyr eller hvirvelløse dyr må ikke bruges til at transportere en smittefarlig kilde, medmindre denne ikke kan transporteres på anden måde. Sådanne dyr skal emballeres, mærkes, beskrives og transporteres i overensstemmelse med de relevante regler, som regulerer transporten af dyr(14).

2.2.62.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.011201.TIF">

2.2.7. Klasse 7 Radioaktive stoffer

2.2.7.1. Definition af klasse 7

2.2.7.1.1. Radioaktive stoffer er stoffer, som indeholder radionuklider, for hvilke såvel aktivitetskoncentrationen som den samlede aktivitet pr. forsendelse overstiger de i punkterne 2.2.7.7.2.1 - 2.2.7.7.2.6 nævnte værdier.

2.2.7.1.2. Følgende radioaktive stoffer er ikke omfattet af klasse 7 ved anvendelse af dette direktiv:

a) radioaktive stoffer, som er en integreret bestanddel af transportmidlerne;

b) radioaktive stoffer, som flyttes inden for anlæg, i hvilke der gælder egnede sikkerhedsforskrifter og hvor flytningen ikke sker på offentlige veje eller jernbaner;

c) radioaktive stoffer, som er blevet implanteret eller inkorporeret i personer eller levende dyr til diagnostiske eller terapeutiske formål;

d) radioaktive stoffer i forbrugs- og brugsprodukter, som er blevet forskriftsmæssigt godkendt og som sælges til slutbruger;

e) naturlige stoffer og malme, som indeholder i naturen forekommende radionuklider, hvor det ikke er hensigten at bearbejde disse radionuklider til brug, forudsat at disse stoffers aktivitetskoncentration ikke overstiger de værdier, som er nævnt i punkt 2.2.7.7.2, multipliceret med 10.

2.2.7.2. Definitioner og forklaringer

A1 og A2:

A1 er den i tabel 2.2.7.7.2.1 nævnte eller ifølge punkt 2.2.7.7.2 afledte aktivitetsværdi for radioaktive stoffer i speciel form, som anvendes til bestemmelse af aktivitetsgrænseværdien i dette direktiv.

A2 er den i tabel 2.2.7.7.2.1 nævnte eller ifølge punkt 2.2.7.7.2 afledte aktivitetsværdi for radioaktive stoffer, undtaget radioaktive stoffer i speciel form, som anvendes til bestemmelse af aktivitetsgrænseværdien i dette direktiv.

Afgrænsningssystem (eng.: confinementsystem/tysk: Einschließungs-system): Den af konstruktøren fastsatte og af den kompetente myndighed godkendte anordning af fissilt stof og emballagedele, som er fastsat for at overholde kritikalitetssikkerheden.

Alfa-aktive stoffer med lav toksicitet: Naturligt uran, udarmet uran, naturligt thorium, uran-235 eller uran-238, thorium-232 samt thorium-228 og thorium-230, når de findes i malme og i fysiske eller i kemiske koncentrationer af disse malme, eller alfa-aktive stoffer med en halveringstid på under 10 døgn.

Containere:

En lille container er en container, hvor enten ethvert af de udvendige mål er mindre end 1,5 m, eller det indre volumen højst er på 3 m3.

En storcontainer er en container, som ikke er en lille container ifølge definitionen i dette underafsnit.

Emballage (eng.: packaging/tysk: Verpackung): For transport af radioaktive stoffer den samlede helhed af alle de konstruktionsdele, der er nødvendige for den fuldstændige indeslutning af det radioaktive indhold. Emballagen kan således bestå af en eller flere beholdere, absorberende materiale, afstandsholdere, strålingsafskærmninger, indretninger til påfyldning, tømning, ventilation og trykudligning, apparater til køling, absorption af mekaniske stød, håndtering, fastgørelse og varmeisolering samt indbyggede betjeningsanordninger. Emballagen kan være en kasse, en tromle eller en lignende beholder, eller det kan også være en container, en tank eller en mellemstor bulkcontainer (IBC).

ANM.:

Mht. emballager til andet farligt gods, se definitionen i afsnit 1.2.1.

Eneanvendelse: En enkelt afsenders benyttelse af en vogn eller en stor container, hvor al af- og pålæsning før, under og efter transporten udføres i overensstemmelse med afsenderens eller modtagerens anvisninger.

Fissile stoffer: Uran-233, uran-235, plutonium-239, plutonium-241 samt alle kombinationer af stoffer, der indeholder disse radionuklider. Under denne definition falder ikke:

- ubestrålet naturligt eller udarmet uran og

- naturligt uran eller udarmet uran, som udelukkende er blevet bestrålet i termiske reaktorer.

Forurening:

Forurening (eng.: contamination/tysk: Kontamination) er tilstedeværelsen af et radioaktivt stof på en overflade i mængder på mere end 0,4 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer og alfa-aktive stoffer med lav toksicitet eller på mere end 0,04 Bq/cm2 for alle andre alfa-aktive stoffer.

Løstsiddende forurening er en forurening, som kan fjernes fra overfladen under normale transportforhold.

Fastsiddende forurening er al anden forurening end den løstsiddende.

Godkendelse:

Multilateral godkendelse er en godkendelse der gives såvel af den kompetente myndighed i kollikonstruktionens eller forsendelsens oprindelsesland som af de kompetente myndigheder i alle de lande, gennem eller i hvilke den pågældende forsendelse transporteres.

Unilateral godkendelse er en godkendelse af en kollikonstruktion, som kun skal gives af den kompetente myndighed i kollikonstruktionens oprindelsesland. Er oprindelseslandet ikke en medlemsstat, skal tilladelsen være godkendt af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, som forsendelsen kommer til (se underafsnit 6.4.22.6).

Højeste normale driftstryk: Det højeste tryk over atmosfæretrykket ved havoverfladen (gennemsnitlig vandstand), som ville udvikle sig i indeslutningssystemet i løbet af et år under temperatur- og solbestrålingsforhold, der svarer til forholdene i omgivelserne under transporten uden udluftning eller ydre køling ved hjælp af et hjælpesystem eller ved hjælp af den driftsmæssige overvågning.

Indeslutningssystem (eng.: containment system/tysk: Dichte Umschließung): Helheden af de af konstruktøren fastsatte emballagedele, som skal forhindre udtrængning af de radioaktive stoffer under transporten.

Kolli (eng.: package/tysk: Versandstück): For transport af radioaktive stoffer emballagen med radioaktivt indhold, som den indleveres til transport. I dette direktiv forekommer følgende typer af kolli, som er omfattet af aktivitetsgrænseværdierne og materialerestriktionerne i punkt 2.2.7.7 og som er i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser:

a) undtagelseskolli;

b) industrielt kolli af type 1 (IP-1);

c) industrielt kolli af type 2 (IP-2);

d) industrielt kolli af type 3 (IP-3);

e) kolli af type A;

f) kolli af type B(U);

g) kolli af type B(M);

h) kolli af type C.

Kolli, som indeholder fissile stoffer eller uranhexafluorid, er omfattet af yderligere bestemmelser (se punkterne 2.2.7.7.1.7 og 2.2.7.7.1.8).

ANM.:

Mht. kolli til andet farligt gods, se definitionerne i afsnit 1.2.1.

Konstruktionsbeskrivelse: Beskrivelsen af et radioaktivt stof i speciel form, et radioaktivt stof med lav spredningsrisiko, et kolli eller en emballage, som muliggør dets/dens entydige identifikation. Beskrivelsen kan indeholde specifikationer, konstruktionstegninger, rapporter, som viser dokumentation for overensstemmelse med myndighedsbestemmelser, samt andre relevante dokumenter.

Kritikalitetssikkerhedsindeks (CSI), som henføres til et kolli, en ekstra ydre emballage (samleemballage) eller en container med fissile stoffer: Et tal, som bruges til at overvåge en samlet mængde af kolli, ekstra ydre emballager eller containere med fissile stoffer.Overfladeforurenede genstande (SCO): Se underafsnit 2.2.7.5.

Radioaktivt indhold: Det radioaktive stof samt alle forurenede eller aktive faste, flydende, eller gasformige stoffer indeni emballagen.

Radioaktivt stof med lav spredningsrisiko (eng.: low dispersible/tysk: gering dispergierbar): Enten et fast radioaktivt stof eller et fast radioaktivt stof i en forseglet kapsel, som frembyder en begrænset spredningsrisiko, og som ikke er i pulverform.

ANM.:

Radioaktive stoffer med lav spredningsrisiko kan transporteres som luftfragt i kolli af type B(U) eller type B(M) i mængder, som er fastsat i godkendelsesdokumentet for kollikonstruktionen. Denne definition nævnes her, idet sådanne kolli med radioaktive stoffer med lav spredningsrisiko også må transporteres ad vej og med jernbane.

Radioaktivt stofi speciel form: Se punkt 2.2.7.4.1.

Specifik aktivitet: Radionuklidets aktivitet pr. masseenhed. Den specifikke aktivitet af et stof, hvori radionukliderne i det væsentlige er ensartet fordelt, er aktiviteten pr. masse- eller volumenenhed af dette stof.

Stoffer med lav specifik aktivitet: Se punkt 2.2.7.3.

Strålingsniveau: Den tilsvarende dosishastighed udtrykt i millisievert pr. time.

Transport: Den konkrete flytning af en forsendelse fra udgangspunktet til bestemmelsesstedet.

Transportindeks (TI), som er tildelt et kolli, en samleemballage (ekstra ydre emballage), en container eller uemballeret LSA-I eller SCO-I: Et tal, som bruges til overvågning af strålingseksponeringen.

Ubestrålet thorium: Thorium, der højst indeholder 10-7 g uran-233 pr. gram thorium-232.

Ubestrålet uran: Uran, som indeholder højst 2 × 103 Bq plutonium pr. gram uran-235, højst 9 × 106 Bq fissionsprodukter pr. gram uran-235 og højst 5 × 10-3 g uran-236 pr. gram uran-235.

Uran - naturligt, udarmet og beriget:

Naturligt uran er kemisk udvundet uran med den naturlige fordeling af uranisotoperne (ca. 99,28 vægt-% uran-238 og 0,72 vægt-% uran-235).

Udarmet uran er uran, som indeholder en lavere vægtprocentdel uran-235 end naturligt uran.

Beriget uran er uran, som indeholder en højere vægtprocentdel uran-235 end 0,72 vægt-%.

I alle tre tilfælde er en meget ringe mængde uran-234 tilstede.

2.2.7.3. Stoffer med lav specifik aktivitet (LSA)(15), bestemmelse af grupperne

2.2.7.3.1. Ved et stof med lav specifik aktivitet (LSA) forstås et radioaktivt stof, der i sig selv har lav specifik aktivitet, eller et stof, for hvilket der gælder grænser for den beregnede gennemsnitlige specifikke aktivitet. Ydre afskærmningsmaterialer, der omgiver LSA-stoffet, skal ikke medtages ved bestemmelse af den beregnede gennemsnitlige specifikke aktivitet.

2.2.7.3.2. LSA-stoffer inddeles i tre grupper:

a) LSA-I

(i) uran- eller thoriummalme og koncentrater af sådanne malme samt andre malme, som indeholder naturligt forekommende radionuklider, og som bliver videreforarbejdet for at udnytte disse radionuklider,

(ii) ubestrålet, naturligt uran i fast form eller ubestrålet, udarmet uran eller ubestrålet, naturligt thorium eller forbindelser og blandinger heraf i fast eller flydende form,

(iii) radioaktive stoffer, for hvilke A2-værdien er ubegrænset, bortset fra fissile stoffer, som ikke er undtaget ifølge underafsnit 6.4.11.2; eller

(iv) andre radioaktive stoffer, i hvilke aktiviteten er ligeligt fordelt, og den beregnede gennemsnitlige specifikke aktivitet ikke overstiger 30 gange aktivitetskoncentrationsværdierne i punkterne 2.2.7.7.2.1-2.2.7.7.2.6, dog ikke medregnet fissile stoffer i mængder, som ikke er undtaget ifølge underafsnit 6.4.11.2.

b) LSA-II

(i) vand med en tritium-koncentration på højst 0,8 TBq/l; eller

(ii) andre stoffer, i hvilke aktiviteten er ligeligt fordelt, og den beregnede gennemsnitlige specifikke aktivitet ikke overstiger 10-4 A2/g for faste stoffer og gasser og 10-5 A2/g for væsker.

c) LSA-III

Faste stoffer (f.eks. stivnet affald, aktiverede stoffer), men ikke i pulverform, hvori:

(i) de radioaktive stoffer er ligeligt fordelt overalt i en fast genstand eller samling af faste genstande eller i det væsentlige er ligeligt fordelt i et fast, kompakt bindemiddel (såsom beton, bitumen, keramik mm.);

(ii) de radioaktive stoffer er relativt uopløselige eller er indeholdt i en relativt uopløselig grundmasse, således at tabet af radioaktivt stof ved udsivning, selv hvis emballagen går tabt, pr. kolli ikke overstiger 0,1 A2, hvis kolliet har været nedsænket i vand i syv dage; og

(iii) det radioaktive stofs beregnede gennemsnitlige specifikke aktivitet, uden hensyn til eventuelt afskærmningsmateriale, ikke overstiger 2 × 10-3 A2/g.

2.2.7.3.3. Et LSA-III-stof skal være et fast stof med sådanne egenskaber, at aktiviteten i vand ikke overstiger 0,1 A2, når det samlede indhold af et kolli har været underkastet den i punkt 2.2.7.3.4 foreskrevne prøvning.

2.2.7.3.4. For LSA-III-stoffer skal der gennemføres følgende prøvning:

En fast stofprøve, som er repræsentativ for det samlede indhold af kolliet, skal nedsænkes i vand i syv dage ved omgivelsernes temperatur. Den vandmængde, der anvendes ved prøvningen, skal være tilstrækkelig, således at mængden af det ikke absorberede og ikke bundne vand efter en periode på syv dage udgør mindst 10 % af det faste prøveobjekts volumen. Vandet skal i begyndelsen have en pH-værdi på mellem 6 og 8 og udvise en maksimal ledningsevne på 1 mSv/m ved 20 °C. Efter at prøveobjektet har været nedsænket i vand i syv dage, skal den samlede aktivitet af det frie vandvolumen måles.

2.2.7.3.5. Dokumentationen for overholdelse af de i punkt 2.2.7.3.4 krævede prøvningskriterier skal være i overensstemmelse med underafsnittene 6.4.12.1 og 6.4.12.2.

2.2.7.4. Bestemmelser for radioaktive stoffer i speciel form

2.2.7.4.1. Ved et radioaktivt stof i speciel form forstås enten:

a) et ikke-dispersibelt fast radioaktivt stof; eller

b) en lukket kapsel, der indeholder radioaktive stoffer, og som skal være udformet på en sådan måde, at den kun kan åbnes gennem ødelæggelsen af kapslen.

Radioaktive stoffer i speciel form skal måle mindst 5 mm.

2.2.7.4.2. Radioaktive stoffer i speciel form skal være af en sådan beskaffenhed eller være udformet på en sådan måde, at de, såfremt de underkastes prøvningerne i henhold til punkterne 2.2.7.4.4-2.2.7.4.8, opfylder følgende bestemmelser:

a) De må ved stød-, slag- og bøjningsprøvningerne ifølge punkterne 2.2.7.4.5 a), b), c) og 2.2.7.4.6 a) hverken brække eller splintres.

b) De må ved den relevante opvarmningsprøvning ifølge punkt 2.2.7.4.5 d) eller 2.2.7.4.6 b) hverken smelte eller spredes.

c) Aktiviteten i vandet må efter prøvningerne i henhold til punkt 2.2.7.4.7 og 2.2.7.4.8 ikke overstige 2 kBq; alternativt må lækagehastigheden for lukkede kilder ved den volumetriske tæthedsprøvningsmetode ifølge standarden ISO 9978:1992 "Radiation Protection - Sealed Radioactive Sources - Leakage Test Methods" ikke overstige den gældende grænseværdi, som er accepteret af den kompetente myndighed.

2.2.7.4.3. Dokumentationen for overholdelse af de i punkt 2.2.7.4.2 krævede prøvningskriterier skal være i overensstemmelse med punkterne 6.4.12.1 og 6.4.12.2.

2.2.7.4.4. Prøvegenstande, som omfatter eller simulerer de radioaktive stoffer i speciel form, skal underkastes stød-, slag-, bøjnings- og opvarmningsprøvninger i henhold til punkt 2.2.7.4.5 eller de alternative prøvninger i henhold til punkt 2.2.7.4.6. For hver prøvning kan der benyttes en anden prøvegenstand. Efter hver prøvning skal prøvegenstanden underkastes en ekstraktionsprøvning eller en volumetrisk tæthedsprøvning efter en metode, der som minimum er lige så følsom som den metode for ikke-dispersible faste stoffer, der er beskrevet i punkt 2.2.7.4.7 eller for indkapslede stoffer beskrevet i punkt 2.2.7.4.8.

2.2.7.4.5. Prøvningsmetoderne, som skal anvendes er følgende:

a) Stødprøvning: Prøvegenstanden skal fra en højde af 9 m falde ned på en anstødsflade. Anstødsfladen skal være som beskrevet i underafsnit 6.4.14.

b) Slagprøvning: Prøvegenstanden lægges på en blyplade, som hviler på et fast, glat underlag; med den flade ende af en stang af konstruktionsstål udføres et slag på prøvegenstanden, hvor effekten skal svare til at 1,4 kg falder frit fra en højde af 1 m. Stangens underside skal have en diameter på 25 mm; kanterne skal være afrundede til en radius på (3,0 ± 0,3) mm. Blyet med en Vickers-hårdhed på mellem 3,5 og 4,5 og en tykkelse på maksimalt 25 mm skal dække over et større areal end prøvegenstanden. Til hver prøvning skal der anvendes en ny blyplade. Stangen skal ramme prøvegenstanden på en sådan måde, at skaden bliver størst mulig.

c) Bøjningsprøvning: Prøven gælder kun for lange, tynde kilder med en mindste længde på 10 cm, hvor forholdet mellem længden og den mindste bredde skal være minimum 10. Prøvegenstanden spændes fast i vandret position, således at den ene halvdel rager ud over fastspændingen. Prøvegenstanden anbringes således, at den lider størst mulig skade, når der udføres et slag med en stålstangs flade side på prøvens frie ende. Stangen skal ramme prøvegenstanden således, at slagets effekt svarer til, at 1,4 kg falder frit fra en højde af 1 m. Stangens underside skal have en diameter på 25 mm; kanterne skal være afrundet til en radius på (3,0 ± 0,3) mm.

d) Opvarmningsprøvning: Prøvegenstanden skal opvarmes i atmosfærisk luft til 800 °C; denne temperatur skal bibeholdes i 10 minutter; derefter lader man prøven afkøle.

2.2.7.4.6. Prøvegenstande, som omfatter eller simulerer radioaktive stoffer indesluttet i en lukket kapsel, kan undtages fra:

a) de i punkt 2.2.7.4.5 a) og 2.2.7.4.5 b) foreskrevne prøvninger, såfremt massen af de radioaktive stoffer i speciel form er mindre end 200 g, og såfremt prøvegenstandene som alternativ underkastes en klasse 4 stødprøvning i henhold til standarden ISO 2919:1980 "Radiation Protection - Sealed Radioactive Sources - General Requirements and Classification"; og

b) den i punkt 2.2.7.4.5 d) foreskrevne prøvning, såfremt prøvegenstandene som alternativ underkastes en klasse 6 opvarmningsprøvning i henhold til standarden ISO 2919:1980 "Radiation Protection - Sealed Radioactive Sources - General Requirements and Classification".

2.2.7.4.7. For prøvegenstande, som omfatter eller simulerer ikke-dispersible faste stoffer, skal der gennemføres følgende ekstraktionsprøvning:

a) Prøvegenstanden skal nedsænkes i vand i syv dage ved omgivelsernes temperatur. Den vandmængde, der anvendes ved prøvningen, skal være tilstrækkelig, således at mængden af det ikke absorberede og ikke bundne vand efter en periode på syv dage udgør mindst 10 % af det faste prøveobjekts volumen. Vandet skal i begyndelsen have en pH-værdi på mellem 6 og 8 og udvise en maksimal ledningsevne på 1 mS/m ved 20 °C.

b) Vandet med prøvegenstanden skal derefter opvarmes til en temperatur på (50 ± 5) °C og holdes på denne temperatur i fire timer.

c) Derefter skal vandets aktivitet bestemmes.

d) Efterfølgende skal prøvegenstanden lagres i mindst syv dage i stillestående luft ved minimum 30 °C og en relativ luftfugtighed på mindst 90 %.

e) Prøvegenstanden nedsænkes derefter i vand som angivet ovenfor under a); vandet, indeholdende prøvegenstanden, opvarmes til en temperatur på (50 ± 5) °C og holdes på denne temperatur i fire timer.

f) Derefter skal vandets aktivitet bestemmes.

2.2.7.4.8. For prøvegenstande, som omfatter eller simulerer radioaktive stoffer, der er indesluttet i en lukket kapsel, skal der enten gennemføres en ekstraktionsprøvning eller en volumetrisk tæthedsprøvning på følgende måde:

a) Ekstraktionsprøvningen består af følgende trin:

(i) Prøvegenstanden skal nedsænkes i vand ved omgivelsernes temperatur. Vandet skal i begyndelsen have en pH-værdi på mellem 6 og 8 og udvise en maksimal ledningsevne på 1 mS/m ved 20 °C.

(ii) Vandet med prøvegenstanden skal derefter opvarmes til en temperatur på (50 ± 5) °C og holdes på denne temperatur i fire timer.

(iii) Derefter skal vandets aktivitet bestemmes.

(iv) Efterfølgende skal prøvegenstanden opbevares i mindst syv dage i stillestående luft ved minimum 30 °C og en relativ luftfugtighed på mindst 90 %.

(v) Trin (i), (ii) og (iii) gentages.

b) Den alternative volumetriske tæthedsprøvning skal omfatte en af de prøvninger, som er beskrevet i standarden ISO 9978:1992 "Radiation Protection - Sealed Radioactive Sources - Leakage Test Methods", og som er anerkendt af den kompetente myndighed.

2.2.7.5. Overfladeforurenede genstande (SCO)(16), bestemmelse af grupperne

Ved en overfladeforurenet genstand (SCO) forstås en fast genstand, der ikke i sig selv er radioaktiv, men på hvis overflade er fordelt radioaktive stoffer. Overfladeforurenede genstande inddeles i to grupper:

a) SCO-I: en fast genstand, på hvilken

(i) den løstsiddende forurening på den tilgængelige overflade, målt som gennemsnit over 300 cm2 (eller over hele overfladen, hvis den er mindre end 300 cm2), ikke overstiger 4 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer samt alfa-aktive stoffer med lav toksicitet, eller 0,4 Bq/cm2 for andre alfa-aktive stoffer, og

(ii) den fastsiddende forurening på den tilgængelige overflade, målt som gennemsnit over 300 cm2 (eller over hele overfladen, hvis den er mindre end 300 cm2), ikke overstiger 4 × 104 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer samt alfa-aktive stoffer med lav toksicitet, eller 4 × 103 Bq/cm2 for alle andre alfa-aktive stoffer, og

(iii) summen af den løstsiddende og den fastsiddende forurening på den tilgængelige overflade, målt som gennemsnit over 300 cm2 (eller over hele overfladen, hvis den er mindre end 300 cm2), ikke overstiger 4 × 104 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer samt alfa-aktive stoffer med lav toksicitet, eller 4 × 103 Bq/cm2 for alle andre alfa-aktive stoffer.

b) SCO-II: en fast genstand, på hvis overflade enten den fastsiddende eller den løstsiddende forurening overstiger de under a) for SCO-I fastsatte grænser, og på hvilken:

(i) den løstsiddende forurening på den tilgængelige overflade, målt som et gennemsnit over 300 cm2 (eller på hele overfladen, hvis den er mindre end 300 cm2), ikke overstiger 400 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer samt alfa-aktive stoffer med lav toksicitet, eller 40 Bq/cm2 for alle andre alfa-aktive stoffer, og

(ii) den fastsiddende forurening på den tilgængelige overflade, målt som gennemsnit over 300 cm2 (eller over hele overfladen, hvis den er mindre end 300 cm2), ikke overstiger 8 × 105 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer samt alfa-aktive stoffer med lav toksicitet, eller 8 × 104 Bq/cm2 for alle andre alfa-aktive stoffer, og

(iii) summen af den løstsiddende og fastsiddende forurening på den tilgængelige overflade, målt som et gennemsnit over 300 cm2 (eller over hele overfladen, hvis den er mindre end 300 cm2), ikke overstiger 8 × 105 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer samt alfa-aktive stoffer med lav toksicitet, eller 8 × 104 Bq/cm2 for alle andre alfa-aktive stoffer.

2.2.7.6. Bestemmelse af transportindeks (TI) og kritikalitetssikkerhedsindeks (CSI)

2.2.7.6.1. Bestemmelse af transportindeks (TI)

2.2.7.6.1.1. Transportindeks (TI)

Transportindekset (TI) for et kolli, en ekstra ydre emballage (samleemballage) eller en container eller for uemballerede LSA-I-stoffer eller uemballerede SCO-I-genstande bestemmes på følgende måde:

a) Bestem det maksimale strålingsniveau i millisievert pr. time (mSv/h) i en afstand af 1 m fra den udvendige overflade på kolliet, den ekstra ydre emballage, containeren eller de uemballerede LSA-I-stoffer eller SCO-I-genstande. Den fundne værdi multipliceret med 100 udgør transportindekset.

For uran- og thoriummalme og koncentrater deraf kan følgende værdier antages at være det maksimale strålingsniveau i en afstand af 1 m fra de udvendige overflader:

0,4 mSv/h for malme og fysiske koncentrater af uran og thorium,

0,3 mSv/h for kemiske thoriumkoncentrater,

0,02 mSv/h for kemiske urankoncentrater med undtagelse af uranhexafluorid.

b) For tanke, containere og uemballerede LSA-I-stoffer og uemballerede SCO-I-genstande skal den efter a) fundne værdi multipliceres med den relevante faktor i tabel 2.2.7.6.1.1.

c) De efter a) og b) fundne værdier skal afrundes opad til én decimal (f.eks. bliver 1,13 til 1,2). Dog kan en værdi på 0,05 eller lavere betragtes som nul.

Tabel 2.2.7.6.1.1

Multiplikationsfaktorer for forsendelser med store dimensioner

>TABELPOSITION>

2.2.7.6.1.2. Transportindekset for hver ekstra ydre emballage (samleemballage), hver container eller enhver vogn fastsættes enten som summen af transportindekstallene for alle deri indeholdte kolli, eller gennem direkte måling af strålingsniveauet. For ekstra ydre emballager, der ikke er formstabile, skal transportindekset dog fastsættes ved hjælp af summen af transportindekstallene for alle kolli.

2.2.7.6.2. Bestemmelse af kritikalitetssikkerhedsindeks (CSI)

2.2.7.6.2.1. Kritikalitetssikkerhedsindekset (CSI) for kolli med fissile stoffer bestemmes ved at dividere tallet 50 med den mindste af de to værdier for "N", som udledes af punkterne 6.4.11.11 og 6.4.11.12 (dvs. CSI = 50/N). Værdien af kritikalitetssikkerhedsindekset kan være nul, forudsat at et ubegrænset antal af kolli er underkritiske (dvs. hvis "N" i praksis er uendelig i begge tilfælde).

2.2.7.6.2.2. Kritikalitetssikkerhedsindekset (CSI) skal for hver forsendelse sættes lig med summen af CSI for alle de af forsendelsen omfattede kolli.

2.2.7.7. Aktivitetsgrænseværdier og stofbegrænsninger

2.2.7.7.1. Begrænsninger af indhold i kolli

2.2.7.7.1.1. Generelt

Mængden af radioaktive stoffer i et kolli må ikke overstige de nedenfor fastlagte grænseværdier:

2.2.7.7.1.2. Undtagelseskolli

2.2.7.7.1.2.1. For radioaktive stoffer, som ikke er genstande fremstillet af naturligt uran, udarmet uran eller naturligt thorium, må aktiviteten i et undtagelseskolli ikke overstige følgende:

a) for radioaktive stoffer, der er indeholdt eller udgør en komponent i et instrument eller et produkt, som f.eks. et ur eller elektronisk udstyr, gælder de i tabel 2.2.7.7.1.2.1, kolonnerne 2 og 3 fastlagte grænseværdier for henholdsvis hvert enkelt styk og hvert enkelt kolli, og

b) for radioaktive stoffer, der ikke er indeholdt eller udgør en komponent i et instrument eller et produkt som angivet under a), gælder de i tabel 2.2.7.7.1.2.1, kolonne 4 fastlagte grænseværdier pr. kolli.

Tabel 2.2.7.7.1.2.1:

Aktivitetsgrænser for undtagelseskolli

>TABELPOSITION>

2.2.7.7.1.2.2. For produkter, som er fremstillet af naturligt uran, udarmet uran eller naturligt thorium, kan et undtagelseskolli indeholde ubegrænsede mængder af disse stoffer, forudsat at den ydre uran- eller thoriumoverflade er omsluttet af en inaktiv kappe af metal eller af et andet gedigent materiale.

2.2.7.7.1.3. Industrielle kolli

Indholdet af radioaktive stoffer i det enkelte kolli med LSA-stoffer eller i det enkelte kolli med SCO-genstande skal begrænses således, at det i punkt 4.1.9.2.1 fastsatte strålingsniveau ikke overskrides. Aktiviteten i det enkelte kolli skal ligeledes begrænses således, at de aktivitetsgrænser for en vogn, som er fastsat i den særlige bestemmelse "CW 33 (2)" i afsnit 7.5.11, ikke overskrides.

2.2.7.7.1.4. Kolli af type A

2.2.7.7.1.4.1. Kolli af type A må maksimalt indeholde følgende aktiviteter:

a) for radioaktive stoffer i speciel form: A1, eller

b) for radioaktive stoffer, der ikke er i speciel form: A2.

2.2.7.7.1.4.2. For radionuklidblandinger, hvis identitet og aktivitet er kendt, skal anvendes følgende betingelse for det radioaktive indhold af et kolli af type A:

>PIC FILE= "L_2004121DA.012001.TIF">

hvor

B(i) er aktiviteten for radionuklid i som radioaktivt stof i speciel form, og A1(i) er A1-værdien for radionuklid i, og

C(j) er aktiviteten for radionuklid j, som ikke er et radioaktivt stof i speciel form, og A2(j) er A2-værdien for radionuklid j.

2.2.7.7.1.5. Kolli af type B(U) og B(M)

2.2.7.7.1.5.1. Kolli af type B(U) og B(M) må i henhold til specifikationerne i deres godkendelsescertifikat ikke indeholde:

a) aktiviteter, der er større end de, der er godkendt for den pågældende kollikonstruktion;

b) andre radionuklider end de, der er godkendt for den pågældende kollikonstruktion; eller

c) et indhold, der med hensyn til form eller fysisk eller kemisk tilstand afviger fra det godkendte indhold for den pågældende kollikonstruktion.

2.2.7.7.1.6. Kolli af type C

ANM.:

Kolli af type C, som indeholder radioaktive stoffer i mængder på mere end 3000 A1 eller 100000 A2, alt efter hvilken af de to værdier for radioaktive stoffer i speciel form, som er den laveste, eller mere end 3000 A2 for alle andre radioaktive stoffer, kan befordres pr. luftfragt. Selvom kolli af type C ikke er påkrævet for vej- eller jernbanetransport af radioaktive stoffer i sådanne mængder (kolli af type B(U) eller B(M) er tilstrækkelige), anføres bestemmelserne for kolli af type C nedenfor, da sådanne kolli også kan transporteres ad vej og med jernbane.

Type C-kolli må i henhold til specifikationerne i deres godkendelsescertifikat ikke indeholde:

a) aktiviteter, der er større end de, som den pågældende kollikonstruktion er godkendt til;

b) andre radionuklider end de, som den pågældende kollikonstruktion er godkendt til; eller

c) et indhold, der med hensyn til form eller fysisk eller kemisk tilstand afviger fra det godkendte indhold for den pågældende kollikonstruktion.

2.2.7.7.1.7. Kolli, der indeholder fissile stoffer

Kolli, der indeholder fissile stoffer, må i henhold til de relevante specifikationer i deres godkendelsescertifikat, ikke indeholde:

a) en samlet masse af fissilt stof, der er større end den, som den pågældende kollikonstruktion er godkendt til;

b) radionuklider eller fissile stoffer end de, som den pågældende kollikonstruktion er godkendt til; eller

c) et indhold, der med hensyn til form eller fysisk eller kemisk tilstand eller rumlig placering afviger fra det indhold, som den pågældende kollikonstruktion er godkendt til.

2.2.7.7.1.8. Kolli, der indeholder uranhexafluorid

Massen af uranhexafluorid i et kolli må ikke overstige en værdi, som ville føre til et tomrum på mindre end 5 % ved den højeste temperatur for kolliet, der er fastlagt for de driftsanlæg, hvori kolliet skal anvendes. Uranhexafluorid skal foreligge i fast form, og kolliets indre tryk skal være lavere end atmosfærisk tryk, når det indleveres til transport.

2.2.7.7.2. Aktivitetsværdier

2.2.7.7.2.1. Følgende grundlæggende værdier for de enkelte radionuklider er anført i tabel 2.2.7.7.2.1:

a) A1 og A2 i TBq;

b) aktivitetskoncentration i Bq/g for undtagne stoffer; og

c) aktivitetsgrænseværdier i Bq for undtagne forsendelser.

Tabel 2.2.7.7.2.1

>TABELPOSITION>

2.2.7.7.2.2. For individuelle radionuklider, som ikke er anført i tabel 2.2.7.7.2.1, kræves der fra den kompetente myndighed en godkendelse af bestemmelsen af de i punkt 2.2.7.7.2.1 nævnte grundlæggende radionuklidværdier; for international transport kræves en multilateral godkendelse. Såfremt den kemiske form er kendt for hvert nuklid, er det tilladt at anvende A2-værdien for den opløselighedsklasse, som "the International Commission on Radiological Protection" har anbefalet, under forudsætning af, at der tages hensyn til de kemiske former såvel ved normale transportforhold som ved ulykker. Alternativt hertil kan radionuklidværdierne i tabel 2.2.7.7.2.2 anvendes uden godkendelse fra den kompetente myndighed.

Tabel 2.2.7.7.2.2

Grundlæggende radionuklidværdier for ukendte radionuklider eller blandinger

>TABELPOSITION>

2.2.7.7.2.3. Ved beregningerne af A1 og A2 for et radionuklid, der ikke er anført i tabel 2.2.7.7.2.1, anses en radioaktiv henfaldskæde for et enkelt radionuklid, hvis radionukliderne i henfaldskæden er tilstede i deres naturligt forekommende forhold, og intet datternuklid har en halveringstid på enten mere end 10 døgn eller mere end halveringstiden for modernuklidet. Den aktivitet, der her skal tages i betragtning, og de værdier, der skal benyttes for A1 og A2, skal være de værdier, der gælder for modernuklidet i henfaldskæden. Ved radioaktive henfaldskæder, hvori et datternuklid har en halveringstid på enten mere end 10 døgn eller mere end halveringstiden for modernuklidet, skal modernuklidet og sådanne datternuklider betragtes som blandinger af forskellige nuklider.

2.2.7.7.2.4. For blandinger af radionuklider kan de i punkt 2.2.7.7.2.1 anførte grundlæggende radionuklidværdier bestemmes som følger:

>PIC FILE= "L_2004121DA.013601.TIF">

hvor

f(i) er andelen af aktivitet eller aktivitetskoncentration fra radionuklid (i) i blandingen,

X(i) er den for radionuklid (i) tilsvarende A1- eller A2-værdi, aktivitetskoncentrationen for undtagne stoffer eller aktivitetsgrænseværdien for et undtagelseskolli for radionuklid (i), og

Xm er den for blandingen afledte A1- eller A2-værdi, aktivitetskoncentrationen for undtagne stoffer eller aktivitetsgrænseværdien for et undtagelseskolli.

2.2.7.7.2.5. Hvis hvert enkelt radionuklids identitet er kendt, men de enkelte aktiviteter for nogle radionuklider er ukendte, kan radionukliderne grupperes. For radionukliderne i hver gruppe skal den laveste af de pågældende A1- eller A2-værdier lægges til grund ved anvendelse af formlerne i punkt 2.2.7.7.2.4 og 2.2.7.7.1.4.2. Basis for gruppeinddelingen kan være den samlede alfa-aktivitet og den samlede beta-/gamma-aktivitet, hvis disse er kendt, hvorved de laveste A1- eller A2-værdier for henholdsvis alfa-aktive og beta-/gamma-aktive stoffer skal benyttes.

2.2.7.7.2.6. For enkelte radionuklider eller blandinger af radionuklider, for hvilke relevante data ikke er tilgængelige, skal værdierne i tabel 2.2.7.7.2.2 anvendes.

2.2.7.8. Grænseværdier for transportindeks (TI), kritikalitetssikkerhedsindeks (CSI) og strålingsniveau for kolli og ekstra ydre emballager (samleemballager)

2.2.7.8.1. Transportindekset for hvert enkelt kolli eller hver enkel ekstra ydre emballage (samleemballage) må ikke overstige 10, ligesom kritikalitetssikkerhedsindekset for hvert enkelt kolli eller hver enkel ekstra ydre emballage ikke må overstige 50. Dette gælder dog ikke forsendelser under eneanvendelse.

2.2.7.8.2. Det maksimale strålingsniveau fra et hvilket som helst punkt på den ydre overflade af et kolli eller en ekstra ydre emballage (samleemballage) må ikke overstige 2 mSv/h. Dette gælder dog ikke kolli og ekstra ydre emballager, der transporteres under eneanvendelse i henhold til den særlige bestemmelse "CW 33 (3.5) a)" i afsnit 7.5.11.

2.2.7.8.3. Det maksimale strålingsniveau fra et hvilket som helst punkt på den ydre overflade af et kolli, der transporteres under eneanvendelse, må ikke overstige 10 mSv/h.

2.2.7.8.4. Kolli og ekstra ydre emballager (samleemballager) skal i overensstemmelse med de i tabel 2.2.7.8.4 fastlagte betingelser og med nedenstående bestemmelser henføres til en af kategorierne I-HVID, II-GUL eller III-GUL:

a) Ved bestemmelse af, til hvilken kategori et kolli eller en ekstra ydre emballage (samleemballage) skal henføres, skal der tages hensyn både til transportindeks og strålingsniveauet på overfladen. Opfylder transportindekset betingelsen for én kategori, medens strålingsniveauet på overfladen opfylder betingelsen for en anden kategori, skal kolliet henholdsvis den ekstra ydre emballage henføres til den højeste af de to kategorier. I denne sammenhæng betragtes kategori I-HVID som den laveste kategori.

b) Transportindekset bestemmes i overensstemmelse med den i punkterne 2.2.7.6.1.1 og 2.2.7.6.1.2 fastlagte fremgangsmåde.

c) Såfremt strålingsniveauet på overfladen overstiger 2 mSv/h, skal kolliet eller den ekstra ydre emballage transporteres under eneanvendelse i henhold til den særlige bestemmelse "CW 33 (3.5) a)" i afsnit 7.5.11

d) Et kolli, der transporteres som særligt arrangement, skal henføres til kategori III-GUL.

e) En ekstra ydre emballage, der indeholder kolli, der transporteres som særligt arrangement, skal henføres til kategori III-GUL.

Tabel 2.2.7.8.4

Kategorier for kolli og ekstra ydre emballager

>TABELPOSITION>

2.2.7.9. Bestemmelser og kontrolforanstaltninger for transport af undtagelseskolli

2.2.7.9.1. Undtagelseskolli, som kan indeholde radioaktive stoffer i begrænsede mængder, instrumenter, produkter i henhold til punkt 2.2.7.7.1.2 samt tomme emballager i henhold til punkt 2.2.7.9.6, kan transporteres under forudsætning af at følgende bestemmelser respekteres:

a) de relevante bestemmelser i punkt 2.2.7.9.2, i afsnit 3.3.1 (de særlige bestemmelser nr. 172 eller 290), i punkt 4.1.9.1.2, i afsnit 7.5.11, i underafsnit 5.2.1.2, i punkterne 5.2.1.7.1, 5.2.1.7.2, 5.2.1.7.3, 5.4.1.2.5.1 a), den særlige bestemmelse "CW 33 (5.2)" i afsnit 7.5.11 samt forskrifterne i punkterne 2.2.7.9.3-2.2.7.9.6;

b) de i afsnit 6.4.4 anførte bestemmelser for undtagelseskolli; og

c) såfremt undtagelseskolliet indeholder fissile stoffer, skal et af de i underafsnit 6.4.11.2 fastsatte udelukkelseskriterier, samt bestemmelsen i punkt 6.4.7.2 være opfyldt.

2.2.7.9.2. Strålingsniveauet fra et hvilket som helst punkt på ydersiden af et undtagelseskolli må ikke overstige 5 μSv/h.

2.2.7.9.3. Radioaktive stoffer, som er indeholdt eller udgør en komponent i et instrument eller et produkt, kan, hvis aktiviteten ikke overstiger de værdier, der er fastlagt i tabel 2.2.7.7.1.2.1 i kolonne 2 og 3 for henholdsvis et enkelt styk og et kolli, transporteres som et undtagelseskolli under forudsætning af:

a) at strålingsniveauet i 10 cm afstand fra et hvilket som helst punkt på ydersiden af et uemballeret instrument eller produkt ikke overstiger 0,1 mSv/h, og

b) at hvert instrument eller produkt (bortset fra ure og apparater med radioluminescerende tal) er forsynet med påskriften "RADIOAKTIV", og

c) at de aktive stoffer er fuldstændig indesluttet af ikke-aktive dele (et apparat, hvis eneste funktion er at omslutte radioaktive stoffer, anses ikke for et instrument eller produkt).

2.2.7.9.4. Radioaktive stoffer i andre former end de i punkt 2.2.7.9.3 beskrevne må, hvis aktiviteten ikke overstiger de i kolonne 4 i tabel 2.2.7.7.1.2.1 fastlagte grænser, transporteres i et undtagelseskolli under forudsætning af:

a) at kolliet holder indholdet indesluttet under de forhold, der normalt findes ved rutinetransport, og

b) at kolliet på en indvendig flade er forsynet med påskriften "RADIOAKTIV", således at man ved åbning af kolliet advares om, at der er radioaktivt stof tilstede.

2.2.7.9.5. Et produkt, i hvilket ubestrålet, naturligt eller udarmet uran eller ubestrålet, naturligt thorium indgår som de eneste radioaktive stoffer, kan transporteres som et undtagelseskolli, under forudsætning af, at den ydre overflade af uranet eller thoriumet er forsynet med en inaktiv kappe af metal eller af et andet holdbart materiale.

2.2.7.9.6. En tom, urenset emballage, der har været anvendt til transport af radioaktive stoffer, kan transporteres som undtagelseskolli under forudsætning af:

a) at emballagen er i god stand og sikkert lukket,

b) at den ydre overflade af uran henholdsvis thorium i emballagekonstruktionen har en inaktiv ydre kappe af metal eller andet holdbart materiale,

c) at den indvendige, løstsiddende forurening ikke overstiger 100 gange de værdier, der er fastlagt i punkt 4.1.9.1.2, og

d) at faresedler, der måtte være blevet anbragt i henhold til punkt 5.2.2.1.11.1, ikke længere er synlige.

2.2.7.9.7. Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse for undtagelseskolli og kontrolforanstaltninger for transport af undtagelseskolli:

Punkterne 2.2.7.4.1, 2.2.7.4.2, 4.1.9.1.3 og 4.1.9.1.4; underafsnit 5.1.3.2; punkterne 5.1.5.1.1, 5.1.5.1.2, 5.2.2.1.11.1, 5.4.1.2.5.1 bortset fra a), og 5.4.1.2.5.2; underafsnittene 5.4.1.3 og 6.4.6.1. Endvidere den særlige bestemmelse "CW 33" i afsnit 7.5.11, bortset fra bestemmelsens punkt (5.2).

2.2.7.10. (Reserveret)

2.2.8. Klasse 8 Ætsende stoffer

2.2.8.1. Kriterier

2.2.8.1.1. Klasse 8 omfatter stoffer og genstande indeholdende stoffer, der ved kemisk reaktion ved berøring angriber hudens eller slimhindernes epitelvæv eller ved spild kan beskadige eller ødelægge andet gods eller transportmidler, eller som på anden måde udgør en fare. Til denne klasse hører også stoffer, der først ved kontakt med vand danner ætsende væsker, eller som danner ætsende dampe eller tåge i forbindelse med den naturlige fugtighed i luften.

2.2.8.1.2. Stoffer og genstande, hørende til klasse 8, er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Klassificering og henførsel til emballagegruppe

2.2.8.1.3. Stofferne i klasse 8 skal på grundlag af den fare, som de udgør under transporten, henføres til en af følgende tre emballagegrupper:

Emballagegruppe I: stærkt ætsende stoffer;

Emballagegruppe II: ætsende stoffer;

Emballagegruppe III: svagt ætsende stoffer.

2.2.8.1.4. Stoffer og genstande hørende til klasse 8 er opført i tabel A i kapitel 3.2.

Henførsel af stoffer til emballagegrupperne I, II og III, er foretaget på grundlag af erfaringer under iagttagelse af yderligere faktorer som fare ved indånding(17) og stoffernes reaktionsevne ved kontakt med vand (herunder dannelse af farlige nedbrydningsprodukter).

2.2.8.1.5. Henførslen af stoffer inklusive blandinger, som ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2

Stoffer, herunder blandinger, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, henføres til den i underafsnit 2.2.8.3 relevante samlebetegnelse og til den relevante emballagegruppe på grundlag af den påvirkningstid, der er nødvendig for at opnå ødelæggelse af menneskehud i dens fulde dybde i overensstemmelse med kriterierne angivet i punkterne a) til c) nedenfor.

Stoffer, som vurderes til ikke at ødelægge menneskehud i dens fulde dybde, skal vurderes ud fra deres evne til at forårsage korrosion på bestemte metaloverflader. Ved henførsel til emballagegruppe skal der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med hændelser, hvor mennesker utilsigtet er blevet eksponeret for stoffet. Ved mangel på sådanne erfaringer foretages klassificering på grundlag af resultater fra forsøg i henhold tiltil OECD-Guideline 404(18).

a) Til emballagegruppe I henføres stoffer, som forårsager ødelæggelse af intakt hudvæv i dets fulde dybde inden for en observationsperiode på op til 60 minutter, begyndende efter en eksponeringstid på 3 minutter eller mindre.

b) Til emballagegruppe II henføres stoffer, som forårsager ødelæggelse af intakt hudvæv i dets fulde dybde inden for en observationsperiode på op til 14 dage, begyndende efter en eksponeringstid på mere end 3 minutter men højst 60 minutter.

c) Til emballagegruppe III henføres:

- stoffer, som forårsager ødelæggelse af intakt hudvæv i dets fulde dybde inden for en observationsperiode på op til 14 døgn, begyndende efter en eksponeringstid på mere end 60 minutter men mindre end 4 timer.

- stoffer, der vurderes ikke at forårsage ødelæggelse af intakt hudvæv i dets fulde dybde, men som fremviser en korrosionshastighed på stål- og aluminiumoverflader på mere end 6,25 mm pr år ved en prøvetemperatur på 55 °C.

Til prøvning på stål anvendes type P235 (standard ISO 9328(II):1991) eller en lignende type og til prøvning på aluminium anvendes de ikke-coatede typer 7075-T6 eller AZ5GU-T6. En anerkendt prøvningsmetode er beskrevet i standarden ASTM G31-72 (revideret 1990).

2.2.8.1.6. Såfremt et stof hørende til klasse 8 gennem tilsætning af andre stoffer falder under en anden farekategori end den, som stoffet, der er nævnt ved navn i tabel A i kapitel 3.2, tilhører, skal en sådan blanding henføres til den godsbetegnelse, som den tilhører på grundlag af dens faktiske farlighed

ANM.:

Mht. klassificering af opløsninger og blandinger (som f.eks. præparater, præparationer og affald) se tillige punkt 2.1.3.

2.2.8.1.7. På grundlag af kriterierne i punkt 2.2.8.1.5 kan det tillige fastslås, om en opløsning eller en blanding, der er nævnt ved navn, eller som indeholder et stof nævnt ved navn, har sådanne egenskaber, at denne opløsning eller blanding ikke er omfattet af bestemmelserne for denne klasse.

2.2.8.1.8. Stoffer, opløsninger og blandinger, der

- ikke opfylder kriterierne i EU-direktiverne 67/548/EØF(19) eller 88/379/EØF(20), med ændringer, og som derfor ikke klassificeres som ætsende i henhold til disse direktiver, med ændringer, og

- ikke virker ætsende på stål eller aluminium,

kan anses som ikke hørende til klasse 8.

ANM.:

UN 1910 CALCIUMOXID og UN 2812 NATRIUMALUMINAT, FAST, som er oplistet i UN Model Regulations, er ikke undergivet forskrifterne i dette direktiv.

2.2.8.2. Stoffer, som det ikke er tilladt at transportere

2.2.8.2.1. Det er ikke tilladt at transportere kemisk ustabile stoffer hørende til klasse 8, medmindre der er truffet de nødvendige forholdsregler for at undgå stoffernes farlige nedbrydnings- eller polymerisationsreaktion under transporten. Med henblik herpå skal det især sikres, at beholdere og tanke ikke indeholder stoffer, der kan fremme en sådan reaktion.

2.2.8.2.2. Det er ikke tilladt at transportere følgende ætsende stoffer:

- UN 1798 SALPETERSYRE OG SALTSYRE BLANDING (kongevand),

- kemisk ustabile blandinger af brugt svovlsyre,

- kemisk ustabile blandinger af nitrersyre eller blandinger af rester af svovlsyre og salpetersyre, som ikke er denitrerede, og

- perchlorsyre, vandig opløsning med mere end 72 vægt-% ren syre, eller blandinger af perchlorsyre med andre væsker end vand.

Følgende ætsende stoffer er det ikke tilladt at transportere med jernbane:

- Svovltrioxid med en renhedsgrad på mindst 99,95 %, ikke stabiliseret (uden inhibitor).

2.2.8.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.014101.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.014201.TIF">

2.2.9. Klasse 9 Forskellige farlige stoffer og genstande

2.2.9.1. Kriterier

2.2.9.1.1. Klasse 9 omfatter stoffer og genstande, som under transporten udgør en fare, som ikke er omfattet af overskrifterne for andre klasser.

2.2.9.1.2. Stoffer og genstande, hørende til klasse 9, er opdelt på følgende måde:

>TABELPOSITION>

Definitioner og klassificering

2.2.9.1.3. Henførsel af stoffer og genstande, der ikke er angivet ved navn i tabel A i kapitel 3.2, til de relevante betegnelser i denne tabel eller i underafsnit 2.2.9.3 skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i punkterne 2.2.9.1.4-2.2.9.1.14.

Stoffer, der kan være sundhedsskadelige ved indånding som fint støv

2.2.9.1.4. Stoffer, der kan være sundhedsskadelige ved indånding som fint støv, omfatter asbest og asbestholdige blandinger.

Stoffer og apparater, der kan danne dioxiner i tilfælde af brand

2.2.9.1.5. Stoffer og apparater, der kan danne dioxiner i tilfælde af brand, omfatter polychlorerede biphenyler (PBC) og terphenyler (PCT), polyhalogenerede biphenyler og terphenyler samt blandinger indeholdende disse stoffer; endvidere apparater som f.eks. transformatorer, kondensatorer og andre apparater, som indeholder sådanne stoffer.

ANM.:

Blandinger med et PCB- eller PCT-indhold på højst 50 mg/kg er ikke undergivet forskrifterne i dette direktiv.

Stoffer, som afgiver brandfarlige dampe

2.2.9.1.6. Stoffer, som afgiver brandfarlige dampe, omfatter polymerer indeholdende brandfarlige væsker med et flammepunkt på højst 55 °C:

Lithiumbatterier

2.2.9.1.7. Lithiumceller og -batterier kan henføres til klasse 9, såfremt de opfylder kravene i den særlige bestemmelse nr. 230 i kapitel 3.3. De er ikke omfattet af forskrifterne i dette direktiv, såfremt de opfylder kravene i den særlige bestemmelse nr. 188 i kapitel 3.3. Klassificeringen skal ske i overensstemmelse med procedurerne i "Manual of Tests and Criteria", afsnit 38.3.

Redningsudstyr

2.2.9.1.8. Redningsudstyr omfatter redningsudstyr og automobildele, som opfylder kravene i de særlige bestemmelser nr. 235 eller 296 i kapitel 3.3.

Miljøfarlige stoffer

2.2.9.1.9. Miljøfarlige stoffer omfatter vandforurenende stoffer, væsker og faste stoffer, samt opløsninger og blandinger af sådanne stoffer (f.eks. præparater, præparationer og affald), som ikke kan henføres til andre klasser eller henføres til en anden i tabel A i kapitel 3.2 angiven godsbetegnelse i klasse 9. De miljøfarlige stoffer omfatter også genetisk modificerede mikroorganismer og organismer.

Vandforurenende stoffer

2.2.9.1.10. Henførsel af et stof som et vandforurenende stof under betegnelserne UN 3082 MILJØFARLIG VÆSKE, N.O.S. og UN 3077 MILJØFARLIGT FAST STOF, N.O.S. skal ske som beskrevet i afsnit 2.3.5. Stoffer, som allerede er klassificerede som miljøskadelige med UN 3077 og UN 3082 er opregnet i underafsnit 2.2.9.4.

Genetisk modificerede mikroorganismer eller organismer

2.2.9.1.11. Genetisk modificerede mikroorganismer er mikroorganismer, i hvilke det genetiske materiale med overlæg og ved hjælp af tekniske metoder er blevet modificeret til en form, der ikke forekommer i naturen. Genetisk modificerede mikroorganismer i klasse 9 er sådanne, der ikke er farlige for mennesker og dyr, men som kan ændre dyr, planter, mikrobiologiske stoffer og økosystemer til en form, der ikke forekommer i naturen.

ANM.:

1 Genetisk modificerede mikroorganismer, som er smittefarlige, hører til klasse 6.2, UN 2814 og UN 2900.

2: Genetisk modificerede mikroorganismer, for hvilke der foreligger en tilladelse til udsættelse i miljøet(21), er ikke omfattet af bestemmelserne for denne klasse.

3: Levende hvirveldyr eller hvirvelløse dyr må ikke benyttes til at transportere genetisk modificerede mikroorganismer hørende til klasse 9, med mindre disse stoffer ikke kan transporteres på anden måde.

2.2.9.1.12. Genetisk modificerede organismer, som er kendte for eller er under mistanke for at være miljøfarlige, skal transporteres på betingelser fastsat af den kompetente myndighed i oprindelseslandet.

Opvarmede stoffer

2.2.9.1.13. Opvarmede stoffer omfatter stoffer, som transporteres eller afleveres til transport i flydende tilstand ved en temperatur på 100 °C eller derover, dog under deres eventuelle flammepunkt. Opvarmede stoffer omfatter også faste stoffer, der transporteres eller aflevereres til transport ved temperaturer på 240 °C eller derover.

ANM.:

Opvarmede stoffer må kun henføres til klasse 9, hvis de ikke opfylder klassifieringskriterierne for andre klasser.

Andre stoffer, der under transport frembyder en fare, men ikke falder ind under definitionen på en anden klasse

2.2.9.1.14. De nedenfor nævnte forskellige stoffer, som ikke falder under definitionen på en af de øvrige klasser, er henført til klasse 9:

- faste ammoniakforbindelser, der har et flammepunkt under 61 °C

- dithionit af lille farlighedsgrad

- meget flygtige væsker

- stoffer, der afgiver skadelige dampe

- stoffer, der indeholder allergener

- kemiske testsæt og førstehjælpsudstyr.

ANM.:

Følgende stoffer og genstande, der er opført i FN's Modelbestemmelser, er ikke undergivet bestemmelserne i dette direktiv: UN 1845 Carbondioxid, fast (tøris), UN 2071 Ammoniumnitratgødning, UN 2216 Fiskemel (fiskeaffald), stabiliseret, UN 2807 Magnetiske materialer, UN 3166 Motorer, forbrændings-, herunder også i apparater eller køretøjer, UN 3171 Batteridrevne køretøjer eller batteridrevne apparater, UN 3334 Væske, underlagt gældende luftfartsforskrifter, n.o.s., og UN 3335 Fast stof, underlagt gældende luftfartsforskrifter, n.o.s.

Henførsel til emballagegruppe

2.2.9.1.15. Stoffer og genstande hørende til klasse 9, som er opført i tabel A i kapitel 3.2, som tilhørende denne klasse, skal på grundlag af den fare, som de udgør, henføres til en af følgende emballagegrupper:

Emballagegruppe II: farlige stoffer:

Emballagegruppe III: mindre farlige stoffer.

2.2.9.2. Stoffer og genstande, som det ikke er tilladt at transportere

Det er ikke tilladt at transportere følgende stoffer og genstande:

- Lithiumbatterier, som ikke opfylder kravene i de særlige bestemmelser nr. 188, 230, 287 eller 636 i kapitel 3.3,

- Tomme, urensede beholdere for apparater som transformatorer og kondensatorer, som indeholder stoffer henført til UN 2315, UN 3151 eller UN 3152.

2.2.9.3. Fortegnelse over klassens samlebetegnelser

>PIC FILE= "L_2004121DA.014501.TIF">

2.2.9.4. Stoffer, som allerede erklassificerede som miljøfarlige stoffer, som hverken henhører under en anden klasse eller andre betegnelser under klasse 9 end UN 3077 og UN 3082.

>TABELPOSITION>

KAPITEL 2.3

Prøvningsmetoder

2.3.0. Generelt

Såfremt der i kapitel 2.2 eller i dette kapitel ikke er foreskrevet andet, er de prøvningsmetoder, der skal anvendes til klassificering af farligt gods, de i håndbogen "Manual of Tests and Criteria" beskrevne.

2.3.1. Udsvedningsprøvning for sprængstof, type A

2.3.1.1. Stoffer hørende til UN 0081 SPRÆNGSTOF, TYPE A skal, hvis de har et indhold af flydende salpetersyreester på mere end 40 %, ud over den i "Manual of Tests and Criteria" nævnte prøvning tillige bestå nedennævnte udsvedningsprøve.

2.3.1.2. Apparatet til udsvedningsprøvning af sprængstoffer (se nedenstående figur 1-3) består af en hul bronzecylinder. Denne cylinder, som i den ene ende er lukket af en plade af samme metal, har en indvendig diameter på 15,7 mm og en dybde på 40 mm. Dens væg er gennemboret af 20 huller med en diameter på 0,5 mm (4 rækker à 5 huller). Et bronzestempel, cylindrisk på 48 mm og med en totallængde på 52 mm, kan glide ned i cylinderen, når den står lodret. Dette stempel, der har en diameter på 15,6 mm, belastes med en masse på 2220 g, således at der opstår et tryk på 120 kPa (1,2 bar) på cylinderbunden.

2.3.1.3. Af 5-8 g sprængstof formes en lille pølse, 30 mm lang og 15 mm i diameter, som indsvøbes i ganske tynd gaze og anbringes i cylinderen; dernæst anbringes stemplet med belastningen ovenpå, således at sprængstoffet underkastes et tryk på 120 kPa (1,2 bar). Det konstateres, hvor lang tid der går, inden de første spor af olieagtige dråber nitroglycerin viser sig i hullerne på ydersiden af cylinderen.

2.3.1.4. Sprængstoffet anses for tilfredsstillende, hvis den tid der går, inden flydende udsvedning viser sig, er længere end 5 minutter, når prøvningen sker ved en temperatur på 15 °C-25 °C.

Fig. 1 belastningslegeme, klokkeformet, masse 2200 g, til at hænge på bronzestemplet

>PIC FILE= "L_2004121DA.014701.TIF">

Fig. 2 cylindrisk bronzekolbe, mål i mm

>PIC FILE= "L_2004121DA.014702.TIF">

Fig. 3 hul bronzecylinder, lukket i den ene ende, lodret snit og grundrids, mål i mm

Fig. 1 t/m 3:

(1) 4 rækker med 5 huller på 0,5 gange diameteren kobber

(2) kobber

(3) blyplade med central kegle i undersiden

(4) 4 åbninger, ca. 46 × 56 mm, regelmæssigt fordelt på omkredsen

>PIC FILE= "L_2004121DA.014703.TIF">

2.3.2. Prøvninger vedrørende nitrerede celluloseblandinger hørende til klasse 4.1

2.3.2.1. Nitrocellulose må ikke ved en halv times opvarmning ved 132 °C afgive synlige, gulbrune nitrogenholdige dampe (nitrøse gasser). Antændelsestemperaturen skal ligge over 180 °C. Se nedenstående underafsnit 2.3.2.3 til 2.3.2.8, 2.3.2.9 a) og 2.3.2.10.

2.3.2.2. 3 g af den blødgjorte nitrocellulose må under en times opvarmning ved 132 °C ikke afgive synlige, gulbrune nitrogenholdige dampe (nitrøse gasser). Antændelsestemperaturen skal ligge over 170 °C. Se nedenstående underafsnit 2.3.2.3 til 2.3.2.8, 2.3.2.9 b) og 2.3.2.10.

2.3.2.3. Nedenstående fremgangsmåde ved gennemførelse af prøvningerne skal anvendes, hvis der opstår tvivl eller meningsforskelle om, hvorvidt stofferne kan modtages til jernbane- og/eller vejtransport.

2.3.2.4. Hvis der følges en anden fremgangsmåde ved udførelse af prøvningerne med hensyn til kontrollen af de i dette afsnit angivne stabilitetsbetingelser, skal denne fremgangsmåde føre til samme bedømmelse som den, der ville fremkomme ved de nedenfor angivne fremgangsmåder.

2.3.2.5. Ved den nedenfor beskrevne prøvning af stabiliteten ved opvarmning, må temperaturen i varmeskabet, hvori prøvestykket befinder sig, ikke afvige mere end 2 °C fra den foreskrevne temperatur; prøvningens varighed må ikke fraviges med mere end 2 minutter, uanset om varigheden er 30 eller 60 minutter. Varmeskabet skal være således indrettet, at temperaturen, efter at prøvestykket er indsat, atter opnår den krævede temperatur i løbet af højst 5 minutter.

2.3.2.6. Før de stoffer, der er udtaget til prøvning efter underafsnittene 2.3.2.9 og 2.3.2.10, underkastes de nævnte prøvninger, skal de være tørret i mindst 15 timer ved stuetemperatur i en vacuumekssikkator, forsynet med smeltet og kornet calciumchlorid; stoffet skal anbringes i et tyndt lag; af denne grund skal stoffer, der ikke er i pulver- eller trådform, enten knuses eller raspes eller skæres i små stykker. Trykket i ekssikkatoren skal bringes ned under 6,5 kPa (0,065 bar).

2.3.2.7. Før tørringen på de i underafsnit 2.3.2.6 nævnte betingelser skal de i underafsnit 2.3.2.2 nævnte stoffer, underkastes en fortørring i et godt ventileret tørreskab, hvis temperatur er indstillet til 70 °C. Fortørringen fortsættes, indtil massetabet pr. 15 minutter er under 0,3 % af den indvejede mængde.

2.3.2.8. Svagt nitreret nitrocellulose efter underafsnit 2.3.2.1 skal først underkastes en fortørring på de foran under 2.3.2.7 nævnte betingelser; derefter fuldføres tørringen i mindst 15 timer i en ekssikkator, forsynet med koncentreret svovlsyre.

2.3.2.9. Prøvning af den kemiske stabilitet ved varme

a) Prøvning af de i underafsnit 2.3.2.1 nævnte stoffer.

(i) I hvert af to reagensglas, der har følgende dimensioner:

længde 350 mm

indvendig diameter 16 mm

vægtykkelse 1,5 mm

anbringes der 1 g af det over calciumchlorid tørrede stof (tørringen skal om nødvendigt ske, efter at stoffet er findelt i stykker, hver med en vægt på højst 0,05 g). Begge reagensglas, der lukkes helt, men løst, anbringes derefter således i et varmeskab, at de er synlige i mindst 4/5 af deres længde og udsat for en konstant temperatur på 132 °C i 30 minutter. Det fastslås, om der i dette tidsrum afgives gulbrune, nitrogenholdige dampe, (nitrøse gasser), som er særlig synlige mod en hvid baggrund.

(ii) Stoffet betragtes som stabilt, hvis disse dampe ikke viser sig.

b) Prøvning af blødgjort nitrocellulose (se underafsnit 2.3.2.2)

(i) 3 g blødgjort nitrocellulose fyldes i samme slags reagensglas som nævnt under a). Disse anbringes derefter i et varmeskab med en konstant temperatur på 132 °C.

(ii) Reagensglassene med den blødgjorte nitrocellulose forbliver i tørreskabet i 1 time. I dette tidsrum må ingen gulbrune nitrogenholdige dampe (nitrøse gasser) blive synlige. Konstatering og bedømmelse som under a).

2.3.2.10. Antændelsestemperatur (se underafsnittene 2.3.2.1 og 2.3.2.2)

a) Antændelsestemperaturen bestemmes ved at opvarme 0,2 g af stoffet i et reagensglas, der er nedsænket i et Wood'sk metalbad. Reagensglasset nedsænkes i badet, når dette har nået 100 °C. Badets temperatur forøges derefter med 5 °C pr minut.

b) Reagensglassene skal have følgende dimensioner:

længde 125 mm,

indre diameter 15 mm,

vægtykkelse 0,5 mm,

og skal være nedsænket 20 mm i badet.

c) Prøvningen skal gentages 3 gange, og det skal hver gang fastslås, ved hvilken temperatur der indtræder en antændelse af stoffet, dvs. langsom eller hurtig forbrænding, deflagrering eller detonation.

d) Den laveste af de ved de 3 prøvninger fastslåede temperaturgrænser er antændelsestemperaturen.

2.3.3. Prøvninger af brandfarlige væsker i klasse 3, 6.1 og 8

2.3.3.1. Prøvning til bestemmelse af flammepunktet

2.3.3.1.1. Flammepunktet bestemmes ved hjælp af et af følgende apparater:

a) Abel

b) Abel-Pensky

c) Tag

d) Pensky-Martens

e) Apparater i overensstemmelse med standarderne ISO 3679:1983 eller ISO 3680:1983.

2.3.3.1.2. Til bestemmelse af flammepunktet i malinger, lim og lignende viskøse produkter, der indeholder opløsningsmidler, må der kun anvendes apparater og prøvningsmetoder, der er egnede til bestemmelse af flammepunktet i viskøse væsker og opfylder følgende standarder:

a) International standard ISO 3679:1983

b) International standard ISO 3680:1983

c) International standard ISO 1523:1983

d) Tysk standard DIN 53213:1978, del 1.

2.3.3.1.3. Fremgangsmåden skal enten svare til en ligevægtsmetode eller til en ikke-ligevægtsmetode.

2.3.3.1.4. For fremgangsmåde efter en ligevægtsmetode, se:

a) International standard ISO 1516:1981

b) International standard ISO 3680:1983

c) International standard ISO 1523:1983

d) International standard ISO 3679:1983.

2.3.3.1.5. Fremgangsmåden efter en ikke-ligevægtsmetode er:

a) for Abel-apparatet, se:

(i) Britisk standard BS 2000, del 170:1995

(ii) Fransk standard NF MO7-011:1988

(iii) Fransk standard NF T66-009:1969;

b) for Abel-Pensky-apparatet, se:

(i) Tysk standard DIN 51755:1974, del 1 (for temperaturer fra 5 °C til 65 °C)

(ii) Tysk standard DIN 51755:1978, del 2 (for temperaturer under 5 °C)

(iii) Fransk standard NF MO7-036:1984;

c) for Tag-apparatet, se:

Amerikansk standard ASTM D 56:1993;

d) for Pensky-Martens-apparatet, se:

(i) International standard ISO 2719:1988

(ii) Europæisk standard EN 22719 i den respektive nationale udgave (f.eks. BS 2000, del 404/EN 22719):1994

(iii) Amerikansk standard ASTM D 93:1994

(iv) Institute of Petroleum standard IP 34:1988

2.3.3.1.6. De i punkterne 2.3.3.1.4 og 2.3.3.1.5 anførte fremgangsmåder anvendes kun for det flammepunktsområde, der er angivet i forbindelse med de enkelte metoder. Ved valg af metode skal der tages hensyn til muligheden for en kemisk reaktion mellem stoffet og prøveholderen. For så vidt det er foreneligt med sikkerheden, skal apparatet opstilles på et sted uden træk. Af sikkerhedsmæssige grunde må der for organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer (også kendt som energiholdige stoffer) eller for giftige stoffer kun benyttes metoder, hvor der anvendes en lille prøvemængde (omkring 2 ml).

2.3.3.1.7. Hvis der efter en ikke-ligevægtsmetode ifølge punkt 2.3.3.1.5 bestemmes et flammepunkt på 23 °C ± 2 °C eller på 61 °C ± 2 °C, skal dette resultat bekræftes for hvert temperaturområde med en ligevægtsmetode ifølge punkt 2.3.3.1.4.

2.3.3.1.8. I tilfælde af uenighed om klassificeringen af en brandfarlig væske gælder den af afsenderen foreslåede klassifikation, under forudsætning af, at en efterprøvning af flammepunktet giver en værdi, der ikke afviger mere end 2 °C fra de grænseværdier (henholdsvis 23 °C og 61 °C), som er nævnt i underafsnit 2.2.3.1. Er afvigelsen større end 2 °C, skal der foretages endnu en efterprøvning, og den laveste af de fundne værdier betragtes da som gældende.

2.3.3.2. Prøvning til bestemmelse af indholdet af peroxid

Bestemmelsen af indholdet af peroxid i en væske skal udføres efter følgende fremgangsmåde:

I en Erlenmeyerkolbe hældes en mængde p (cirka 5 g, afvejet med 0,01 g nøjagtighed) af den væske, der skal prøves. Der tilsættes 20 cm3 eddikesyreanhydrid og ca. 1 g fast, pulveriseret kaliumiodid. Kolben omrystes og henstår i 10 minutter, hvorefter væsken opvarmes i 3 minutter til ca. 60 °C. Efter afkøling i 5 minutter tilsættes 25 cm3 vand. Efter en halv times forløb titreres det frigjorte jod ved hjælp af en 0,1 N opløsning af natriumthiosulfat uden tilsætning af indikator. Fuldstændig affarvning viser, at reaktionen er afsluttet. Hvis n angiver antallet af de nødvendige cm3 af thiosulfatopløsningen, beregnes prøvens procentindhold af peroxid (beregnet som H2O2), efter formlen:

>PIC FILE= "L_2004121DA.015001.TIF">

2.3.4. Prøvning til bestemmelse af viskositet

Til bestemmelse af viskositeten for væsker, viskøse eller pastaagtige stoffer og blandinger, skal følgende fremgangsmåde anvendes:

2.3.4.1. Prøvningsapparat

De i handelen værende penetrometre efter standarden ISO 2137-1985 med en styrestang på 47,5 g ± 0,05 g. Skiven, som udgør sien, skal være af duraluminium med koniske huller og en afstemt masse på 102,5 g ± 0,05 g (se figur 1 på næste side). Penetrationsbeholderens indvendige diameter skal være 72-80 mm.

2.3.4.2. Fremgangsmåde

Prøven fyldes i prøvekoppen mindst en halv time før målingen. Penetrationsbeholderen lukkes hermetisk og stilles roligt indtil prøven skal udføres. Prøven opvarmes i den hermetisk lukkede prøvekop til en temperatur på 35 °C ± 0,5 °C og placeres på penetrometerbordet umiddelbart før prøvningen (højst 2 minutter før). Punktet S på si-skiven bringes til at berøre væskens overflade, og penetrationshastigheden måles.

2.3.4.3. Vurdering af prøveresultater

Et stof er i pastaform, hvis penetrationen, der angives på målerskiven, efter at centrum S er bragt i kontakt med prøvens overflade:

a) efter en belastningstid på 5 s ± 0,1 s er mindre end 15 mm ± 0,3 mm eller

b) efter en belastningstid på 5 s ± 0,1 s udgør mere end 15 mm ± 0,3 mm, men den videre penetration efter yderligere 55 s ± 0,5 s er mindre end 5,0 mm ± 0,5 mm.

ANM.:

For stoffer med et flydepunkt er det ofte ikke muligt at frembringe en plan overflade i penetrationsbeholderen og dermed etablere entydige startbetingelser for centrum S kontakt. Yderligere kan visse prøver undergå en elastisk deformering, når si-skiven rammer overfladen, hvad der i de første sekunder frembringer en tilsyneladende dybere penetration. For disse stoffer kan det være hensigtsmæssigt at anvende den under b) angivne vurderingsmetode.

Fig. 1 Penetrometer

>PIC FILE= "L_2004121DA.015101.TIF">

2.3.5. Prøvning til bestemmelse af økotoksiciteten, persistensen og bioakkumuleringen af stoffer i vandmiljøet for klassificering i klasse 9

ANM.:

De anvendte prøvningsmetoder skal stemme overens med de prøvningsmetoder, der er vedtaget af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Kommissionen for den Europæiske Union (EU). Såfremt der anvendes andre prøvningsmetoder, skal disse være internationalt anerkendte, være ligeværdige med OECD's og EU's prøvningsmetoder og være nævnt i prøvningsrapporten.

2.3.5.1. Akut toksicitet for fisk

Målet for denne prøvning er at fastlægge, hvilken koncentration af stoffet der medfører en dødelighed på 50 % blandt forsøgsdyrene. Dette er den såkaldte LC50-værdi, som angiver den koncentration af stoffet i vand, ved hvilken 50 % af en prøvegruppe af fisk dør i løbet af en kontinuerlig prøveperiode på mindst 96 timer. Egnede fiskearter er: Zebrafisk (Brachydanio rerio), bredhovedet elritse (Pimephales promelas) og regnbueørred (Oncorhynchus mykiss).

Fiskene udsættes for prøvestoffet tilsat vandet i forskellige koncentrationer (plus en kontrol). Mindst hver 24. time gøres iagttagelser. Efter slutningen af 96-timers-prøvningen og - så vidt det er muligt - efter hver iagttagelse, beregnes den koncentration, der dræber 50 % af fiskene. Ligeledes bestemmes den koncentration, ved hvilken der efter 96 timer ikke observeres nogen virkning (no observed effect concentration - NOEC).

2.3.5.2. Akut toksicitet for daphnier

Målet for denne prøvning er at fastlægge den effektive koncentration af prøvestoffet i vand, der gør 50 % af daphnierne ude af stand til at svømme (EC50). Egnede forsøgsorganismer er daphnia magna og daphnia pulex. Daphnierne udsættes i 48 timer for prøvestoffet tilsat vandet i forskellige koncentrationer. Ligeledes bestemmes også den koncentration, ved hvilken der efter 48 timer ikke kan konstateres nogen virkning (no observed effect concentration - NOEC).

2.3.5.3. Hæmning af algevækst

Målet for denne prøvning er, at fastlægge virkningen af et kemikalie på algevækst under standardbetingelser. Over et tidsrum på 72 timer sammenlignes ændringen i biomassen og vækstraten af alger under indvirkning af det prøvede kemikalie med en prøve uden indvirkning af kemikaliet - alle øvrige betingelser skal være ens. Resultaterne udtrykkes gennem den effektive koncentration, ved hvilken algevæksten forringes 50 % (IC50r), og ligeledes dannelsen af biomasse (IC50b).

2.3.5.4. Prøvningsmetoder for den biologiske nedbrydelighed

Målet for denne prøvning er at fastsætte graden af den biologiske nedbrydning under aerobe standardbetingelser. Prøvestoffet tilsættes i lave koncentrationer til en næringsopløsning med aerobe bakterier. Nedbrydningens udvikling betragtes 28 dage gennem bestemmelse af de parametre, som er angivet i den anvendte prøvemetode. Flere ligeværdige prøvemetoder kan anvendes. Parametrene omfatter reduktion af opløst organisk kulstof (DOC), dannelse af kuldioxid (CO2-dannelse), oxygenreduktion (O2-forbrug).

Et stof anses for biologisk let nedbrydeligt, når følgende kriterier bliver opfyldt inden for en periode på højst 28 dage, og højst 10 dage efter den dag, hvor den biologiske nedbrydning første gang ligger over 10 %:

DOC - formindskelse: 70 %

CO2 - dannelse: 60 % af den teoretiske CO2-produktion

O2 - forbrug: 60 % af det teoretiske O2-behov

Forsøget kan fortsættes ud over 28 dage, hvis de ovenfor nævnte kriterier ikke er blevet opfyldt, hvorved resultatet viser den tilhørende biologiske nedbrydelighed af prøvestoffet. Til klassificeringsformål kræves normalt kun resultatet af, om stoffet er let nedbrydeligt.

Hvis kun COD- og BOD5-data er til rådighed, anses et stof for biologisk let nedbrydeligt, når

>PIC FILE= "L_2004121DA.015301.TIF">

BOD (Biochemical Oxygen Demand) er defineret som den masse opløst oxygen, der er nødvendig for en biokemisk oxidation af et bestemt volumen af en opløsning af stoffer under de forskrevne betingelser. Resultaterne angives i gram BOD pr gram prøvestof. Den normale prøvningsperiode er 5 dage ved anvendelse af en prøvningsmetode efter en national standard.

COD (Chemical Oxygen Demand) er et mål for et stofs iltningsevne og udtrykkes som den ækvivalente mængde oxygen af et oxiderende reagens, som optages af prøvestoffet under bestemte laboratoriebetingelser. Resultaterne angives i gram COD pr gram prøvestof. Der kan benyttes en prøvningsmetode i henhold til en national standard.

2.3.5.5. Prøvningsmetode for bioakkumuleringspotentialet

2.3.5.5.1. Målet for denne prøve er, at fastsætte potentialet for bioakkumulering enten gennem forholdet mellem ligevægtskoncentrationen (c) af et stof i et opløsningsmiddel og den tilsvarende koncentration i vand eller gennem biokoncentrationsfaktoren (BCF).

2.3.5.5.2. Forholdet mellem ligevægtskoncentrationen (c) af et stof i et opløsningsmiddel i forhold til i vand angives normalt ved 10-talslogaritmen (log10). Opløsningsmiddel og vand må kun være ubetydeligt blandbare, og stoffet må ikke ionisere i vand. Det normalt anvendte opløsningsmiddel er n-octanol.

Ved n-octanol og vand er resultatet

>PIC FILE= "L_2004121DA.015302.TIF">

log Pow = log10 [co/cw]

2.3.5.5.3. Biokoncentrationsfaktoren (BCF) er defineret som forholdet mellem koncentrationen af prøvestoffet i forsøgsfisk (Cf) og koncentrationen i forsøgsvandet (cw) i ligevægtstilstand:

>PIC FILE= "L_2004121DA.015303.TIF">

Forsøgsprincippet indebærer, at fiskene udsættes for en opløsning eller dispersion med kendt koncentration af prøvestoffet i vandet. Alt afhængig af den valgte prøvemetode, som beror på prøvestoffets egenskaber, kan gennemløbsmetoden, den statiske eller den semistatiske metode anvendes. Fiskene udsættes i et angivet tidsrum for prøvestoffet, efterfulgt af et tidsrum, hvor fiskene ikke udsættes for stoffet. Under det andet tidsrum, gennemføres målinger af prøvesubstansens tilvækstrate i vandet (dvs. udskilningsraten eller rensningsraten).

(De forskellige prøvemetoder og BCF-beregningsmetoden er detaljeret beskrevet i "OECD Guidelines for Testing of Chemicals", metoderne 305A til 305E, 12. maj 1981).

2.3.5.5.4. Et stof kan have en log Pow, der er større end 3,0 og samtidig have en BCF, der er mindre end 100, hvilket antyder et ringe eller et ikke tilstedeværende potentiale for bioakkumulation. I tvivlstilfælde har BCF-værdien forrang fremfor log Pow-værdien, som det er angivet i flowskemaet i underafsnit 2.3.5.7.

2.3.5.6. Kriterier

Et stof anses for vandforurenende, når det opfylder et af de følgende kriterier:

Den laveste værdi

af 96 timers LC50-værdi for fisk,

48 timers EC50-værdi for daphnier,

72 timers IC50-værdi for alger

- er højst 1 mg/liter,

- er større end 1 mg/liter men højst 10 mg/liter, og stoffet er ikke biologisk let nedbrydeligt, eller

- er større end 1 mg/liter men højst 10 mg/liter, og log Pow er mindst 3,0 (med mindre den eksperimentelt bestemte BCF-værdi er højst 100).

2.3.5.7. Fremgangsmåde, som skal følges

>PIC FILE= "L_2004121DA.015401.TIF">

Del 3

FORTEGNELSE OVER FARLIGT GODS; SÆRLIGE BESTEMMELSER SAMT UNDTAGELSER FOR TRANSPORT OF FARLIGT GODS EMBALLERET I BEGRÆNSEDE MÆNGDER

KAPITEL 3.1

Generelle bestemmelser

3.1.1. Indledning

Ud over de bestemmelser, der er angivet i tabellerne i denne del eller til hvilke, der bliver henvist, skal de generelle bestemmelser for hver del, hvert kapitel og/eller afsnit respekteres. Disse generelle bestemmelser er ikke angivet i tabellerne. Såfremt en generel bestemmelse står i modstrid til en særlig bestemmelse, da har den særlige bestemmelse prioritet.

3.1.2. Officiel godsbetegnelse

3.1.2.1. Den officielle godsbetegnelse er den del af godsbetegnelsen i kolonne (2) i tabel A i kapitel 3.2, som beskriver godset mest nøjagtigt, og som skrives med STORE bogstaver (tal, græske bogstaver samt angivelserne "sec-", "tert-", "m-", "n-", "o-" og "p-" indgår dog som en integreret del af betegnelsen). Efter den overvejende anvendte officielle godsbetegnelse kan der i parentes (med STORE bogstaver) være angivet en alternativ officiel godsbetegnelse, f.eks. ETHANOL (ETHYLALKOHOL). Dele af godsbetegnelsen, som er angivet med små bogstaver, betragtes ikke som bestanddele af den officielle godsbetegnelse.

3.1.2.2. Hvis bindeordene "og" eller "eller" er angivet med små bogstaver, eller hvis dele af betegnelsen er adskilt ved hjælp af komma, behøver der ikke nødvendigvis at være angivet den fuldstændige godsbetegnelse i fragtbrevet eller på mærkningen af kolliet. Dette er især tilfældet, når der under ét og samme UN-nummer optræder flere forskellige godsbetegnelser. Følgende eksempler anskueliggør udvælgelsen af den officielle godsbetegnelse i sådanne tilfælde:

a) UN 1057 LIGHTERE eller REFILLER TIL LIGHTERE.

Den officielle godsbetegnelse er den af de nedenstående betegnelser, som passer bedst:

- LIGHTERE

- REFILLER TIL LIGHTERE

b) UN 3207 METALORGANISK FORBINDELSE eller METALORGANISK FORBINDELSE, OPLØSNING eller METALORGANISK FORBINDELSE, DISPERSION, DER REAGERER MED VAND, BRANDFARLIG, N.O.S.

Den officielle godsbetegnelse er den af de nedenstående betegnelser, som passer bedst:

- METALORGANISK FORBINDELSE, DER REAGERER MED VAND, BRANDFARLIG, N.O.S.

- METALORGANISK FORBINDELSE, OPLØSNING, DER REAGERER MED VAND, BRANDFARLIG, N.O.S.

- METALORGANISK FORBINDELSE, DISPERSION, DER REAGERER MED VAND, BRANDFARLIG, N.O.S.

Hver af disse betegnelser skal suppleres med den tekniske betegnelse (se punkt 3.1.2.6.1).

3.1.2.3. Den officielle godsbetegnelse kan både stå i ental og flertal. Såfremt den officielle godsbetegnelse indeholder præciserende begreber, er rækkefølgen af disse begreber i transportdokumentet eller i mærkningen af kolliene underodnet. F.eks. kan der i stedet for "DIMETHYLAMIN, VANDIG OPLØSNING" alternativt anføres "VANDIG OPLØSNING AF DIMETHYLAMIN". For gods i klasse 1 kan der benyttes handelsnavne eller militære betegnelser, som består af den officielle godsbetegnelse suppleret med en beskrivende tekst.

3.1.2.4. Såfremt et ved navn nævnt stof på grund af sine forskellige isomeres forskellige aggregattilstande enten kan være i flydende eller fast form, skal den officielle godsbetegnelse suppleres med præciseringen "FLYDENDE" hhv. "FAST", medmindre denne allerede er indeholdt i den med store bogstaverangivne betegnelse i tabel A i kapitel 3.2 (f.eks. DINITROTOLUENER, FLYDENDE; DINITROTOLUENER, FASTE).

3.1.2.5. Såfremt et stof, som ifølge definitionen i afsnit 1.2.1 er et fast stof, overdrages til transport i smeltet tilstand, skal den officielle godsbetegnelse suppleres med præciseringen "SMELTET", medmindre dette allerede er indeholdt i den med store bogstaver angivne betegnelse i tabel A i kapitel 3.2 (f.eks. ALKYLPHENOLER, FASTE, N.O.S., SMELTET).

3.1.2.6. Gruppebetegnelser og n.o.s.-betegnelser

3.1.2.6.1. Såfremt der anvendes en n.o.s.-betegnelse eller en gruppebetegnelse, skal den officielle godsbetegnelse ved brug i forbindelse med dokumentation og mærkning af kolli suppleres med den tekniske betegnelse for godset, medmindre en national lovbestemmelse eller en international aftale forbyder brug af den nøjagtige betegnelse, hvis stoffet er underlagt særlig kontrol. Til de enkelte n.o.s.- eller gruppebetegnelser, for hvilke denne yderligere information anses for at være nødvendig, er der angivet den særlige bestemmelse nr. 274 i kolonne (6) i tabel A i kapitel 3.2.

3.1.2.6.1.1. Den tekniske betegnelse skal anføres i parentes umiddelbart efter den officielle godsbetegnelse. Betegnelsen skal være et anerkendt navn, der for tiden bruges i videnskabelige og tekniske håndbøger, tidsskrifter og tekster. Handelsnavne må ikke anvendes til dette formål. Ved midler til bekæmpelse af skadedyr (pesticider) må kun de almindelig benyttede ISO-betegnelser, andre betegnelser i henhold til "The WHO Recommended Classification of Pesticides by Hazard and Guidelines to Classification" eller betegnelserne for de aktive bestanddele anvendes.

3.1.2.6.1.2. Hvis en blanding af farligt gods beskrives ved hjælp af en af n.o.s.- eller gruppebetegnelserne, til hvilke der er angivet den særlige bestemmelse nr. 274 i kolonne (6) i tabel A i kapitel 3.2, behøver ikke mere end to komponenter anføres, som er bestemmende for graden af faren (farerne) af blandingen. Undtaget herfra er stoffer, som er underlagt særlig kontrol, og hvis nøje beskrivelse er forbudt gennem en national lovbestemmelse eller en international aftale. Såfremt et kolli, som indeholder en blanding, forsynes med en fareseddel for en sekundær fare, skal en af de i parentes angivne tekniske betegnelser være betegnelsen for den komponent, der nødvendiggør anvendelsen af faresedlen for den sekundære fare.

ANM.:

Se punkt 5.4.1.2.2.

3.1.2.6.1.3. Følgende eksempler anskueliggør, hvorledes den officielle godsbetegnelse suppleres med den tekniske betegnelse i forbindelse med n.o.s.-betegnelser:

UN 2003 METALALKYLER, DER REAGERER MED VAND, N.O.S. (trimethylgallium)

UN 2902 PESTICID, FLYDENDE, GIFTIGT, N.O.S. (drazoxolon)

3.1.2.7. Blandinger og opløsninger, som indeholder ét farligt stof

Såfremt blandinger og opløsninger ifølge klassificeringsbestemmelserne i underafsnit 2.1.3.3 skal anses for at være et med navn nævnt farligt stof, skal den officielle godsbetegnelse suppleres med beskrivelsen "OPLØSNING" hhv. "BLANDING", f.eks. "ACETONE, OPLØSNING". Derudover kan koncentrationen af opløsningen eller blandingen anføres, f.eks. "ACETONE, 75 % OPLØSNING".

KAPITEL 3.2

Fortegnelse over farligt gods

3.2.1. Tabel A: Fortegnelse over farligt gods i UN-numerisk rækkefølge

Hver række i tabel A i dette kapitel behandler i reglen det/de stof(fer) eller den/de genstand(e), som omfattes af et bestemt UN-nummer. Hvis stoffer eller genstande, som hører til et og samme UN-nummer, imidlertid har forskellige kemiske eller fysiske egenskaber og/eller er tilknyttet forskellige transportbetingelser, kan der være anvendt flere efter hinanden følgende rækker til dette UN-nummer.

Hver kolonne i tabel A er, som angivet i de nedenstående forklarende bemærkninger, dedikeret et bestemt emne. Skæringspunktet mellem kolonner og rækker (celle) indeholder informationer om det i kolonnen behandlede emne for stoffet/stofferne eller for genstanden/genstandene i den pågældende række:

- De første fire celler i en række identificerer det/de stof(fer) eller den/degenstand(e), som hører til denne række (supplerende oplysninger herom kan være angivet ved en særlig bestemmelse i kolonne (6) og kan angive yderligere informationer).

- De efterfølgende celler i rækken angiver de særlige bestemmelser, der måtte finde anvendelse, enten i klartekst eller i kodeform. Koderne refererer til detaljerede oplysninger, som er indeholdt i den del, det kapitel, afsnit og/eller underafsnit, som er angivet i de nedenstående forklarende bemærkninger. En tom celle betyder enten, at der ikke findes særlige bestemmelser, og at kun de generelle bestemmelser skal anvendes, eller at den i de forklarende bemærkninger angivne transportrestriktion er gældende.

I de pågældende kolonner henvises der ikke til de generelle bestemmelser, som finder anvendelse. I de nedenstående forklarende bemærkninger er for hver kolonne anført den/de del(e), det/de kapitel (kapitler), det/de afsnit og/eller underafsnit, hvori disse kan findes.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

KAPITEL 3.3

Særlige bestemmelser gældende for bestemte stoffer og genstande

3.3.1. Når det fremgår af kolonne (6) i tabel A i kapitel 3.2, at en særlig bestemmelse skal gælde for et stof eller en genstand, er indholdet af denne bestemmelse angivet nedenfor:

>TABELPOSITION>

KAPITEL 3.4

Undtagelser i forbindelse med transport af farligt gods, emballeret i begrænsede mængder

3.4.1. Emballager, anvendt i overensstemmelse med afsnittene 3.4.3-3.4.6, skal alene opfylde de generelle bestemmelser i underafsnittene 4.1.1.1, 4.1.1.2 og 4.1.1.4-4.1.1.8.

3.4.2. Såfremt der i kolonne (7) i tabel A i kapitel 3.2 for et bestemt stof eller en bestemt genstand er angivet koden "LQ 0", er dette stof eller denne genstand, såfremt intet andet er angivet, ikke undtaget fra nogen af de relevante bestemmelser i dette direktiv, uagtet at stoffet eller genstanden er emballeret i begrænsede mængder.

3.4.3. Såfremt der i kolonne (7) i tabel A i kapitel 3.2 for et bestemt stof eller en bestemt genstand er angivet en af koderne "LQ 1" eller "LQ 2", og såfremt intet andet er angivet i dette kapitel, finder bestemmelserne i de øvrige kapitler i dette direktiv ikke anvendelse ved transport af dette stof eller denne genstand, forudsat:

a) at bestemmelserne i afsnit 3.4.5 punkterne a)-c) er overholdt; i relation til disse bestemmelser betragtes genstande som indvendige emballager,

b) at de indvendige emballager er i overensstemmelse med bestemmelserne i underafsnit 6.2.1.2, hvis koden "LQ 1" er angivet, og i overenSåfremt der i kolonne (7) i tabel A i kapitel 3.2 for et bestemt stof er angivet en af koderne "LQ 3", "LQ 20", "LQ 21" eller "LQ 29", og såfremt intet andet er angivet i dette kapitel, finder bestemmelserne i de øvrige kapitler i dette direktiv for transport af dette stof ikke anvendelse, forudsat:sstemmelse med bestemmelserne i underafsnittene 6.2.1.2, 6.2.4.1 og 6.2.4.2, hvis koden "LQ 2" er angivet.

3.4.4. Såfremt der i kolonne (7) i tabel A i kapitel 3.2 for et bestemt stof er angivet en af koderne "LQ 3", "LQ 20", "LQ 21" eller "LQ 29", og såfremt intet andet er angivet i dette kapitel, finder bestemmelserne i de øvrige kapitler i dette direktiv for transport af dette stof ikke anvendelse, forudsat:

a) at stoffet transporteres i kombinationsemballage, hvor følgende ydre emballager er tilladt:

- tromler af stål eller aluminium med aftageligt låg,

- dunke af stål eller aluminium med aftageligt låg,

- tromler af krydsfiner eller pap,

- tromler eller dunke af plast med aftageligt låg, eller

- kasser af naturtræ, krydsfiner, spånplader, fiberplade, plast, stål eller aluminium,

b) at den største tilladte mængde for hver indvendig emballage og for hvert kolli, som er fastsat for den relevante kode ifølge anden og tredje kolonne i tabellen i afsnit 3.4.6, ikke er overskredet,

c) at hvert kolli er tydeligt og holdbart mærket med:

i) UN-nummeret for godset, i overensstemmelse med kolonne (1) i tabel A i kapitel 3.2, med bogstaverne "UN" placeret foran, eller

ii) i tilfælde af forskelligt gods med forskellige UN-numre i et og samme kolli:

- UN-numrene for godset med bogstaverne "UN" placeret foran, eller

- med bogstaverne "LQ"(22).

Denne mærkning skal være indrammet af en linje, som danner et kvadrat, der er sat på spidsen, med en sidelængde på mindst 100 mm. Såfremt størrelsen af det enkelte kolli kræver det, kan målene formindskes, forudsat at mærkningen til enhver tid er let læselig.

3.4.5. Såfremt der i kolonne (7) i tabel A i kapitel 3.2 for et bestemt stof er angivet en af koderne "LQ 4" til og med "LQ 19" eller "LQ 22" til og med "LQ 28", og såfremt intet andet er angivet i dette kapitel, gælder bestemmelserne i de øvrige kapitler i dette direktiv ikke for transport af dette stof, forudsat:

a) at stoffet bliver transporteret:

- i kombinationsemballager i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 3.4.4 punkt a), eller

- i indvendige emballager af metal eller plast, som er solide og ikke let kan punkteres, og som er anbragt på bakker med stræk- eller krympefolie,

b) at den største tilladte mængde for hver indvendig emballage og hvert kolli, som er fastsat for den relevante kode i tabellen i afsnit 3.4.6, ikke er overskredet (i anden og tredje kolonne for kombinationsemballager og i fjerde og femte kolonne for bakker med stræk- og krympefolie),

c) at hvert kolli er tydeligt og holdbart mærket, som angivet i afsnit 3.4.4 punkt c).

3.4.6. Tabel

>TABELPOSITION>

Del 4

BESTEMMELSER FOR EMBALLERING OG FOR ANVENDELSE AF TANKE

KAPITEL 4.1

Anvendelse af emballager, herunder IBC'er og storemballager

Indledende bemærkninger

ANM.: 1. Emballagegrupper

Farlige stoffer i andre klasser end klasserne 1, 2, 5.2, 6.2 og 7 og andre end de selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1 er med henblik på emballering tildelt en af tre emballagegrupper i overensstemmelse med deres farlighed:

Emballagegruppe I: Meget farlige stoffer

Emballagegruppe II: Farlige stoffer

Emballagegruppe III: Mindre farlige stoffer.

I tabel A i kapitel 3.2 er angivet hvilken emballagegruppe, der er tildelt de enkelte stoffer.

2. Eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstoffer, selvnedbrydende stoffer og organiske peroxider

Medmindre specifikke bestemmelser i dette direktiv angiver noget andet, skal emballagerne, herunder IBC'er og storemballager, der anvendes til gods i klasse 1, selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1 og organiske peroxider i klasse 5.2, opfylde kravene gældende for gruppen af farlige stoffer (emballagegruppe II).

4.1.1. Generelle bestemmelser for emballering af farligt gods, andet end gods i klasserne 2, 6.2 eller 7, i emballager, herunder IBC'er og storemballager

ANM.:

Nogle af disse generelle bestemmelser kan finde anvendelse på emballering af gods i klasse 2, 6.2 og 7. Der henvises til afsnit 4.1.6 (klasse 2), 4.1.8 (klasse 6.2), 4.1.9 (klasse 7) og de relevante emballeringsforskrifter i afsnit 4.1.4.

4.1.1.1. Farligt gods skal emballeres i emballager, herunder IBC'er og storemballager, af god kvalitet, som er stærke nok til modstå de påvirkninger, der normalt kan forventes under transport. Disse påvirkninger omfatter omlæsning mellem transportenheder og/eller lagre såvel som flytning fra en palle eller ydre emballage med henblik på efterfølgende manuel eller maskinel håndtering. Emballager, herunder IBC'er og storemballager, skal være udformet og lukket på en sådan måde, at indholdet ikke under normale transportforhold slipper ud på grund af vibration eller temperatur-, fugtigheds- eller trykændringer (f.eks. som følge af ændringer i terrænhøjde). Der må ikke klæbe farlige stoffer til ydersiden af emballagerne, IBC'erne og storemballagerne. Disse bestemmelser gælder for både nye, genanvendte, rekonditionerede eller refabrikerede emballager og nye eller genanvendte IBC'er og storemballager.

4.1.1.2. Emballagedele, herunder IBC'er og storemballager, der er i direkte berøring med farlige stoffer,

a) skal kunne modstå kemiske og andre påvirkninger fra disse stoffer, og

b) må ikke forårsag en farlig effekt, f.eks. gennem katalyse af en reaktion eller ved reaktion med det farlige gods.

Emballagedelene skal om fornødent forsynes med en passende indvendig belægning eller underkastes en anden indvendig behandling.

4.1.1.3. Medmindre andet er foreskrevet i dette direktiv, skal alle emballager, herunder IBC'er og storemballager, bortset fra indvendige emballager, være i overensstemmelse med en emballagetype, der er prøvet og godkendt i overensstemmelse med forskrifterne i henholdsvis afsnit 6.1.5, 6.5.4 og 6.6.5. Emballager, for hvilke der ikke er påkrævet en prøvning, er nævnt under underafsnit 6.1.1.3.

4.1.1.4. Såfremt emballager, herunder IBC'er og storemballager, fyldes med væsker, skal tomrummet (headspace) være stort nok til at sikre, at intet af indholdet slipper ud, og at emballagen ikke deformeres permanent, hvis temperaturen under transporten medfører en udvidelse af indholdet. Medmindre andre specifikke krav er angivet, må væsken ikke optage hele emballagens volumen ved en temperatur på 55 °C. I IBC'er skal der dog være så tilstrækkeligt stort et headspace, at de ikke fyldes til mere end 98 % af deres vandkapacitet ved 50 °C. Medmindre andet er fastsat for de enkelte klasser, må fyldningsgraden ved en fyldetemperatur på 15 °C ikke overstige følgende værdier:

enten

a)

>TABELPOSITION>

eller

b) Fyldningsgrad

>PIC FILE= "L_2004121DA.053601.TIF">

af emballagens kapacitet

I denne formel betegner α væskens gennemsnitlige rumudvidelseskoefficient mellem 15 °C og 50 °C, dvs. ved en maksimal temperaturstigning på 35 °C beregnes α ud fra formlen:

>PIC FILE= "L_2004121DA.053602.TIF">

hvor d15 og d50 betegner væskens relative massefylde(23) ved 15 °C og 50 °C, og tF betegner væskens gennemsnitlige temperatur ved fyldningen.

4.1.1.5. Indvendige emballager skal anbringes i en ydre emballage på en sådan måde, at de under normale transportforhold ikke kan gå i stykker, punktere eller lade indholdet slippe ud i den ydre emballage. Indvendige emballager, der let går i stykker eller punkterer, f.eks. emballager fremstillet af glas, porcelæn eller stentøj eller af visse plastmaterialer eller lignende, skal være fast nedpakket med egnet stødabsorberende pakningsmateriale i en ydre emballage. Eventuelle utætheder må ikke medføre en væsentlig nedsættelse af pakningsmaterialets eller den ydre emballages beskyttende egenskaber.

4.1.1.6. Farligt gods må ikke pakkes sammen med andet farligt gods eller andet gods i den samme ydre emballage eller storemballage, hvis godset på en farlig måde kan reagere indbyrdes (se definitionen af "farlig reaktion" i afsnit 1.2.1)

ANM.:

Mht. særlige emballeringsbestemmelser vedrørende sammenpakning: Se afsnit 4.1.10.

4.1.1.7. Emballager indeholdende befugtede eller fortyndede stoffer skal være lukket på en sådan måde, at væskeprocenten (vand, opløsningsmiddel eller flegmatiseringsmiddel) ikke kommer under de foreskrevne grænser under transporten.

4.1.1.7.1. Hvis en IBC er forsynet med to eller flere lukkeanordninger monteret i serie, skal lukkeanordningen tættest på det transporterede stof lukkes først.

4.1.1.8. Væsker må kun fyldes i indvendige emballager, som har en tilstrækkelig modstandsdygtighed over for det indvendige tryk, der kan opstå under normale transportforhold. Hvor der er mulighed for, at indholdet udvikler gasser (som følge af temperaturstigninger eller andet), således at der opstår overtryk, kan emballagen forsynes med en ventil, forudsat at de pågældende gasser ikke udgør en fare, fordi de er giftige eller brandfarlige, eller fordi de udvikles i for store mængder el. lign. En emballage skal forsynes med ventil, hvis der kan opstå et farligt overtryk som følge af naturlig dekomponering af stoffer. Ventilen skal være konstrueret på en sådan måde, at der under normale transportforhold ikke vil kunne slippe væske ud eller trænge udefra kommende materiale ind, når emballagen befinder sig i den stilling, som den skal transporteres i.

4.1.1.9. Nye, refabrikerede eller genanvendte emballager, herunder IBC'er og storemballager, eller rekonditionerede emballager samt reparerede IBC'er skal kunne bestå de i henholdsvis afsnit 6.1.5, 6.5.4 og 6.6.5 foreskrevne prøvninger. Hver enkelt emballage, herunder IBC'er og storemballager, skal undersøges, inden den fyldes og afleveres til transport, og det skal kontrolleres, at den ikke er korroderet, tilsmudset eller på anden måde beskadiget, og for hver enkelt IBC skal det efterses, at alt betjeningsudstyr fungerer korrekt. En emballage, der viser tegn på nedsat styrke i forhold til den godkendte emballagetype, skal enten tages ud af brug eller rekonditioneres således, at den opfylder prøvningskravene for den pågældende emballagetype. En IBC, der viser tegn på nedsat styrke i forhold til den afprøvede prototype, skal tages ud af brug eller repareres således, at den opfylder prøvningskravene for prototypen.

4.1.1.10. Væsker må kun fyldes i emballager, herunder IBC'er og storemballager, som har en tilstrækkelig modstandsdygtighed over for det indvendige tryk, der kan opstå under normale transportforhold. Emballager og IBC'er, der er mærket med en angivelse af det hydrauliske prøvningstryk, som beskrevet i henholdsvis underafsnit 6.1.3.1 d) og punkt 6.5.2.2.1, må kun fyldes med en væske, hvis damptryk:

a) bevirker, at det samlede overtryk (dvs. væskens damptryk plus luftens eller andre inaktive gassers partialtryk minus 100 kPa) i emballagen eller IBC'en ved 55 °C beregnet på grundlag af den maksimale fyldningsgrad i henhold til underafsnit 4.1.1.4 og en fyldetemperatur på 15 °C ikke overstiger 2/3 af det angivne prøvningstryk, eller

b) ved 50 °C er mindre end 4/7 af summen af det angivne prøvningstryk plus 100 kPa, eller

c) ved 55 °C er mindre end 2/3 af summen af det angivne prøvningstryk plus 100 kPa.

IBC'er af metal, der er beregnet til transport af væsker, må ikke anvendes til transport af væsker med et damptryk ved 50 °C på over 110 kPa (1,1 bar) eller et damptryk ved 55° på over 130 kPa (1,3 bar).

Eksempler på prøvetryk, som kræves mærket på emballagen, herunder IBC'er, i henhold til punkt 4.1.1.10 c):

>TABELPOSITION>

ANM.: 1.

For rene væsker kan damptrykket ved 55 °C (Vp55) ofte fremskaffes fra videnskabelige tabelværker.

2.

De i tabellen angivne minimumsprøvningstryk refererer kun til brugen af punkt 4.1.1.10 c), hvilket betyder, at det mærkede prøvetryk skal overstige 1,5 gange damptrykket ved 55 °C minus 100 kPa. Hvis f.eks. prøvningstrykket for n-decan beregnes efter punkt 6.1.5.5.4 a), kan det minimale prøvningstryk, der mærkes med, være lavere.

3.

For diethylether er det krævede minimumsprøvningstryk 250 kPa i henhold til punkt 6.1.5.5.5.

4.1.1.11. Tomme, urensede emballager, herunder IBC'er og storemballager, som har indeholdt et farligt stof, er omfattet af de samme regler i dette direktiv som fyldte emballager, medmindre der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til at fjerne enhver risiko.

4.1.1.12. Alle emballager, herunder IBC'er, beregnet til at indeholde væsker skal

a) før de første gang anvendes til transport,

b) efter refabrikering eller rekonditionering før de igen anvendes til transport,

c) efter reparation (IBC'er) før de igen anvendes til transport,

med tilfredsstillende resultat underkastes en passende tæthedsprøvning og skal kunne leve op til det relevante prøvningsniveau, som angivet i punkt 6.1.5.4.3 eller underafsnit 6.5.4.7 for de forskellige typer af IBC'er.

Emballagen eller IBC'en behøver ikke at have sine lukkeanordninger monteret under tæthedsprøvningen. Den indvendige emballage i en kompositemballage eller komposit IBC kan prøves uden den ydre emballage under forudsætning af, at prøveresultaterne ikke påvirkes. Denne prøvning er ikke nødvendig for:

- indvendige emballager i kombinationsemballager eller storemballager,

- indvendige emballager i kompositemballager (glas, porcelæn eller stentøj) mærket med symbolet "RID/ADR" i overensstemmelse med punkt 6.1.3.1 a)(ii), og

- blikemballager mærket med symbolet "RID/ADR" i overensstemmelse med punkt 6.1.3.1 a)(ii).

4.1.1.13. Emballager, herunder IBC'er, der anvendes til faste stoffer, som kan blive flydende ved temperaturer, som sandsynligt kan forekomme under transporten, skal også være i stand til at indeholde stoffet i væskeform.

4.1.1.14. Emballager, herunder IBC'er, der anvendes til faste stoffer i pulver- eller granulatform, skal være støvtætte eller være forsynet med en beklædning.

4.1.1.15. Medmindre andet godkendes af den kompetente myndighed, må plasttromler og plastdunke, IBC'er af stiv plast og komposit IBC'er med indvendige plastemballager til transport af farlige stoffer anvendes i fem år fra fabrikationsdatoen af emballagerne, medmindre en kortere brugsperiode er foreskrevet på grund af det transporterede stofs egenskaber.

4.1.1.16. Emballager, der er mærket i henhold til afsnit 6.1.3, men som er godkendt i en stat, som ikke er en medlemsstat, kan ikke desto mindre anvendes til transport i henhold til dette direktiv.

4.1.1.17. Anvendelse af bjærgningsemballager

4.1.1.17.1. Beskadigede, defekte eller utætte kolli med farligt gods, eller farligt gods, der er spildt eller lækket, kan transporteres i særlige bjærgningsemballager beskrevet i punkt 6.1.5.1.11. Dette hindrer ikke brugen af en større emballage af passende type og med passende egenskaber under betingelserne i punkt 4.1.1.17.2.

4.1.1.17.2. Der skal tages passende forholdsregler til at forhindre, at beskadigede eller utætte kolli placeret i en bjærgningsemballage kan forskubbe sig. Når bjærgningsemballagen indeholder væsker, skal der anvendes tilstrækkeligt med absorberende materiale til at kunne opsuge fri væske.

4.1.2. Yderligere generelle bestemmelser vedrørende anvendelsen af IBC'er

4.1.2.1. Når IBC'er anvendes til transport af væsker med et flammepunkt på 61 °C (closed cup) eller derunder, eller pulver, der skaber fare for støveksplosion, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre farlig elektrostatisk opladning.

4.1.2.2. Forskrifterne for periodisk prøvning og inspektion er angivet i kapitel 6.5. En IBC må ikke fyldes eller leveres til transport efter datoen, hvor der senest skal være foretaget en periodisk prøvning i henhold til punkt 6.5.4.14.3, eller efter datoen, hvor der senest skal være foretaget en periodisk inspektion i henhold til punkt 6.5.1.6.4. En IBC, der er blevet fyldt før datoen, hvor der senest skal være foretaget en periodiske prøvning eller inspektion, kan dog transporteres inden for en periode på højst 3 måneder efter denne dato. Efter datoen, hvor der senest skal være foretaget en periodisk prøvning eller inspektion, kan en IBC endvidere transporteres

a) efter tømning, men før rensning, med henblik på at få foretaget den påkrævede prøvning eller inspektion forud for en fornyet fyldning,

b) inden for en periode på højst seks måneder efter denne dato, når formålet er at returnere farligt gods eller rester heraf til passende bortskaffelse eller genbrug, medmindre andet er godkendt af den kompetente myndighed.

ANM.:

Der skal i transportdokumentet refereres til denne undtagelse, jf. punkt 5.4.1.1.11.

4.1.2.3. IBC'er af type 31HZ2 skal fyldes til mindst 80 % af kapaciteten af den ydre støtteindretning og skal altid transporteres i lukkede køretøjer/containere.

4.1.3. Generelle bestemmelser vedrørende emballeringsforskrifter

4.1.3.1. Emballeringsforskrifter, der finder anvendelse for farligt gods hørende til klasse 1 til 9, er angivet i afsnit 4.1.4. Forskrifterne er underinddelt i tre underafsnit efter den emballagetype, de vedrører:

Underafsnit 4.1.4.1 For emballager andre end IBC'er og storemballager. Disse emballeringsforskrifter er kendetegnet ved en alfanumerisk kode begyndende med bogstavet "P" eller, hvis der er tale om emballager, der er særlige for dette direktiv og direktiv 94/55/EF.

Underafsnit 4.1.4.2 For IBC'er. Disse emballeringsforskrifter er kendetegnet ved en alfanumerisk kode begyndende med bogstaverne "IBC".

Underafsnit 4.1.4.3 For storemballager. Disse emballeringsforskrifter er kendetegnet ved en alfanumerisk kode begyndende med bogstaverne "LP".

Det er generelt angivet i emballeringsforskrifterne, i hvilket omfang de generelle bestemmelser i henholdsvis afsnit 4.1.1, 4.1.2 og 4.1.3 finder anvendelse. Det er også angivet, i hvilket omfang der er krav om opfyldelse af de særlige bestemmelser i afsnittene 4.1.5, 4.1.6, 4.1.7, 4.1.8 og 4.1.9. Særlige emballeringsbestemmelser kan ligeledes være angivet i emballeringsforskriften for enkeltstoffer eller -genstande. Disse er kendetegnet ved en alfanumerisk kode begyndende med bogstaverne:

"PP" for emballager andre end IBC'er og storemballager, eller "RR", hvis der er tale om særlige bestemmelser, der er særlige for dette direktiv og direktiv 94/55/EF,

"B" for IBC'er,

"L" for storemballager.

Medmindre andet er angivet, skal hver enkelt emballage være i overensstemmelse med de relevante forskrifter i Del 6. Emballeringsforskrifter giver generelt ingen oplysninger om forenelighed, og brugeren kan derfor ikke vælge en emballage uden først at undersøge, om stoffet er foreneligt med det valgte emballagemateriale (f.eks. er de fleste glasbeholdere uegnede til fluorider). Hvor glasbeholdere er tilladt i emballeringsforskrifterne, er porcelæn og stentøj også tilladt.

4.1.3.2. Kolonne (8) i tabel A i kapitel 3.2 viser for hvert enkelt stof eller genstand den/de emballeringsforskrift(er), der skal anvendes. I kolonne (9a) er angivet de særlige emballeringsbestemmelser, der finder anvendelse for bestemte stoffer eller genstande. I kolonne (9b) er angivet de særlige bestemmelser om sammenlæsning (se afsnit 4.1.10).

4.1.3.3. Hvor det er relevant, er der i hver emballeringsforskrift anført de enkelt- eller kombinationsemballager, det er tilladt at anvende. For kombinationsemballager er det endvidere angivet hvilke indvendige og ydre emballager, der er tilladt, og, hvor det er relevant, den maksimalt tilladte mængde i hver indvendige eller ydre emballage. Maksimal nettovægt og maksimal kapacitet er defineret i afsnit 1.2.1.

4.1.3.4. De følgende emballager må ikke anvendes, hvis det stof, der transporteres, kan blive flydende under transport:

Emballager

Tromler: 1D og 1G

Kasser: 4A, 4B, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G, 4H1 og 4H2

Sække: 5L1, 5L2, 5L3, 5H1, 5H2, 5H3, 5H4, 5M1 og 5M2

Kompositemballager: 6HC, 6HD1, 6HD2, 6HG1, 6HG2, 6PC, 6PD1, 6PD2, 6PG1, 6PG2 og 6PH1

IBC'er

Til stoffer i emballagegruppe I: Alle typer IBC'er.

Til stoffer i emballagegruppe II og III:

Træ-IBC'er: 11C, 11D og 11F

Pap-IBC'er: 11G

Fleksible IBC'er: 13H1, 13H2, 13H3, 13H4, 13H5, 13L1, 13L2, 13L3, 13L4, 13M1 og 13M2

Komposit IBC'er: 11HZ2, 21HZ2 og 31HZ2

I forbindelse med bestemmelserne i dette afsnit skal stoffer og blandinger, som har et smeltepunkt på 45 °C eller derunder, betragtes som værende faste stoffer, der kan blive flydende under transport.

4.1.3.5. Når det i henhold til emballeringsforskrifterne i dette kapitel er tilladt at anvende en bestemt type ydre emballage (f.eks. 4G) i en kombinationsemballage, kan emballager forsynet med den samme emballagekodemærkning efterfulgt af bogstaverne "V", "U" eller "W", som mærket i overensstemmelse med forskrifterne i Del 6 (f.eks. 4GV, 4GU eller 4GW), også anvendes på de samme betingelser og med de samme begrænsninger, som i henhold til emballeringsforskrifterne er gældende for den type ydre emballage. Eksempelvis kan en kombinationsemballage mærket med koden "4GV" anvendes i de tilfælde, hvor en kombinationsemballage mærket "4G" er tilladt, forudsat at kravene i den relevante emballeringsforskrift vedrørende typer af indvendige emballager og mængdebegrænsninger er respekteret.

4.1.3.6. Det er tilladt at anvende gasflasker og gasbeholdere, der er godkendt af den kompetente myndighed, til transport af enhver af de væsker eller ethvert af de faste stoffer, der er tildelt emballeringsforskrift P001 eller P002, medmindre andet er angivet i emballeringsforskriften eller i en særlig bestemmelse i kolonne (9a) i tabel A i kapitel 3.2. Kapaciteten af gasflasker må ikke overstige 450 liter. Kapaciteten af gasbeholdere må ikke overstige 1000 liter.

4.1.3.7. Emballager eller IBC'er, der ikke udtrykkelig er tilladt anvendt i den relevante emballeringsforskrift, må ikke anvendes til transport af et stof eller en genstand, medmindre det specifikt er tilladt i henhold til en midlertidig afvigelse, der er indgået aftale om mellem medlemsstater i overensstemmelse med afsnit 1.5.1.

4.1.4. Liste over emballeringsforskrifter

ANM.:

Selv om der til de følgende emballeringsforskrifter er brugt samme nummersystem som i IMDG-koden og FNs Modelbestemmelser, skal læseren være opmærksom på, at nogle af detaljerne kan være anderledes i dette direktiv.

4.1.4.1. Emballeringsforskrifter vedrørende anvendelsen af emballager (med undtagelse af IBC'er og storemballager)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

4.1.4.2. Emballeringsforskrifter vedrørende anvendelse af IBC'er

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

4.1.4.3. Emballeringsforskrifter vedrørende anvendelse af storemballager

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

4.1.4.4. Særlige krav for anvendelse af trykbeholdere til andre stoffer end de, der tilhører klasse 2

Hvis trykflasker eller -beholdere anvendes som emballage til stoffer i henhold til emballeringsforskrifterne P400, P401, P402 og P601, skal de konstrueres, prøves, fyldes og mærkes i overensstemmelse med de tilsvarende krav (PR1 til PR6) angivet i nedenstående tabel for hvert UN-nummer.

Tabel

Liste over særlige krav (PR) for gasflasker og -beholdere

>TABELPOSITION>

4.1.5. Særlige emballeringsbestemmelser for gods hørende til klasse 1

4.1.5.1. De generelle bestemmelser i afsnit 4.1.1 skal opfyldes.

4.1.5.2. Alle emballager til gods hørende til klasse 1 skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at:

a) de beskytter de eksplosive stoffer, forhindrer dem i at slippe ud og ikke øger risikoen for utilsigtet antænding eller initiering under normale transportforhold, herunder ved forudsigelige ændringer i temperatur, luftfugtighed og tryk,

b) hele kolliet kan behandles sikkert under normale transportforhold, og

c) kolliene kan modstå enhver belastning grundet forudsigelig stabling, som de udsættes for under transport, således at de ikke øger risikoen ved de eksplosive stoffer, ikke forringer emballagens indeslutningsevne og ikke forvrides på en måde eller i et omfang, som reducerer deres styrke eller betyder, at en stabel bliver ustabil.

4.1.5.3. Alle eksplosive stoffer og genstande, som er klargjort til transport, skal være klassificeret i overensstemmelse med procedurerne i afsnit 2.2.1.

4.1.5.4. Gods hørende til klasse 1 skal pakkes i overensstemmelse med den relevante emballeringsforskrift i kolonne (8) i tabel A i kapitel 3.2 som beskrevet i afsnit 4.1.4.

4.1.5.5. Emballager, herunder IBC'er og storemballager, skal opfylde kravene i henholdsvis kapitel 6.1, 6.5 og 6.6, og de skal opfylde prøvningskravene i henholdsvis afsnit 6.1.5, 6.5.4 og 6.6.5 for emballagegruppe II i henhold til underafsnittene 4.1.1.13 og 6.1.2.4 og punkt 6.5.1.4.4. Emballager, bortset fra metalemballager, der opfylder prøvningskriterierne for emballagegruppe I, kan benyttes. For at undgå unødvendig indeslutning må metalemballager i emballagegruppe I ikke benyttes.

4.1.5.6. Lukkeanordninger på emballager, der indeholder flydende eksplosive stoffer, skal yde dobbelt beskyttelse mod udslip.

4.1.5.7. Lukkeanordningerne på metaltromler skal omfatte en egnet pakning. Hvis lukkeanordningen har skruegevind, skal det påses, at indholdet af eksplosive stoffer ikke kan trænge ind i fordybningerne i skruegevindet.

4.1.5.8. Emballager til vandopløselige stoffer skal være vandfaste. Emballager til desensibiliserede eller flegmatiserede stoffer skal lukkes på en sådan måde, at ændringer i koncentrationen under transport forhindres.

4.1.5.9. (Reserveret)

4.1.5.10. Søm, hæfteklammer og andre lukkeanordninger af metal uden beskyttende dække må ikke trænge igennem til indersiden af den ydre emballage, medmindre den indvendige emballage i tilstrækkelig grad beskytter de eksplosive stoffer mod at komme i kontakt med metallet.

4.1.5.11. Indvendige emballager, beslag og stødabsorberende materiale samt placeringen af eksplosive stoffer eller genstande i kolli skal sikre, at de eksplosive stoffer eller genstande ikke spredes i den ydre emballage under normale transportforhold. Det skal sikres, at metalkomponenter i genstande ikke kan komme i kontakt med metalemballager. Genstande, der indeholder eksplosive stoffer, der ikke er omgivet af en ydre beklædning, skal holdes adskilt for at forhindre friktion og slag. Polstring, bakker eller skillevægge i den indvendige eller ydre emballage, forme eller beholdere kan anvendes til dette formål.

4.1.5.12. Emballager skal fremstilles af materialer, der er forenelige med eller uigennemtrængelige for de eksplosive stoffer i kolliet, således at hverken interaktion mellem de eksplosive stoffer og emballagematerialerne eller udslip bevirker, at det bliver usikkert at transportere de eksplosive stoffer, eller at fareklassen eller forenelighedsgruppen ændres.

4.1.5.13. Det skal undgås, at de eksplosive stoffer kan trænge ind i fordybningerne i emballager med metalfalsning.

4.1.5.14. Plastemballager må ikke kunne danne eller akkumulere tilstrækkelig statisk elektricitet til, at en udladning ville kunne initiere, antænde eller aktivere de pakkede eksplosive stoffer eller genstande.

4.1.5.15. Store og robuste eksplosive genstande normalt beregnet til militær brug uden initieringsmiddel, eller hvis initieringsmiddel omfatter mindst to effektive beskyttelsesforanstaltninger, kan transporteres uemballeret. Hvis sådanne genstande har drivladninger eller er selvdrevne, skal deres antændingssystemer beskyttes mod påvirkninger, der kan opstå under normale transportforhold. Et negativt resultat i prøvningsserie 4 på en uemballeret genstand viser, at genstanden kan komme i betragtning til transport i uemballeret stand. Sådanne uemballerede genstande kan fastgøres til et understel eller opbevares i tremmekasser eller andre egnede anordninger til håndtering, lagring eller affyring, således at de ikke kan slide sig løs under normale transportforhold.

Hvis sådanne store eksplosive genstande som led i deres driftssikkerheds- og egnethedsprøvning udsættes for prøver, der opfylder intentionerne i dette direktiv, og disse prøver udføres med vellykket resultat, kan den kompetente myndighed godkende, at genstandene transporteres i overensstemmelse med dette direktiv.

4.1.5.16. Eksplosive stoffer må ikke pakkes i indvendige eller ydre emballager, hvis forskellen mellem det indre og ydre tryk på grund af varmepåvirkning eller anden påvirkning kan medføre, at kolliet eksploderer eller sprænges.

4.1.5.17. Hvis løse eksplosive stoffer eller det eksplosive stof i en indesluttet eller delvist indesluttet genstand kan komme i kontakt med indersiden af metalemballager (1A2, 1B2, 4A, 4B og metalbeholdere), skal metalemballagen forsynes med indvendig foring eller belægning (se underafsnit 4.1.1.2).

4.1.5.18. Emballeringsforskrift P101 kan benyttes til eksplosive stoffer, hvis emballagen er godkendt af en kompetent myndighed, uanset om den opfylder den tildelte emballeringsforskrift i kolonne (8) i tabel A i kapitel 3.2.

4.1.6. Særlige emballeringsbestemmelser for gods hørende til klasse 2

4.1.6.1. Beholdere, herunder deres lukkeanordninger, skal udvælges til at indeholde en gas eller en gasblanding i henhold til kravene i underafsnit 6.2.1.2, "Beholdernes materialer", og kravene i den relevante emballeringsforskrift i afsnit 4.1.4.

4.1.6.2. Hvis en beholder skal genanvendes til et andet formål, skal den tømmes, renses og udsuges tilstrækkeligt til, at det er sikkert at anvende den (se også tabellen med standarder i slutningen af dette afsnit).

ANM.: 1.

Genopfyldelige beholdere til transport af gasser hørende til klasse 2 skal efterses periodisk i overensstemmelse med de relevante emballeringsforskrifter (P200 eller P203) og i overensstemmelse med bestemmelserne i underafsnit 6.2.1.6, "Periodiske eftersyn".

ANM:. 2.

Beholdere, der er klar til forsendelse, skal mærkes og forsynes med fareseddel i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 5.2.

4.1.6.3. Beholdere, bortset fra åbne kryogenbeholdere, herunder deres lukkeanordninger, skal opfylde bestemmelserne vedrørende konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning i kapitel 6.2. Når der foreskrives ydre emballager, skal beholderne sidde godt fast i disse. Medmindre andet er angivet i de relevante emballeringsforskrifter, kan beholderne anbringes i den ydre emballage for sig selv eller i grupper.

4.1.6.4. Ventiler (haner) skal beskyttes effektivt mod skader, som kan medføre gasudslip, hvis beholderen falder, samt under transport og stabling. Dette krav anses for at være opfyldt, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt (se også tabellen med standarder i slutningen af dette afsnit):

a) Ventilerne er placeret i beholderens hals og beskyttet med en prop med skruegevind.

b) Ventilerne er beskyttet med hætter. Hætterne skal have udluftningshuller med et tilstrækkeligt stort tværsnit til, at gasserne kan undslippe, hvis ventilerne er utætte.

c) Ventilerne er beskyttet med kraver eller andre afskærmninger.

d) Ventilerne er konstrueret og udført på en sådan måde, at de bevisligt kan modstå skader, uden at produktet slipper ud.

e) Ventilerne er anbragt i en beskyttende ramme.

f) Beholderne transporteres i beskyttende kasser eller rammer.

4.1.6.5. På beholdere, der indeholder pyrofore eller meget giftige gasser (gasser med en LC50 på under 200 ppm), skal ventilåbningerne forsynes med gastætte propper eller hættemøtrikker, som skal være af et materiale, der ikke angribes af beholderens indhold.

4.1.6.6. Beholdere kan transporteres efter udløbet af den fastsatte tidsfrist for den periodiske prøvning med henblik på at undergå prøvningen.

4.1.6.7. Kravene i følgende emballeringsbestemmelser anses for at være opfyldt, hvis følgende standarder anvendes i det omfang, de er relevante:

>TABELPOSITION>

4.1.7. Særlige emballeringsbestemmelser for organiske peroxider hørende til klasse 5.2 og selvnedbrydende stoffer hørende til klasse 4.1

4.1.7.1. Anvendelse af emballager

4.1.7.1.1. Emballager til organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer skal opfylde kravene i kapitel 6.1 eller 6.6 for emballagegruppe II. For at undgå unødvendig indeslutning må metalemballager, der opfylder prøvningskriterierne for emballagegruppe I, ikke benyttes.

4.1.7.1.2. Emballeringsmetoderne for organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer er anført i emballeringsforskrift 520 med betegnelsen OP1-OP8. De angivne mængder for hver emballeringsmetode er de maksimalt tilladte mængder pr. kolli.

4.1.7.1.3. De relevante emballeringsmetoder for de enkelte anviste organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer findes i underafsnit 2.2.41.4 og 2.2.52.4.

4.1.7.1.4. For nye organiske peroxider, nye selvnedbrydende stoffer og nye sammensætninger af organiske peroxider eller selvnedbrydende stoffer, der allerede er tildelt en emballeringsmetode, skal nedenstående procedure følges for at tildele den korrekte emballeringsmetode:

a) ORGANISKE PEROXIDER, TYPE B eller SELVNEDBRYDENDE STOFFER, TYPE B:

Emballeringsmetode OP5 skal tildeles, hvis det organiske peroxid (eller det selvnedbrydende stof) opfylder kriterierne i punkt 20.4.3 b) (hhv. 20.4.2 b)) i "Manual of Tests and Criteria" i en emballage, der er tilladt ifølge emballeringsmetoden. Hvis det organiske peroxid (eller det selvnedbrydende stof) kun kan opfylde disse kriterier i mindre emballager end dem, der er tilladt ifølge emballeringsmetode OP5 (dvs. en af emballagerne for OP1-OP4), tildeles den tilsvarende emballeringsmetode med det lavere OP-nummer.

b) ORGANISKE PEROXIDER, TYPE C eller SELVNEDBRYDENDE STOFFER, TYPE C:

Emballeringsmetode OP6 skal tildeles, hvis det organiske peroxid (eller det selvnedbrydende stof) opfylder kriterierne i punkt 20.4.3 c) (hhv. 20.4.2 c)) i "Manual of Tests and Criteria" i en emballage, der er tilladt ifølge emballeringsmetoden. Hvis det organiske peroxid (eller det selvnedbrydende stof) kun kan opfylde disse kriterier i mindre emballager end dem, der er tilladt ifølge emballeringsmetode OP6, tildeles den tilsvarende emballeringsmetode med det lavere OP-nummer.

c) ORGANISKE PEROXIDER, TYPE D eller SELVNEDBRYDENDE STOFFER, TYPE D:

Emballeringsmetode OP7 skal tildeles denne type organisk peroxid eller selvnedbrydende stof.

d) ORGANISKE PEROXIDER, TYPE E eller SELVNEDBRYDENDE STOFFER, TYPE E:

Emballeringsmetode OP8 skal tildeles denne type organisk peroxid eller selvnedbrydende stof.

e) ORGANISKE PEROXIDER, TYPE F eller SELVNEDBRYDENDE STOFFER, TYPE F:

Emballeringsmetode OP8 skal tildeles denne type organisk peroxid eller selvnedbrydende stof.

4.1.7.2. Anvendelse af IBC'er

4.1.7.2.1. De allerede klassificerede organiske peroxider, der er anført i tabel 2.2.52.4 med bogstavet "N" i kolonnen "Emballeringsmetode", kan transporteres i IBC'er i henhold til emballeringsforskrift IBC520.

4.1.7.2.2. Andre organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer af type F kan transporteres i IBC'er under betingelser, der er fastlagt af den kompetente myndighed i oprindelseslandet, når det ifølge denne myndighed på baggrund af de relevante prøvninger er godtgjort, at denne transport kan foregå sikkert. De foretagne prøvninger skal omfatte de prøvninger, der er nødvendige for at:

a) Bevise, at det organiske peroxid (eller det selvnedbrydende stof) opfylder principperne for klassifikation i punkt 20.4.3 f) (hhv. 20.4.2 f)) i "Manual of Tests and Criteria", boks F i figur 20.1 b) i publikationen.

b) Bevise foreneligheden af alle materialer, der normalt kommer i kontakt med stoffet under transport.

c) (Reserveret)

d) Konstruere tryk- og nødaflastningsanordninger, hvor det er relevant.

e) Fastslå, om der kræves særlige bestemmelser for at transportere stoffet sikkert.

Hvis oprindelseslandet ikke er en medlemsstat, skal klassifikations- og transportbetingelserne anerkendes af den kompetente myndighed i den første medlemsstat, som forsendelsen kommer i berøring med.

4.1.8. Særlige emballeringsbestemmelser for smittefarlige stoffer hørende til klasse 6.2

4.1.8.1. Afsendere af smittefarlige stoffer skal sikre, at kolliene er klargjort på en sådan måde, at de når frem til deres bestemmelsessted i god stand og ikke udgør nogen fare for mennesker eller dyr under transporten.

4.1.8.2. Definitionerne i afsnit 1.2.1 og de generelle bestemmelser i underafsnittene 4.1.1.1-4.1.1.14, bortset fra underafsnit 4.1.1.3 og 4.1.1.9-4.1.1.12, finder anvendelse på kolli med smittefarlige stoffer.

4.1.8.3. En specificeret liste over indholdet skal vedlægges mellem sekundæremballagen og den ydre emballage.

4.1.8.4. Inden tom emballage sendes tilbage til afsenderen eller et andet sted, skal den desinficeres eller steriliseres grundigt, og eventuelle faresedler eller mærkninger, der angiver, at den har indeholdt et smittefarligt stof, skal fjernes eller gøres ulæselige.

4.1.9. Særlige emballeringsbestemmelser for klasse 7

4.1.9.1. Generelt

4.1.9.1.1. Radioaktive stoffer, emballager og kolli skal opfylde bestemmelserne i kapitel 6.4. Mængden af radioaktivt stof i et kolli må ikke overskride grænseværdierne i punkt 2.2.7.7.1.

4.1.9.1.2. Løstsiddende forurening på ydersiden af en emballage skal holdes på et minimum og må ikke overskride følgende grænseværdier under normale transportforhold:

a) 4 Bq/cm2 for beta- og gamma-aktive stoffer og alfa-aktive stoffer med lav toksicitet og

b) 0,4 Bq/cm2 for alle andre alfa-aktive stoffer.

Disse grænseværdier gælder for gennemsnit for ethvert areal på 300 cm2 hvor som helst på overfladen.

4.1.9.1.3. Et kolli må ikke indeholde andre elementer end de genstande og dokumenter, der er nødvendige for anvendelsen af det radioaktive stof. Dette krav udelukker ikke transport af stoffer med lav specifik aktivitet eller overfladeforurenede genstande sammen med andre genstande. Transport af sådanne genstande og dokumenter i et kolli eller af stoffer med lav specifik aktivitet eller overfladeforurenede genstande sammen med andre elementer kan tillades, såfremt der ikke sker nogen interaktion mellem dem og emballagen eller dens radioaktive indhold, som kan forringe kolliets sikkerhed.

4.1.9.1.4. Bortset fra bestemmelserne i den særlige bestemmelse CW33 i afsnit 7.5.11, må mængden af løstsiddende forurening på yder- og indersiden af ekstra ydre emballage, containere, tanke og IBC'er ikke overskride grænseværdierne i punkt 4.1.9.1.2.

4.1.9.1.5. Radioaktive stoffer med sekundære risici skal transporteres i emballager, IBC'er eller tanke, der fuldstændig opfylder bestemmelserne i de relevante kapitler i del 6 samt de relevante bestemmelser i kapitel 4.1, 4.2 eller 4.3 for den pågældende sekundære risiko.

4.1.9.2. Krav og kontrol i forbindelse med transport af LSA-stoffer og SCO-genstande

4.1.9.2.1. Mængden af LSA-stoffer eller SCO-genstande i et enkelt industrielt kolli af type 1 (type IP-1), type 2 (type IP-2) eller type 3 (type IP-3) eller en genstand eller en samling genstande skal begrænses på en sådan måde, at det udvendige strålingsniveau i 3 meters afstand fra det uafskærmede materiale eller den uafskærmede genstand eller samling genstande ikke overstiger 10 mSv/h.

4.1.9.2.2. LSA-stoffer og SCO-genstande, som udgør eller indeholder fissilt materiale, skal opfylde de relevante bestemmelser i CW33 i afsnit 7.5.11 og i underafsnit 6.4.11.1.

4.1.9.2.3. LSA-stoffer og SCO-genstande i gruppe LSA-I og SCO-I kan transporteres i uemballeret stand under følgende betingelser:

a) Alle uemballerede stoffer, som ikke er malme, der kun indeholder naturligt forekommende radionuklider, skal transporteres på en sådan måde, at det radioaktive indhold ikke kan slippe ud af vognen, og der ikke sker et afskærmningstab, under normale transportforhold.

b) Hver vogn skal benyttes under eneanvendelse, medmindre der kun transporteres SCO-I-genstande, hvor forureningen på de tilgængelige og de utilgængelige områder ikke overstiger 10 gange det niveau, der er angivet i underafsnit 2.2.7.5.

c) For SCO-I-genstande skal der, hvis der er mistanke om løstsiddende forurening på utilgængelige overflader ud over værdierne i punkt 2.2.7.5 a)(i), træffes foranstaltninger til at sikre, at det radioaktive stof ikke slipper ud i vognen.

4.1.9.2.4. LSA-stoffer og SCO-genstande skal, medmindre andet er angivet i punkt 4.1.9.2.3, emballeres i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Krav til LSA-stoffer og SCO-genstande i industrielle kolli

>TABELPOSITION>

4.1.10. Særlige bestemmelser for sammenpakning

4.1.1.10.1. Såfremt sammenpakning er tilladt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit, kan forskelligt farligt gods eller farligt gods og andet gods pakkes sammen i kombinations-emballager i henhold til punkt 6.1.4.21, forudsat at de ikke reagerer farligt med hinanden, og at alle øvrige relevante bestemmelser i dette kapitel er opfyldt.

ANM.: 1.

Se også underafsnittene 4.1.1.5 og 4.1.1.6.

ANM.: 2.

Mht. gods hørende til klasse 7: Se afsnit 4.1.9.

4.1.10.2. Såfremt der anvendes træ- eller papkasser som ydre emballage, må et kolli, der indeholder forskelligt gods, som er pakket sammen, ikke veje over 100 kg, medmindre der er tale om kolli, der kun indeholder gods hørende til klasse 1 eller klasse 7.

4.1.10.3. Medmindre andet er angivet i en særlig bestemmelse, der gælder ifølge underafsnit 4.1.10.4, kan farligt gods hørende til samme klasse og med samme klassifikationskode pakkes sammen.

4.1.10.4. Når det er angivet i kolonne (9b) i tabel A i kapitel 3.2, gælder følgende særlige bestemmelser for sammenpakning af det pågældende gods og andet gods i samme kolli.

>TABELPOSITION>

>PIC FILE= "L_2004121DA.062001.TIF">

KAPITEL 4.2

Anvendelse af UN-tanke

ANM.:

Tankvogne, aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtanke af et metallisk materiale samt batterivogne og MEGC'er er beskrevet i kapitel 4.3, fiberforstærkede plasttanke er beskrevet i kapitel 4.4.

4.2.1. Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-tanke til transport af stoffer hørende til klasse 3 til 9

4.2.1.1. Dette afsnit omhandler generelle bestemmelser vedrørende anvendelsen af UN-tanke til transport af stoffer i klasse 3, 4.1, 4.2, 4.2, 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 7, 8 og 9. Ud over disse generelle bestemmelser, skal UN-tanke opfylde kravene til konstruktion, fremstilling, inspektion og prøvning, som er beskrevet i detaljer i 6.7.2. Stoffer skal transporteres i UN-tanke, der er i overensstemmelse med den relevante tankanvisning, der fremgår af kolonne (10) i tabel A i kapitel 3.2, og som er beskrevet i punkt 4.2.4.2.6 (T1-T23), og i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der måtte være indikeret for de enkelte stoffer i kolonne (11) i tabel A i kapitel 3.2, og som er beskrevet i underafsnit 4.2.4.3.

4.2.1.2. Under transport skal råtanken og råtankens driftsudstyr være tilstrækkelig beskyttet mod stød i længde og tværretningen og mod væltning. Såfremt råtanken og råtankens driftsudstyr er konstrueret på en sådan måde, at disse kan modstå stød og væltning, er den førnævnte beskyttelse ikke nødvendig. Eksempler på en sådan beskyttelse er givet i punkt 6.7.2.17.5.

4.2.1.3. Nogle stoffer er kemisk ustabile. Disse stoffer må kun transporteres, hvis de nødvendige foranstaltninger er taget, for at forebygge stoffernes farlige nedbrydning, omdannelse eller polymerisation under transport. I denne forbindelse skal det især sikres, at UN-tanke ikke indeholder stoffer, der kan være skyld i, at sådanne reaktioner fremmes.

4.2.1.4. Temperaturen på den ydre overflade af råtanken med undtagelse af åbninger og deres lukkeanordninger eller på varmeisoleringen må ikke overstige 70 °C under transport. Når farligt gods bliver transporteret ved forhøjet temperatur i enten væskeform eller fast form, skal råtanken være varmeisoleret for at sikre dette.

4.2.1.5. Tomme UN-tanke, der ikke er rengjorte eller udluftede for gasser, skal opfylde de samme bestemmelser som fyldte UN-tanke med det pågældende stof.

4.2.1.6. Stoffer, der reagerer farligt med hinanden, må ikke transporteres i tilstødende rum i råtanke (se definitionen for "farlig reaktion" i afsnit 1.2.1).

4.2.1.7. Den kompetente myndighed eller et organ, der er anerkendt af denne myndighed, og ejeren af en UN-tank skal hver opbevare et eksemplar af det typegodkendelsescertikat, den prøvningsrapport og de attester med resultaterne af førstegangsinspektionen og -prøvningen, der er udfærdiget for UN-tanken af den kompetente myndighed eller at organ, der er anerkendt af denne myndighed. Ejere skal kunne fremvise denne dokumentation efter anmodning fra en kompetent myndighed.

4.2.1.8. Medmindre betegnelserne på de stoffer, der bliver transporteret, fremgår af metalpladen i henhold til punkt 6.7.2.20.2, skal en kopi af det certifikat, der er beskrevet i punkt 6.7.2.18.1, fremvises efter anmodning fra en kompetent myndighed eller et organ, der er anerkendt af denne myndighed, og skal kunne tilvejebringes af afsenderen, modtageren eller agenten, alt efter hvad der er mest passende.

4.2.1.9. Fyldningsgrad

4.2.1.9.1. Inden påfyldning skal afsenderen sikre, at den anvendte UN-tank er egnet, og at den ikke bliver fyldt med stoffer, som ved kontakt med materialer i råtanken, pakninger, driftsudstyr og eventuelle foringer vil kunne indgå i en farlig reaktion med dem og danne farlige produkter eller svække materialet i betydelig grad. Afsenderen kan være nødsaget til at kontakte stoffets producent i samråd med den kompetente myndighed for at få vejledning om stoffets forenelighed med UN-tankens materialer.

4.2.1.9.1.1. UN-tanke må ikke fyldes mere end det omfang, der er givet i punkterne 4.2.1.9.2-4.2.1.9.6. Hvorvidt punkt 4.2.1.9.2, 4.2.1.9.3 eller 4.2.1.9.5.1 skal anvendes for de enkelte stoffer er anført i den relevante tankanvisning i punkt 4.2.4.2.6 eller i de særlige bestemmelser i underafsnit 4.2.4.3, jf. kolonne (10) og (11) i tabel A i kapitel 3.2.

4.2.1.9.2. Den maksimale fyldningsgrad (i %), der generelt anvendes, beregnes ud fra formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

4.2.1.9.3. Den maksimale fyldningsgrad (i %) for væsker i klasse 6.1 og klasse 8 i emballagegruppe I og II og for væsker, hvis absolutte damptryk overstiger 175 kPa (1,75 bar) ved 65 °C, beregnes ud fra formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

4.2.1.9.4. I ovenstående formler betegner α væskens gennemsnitlige ekspansionskoefficient mellem væskens gennemsnitstemperatur ved fyldning (tf) og den højeste gennemsnitstemperatur af lasten under transporten (tr) (begge i °C). For væsker, der transporteres ved omgivelsernes temperatur, kan α beregnes ud fra formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor d15 og d50 betegner væskens massefylde ved henholdsvis 15 °C og 50 °C.

4.2.1.9.4.1. Den højeste gennemsnitstemperatur af lasten (tr) skal vælges til 50 °C, dog kan den kompetente myndighed for transporter under tempererede eller ekstreme klimatiske forhold tillade en lavere eller kræve en højere værdi, alt efter hvad der er passende i det aktuelle tilfælde.

4.2.1.9.5. Bestemmelserne i punkterne 4.2.1.9.2-4.2.1.9.4.1 finder ikke anvendelse for UN-tanke, hvori indholdet holdes på en temperatur over 50 °C under transporten (f.eks. vha. en opvarmningsanordning). UN-tanke, der er udstyret med en opvarmningsanordning, skal forsynes med en temperaturregulator, der sikrer, at den maksimale fyldningsgrad på ethvert tidspunkt under transporten ikke overstiger 95 %.

4.2.1.9.5.1. Den maksimale fyldningsgrad (i %) for væsker, der transporteres ved forhøjet temperatur, beregnes ud fra formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor df og dr betegner væskens massefylde ved henholdsvis væskens gennemsnitstemperatur under fyldning og den højeste gennemsnitstemperatur af lasten under transporten.

4.2.1.9.6. UN-tanke må ikke benyttes til transport,

a) hvis fyldningsgraden for væsker, der har en viskositet på under 2680 mm2/s ved 20 °C eller ved stoffet maksimale temperatur, såfremt det er opvarmet, er større end 20 % men mindre end 80 %, medmindre råtankene er opdelt i rum på højst 7500 liter ved hjælp af mellembunde eller skvulpeplader,

b) hvis der på den udvendige del af råtanken eller driftsudstyret er rester af stof fra tidligere transporter,

c) hvis de lækker eller er skadet i en sådan udstrækning, at funktionen af UN-tanken eller dens løfte- eller sikringsanordninger kan være påvirket, eller

d) hvis ikke driftsudstyret er blevet kontrolleret og fundet i god driftsmæssig stand.

4.2.1.9.7. Gaffelindføringsåbninger på UN-tanke skal være tillukket, når tanken fyldes. Denne bestemmelse vedrører ikke UN-tanke, der i henhold til punkt 6.7.3.13.4 ikke behøver at være indrettet, så gaffelindføringsåbningerne kan tillukkes.

4.2.1.10. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 3 i UN-tanke

4.2.1.10.1. Alle UN-tanke, der er beregnet til transport af brandfarlige væsker, skal være lukket og udstyret med trykaflastningsanordninger i overensstemmelse med underafsnittene 6.7.2.8-6.7.2.15.

4.2.1.10.1.1. Der kan anvendes åbne udluftningssystemer til UN-tanke, der udelukkende er beregnet til anvendelse på land, hvis det er tilladt i henhold til kapitel 4.3.

4.2.1.11. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 4.1 (andre end selvnedbrydende stoffer), 4.2 eller 4.3 i UN-tanke

(Reserveret)

ANM.:

Med hensyn til selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1 henvises til punkt 4.2.1.13.1.

4.2.1.12. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 5.1 i UN-tanke

(Reserveret)

4.2.1.13. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 5.2 og selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1 i UN-tanke

4.2.1.13.1. Hvert stof skal være afprøvet, og en rapport skal indsendes til godkendelse hos den kompetente myndighed i oprindelseslandet. En meddelelse herom skal sendes til den kompetente myndighed i destinationslandet. Meddelelsen skal indeholde relevante transportinformationer og rapporten med prøvningsresultaterne. De prøvninger som skal foretages, skal omfatte dem som er nødvendige for:

a) at påvise foreneligheden for alle materialer, der normalt kommer i kontakt med stoffet under transport, og

b) at fremskaffe data for konstruktionen af trykaflastningsanordninger og aflastningsanordninger for nødsituationer under hensyn til UN-tankens konstruktionsmæssige karakteristika.

I rapporten skal eventuelle yderligere betingelser, der skal opfyldes for at opnå en sikker transport, tydeligt beskrives.

4.2.1.13.2. De følgende bestemmelser er gældende for UN-tanke, der er beregnet til transport af type F organiske peroxider eller type F selvnedbrydende stoffer med en selvaccelererende nedbrydningstemperatur (SADT) på 55 °C eller højere. I tilfælde af at bestemmelserne er i modstrid med bestemmelserne i afsnit 6.7.2, er bestemmelserne her de gældende. Nødsituationer, der skal tages hensyn til, er selvaccelererende nedbrydning af stoffet og omslutning af flammer som beskrevet i punkt 4.2.1.13.8.

4.2.1.13.3. De yderligere bestemmelser, der er gældende for transport af organiske peroxider eller selvnedbrydende stoffer med en SADT under 55 °C i UN-tanke, skal fastsættes af den kompetente myndighed i oprindelseslandet. Meddelelse herom skal sendes til den kompetente myndighed i destinationslandet.

4.2.1.13.4. UN-tanke skal være konstrueret til et prøvningstryk på mindst 0,4 MPa (4 bar).

4.2.1.13.5. UN-tanke skal være udstyret med temperaturfølere.

4.2.1.13.6. UN-tanke skal være udstyret med trykaflastningsanordninger og nødaflastningsanordninger. Der kan endvidere anvendes vakuumventiler. Trykaflastningsanordninger skal virke ved tryk, der fastlægges i overensstemmelse med både stoffets egenskaber og UN-tankens konstruktionsmæssige karakteristika. Smeltesikringer må ikke indgå i råtanken.

4.2.1.13.7. Trykaflastningsanordninger skal være udført som fjederbelastede ventiler for at forhindre en væsentlig trykopbygning indeni UN-tanken, som skyldes nedbrydningsprodukter og dampe, der frigives ved en temperatur på 50 °C. Ventilernes kapacitet og åbningstryk bestemmes på grundlag af prøvningsresultaterne efter 4.2.1.13.1. Åbningstrykket må under ingen omstændigheder være valgt således, at væsken kan løbe ud af ventilen/ventilerne, hvis UN-tanken skulle vælte.

4.2.1.13.8. Nødaflastningsanordninger kan være udført som fjerderbelastede ventiler eller af den type, der sprænger, eller en kombination af disse to. De skal være konstrueret til at udlufte alle nedbrydningsprodukter og dampe, der udvikles i en periode på mindst en time, når UN-tanken er omspændt af flammer, som beregnet efter følgende formel:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor

q= varmeabsorption [W]

A= areal under væske [m2]

F= isoleringsfaktor

F= 1 for ikke-isolerede tanke;

for isolerede tanke beregnes F af følgende formel:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor

K= varmeledningsevnen af isoleringslaget [W [cong ] m-1 [cong ] K-1]

L= tykkelsen af isoleringslaget [m]

U= K/L = isoleringens varmeoverførelseskoefficient [W [cong ] m-2 [cong ] K-1]

T= Stoffets temperatur ved udløsningsbetingelserne [K]

Åbningstrykket for nødaflastningsanordninger skal være højere end det i punkt 4.2.1.13.7 anførte og være baseret på prøvningsresultaterne efter punkt 4.2.1.13.1. Nødaflastningsanordninger skal være således indrettet, at det maksimale tryk i tanken aldrig overstiger tankens prøvningstryk.

ANM.:

Et eksempel på en metode til bestemmelse af størrelsen af nødaflastningsanordninger findes i Appendiks 5 i "Manual of Tests and Criteria".

4.2.1.13.9. Med hensyn til isolerede UN-tanke skal kapaciteten og indstillingen af nødaflastningsanordningerne bestemmes med den antagelse, at der sker et isolationstab på 1 % af overfladen.

4.2.1.13.10. Vakuumventiler og fjederbelastede ventiler skal være udstyret med flammefælde. Der skal tages hensyn til, at ventilernes aflastningskapacitet reduceres som følge af flammefældens tilstedeværelse.

4.2.1.13.11. Driftsudstyr såsom ventiler og den ydre rørføring skal være arrangeret således, at der ikke forbliver stofrester i disse efter fyldning af UN-tanken.

4.2.1.13.12. UN-tanke kan enten være isoleret eller beskyttet af en solskærm. Såfremt SADT for stofferne i UN-tanken er 55 °C eller mindre, eller såfremt UN-tanken er konstrueret af aluminium, skal UN-tanken være fuldstændig isoleret. Den ydre overflade skal være udført i hvidt eller blankt metal.

4.2.1.13.13. Fyldningsgraden må ikke overstige 90 % ved 15 °C.

4.2.1.13.14. Mærkningen i henhold til punkt 6.7.2.20.2 skal inkludere UN-nummeret og det tekniske navn med den tilladte koncentration for det pågældende stof.

4.2.1.13.15. Organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer, som er specifikt nævnt i tankanvisning T23 i punkt 4.2.4.2.6, må transporteres i UN-tanke.

4.2.1.14. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 6.1 i UN-tanke

(Reserveret)

4.2.1.15. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 7 i UN-tanke

4.2.1.15.1. UN-tanke, der anvendes til transport af radioaktive stoffer, må ikke anvendes til transport af andet gods.

4.2.1.15.2. Fyldningsgraden for UN-tanke må højst være 90 % eller alternativt andre værdier, der er godkendt af den kompetente myndighed.

4.2.1.16. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 8 i UN-tanke

4.2.1.16.1. Trykaflastningsanordninger på UN-tanke, der anvendes til transport af stoffer i klasse 8, skal efterses med intervaller på højst et år.

4.2.1.17. Yderligere bestemmelser for transport af stoffer i klasse 9 i UN-tanke

(Reserveret)

4.2.2. Generelle bestemmelser for anvendelse af UN-tanke til transport af ikke-kølede fordråbede gasser

4.2.2.1. Dette afsnit omhandler generelle bestemmelser vedrørende anvendelsen af UN-tanke til transport af ikke-kølede fordråbede gasser.

4.2.2.2. UN-tanke skal opfylde kravene til konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning, som er beskrevet i detaljer i afsnit 6.7.3. Ikke-kølede fordråbede gasser skal transporteres i UN-tanke, der er i overensstemmelser med tankanvisning T50, som er beskrevet i punkt 4.2.4.2.6, og i overensstemmelse med enhver særlig bestemmelse, der måtte være indikeret for specifikke ikke-kølede fordråbede gasser i kolonne (11) i tabel A i kapitel 3.2, og som er beskrevet i underafsnit 4.2.4.3.

4.2.2.3. Under transport skal råtanken og råtankens driftsudstyr være tilstrækkelig beskyttet mod stød i længde og tværretningen og mod væltning. Såfremt råtanken og råtankens driftsudstyr er konstrueret på en sådan måde, at disse kan modstå stød og væltning, er den førnævnte beskyttelse ikke nødvendig. Eksempler på en sådan beskyttelse er givet i punkt 6.7.3.13.5.

4.2.2.4. Visse ikke-kølede fordråbede gasser er kemisk ustabile. Disse stoffer må kun transporteres, hvis de nødvendige foranstaltninger er taget, for at forebygge stoffernes farlige nedbrydning, omdannelse eller polymerisation under transport. I denne forbindelse skal det især sikres, at UN-tanke ikke indeholder ikke-kølede fordråbede gasser, der kan være skyld i, at sådanne reaktioner fremmes.

4.2.2.5. Medmindre navnene på de gasser, der bliver transporteret, fremgår af metalpladen i henhold til punkt 6.7.3.16.2, skal en kopi af det certifikat, der er beskrevet i punkt 6.7.3.14.1, fremvises efter anmodning fra en kompetent myndighed eller et organ, der er anerkendt af denne myndighed, og skal kunne tilvejebringes af afsenderen, modtageren eller agenten, alt efter hvad der er mest passende.

4.2.2.6. Tomme UN-tanke, der ikke er rengjorte eller udluftede for gasser, skal opfylde de samme bestemmelser som fyldte UN-tanke med den pågældende ikke-kølede fordråbede gas.

4.2.2.7. Fyldning

4.2.2.7.1. Inden påfyldning skal afsenderen sikre, at den anvendte UN-tank er godkendt til at transportere den pågældende ikke-kølede fordråbede gas, og at den ikke bliver fyldt med ikke-kølede fordråbede gasser, som ved kontakt med materialer i råtanken, pakninger, driftsudstyr og eventuelle foringer vil kunne indgå i en farlig reaktion med dem og danne farlige produkter eller svække materialet i betydelig grad. Temperaturen af den ikke-kølede fordråbede gas skal under påfyldning ligge inden for grænserne af konstruktionens beregnede temperaturinterval.

4.2.2.7.2. Den maksimale vægt af ikke-kølede fordråbede gas per liter af tankens kapacitet (kg/l) må ikke overstige massefylden af den ikke-kølede fordråbede gas ved 50 °C multipliceret med 0,95. UN-tanken må ydermere ikke være fuldstændig fyldt med væske ved 60 °C.

4.2.2.7.3. UN-tanke må ikke fyldes over deres største tilladelige bruttovægt og over den største tilladelige nettovægt, som er fastsat for hver enkelt gas, som skal transporteres.

4.2.2.8. UN-tanke må ikke benyttes til transport

a) med en fyldningsgrad, der kan føre til uacceptable hydrauliske kræfter på grund af væsken bevægelser indeni UN-tanken, eller

b) hvis de lækker, eller

c) hvis de er skadet i en sådan udstrækning, at funktionen af UN-tanken eller dens løfte- eller sikringsanordninger kan være påvirket, eller

d) hvis ikke driftsudstyret er blevet kontrolleret og fundet i god driftsmæssig stand.

4.2.2.9. Gaffelindføringsåbninger på UN-tanke skal være tillukket, når tanken fyldes. Denne bestemmelse vedrører ikke UN-tanke, der i henhold til punkt 6.7.4.12.4 ikke behøver at være indrettet, så gaffelindføringsåbningerne kan tillukkes.

4.2.3. Generelle bestemmelser for anvendelsen af UN-tanke til transport af kølede fordråbede gasser

4.2.3.1. Dette afsnit omhandler generelle bestemmelser vedrørende anvendelsen af UN-tanke til transport af kølede fordråbede gasser.

4.2.3.2. UN-tanke skal opfylde kravene til konstruktion, fremstilling, eftersyn og prøvning, som er beskrevet i detaljer i afsnit 6.7.4. Kølede fordråbede gasser skal transporteres i UN-tanke, der er i overensstemmelser med tankanvisning T75, som er beskrevet i punkt 4.2.4.2.6, og i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der er indikeret for hver stof i kolonne (11) i tabel A i kapitel 3.2, og som er beskrevet i underafsnit 4.2.4.3.

4.2.3.3. Under transport skal råtanken og råtankens driftsudstyr være tilstrækkelig beskyttet mod stød i længde og tværretningen og mod væltning. Såfremt råtanken og råtankens driftsudstyr er konstrueret på en sådan måde, at disse kan modstå stød og væltning, er den førnævnte beskyttelse ikke nødvendig. Eksempler på en sådan beskyttelse er givet i punkt 6.7.4.12.5.

4.2.3.4. Medmindre navnene på de gasser, der bliver transporteret, fremgår af metalpladen i henhold til punkt 6.7.4.15.2, skal en kopi af det certifikat, der er beskrevet i punkt 6.7.4.13.1, fremvises efter anmodning fra en kompetent myndighed eller et organ, der er anerkendt af denne myndighed, og skal kunne tilvejebringes af afsenderen, modtageren eller agenten, alt efter hvad der er mest passende.

4.2.3.5. Tomme UN-tanke, der ikke er rengjorte eller udluftede for gas, skal opfylde de samme bestemmelser som fyldte UN-tanke med det pågældende stof.

4.2.3.6. Fyldning

4.2.3.6.1. Inden påfyldning skal afsenderen sikre, at den anvendte UN-tank er godkendt til at transportere den pågældende kølede fordråbede gas, og at den ikke bliver fyldt med kølede fordråbede gasser, som ved kontakt med materialer i råtanken, pakninger, driftsudstyr og eventuelle foringer vil kunne indgå i en farlig reaktion med dem og danne farlige produkter eller svække materialet i betydelig grad. Temperaturen af den kølede fordråbede gas skal under påfyldning ligge inden for grænserne af konstruktionens beregnede temperaturinterval.

4.2.3.6.2. Ved fastlæggelse af den initiale fyldningsgrad skal der tages hensyn til den nødvendige holdetid under den planlagte transport inklusive enhver forsinkelse, der måtte opstå. Den initiale fyldningsgrad af UN-tanken skal være således, at hvis temperaturen af indholdet (bortset fra helium) bliver hævet til en temperatur, ved hvilken damptrykket er lig med det højeste tilladte arbejdstryk (MAWP), så må væske ikke optage mere end 98 % af volumen, jf. dog punkt 4.2.3.6.3 og 4.2.3.6.4.

4.2.3.6.3. UN-tanke, der er beregnet til transport af helium, kan fyldes op til men ikke over indløbet af trykaflastningsanordningen.

4.2.3.6.4. Hvis den forventede transporttid er betydelig kortere end holdetiden, kan det efter godkendelse fra den kompetente myndighed tillades, at der anvendes en højere initial fyldningsgrad.

4.2.3.7. Faktisk holdetid

4.2.3.7.1. Den faktiske holdetid skal beregnes for hver transport i overensstemmelse med en metode, der er anerkendt af den kompetente myndighed, på basis af følgende:

a) Referenceholdetiden for den kølede fordråbede gas, der skal transporteres (se punkt 6.7.4.2.8.1) (som angivet på pladen ifølge punkt 6.7.4.15.1).

b) Den faktiske fyldningsmassefylde.

c) Det faktiske fyldningstryk.

d) Det laveste tryk, som trykaflastninsganordningen/-anordningerne er indstillet til.

4.2.3.7.2. Den faktiske holdetid skal mærkes enten på selve tanken eller på en metalplade, der er holdbart fastgjort til UN-tanken, i overensstemmelse med punkt 6.7.4.15.2.

4.2.3.8. UN-tanke må ikke benyttes til transport

a) med en fyldningsgrad, der kan føre til uacceptable hydrauliske kræfter på grund af væskens bevægelser indeni UN-tanken, eller

b) hvis de lækker, eller

c) hvis de er skadet i en sådan udstrækning, at funktionen af UN-tanken eller dens løfte- eller sikringsanordninger kan være påvirket, eller

d) hvis ikke driftsudstyret er blevet kontrolleret og fundet i god driftsmæssig stand, eller

e) hvis den faktiske holdetid for den transporterede kølede fordråbede gas ikke er blevet fastsat i overensstemmelse med underafsnit 4.2.3.7 og UN-tanken er mærket i overensstemmelse med punkt 6.7.4.15.2, eller

f) hvis transporttiden medregnet de forsinkelser, der måtte opstå, overskrider den faktiske holdetid.

4.2.3.9. Gaffelindføringsåbninger på UN-tanke skal være tillukket, når tanken fyldes. Denne bestemmelse vedrører ikke UN-tanke, der i henhold til punkt 6.7.4.12.4 ikke behøver at være indrettet, så gaffelindføringsåbningerne kan tillukkes.

4.2.4. Tankanvisninger og særlige bestemmelser for UN-tanke

4.2.4.1. Generelt

4.2.4.1.1. Dette afsnit indeholder de tankanvisninger og særlige bestemmelser vedrørende UN-tanke for farligt gods, det er tilladt at transportere i UN-tanke. Hver tankanvisning er kendetegnet ved en alfanumerisk betegnelse (f.eks. T1). Af kolonne (10) i tabel A i kapitel 3.2 fremgår det, hvilken tankanvisning der skal anvendes ved transport af det enkelte stof, som det er tilladt at transportere i UN-tanke. Såfremt der i kolonne (10) ikke fremgår nogen tankanvisning for et specifikt stof, da er transport af stoffet i UN-tanke ikke tilladt, medmindre en kompetent myndighed har godkendt dette, jf. underafsnit 6.7.1.3. Særlige bestemmelser for UN-tanke er angivet for specifikke stoffer i kolonne (11) i tabel A i kapitel 3.2. Alle særlige bestemmelser for UN-tanke er kendetegnet ved en alfanumerisk betegnelse (f.eks. TP1). I underafsnit 4.2.4.3 findes en fortegnelse over særlige bestemmelser for UN-tanke.

4.2.4.2. Tankanvisninger

4.2.4.2.1. Tankanvisninger finder anvendelse for farligt gods i klasse 2 til 9. Tankanvisninger giver specifikke oplysninger om de bestemmelser for UN-tanke, der gælder for de pågældende stoffer. Disse bestemmelser skal opfyldes i tillæg til de generelle bestemmelser i dette kapitel og de generelle bestemmelser i kapitel 6.7.

4.2.4.2.2. I tankanvisninger for UN-tanke til stoffer i klasse 3 til 9 er angivet det mindste prøvningstryk, den mindste vægtykkelse af råtanken (for referencestål), krav til bundåbninger og krav til trykaflastningsanordninger. I tankanvisning T23 findes en fortegnelse over de selvnedbrydende stoffer i klasse 4.1 og organiske peroxider i klasse 5.2, det er tilladt at transportere i UN-tanke, sammen med de relevante kontrol- og nødtemperaturer.

4.2.4.2.3. Ikke-kølede fordråbede gasser er tilordnet tankanvisning T50. Af T50 fremgår de højeste tilladte arbejdstryk, krav til bundåbninger under væskeniveau, krav til trykaflastningsanordninger og krav til fyldningsgraden for ikke-kølede fordråbede gasser, som det er tilladt at transportere i UN-tanke.

4.2.4.2.4. Kølede fordråbede gasser er tilordnet tankanvisning T75.

4.2.4.2.5. Fastlæggelse af den relevante tankanvisning

Når en specifik tankanvisning er angivet i kolonne (10) i tabel A i kapitel 3.2 for et givet stof, er det også tilladt at anvende UN-tanke med et højere minimumsprøvningstryk, tykkere vægtykkelse og strengere krav til bundåbning og trykaflastnigsanordninger. Følgende retningslinjer anviser hvilken UN-tank, som kan anvendes til transport af de enkelte stoffer.

>TABELPOSITION>

4.2.4.2.6. Tankanvisninger

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

4.2.4.3. Særlige bestemmelser for UN-tanke

Særlige bestemmelser for UN-tanke er gældende for visse stoffer og indikerer bestemmelser, som er et tillæg til eller træder i stedet for dem, der er anført i tankanvisningerne eller bestemmelserne i kapitel 6.7. Særlige bestemmelser for UN-tanke er kendetegnet ved en alfanumerisk betegnelse, der begynder med forkortelsen "TP" (engelsk: tank provision), og er anført for visse stoffer i kolonne (11) i tabel A i kapitel 3.2. Følgende er en liste over særlige bestemmelser for UN-tanke:

>TABELPOSITION>

KAPITEL 4.3

Anvendelse af tankvogne, aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtanke af metalliske materialer samt batterivogne og MEGC'er

ANM.:

UN-tanke er beskrevet i kapitel 4.2, tankcontainere med fiberforstærkede plasttanke er beskrevet i kapitel 4.4.

4.3.1. Anvendelsesområde

4.3.1.1. Bestemmelser, som breder sig over hele siden, finder anvendelse på både tankvogne, aftagelige tanke, batterivogne, tankcontainere, tankveksellad og MEGC'er. Bestemmelser i en enkelt spalte finder alene anvendelse på:

- Tankvogne, aftagelige tanke og batterivogne (venstre kolonne).

- Tankcontainere, tankveksellad og MEGC'er (højre kolonne).

4.3.1.2. Disse bestemmelser finder anvendelse på:

>TABELPOSITION>

som bruges til transport af gasformige, flydende, pulverformige eller granulerede stoffer.

4.3.1.3. Afsnit 4.3.2 indeholder de bestemmelser, som finder anvendelse på tankvogne, aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad til transport af stoffer hørende til alle klasser og batterivogne og MEGC'er til transport af gasser hørende til klasse 2. Afsnit 4.3.3 og 4.3.4 indeholder særlige bestemmelser, som supplerer eller ændrer bestemmelserne i afsnit 4.3.2.

4.3.1.4. Kapitel 6.8 indeholder bestemmelser vedrørende konstruktion, udstyr, typegodkendelse, prøvning og mærkning.

4.3.1.5. Overgangsbestemmelser vedrørende anvendelse af dette kapitel findes i afsnit:

>TABELPOSITION>

4.3.2. Bestemmelser, som finder anvendelse på alle klasser

4.3.2.1. Anvendelse

4.3.2.1.1. Stoffer, der er underlagt dette direktiv, må kun transporteres i tankvogne, aftagelige tanke, batterivogne, tankveksellad og MEGC'er, når der i kolonne (12) i tabel A i kapitel 3.2 er angivet en tankkode i henhold til punkterne 4.3.3.1.1 og 4.3.4.1.1.

4.3.2.1.2. Den type tank, batterivogn og MEGC, som kræves, er angivet i kodeform i kolonne (12) i tabel A i kapitel 3.2. Disse identifikationskoder består af bogstaver og tal i en bestemt rækkefølge. I punkt 4.3.3.1.1 (når det transporterede stof hører til klasse 2) og i punkt 4.3.4.1.1 (når det transporterede stof hører til klasse 3 til 9) forklares det, hvordan de fire dele af koden skal læses(24).

4.3.2.1.3. Typen, som kræves i henhold til punkt 4.3.2.1.2, er underlagt de lempeligste konstruktionskrav, som kan godkendes til det omhandlede farlige stof, medmindre andet er foreskrevet i dette kapitel eller kapitel 6.8. Der kan anvendes tanke med koder, der foreskriver et højere beregnet minimumstryk, eller strengere krav vedrørende fyldnings- eller tømningsåbninger eller sikkerhedsventiler/-anordninger (se punkt 4.3.3.1.1 vedrørende klasse 2 og punkt 4.3.4.1.1 vedrørende klasserne 3 til 9).

4.3.2.1.4. For nogle stoffer er tanke, batterivogne og MEGC'er underlagt yderligere bestemmelser, der er anført som særlige bestemmelser i kolonne (13) i tabel A i kapitel 3.2.

4.3.2.1.5. Tanke, batterivogne og MEGC'er må kun transportere farlige stoffer, som de i henhold til punkt 6.8.2.3.1 er godkendt til, og som ved kontakt med råtankens, pakningernes, udstyrets og beskyttelsesforingernes materialer ikke kan reagere på farlig måde (se definitionen af "farlig reaktion" i afsnit 1.2.1), danne farlige produkter eller svække disse materialer betydeligt(25).

4.3.2.1.6. Der må ikke transporteres fødevarer i tanke til farlige stoffer, medmindre de nødvendige forholdsregler er truffet med henblik på at afværge farer for den offentlige sundhed.

4.3.2.2. Fyldningsgrad

4.3.2.2.1. Nedenstående fyldningsgrader må ikke overskrides for tanke til transport af væsker ved den omgivende temperatur:

a) for brandfarlige stoffer uden yderligere risici (f.eks. giftige eller ætsende), i tanke med udluftningssystem eller sikkerhedsventiler (også hvis der er anbragt en sprængskive foran):

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

b) for giftige eller ætsende stoffer (uanset om de er brandfarlige) i tanke med udluftningssystem eller sikkerhedsventiler (også hvis der er anbragt en sprængskive foran):

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

c) for brandfarlige og for mindre giftige eller svagt ætsende stoffer (uanset om de er brandfarlige) i hermetisk lukkede tanke uden sikkerhedsanordning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

d) for meget giftige, giftige, stærkt ætsende eller ætsende stoffer (uanset om de er brandfarlige) i hermetisk lukkede tanke uden sikkerhedsanordning:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

4.3.2.2.2. I ovenstående formler er α væskens gennemsnitlige rumudvidelseskoefficient mellem 15 °C og 50 °C, dvs. ved en maksimal temperaturforskel på 35 °C.α beregnes ved hjælp af formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor d15 og d50 er væskens massefylde ved henholdsvis 15 °C og 50 °C, og hvorer væskens gennemsnitstemperatur ved påfyldning.

4.3.2.2.3. Bestemmelserne i punkterne 4.3.2.2.1 a)-d) finder ikke anvendelse på tanke, hvis indhold under transporten holdes på en temperatur på over 50 °C ved hjælp af en opvarmningsanordning. I så fald skal fyldningsgraden ved afsendelsen være således, og temperaturen skal reguleres således, at tanken under hele transporten højst er fyldt til 95 % af kapaciteten, og fyldningstemperaturen ikke overskrides.

4.3.2.2.4.

>TABELPOSITION>

4.3.2.3. Drift

4.3.2.3.1. Råtankens vægtykkelse må ikke på noget tidspunkt under anvendelse være mindre end den minimumsværdi, som er foreskrevet i:

>TABELPOSITION>

4.3.2.3.2.

>TABELPOSITION>

4.3.2.3.3. Under fyldning og tømning af tanke, batterivogne og MEGC'er skal der træffes passende forholdsregler til at hindre udslip af farlige mængder gasser eller dampe. Tanke, batterivogne og MEGC'er skal være lukket på en sådan måde, at indholdet ikke utilsigtet løber ud. Åbninger på tanke med bundtømning skal være lukket med propper med gevind, blindflanger eller lige så effektive anordninger. Påfylderen skal efter fyldning af tanken kontrollere, at tankenes, batterivognenes og MEGC'ernes lukkeanordninger er tætte. Dette gælder især for den øverste del af stigrøret.

4.3.2.3.4. Hvis flere lukkeanordninger er seriemonteret, skal lukkeanordningen nærmest det transporterede stof lukkes først.

4.3.2.3.5. Under transporten må der ikke findes farlige rester af det påfyldte stof på ydersiden af tanken.

4.3.2.3.6. Stoffer, der kan reagere farligt med hinanden, må ikke transporteres i tilstødende rum i tanke.

Stoffer, der kan reagere farligt med hinanden, kan transporteres i tilstødende rum i tanke, forudsat at disse rum er adskilt af en væg, hvis tykkelse er mindst lige så stor som tankens. Transport af disse stoffer er ligeledes tilladt, når de fyldte rum er adskilt af et hulrum eller et tomt tankrum.

4.3.2.4. Tomme urensede tanke, batterivogne og MEGC'er

ANM.:

De særlige bestemmelser TU1, TU2, TU4, TU16 og TU35 i 4.3.5 kan finde anvendelse på tomme urensede tanke, batterivogne og MEGC'er.

4.3.2.4.1. Under transporten må der ikke findes farlige rester af det påfyldte stof på ydersiden af tanken.

4.3.2.4.2. For at være godkendt til transport skal tomme urensede tanke, batterivogne og MEGC'er kunne lukkes på samme måde og være lige så tætte, som hvis de var fyldte.

4.3.2.4.3. Såfremt tomme urensede tanke, batterivogne og MEGC'er ikke lukkes på samme måde og er lige så tætte, som hvis de var fyldte, og såfremt bestemmelserne i dette direktiv ikke kan opfyldes, skal de under behørig hensyntagen til tilstrækkelig sikkerhed transporteres til nærmeste egnede sted, hvor rengøring eller reparation er mulig.

Transporten kan ske tilstrækkelig sikkert, hvis der er truffet passende forholdsregler til at tilvejebringe et sikkerhedsniveau, der er tilsvarende bestemmelserne i dette direktiv, og til at hindre ukontrolleret udslip af det farlige gods.

4.3.2.4.4. Tomme urensede tankvogne, aftagelige tanke, batterivogne, tankcontainere, tankveksellad og MEGC'er må også transporteres efter udløbet af de i punkt 6.8.2.4.2 og 6.8.2.4.3 fastlagte perioder med henblik på at foretage eftersynet.

4.3.3. Særlige bestemmelser, der finder anvendelse på klasse 2

4.3.3.1. Tankes kodning og hierarki

4.3.3.1.1. Tankes, batterivognes og MEGC'ers kodning

De fire dele af koderne (tankkoderne) i kolonne (12) i tabel A i kapitel 3.2 har følgende betydning:

>TABELPOSITION>

ANM.: 1.

Den særlige bestemmelse TU17 i kolonne (13) i tabel A i kapitel 3.2 for visse gasser betyder, at gassen kun må transporteres i batterivogn eller i MEGC.

ANM.: 2.

Det tryk, som er angivet på selve tanken eller på et skilt, må ikke være mindre end værdien af "X" eller det beregnede minimumstryk.

4.3.3.1.2. Tankes hierarki

>TABELPOSITION>

Det tal, der er repræsenteret af

"", skal være lig med eller større end det tal, der er repræsenteret af "*".

ANM.:

Dette hierarki tager ikke højde for særlige bestemmelser (se afsnit 4.3.5 og 6.8.4) for enkelte stoffer eller genstande.

4.3.3.2. Fyldningsforhold og prøvningstryk

4.3.3.2.1. Prøvningstrykket for tanke beregnet til transport af komprimerede gasser, der har en kritisk temperatur på under - 50 °C, skal være mindst 1,5 gange fyldningstrykket ved 15 °C.

4.3.3.2.2. Prøvningstrykket for tanke beregnet til transport af:

- komprimerede gasser, der har en kritisk temperatur på - 50 °C eller derover,

- fordråbede gasser, der har en kritisk temperatur på under 70 °C, og

- gasser opløst under tryk

skal være således, at det tryk, der opstår i tankens indhold ved 55 °C for tanke med varmeisolering eller 65 °C for råtanke uden varmeisolering, ikke må overstige prøvningstrykket, når tanken fyldes til den maksimale vægt af indholdet pr. liter kapacitet.

4.3.3.2.3. Prøvningstrykket for tanke beregnet til transport af fordråbede gasser, der har en kritisk temperatur på 70 °C eller derover, skal:

a) hvis tanken er varmeisoleret, mindst svare til væskens damptryk ved 60 °C, reduceret med 0,1 MPa (1 bar), dog mindst 1 MPa (10 bar),

b) hvis tanken ikke er varmeisoleret, mindst svare til væskens damptryk ved 65 °C, reduceret med 0,1 MPa (1 bar), dog mindst 1 MPa (10 bar).

Den maksimalt tilladte vægt af indhold pr. liter kapacitet beregnes som følger:

Maksimal tilladt vægt af indhold pr. liter kapacitet = 0,95 × væskefasens massefylde ved 50 °C (i kg/liter).

Desuden må dampfasen ikke forsvinde ved en temperatur på under 60 °C.

Hvis tankene ikke er over 1,5 m i diameter, skal de i emballeringsforskrift P200 i underafsnit 4.1.4.1 anførte værdier for prøvningstrykket og den maksimalt tilladte vægt af indhold pr. liter kapacitet anvendes.

4.3.3.2.4. Prøvningstrykket for tanke beregnet til transport af kølede, fordråbede gasser skal være mindst 1,3 gange det højeste tilladte arbejdstryk, som er angivet på tanken, dog mindst 300 kPa (3 bar) (overtryk). For tanke med vakuumisolering skal prøvningstrykket være mindst 1,3 gange det højeste tilladte arbejdstryk plus 100 kPa (1 bar).

4.3.3.2.5. Tabel over gasser og gasblandinger, der må transporteres i tankvogne, batterivogne, aftagelige tanke, tankcontainere og MEGC'er, med angivelse af minimumsprøvningstryk for tanke og i det relevante omfang den maksimalt tilladte vægt af indhold pr. liter kapacitet

For gasser og gasblandinger klassificeret under n.o.s.-betegnelser skal værdierne for prøvningstryk og maksimal tilladt vægt af indhold pr. liter kapacitet foreskrives af den sagkyndige, som er godkendt af den kompetente myndighed.

Når råtanke til komprimerede gasser eller fordråbede gasser, der har en kritisk temperatur på over - 50 °C og under 70 °C, har været underkastet et prøvningstryk, der er lavere end vist i tabellen, og tankene er varmeisoleret, kan en lavere maksimumbelastning foreskrives af den sagkyndige, som er godkendt af den kompetente myndighed, forudsat at det tryk, der opstår i tankens indhold ved 55 °C, ikke overstiger det prøvningstryk, der er stemplet på tanken.

>TABELPOSITION>

4.3.3.3. Drift

4.3.3.3.1. Når tanke, batterivogne eller MEGC'er er godkendt til forskellige gasser, skal en ændring i anvendelsen omfatte tømning, rensning og udluftning i det omfang, det er nødvendigt med henblik på sikker drift.

4.3.3.3.2. Når tanke, batterivogne eller MEGC'er overdrages til transport, må kun de i punkt 6.8.3.5.6 anførte oplysninger, der gælder for den påfyldte eller netop aftømte gas, være synlige. Alle oplysninger vedrørende andre gasser skal være tildækket (se UIC-fiche 573 VE).

4.3.3.3.3. Alle elementer i en batterivogn eller en MEGC skal indeholde samme gas.

4.3.3.4.

>TABELPOSITION>

4.3.3.4.1.

>TABELPOSITION>

4.3.3.4.2.

>TABELPOSITION>

4.3.3.4.3.

>TABELPOSITION>

4.3.4. Særlige bestemmelser, der finder anvendelse på klasse 3 til 9

4.3.4.1. Tankes kodning og hierarki samt systematisk fremgangsmåde for tanke

4.3.4.1.1. Tankes kodning

De fire dele, der udgør koderne (tankkoderne), der er anført i kolonne (12) i tabel A i kapitel 3.2, har følgende betydning:

>TABELPOSITION>

4.3.4.1.2. Systematisk fremgangsmåde for tildeling af tankkoder til grupper af stoffer samt tankes hierarki

ANM.:

Visse stoffer og grupper af stoffer omfattes ikke af den systematiske fremgangsmåde, se punkt 4.3.4.1.3.

>TABELPOSITION>

ANM.:

I hierarkiet af tanke tages der ikke højde for særlige bestemmelser, der måtte gælde for enkeltstoffer (se afsnittene 4.3.5 og 6.8.4).

4.3.4.1.3. Følgende stoffer og grupper af stoffer, hvor et "(+)" er angivet i kolonne (12) i tabel A i kapitel 3.2, er underlagt særlige bestemmelser. I dette tilfælde må tankene ikke benyttes til andre stoffer og grupper af stoffer, og hierarkiet i punkt 4.3.4.1.2 finder ikke anvendelse (se også afsnit 6.8.4). Kravene for disse tanke er angivet med følgende tankkoder suppleret med de relevante særlige bestemmelser, som er angivet i kolonne (13) i tabel A i kapitel 3.2.

a) Klasse 4.1:

UN 2448 svovl, smeltet: kode LGBV.

b) Klasse 4.2:

UN 1381 phosphor, hvidt eller gult, tørt, under vand eller i opløsning, og UN 2447 PHOSPHOR, HVIDT eller GULT, SMELTET: kode L10DH.

c) Klasse 4.3:

UN 1389 ALKALIMETALAMALGAM, UN 1391 ALKALIMETALDISPERSION eller JORDALKALIMETALDISPERSION, UN 1392 JORDALKALIMETALAMALGAM, UN 1415 LITHIUM, UN 1420 KALIUMMETALLEGERINGER, UN 1421 ALKALIMETALLEGERING, FLYDENDE, N.O.S., UN 1422 KALIUM-NATRIUM-LEGERINGER, UN 1428 NATRIUM og UN 2257 KALIUM: kode L10BN.

UN 1407 CAESIUM og UN 1423 RUBIDIUM: kode L10CH.

d) Klasse 5.1:

UN 1873 PERCHLORSYRE, vandig opløsning med mere end 50 vægt-% men mindre end 72 vægt-% ren syre: kode L4DN.

UN 2015 HYDROGENPEROXID, VANDIG OPLØSNING, STABILISERET med mere end 70 % hydrogenperoxid: kode L4DV.

UN 2015 HYDROGENPEROXID, VANDIG OPLØSNING, STABILISERET med mere end 60 % og højst 70 % hydrogenperoxid: kode L4BV.

UN 2014 HYDROGENPEROXID, VANDIG OPLØSNING med mindst 20 %, men højst 60 % hydrogenperoxid, og UN 3149, HYDROGENPEROXID OG PEREDDIKESYRE, BLANDING, STABILISERET: kode L4BV.

e) Klasse 5.2:

UN 3109 ORGANISK PEROXID TYPE F, FLYDENDE: kode L4BN.

UN 3110 ORGANISK PEROXID TYPE F, FAST: kode S4AN.

f) Klasse 6.1:

UN 1613 HYDROGENCYANID, VANDIG OPLØSNING med højst 20 % hydrogencyanid, og UN 3294 HYDROGENCYANID, OPLØSNING I ALKOHOL med højst 45 % hydrogencyanid: kode L15DH.

g) Klasse 7:

Alle stoffer: særlige tanke.

Minimumskrav for væsker: kode L2,65CN, for faste stoffer: kode S2,65AN.

Uanset de generelle krav i dette punkt kan tanke til radioaktive stoffer også bruges til transport af andet gods, forudsat at kravene i underafsnit 5.1.3.2 er opfyldt.

h) Klasse 8:

UN 1052 HYDROGENFLUORID, VANDFRI, og UN 1790 FLUSSYRE, med mere end 85 % hydrogenfluorid: kode L21DH.

UN 1744 BROM eller BROM, OPLØSNING: kode L21DH.

UN 1791 HYPOCHLORITOPLØSNING og UN 1908 CHLORITOPLØSNING: kode L4BV.

4.3.4.2. Generelle bestemmelser

4.3.4.2.1. Ved pålæsning af varme stoffer må temperaturen på tankens eller varmeisoleringens yderside ikke overstige 70 °C under transporten.

4.3.4.2.2.

>TABELPOSITION>

4.3.4.2.3.

>TABELPOSITION>

4.3.5. Særlige bestemmelser

Følgende særlige bestemmelser finder anvendelse, når de er angivet i kolonne (13) i tabel A i kapitel 3.2:

>TABELPOSITION>

KAPITEL 4.4

Anvendelse af tankcontainere med fiberforstærkede plasttanke (tysk: "FVK"-tank/eng.: "FRP"-tank)

ANM.:

UN-tanke er beskrevet i kapitel 4.2, tankvogne, aftagelige tanke, tankcontainere og tankveksellad med råtank af metal samt batterivogne og MEGC'er er beskrevet i kapitel 4.3.

4.4.1. Generelt

Transport af farlige stoffer i tankcontainere med fiberforstærkede plasttanke er kun tilladt, såfremt følgende bestemmelser er opfyldt:

a) stoffet er klassificeret i klasse 3, 5.1, 6.1, 6.2, 8 eller 9,

b) stoffets damptryk er maksimum 110 kPa (1,1 bar) (absolut tryk) ved 50 °C,

c) transport af stoffet i metalliske tanke er godkendt i henhold til underafsnit 4.3.2.1.1,

d) det beregnede tryk, som er angivet for stoffet på plads nr. to i tankkoden i kolonne (12) i tabel A i kapitel 3.2, er højst 4 bar (se også punkt 4.3.4.1.1), og

e) tanken opfylder de bestemmelser i kapitel 6.9, der finder anvendelse på transport af stoffet.

4.4.2. Drift

4.4.2.1. Bestemmelserne i punkterne 4.3.2.1.5-4.3.2.2.4, 4.3.2.3.3-4.3.2.3.6, 4.3.2.4.1, 4.3.2.4.2 og underafsnit 4.3.4.2 finder anvendelse.

4.4.2.2. Det transporterede stofs temperatur må på påfyldningstidspunktet ikke overstige den maksimale driftstemperatur, som er angivet på den i afsnit 6.9.6 omtalte plade på tanken.

4.4.2.3. Desuden gælder de særlige bestemmelser (TU) i afsnit 4.3.5, som angivet i kolonne (13) i tabel A i kapitel 3.2, såfremt disse bestemmelser også gælder ved transport i tanke af metal.

Del 5

BESTEMMELSER FOR FORSENDELSE

KAPITEL 5.1

Generelle bestemmelser

5.1.1. Anvendelse og generelle bestemmelser

Denne del indeholder bestemmelser om mærkning og dokumentation i forbindelse med forsendelser af farligt gods og godkendelse af forsendelser og forhåndsmeddelelser, hvor det er relevant.

5.1.2. Brug af ekstra ydre emballage

5.1.2.1. Ekstra ydre emballage skal være mærket og beklæbet for hver type farligt gods i den ekstra ydre emballage i overensstemmelse med kravene for kolli i kapitel 5.2, medmindre påskrifterne og faresedlerne for alt farligt gods i den ekstra ydre emballage er synlig. Hvis der kræves en bestemt fareseddel for forskellige kolli, skal den kun påsættes en gang.

5.1.2.2. Hvert kolli med farligt gods i en ekstra ydre emballage skal opfylde alle gældende bestemmelser i dette direktiv. Hver emballages tilsigtede funktion må ikke på nogen måde hindres af den ekstra ydre emballage.

5.1.2.3. Forbuddene mod sammenlæsning finder også anvendelse på disse ekstra ydre emballager.

5.1.3. Tomme, urensede emballager (herunder IBC'er og storemballager), tanke, vogne og containere til bulktransport

5.1.3.1. Tomme urensede emballager (herunder IBC'er og storemballager), tanke (herunder tankvogne, batterivogne, aftagelige tanke, UN-tanke, tankcontainere og MEGC'er), vogne og containere til bulktransport, som har indeholdt farligt gods hørende til de forskellige klasser bortset fra klasse 7, skal mærkes og forsynes med faresedler på samme måde, som hvis de var fyldte.

ANM.:

Mht. dokumentation, se kapitel 5.4.

5.1.3.2. Tanke og IBC'er brugt til transport af radioaktive stoffer må ikke anvendes til opbevaring eller transport af andet gods, medmindre de er rengjort således, at niveauet af beta- og gamma-aktive stoffer samt alfa-aktive stoffer med lav toksicitet er under 0,4 Bq/cm2, og niveauet af alle andre alfa-aktive stoffer er under 0,04 Bq/cm2.

5.1.4. Sammenpakning

Når to eller flere typer farligt gods pakkes sammen i den samme ydre emballage, skal kolliet være mærket i henhold til kravene for hvert stof eller hver genstand. Hvis den samme fareseddel kræves for forskelligt gods, skal den kun påsættes en gang.

5.1.5. Generelle bestemmelser for klasse 7

5.1.5.1. Krav som skal være opfyldt før transport

5.1.5.1.1. Krav som skal opfyldes før den første transport af et kolli

Før den første transport af et kolli skal følgende krav være opfyldt:

a) Hvis indeslutningssystemets konstruktionstryk overstiger 35 kPa (overtryk), skal det sikres, at indeslutningssystemet i hvert kolli opfylder de godkendte konstruktionskrav vedrørende systemets evne til at forblive intakt under dette tryk.

b) For hvert kolli af type B(U), type B(M) og type C og for hvert kolli, som indeholder fissilt stof, skal det sikres, at effektiviteten af kolliets afskærmning, indeslutning samt, hvis det kræves, varmeoverførselsegenskaber og begrænsningssystem ligger inden for de grænseværdier, der gælder eller er fastlagt for den godkendte konstruktion.

c) Kolli, som indeholder fissile stoffer, og hvori neutrongifte udtrykkeligt indgår som bestanddele af kolliet for at opfylde kravene i underafsnit 6.4.11.1, skal kontrolleres med henblik på at bekræfte tilstedeværelsen og fordelingen af disse neutrongifte.

5.1.5.1.2. Krav som skal opfyldes før hver transport af et kolli

Før hver transport af et kolli skal følgende krav være opfyldt:

a) For hvert kolli skal det sikres, at alle krav i de relevante bestemmelser i dette direktiv er opfyldt.

b) Det skal sikres, at løfteindretninger, der ikke opfylder kravene i underafsnit 6.4.2.2, er fjernet eller på anden måde gjort uanvendelige til at løfte kolliet i overensstemmelse med underafsnit 6.4.2.3.

c) For hvert kolli af type B(U), type B(M) og type C og for hvert kolli, som indeholder fissilt stof, skal det sikres, at alle krav i godkendelsesattesterne er opfyldt.

d) Hvert kolli af type B(U), type B(M) og type C skal tilbageholdes, indtil der er opnået en ligevægtstilstand, som er tilstrækkelig til at påvise, at kravene vedrørende temperatur og tryk er opfyldt, medmindre der foreligger en unilateral godkendelse af en undtagelse fra disse krav.

e) For hvert kolli af type B(U), type B(M) og type C skal det ved eftersyn og/eller egnede prøvninger sikres, at alle lukkeanordninger, ventiler og andre åbninger i indeslutningssystemet, hvorigennem radioaktivt indhold kan slippe ud, er forsvarligt lukket og eventuelt forseglet på den måde, der blev anvendt ved påvisning af, at kravene i 6.4.8.7 er overholdt.

f) For hvert radioaktivt stof i speciel form skal det sikres, at alle krav i godkendelsesattesten for radioaktivt stof i speciel form og de relevante bestemmelser i dette direktiv er opfyldt.

g) For kolli, som indeholder fissile stoffer, skal målingen i henhold til punkt 6.4.11.4 b) og prøvningen til påvisning af kollienes lukning i henhold til underafsnit 6.4.11.7 udføres, hvis det er relevant.

h) For hvert radioaktivt stof med lav spredningsrisiko skal det sikres, at alle krav i godkendelsesattesten og de relevante bestemmelser i dette direktiv er opfyldt.

5.1.5.2. Godkendelse af transport og notifikation

5.1.5.2.1. Generelt

Ud over godkendelse af kollikonstruktionen, som er beskrevet i kapitel 6.4, kræves også multilateral godkendelse af transporten under særlige omstændigheder (punkterne 5.1.5.2.2 og 5.1.5.2.3). Under visse omstændigheder er det også nødvendigt at give de kompetente myndigheder notifikation om en transport (punkt 5.1.5.2.4).

5.1.5.2.2. Transportgodkendelser

Multilateral godkendelse kræves for:

a) transport af kolli af type B(M), der ikke opfylder kravene i underafsnit 6.4.7.5, eller som er konstrueret således, at der er mulighed for kontrolleret periodisk udluftning,

b) transport af kolli af type B(M), som indeholder radioaktive stoffer med en aktivitet på over 3000 A1 eller 3000 A2 eller over 1000 TBq, hvorved den laveste af disse værdier er gældende, og

c) transport af kolli, som indeholder fissile stoffer, hvis summen af kritikalitetssikkerhedsindeksene for kolliene overstiger 50.

En kompetent myndighed kan dog tillade transport til eller gennem sit land uden transportgodkendelse gennem en særlig bestemmelse i konstruktionsgodkendelsen (se punkt 5.1.5.3.1).

5.1.5.2.3. Godkendelse af transport som særligt arrangement

En kompetent myndighed kan godkende bestemmelser, ifølge hvilke en forsendelse, der ikke opfylder alle relevante bestemmelser i dette direktiv, kan transporteres som særligt arrangement (se afsnit 1.7.4).

5.1.5.2.4. Notifikationer

Notifikation af de kompetente myndigheder kræves i følgende tilfælde:

a) Før den første transport af et kolli, der kræver godkendelse fra en kompetent myndighed, skal afsenderen sikre sig, at genparter af alle relevante attester for den pågældende kollikonstruktion fremsendes til den kompetente myndighed i hvert af de lande, som berøres af transporten. Afsenderen er dog ikke forpligtet til at afvente bekræftelse af modtagelsen fra den kompetente myndighed, ligesom den kompetente myndighed ikke er forpligtet til at sende afsenderen en sådan bekræftelse.

b) For hver af følgende former for transport:

(i) Kolli af type C, som indeholder radioaktive stoffer med en aktivitet på over 3000 A1 eller 3000 A2, efter omstændighederne, eller over 1000 TBq, hvorved den laveste af disse værdier gælder,

(ii) Kolli af type B(U), som indeholder radioaktive stoffer med en aktivitet på over 3000 A1 eller 3000 A2, efter omstændighederne, eller over 1000 TBq, hvorved den laveste af disse værdier gælder,

(iii) Kolli af type B(M),

(iv) Transport som særligt arrangement,

skal afsenderen notificere den kompetente myndighed i hvert land, som berøres af transporten. Notifikationen skal være hver af de kompetente myndigheder i hænde, inden transporten påbegyndes, og om muligt mindst 7 dage i forvejen.

c) Afsenderen er ikke forpligtet til at foretage særskilt notifikation, hvis de nødvendige oplysninger er indeholdt i ansøgningen om transportgodkendelse.

d) Notifikation af forsendelsen skal indeholde:

(i) tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre identifikation af kolliet eller kolliene, herunder alle relevante attestnumre og identitetsmærker,

(ii) oplysninger om afsendelsesdato, forventet ankomstdato og foreslået rute,

(iii) navnet/navnene på det eller de radioaktive stof(fer) eller radionuklidet/radionukliderne,

(iv) beskrivelser af det radioaktive stofs fysiske og kemiske tilstand, eller angivelse af, at der er tale m radioaktivt stof i speciel form eller radioaktivt stof med lav spredningsrisiko, og

(v) det radioaktive indholds maksimale aktivitet under transporten i becquerel (Bq) med det tilhørende SI-præfiks (se underafsnit 1.2.2.1). For fissile stoffer kan det fissile stofs vægt i gram (g) eller multipla heraf angives i stedet for aktiviteten.

5.1.5.3. Attester udstedt af den kompetente myndighed

5.1.5.3.1. Attester udstedt af den kompetente myndighed kræves i følgende tilfælde:

a) Konstruktioner af:

(i) radioaktivt stof i speciel form,

(ii) radioaktivt stof med lav spredningsrisiko,

(iii) kolli, som indeholder 0,1 kg uranhexafluorid eller derover,

(iv) alle kolli, som indeholder fissile stoffer, medmindre de er undtaget i henhold til underafsnit 6.4.11.2,

(v) kolli af type B(U) og type B(M), og

(vi) kolli af type C.

b) Særlige arrangementer.

c) Visse transporter (se punkt 5.1.5.2.2).

Attesterne skal bekræfte, at de relevante krav er opfyldt, og tildele konstruktionen et identitetsmærke, hvis der er tale om en konstruktionsgodkendelse.

Godkendelsesattester for kollikonstruktion og transport kan kombineres i en enkelt attest.

Attester og ansøgninger om attester skal opfylde kravene i afsnit 6.4.23.

5.1.5.3.2. Afsenderen skal være i besiddelse af en genpart af samtlige relevante attester samt en genpart af forskrifterne vedrørende korrekt lukning af kolliet og andre forberedelser til transporten før gennemførelse af en transport i henhold til attesterne.

5.1.5.3.3. For kollikonstruktioner, som ikke kræver en attest udstedt af en kompetent myndighed, skal afsenderen på anmodning dokumentere over for den kompetente myndighed, at kollikonstruktionen opfylder alle relevante krav.

5.1.5.4. Oversigt over krav vedrørende godkendelse og forhåndsmeddelelse

ANM.: 1.

Før den første afsendelse af et kolli, hvis konstruktion kræver den kompetente myndigheds godkendelse, skal afsenderen sikre, at en kopi af godkendelsen for den pågældende konstruktion er blevet sendt til den kompetente myndighed i hvert land, som bliver berørt af transporten (se punkt 5.1.5.2.4 a)).

ANM.: 2.

Meddelelse er påkrævet, hvis indholdet overstiger 3 × 103 A1 eller 3 × 103 A2 eller 1000 TBq (se punkt 5.1.5.2.4 b)).

ANM.: 3.

Multilateral godkendelse af transport er påkrævet, hvis indholdet overstiger 3 × 103 A1 eller 3 × 103 A2eller 1000 TBq, eller hvis kontrolleret periodisk ventilering er tilladt (se underafsnit 5.1.5.2).

ANM.: 4.

Se bestemmelser vedrørende godkendelse og forhåndsmeddelelse for de pågældende kolli til det transporterede stof.

>TABELPOSITION>

KAPITEL 5.2

Mærkning og beklæbning

5.2.1. Mærkning af kolli med påskrifter

ANM.:

Mht. mærkning i forbindelse med konstruktion, prøvning og godkendelse af emballager, storemballager, gasbeholdere og IBC'er, se del 6.

5.2.1.1. Medmindre andet er fastlagt i dette direktiv, skal hvert kolli tydeligt og holdbart være påskrevet bogstaverne "UN" efterfulgt af det UN-nummer, som svarer til det indeholdte farlige gods. Hvis genstanden er uemballeret, skal påskriften fremgå af genstanden, stellet eller genstandens håndterings-, opbevarings- eller startanordning.

5.2.1.2. Alle påskrifter på kolli, som kræves i henhold til dette kapitel:

a) skal være umiddelbart synlige og læselige, og

b) skal kunne modstå forskellige vejrforhold, uden at funktionen nedsættes nævneværdigt.

5.2.1.3. Bjærgningsemballager skal endvidere være påskrevet ordet "BJÆRGNING".

5.2.1.4. IBC'er med en kapacitet på mere end 450 liter skal være forsynet med påskrifter på to modstående sider.

5.2.1.5. Yderligere bestemmelser for gods hørende til klasse 1

Kolli med gods hørende til klasse 1 skal endvidere være forsynet med den officielle godsbetegnelse som fastsat i henhold til afsnit 3.1.2. Påskriften, som skal være letlæselig og permanent, skal være på et officielt sprog i oprindelseslandet, og desuden, hvis dette sprog ikke er fransk, tysk, italiensk eller engelsk, da tillige på fransk, tysk, italiensk eller engelsk, medmindre de internationale tariffer eller aftaler mellem jernbanerne foreskriver noget andet.

Ved militære forsendelser i henhold til afsnit 1.5.2, som transporteres som vognladning eller lukket ladning, må kolliene forsynes med de af den kompetente militære myndighed foreskrevne betegnelser i stedet for den officielle godsbetegnelse.

5.2.1.6. Yderligere bestemmelser for gods hørende til klasse 2

Genopfyldelige beholdere skal være påskrevet følgende oplysninger med letlæselig og holdbar skrift:

a) UN-nummeret og den officielle godsbetegnelse for gassen eller gasblandingen som fastlagt i henhold til afsnit 3.1.2.

Ved gasser klassificeret under en n.o.s.-betegnelse skal kun gassens UN-nummer og tekniske betegnelse(26) angives.

Ved blandinger skal kun de to bestanddele, der udgør den største fare, angives.

b) For komprimerede gasser påfyldt efter vægt samt fordråbede gasser, enten den maksimalt tilladte fyldningsvægt og tara for beholderen med beslag og tilbehør, som er monteret på fyldningstidspunktet, eller bruttovægten.

c) Datoen (året) for det næste periodiske eftersyn.

Disse oplysninger kan enten indgraveres eller angives på en holdbar informationsskive eller oplysningsseddel påsat beholderen eller angives med en holdbar og tydelig påskrift, f.eks. ved hjælp af trykning eller anden tilsvarende metode.

ANM.

1: Se også punkt 6.2.1.7.1.

ANM.

2: Mht. mærkning af ikke-genopfyldelige beholdere, se punkt 6.2.1.7.2.

5.2.1.7. Særlige mærkningsbestemmelser (påskrifter) for gods hørende til klasse 7

5.2.1.7.1. Alle kolli skal på ydersiden af emballagen være tydeligt og holdbart påskrevet en angivelse af enten afsenderen eller modtageren eller begge.

5.2.1.7.2. Alle kolli, bortset fra undtagelseskolli, skal på ydersiden af emballagen være tydeligt og holdbart påskrevet bogstaverne "UN" efterfulgt af UN-nummeret samt den officielle godsbetegnelse. For undtagelseskolli er kun bogstaverne "UN" efterfulgt af UN-nummeret nødvendige.

5.2.1.7.3. Alle kolli med en bruttovægt på over 50 kg skal på ydersiden af emballagen være tydeligt og holdbart påskrevet oplysning om kolliets tilladte bruttovægt.

5.2.1.7.4. Alle kolli, som er i overensstemmelse med:

a) En industriel kollikonstruktion af type 1, type 2 eller type 3 skal på ydersiden af emballagen være tydeligt og holdbart påskrevet "TYPE IP-1", "TYPE IP-2" eller "TYPE IP-3".

b) En industriel kollikonstruktion af type A skal på ydersiden af emballagen være tydeligt og holdbart påskrevet "TYPE A".

c) En industriel kollikonstruktion af type 2, type 3 eller type A skal på ydersiden af emballagen være tydeligt og holdbart påskrevet nationalitetsmærket(27) for konstruktionens oprindelsesland og fabrikantens navn eller anden identifikation af emballagen, som kræves af den kompetente myndighed.

5.2.1.7.5. Alle kolli, som er i overensstemmelse med en konstruktion, der er godkendt af den kompetente myndighed, skal på ydersiden af emballagen skal være tydeligt og holdbart påskrevet:

a) det identitetsmærke, som den kompetente myndighed har tildelt konstruktionen,

b) et serienummer, der muliggør entydig identifikation af hver emballage, som er i overensstemmelse med konstruktionen,

c) "TYPE B(U)" eller "TYPE B(M)" for kollikonstruktioner af type B(U) eller type B(M), og

d) "TYPE C" for kollikonstruktioner af type C.

5.2.1.7.6. Alle kolli, som er i overensstemmelse med en kollikonstruktion af type B(U), type B(M) eller type C, skal på ydersiden af den yderste vand- og brandbestandige beholder være tydeligt påskrevet symbolet, som er vist nedenfor. Dette skal være indgraveret eller indstemplet i beholderen eller være påført på anden måde, som sikrer modstandsdygtighed over for brand og vand.

Symbol: Stiliseret trekløver, hvis proportioner er baseret på en cirkel i midten med radius X.

X skal mindst være 4 mm.

>PIC FILE= "L_2004121DA.066901.TIF">

5.2.1.7.7. Beholdere eller emballagemateriale, der indeholder LSA-I- eller SCO-I-stoffer og transporteres under eneanvendelse i overensstemmelse med 4.1.9.2.3, skal på ydersiden være påskrevet enten "RADIOAKTIV LSA-I" eller "RADIOAKTIV SCO-I".

5.2.2. Mærkning af kolli med faresedler og håndteringssedler

ANM.:

I forbindelse med mærkning betragtes små containere som kolli.

5.2.2.1. Bestemmelser vedrørende mærkning med faresedler

5.2.2.1.1. For hver genstand eller hvert stof, som er angivet i tabel A i kapitel 3.2, skal de i kolonne (5) angivne faresedler påsættes, medmindre andet fremgår af en særlig bestemmelse i kolonne (6).

5.2.2.1.2. Permanent faremærkning, som nøjagtig svarer til de foreskrevne modeller, kan benyttes i stedet for faresedler.

5.2.2.1.3.-5.2.2.1.5. (Reserveret)

5.2.2.1.6. Hver fareseddel skal:

a) påsættes den samme flade på kolliet, hvis kolliets mål muliggør dette; for kolli hørende til klasse 1 og 7 skal den påsættes tæt på påskriften, som angiver den officielle godsbetegnelse,

b) være anbragt på kolliet på en sådan måde, at det ikke dækkes eller skjules af andre dele af emballagen, en anordning på emballagen eller andre faresedler eller påskrifter, og

c) påsættes ved siden af hinanden, når der kræves mere end en fareseddel.

Når et kolli har en uregelmæssig form eller er for lille til, at en fareseddel kan påsættes på tilfredsstillende måde, kan faresedlen påsættes ved hjælp af et sikkert fastgjort mærke eller anden egnet metode.

5.2.2.1.7. IBC'er med en kapacitet på mere end 450 liter skal forsynes med faresedler på to modstående sider.

5.2.2.1.8. Særlige bestemmelser vedrørende mærkning af kolli indeholdende eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstoffer ved transport af militære forsendelser

Ved militære forsendelser i henhold til afsnit 1.5.2, som transporteres som vognladning eller lukket ladning, behøver kolliene ikke at være forsynet med de i kapitel 3.2 tabel A kolonne (5) angivne faresedler, forudsat at de i afsnit 7.5.2 angivne sammenladningsforbud er respekteret på grundlag af angivelserne i transportdokumentet jf. punkt 5.4.1.2.1 f).

5.2.2.1.9. Særlige bestemmelser vedrørende mærkning af selvnedbrydende stoffer og organiske peroxider med faresedler

a) Faresedlen, som er i overensstemmelse med model nr. 4.1, angiver også, at produktet kan være brandfarligt, og der kræves derfor ingen fareseddel, som er i overensstemmelse med model nr. 3. Derudover skal der anvendes en fareseddel, som er i overensstemmelse med model nr. 1, for selvnedbrydende stoffer af for type B, medmindre den kompetente myndighed har givet dispensation til at denne fareseddel kan udelades i forbindelse med en bestemt emballage på grund af prøvningsresultater, som har vist, at de selvnedbrydende stoffer i emballagen ikke er eksplosive.

b) Faresedlen, som er i overensstemmelse med model nr. 5.2, angiver også, at produktet kan være brandfarligt, og der kræves derfor ingen fareseddel, som er i overensstemmelse med model nr. 3. Derudover skal følgende faresedler påsættes:

(i) En fareseddel, som er i overensstemmelse med model nr. 1 for organiske peroxider af type B, medmindre den kompetente myndighed har givet dispensation til at denne fareseddel kan udelades i forbindelse med en bestemt emballage på grund af prøvningsresultater, som har vist, at de selvnedbrydende stoffer i emballagen ikke er eksplosive,

(ii) en fareseddel, som er i overensstemmelse med model nr. 8, kræves, når kriterierne for emballagegruppe I eller II i klasse 8 er opfyldt.

For selvnedbrydende stoffer og organiske peroxider, som er nævnt ved navn, er de faresedler, som skal påsættes, angivet i listen i henholdsvis underafsnit 2.2.41.4 og 2.2.52.4.

5.2.2.1.10. Særlige bestemmelser vedrørende mærkning med faresedler af kolli med smittefarlige stoffer

Ud over faresedlen, som er i overensstemmelse med model nr. 6.2, skal kolli med smittefarlige stoffer være forsynet med enhver anden fareseddel, som kræves på grund af indholdets art.

5.2.2.1.11. Særlige bestemmelser vedrørende mærkning med faresedler af radioaktive stoffer

5.2.2.1.11.1. Medmindre andet er bestemt vedrørende store containere og tanke i overensstemmelse med punkt 5.3.1.1.3, skal alle kolli, ekstra ydre emballager (samleemballager) og containere, som indeholder radioaktive stoffer, være forsynet med mindst to faresedler, som er i overensstemmelse med enten model nr. 7A, 7B og 7C, alt efter kolliets, den ekstra ydre emballages eller containerens kategori (se punkt 2.2.7.8.4). Faresedlerne skal påsættes to modstående sider på ydersiden af kolliet eller på alle fire sider af containeren. Hver ekstra ydre emballage, som indeholder radioaktive stoffer, skal være forsynet med mindst to faresedler på to modstående sider på ydersiden af den ekstra ydre emballage. Derudover skal alle kolli, ekstra ydre emballager og containere, som indeholder fissile stoffer, bortset fra fissile stoffer, der er undtaget i henhold til underafsnit 6.4.11.2, være forsynet med faresedler, som er i overensstemmelse med model nr. 7E. Sådanne faresedler skal, når det er relevant, påsættes ved siden af faresedlerne for radioaktive stoffer. Faresedlerne må ikke dække påskrifter, som er angivet i 5.2.1. Alle mærkater, som ikke vedrører indholdet, skal fjernes eller dækkes til.

5.2.2.1.11.2. Enhver fareseddel, som er i overensstemmelse med model nr. 7A, 7B og 7C, skal indeholde følgende oplysninger.

a) Indhold:

(i) Med undtagelse af LSA-I-stoffer, betegnelsen på radionuklidet eller radionukliderne som anført i tabel 2.2.7.7.2.1 med angivelse af de deri foreskrevne symboler. For blandinger af radionuklider skal de mest begrænsende nuklider opregnes, i det omfang pladsen på linjen tillader det. For LSA eller SCO skal gruppenummeret anføres efter betegnelsen på radionuklidet eller radionukliderne. Betegnelserne "LSA-II", "LSA-III", "SCO-I" og "SCO-II" skal anvendes til dette formål.

(ii) For LSA-I-stoffer er betegnelsen "LSA-I" tilstrækkelig; navnet på radionuklidet er ikke nødvendigt.

b) Aktivitet: Den maksimale aktivitet af det radioaktive indhold under transport udtrykt i becquerel (Bq) med det relevante SI-præfiks (se underafsnit 1.2.2.1). For fissile stoffer kan vægten i gram (g) eller multipla heraf angives i stedet for aktiviteten.

c) For ekstra ydre emballager (samleemballager) og containere skal angivelserne af "indhold" og "aktivitet" på faresedlen indeholde de oplysninger, der kræves i henholdsvis a) og b) ovenfor, sammenlagt for hele indholdet af den pågældende ekstra ydre emballage eller container. Dog kan angivelsen på faresedler for ekstra ydre emballager eller containere, der indeholder sammenlæssede kolli med forskellige radionuklider, være: "Se transportdokumentet".

d) Transportindeks: se punkterne 2.2.7.6.1.1 og 2.2.7.6.1.2 (der kræves ingen transportindeksangivelse for kategori I-HVID).

5.2.2.1.11.3. Hver fareseddel, som er i overensstemmelse med model nr. 7E skal udfyldes med det kritikalitetssikkerhedsindeks (CSI), som er anført i godkendelsesattesten for det særlige arrangement eller godkendelsesattesten for kollikonstruktionen udstedt af den kompetente myndighed.

5.2.2.1.11.4. For ekstra ydre emballager (samleemballager) og containere skal kritikalitetssikkerhedsindekset (CSI) på faresedlen indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 5.2.2.1.11.3, sammenlagt for det fissile indhold i den ekstra ydre emballage eller containeren.

5.2.2.1.12. Bestemmelser vedrørende mærkning med håndteringssedler

Med undtagelse af klasse 1 og 7 skal følgende kolli på to modstående sider være forsynet med håndteringssedler, der er i overensstemmelse med model nr. 11, som illustreret i punkt 5.2.2.2.2:

- Kolli, som indeholder væsker i beholdere, hvis lukkeanordninger ikke er synlige udefra,

- kolli, som indeholder ventilerede beholdere eller ventilerede beholdere uden ydre emballage, og

- kolli, som indeholder kølede, fordråbede gasser.

5.2.2.2. Bestemmelser vedrørende faresedler og håndteringssedler

5.2.2.2.1. Faresedler og håndteringssedler skal opfylde nedenstående bestemmelser. Hvad angår farve, symboler og generelt format skal de være i overensstemmelse med de modeller, som er vist i punkt 5.2.2.2.2.

5.2.2.2.1.1. Faresedler, skal have form som et kvadrat med en vinkel på 45o (rhombeformet) og måle mindst 100 mm × 100 mm. Deres linje skal have samme farve som symbolet, som er placeret 5 mm fra og parallelt med kanten. Håndteringssedler, som er i overensstemmelse med model nr. 11, skal have form som et rektangel og have standardformat A5 (148 × 210 mm). Såfremt kolliets størrelse kræver det, kan faresedlernes mål formindskes, forudsat at de til enhver tid er let læselige.

5.2.2.2.1.2. Gasflasker hørende til klasse 2 kan på grund af deres form, retning og fastgørelsesmekanismer med henblik på transport være forsynet med faresedler, som svarer til dem, der er angivet i dette afsnit, men reduceret i størrelse i overensstemmelse med målene i henhold til standarden ISO 7225:1994, "Gas cylinders - Precautionary labels". Disse påsættes flaskernes ikke-cylindriske del (skulder).

5.2.2.2.1.3. Faresedler er opdelt i to halvdele. Med undtagelse af nr. 1.4, 1.5 og 1.6 er den øverste halvdel forbeholdt billedsymbolet og den nederste halvdel tekst, klassenummer og forenelighedsgruppebogstav efter behov.

ANM.:

For faresedler for klasse 1, 2, 3, 5.1, 5.2, 7, 8 og 9 skal det relevante klassenummer vises i nederste hjørne. For faresedler for klasse 4.1, 4.2, 4.3, 6.1 og 6.2 skal kun cifferet 4 hhv. 6 vises i nederste hjørne (se punkt 5.2.2.2.2).

5.2.2.2.1.4. Bortset fra nr. 1.4, 1.5 og 1.6 skal faresedler for klasse 1 i nederste halvdel vise stoffets eller genstandens underklassenummer og forenelighedsgruppebogstav. Faresedler for nr. 1.4, 1.5 og 1.6 viser underklassenummeret i øverste halvdel og forenelighedsgruppebogstavet i nederste halvdel.

5.2.2.2.1.5. Hvis det på faresedler, bortset fra faresedler for stoffer hørende til klasse 7, vælges at indsætte tekst (bortset fra klassenummeret) på pladsen under symbolet, skal denne begrænses til oplysninger om risikoens art og forholdsregler, som skal træffes ved håndtering.

5.2.2.2.1.6. Symbolerne, teksten og cifrene skal være letlæselige og holdbare og vises med sort på alle faresedler og håndteringssedler, bortset fra:

a) faresedlen for klasse 8, hvor eventuel tekst og klassenummer skal vises med hvidt, og

b) faresedler med helt grøn, rød eller blå baggrund, hvor symbol, tekst og ciffer kan vises med hvidt.

5.2.2.2.1.7. Alle faresedler og håndteringssedler skal kunne modstå forskellige vejrforhold, uden at funktionen nedsættes nævneværdigt.

5.2.2.2.2. Modeller for faresedler og håndteringssedler

Faresedler

>PIC FILE= "L_2004121DA.067201.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067301.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067401.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067402.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067403.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067501.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067601.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067602.TIF">

>PIC FILE= "L_2004121DA.067701.TIF">

KAPITEL 5.3

Mærkning af containere, MEGC'er, tankcontainere, UN-tanke og vogne

ANM.:

Mærkning af containere, MEGC'er, tankcontainere og UN-tanke til transport i en transportkæde, der omfatter søtransport, er også beskrevet i underafsnit 1.1.4.2.

5.3.1. Mærkning med faresedler

5.3.1.1. Generelle bestemmelser

5.3.1.1.1. Containere, MEGC'er, tankcontainere, UN-tanke og vogne skal på ydersiden forsynes med faresedler i henhold til bestemmelserne i dette afsnit. Faresedlerne skal svare til de faresedler, der er angivet for det pågældende farlige indhold i kapitel 3.2 tabel A kolonne (5) og, hvor det er relevant, kolonne (6), og skal overholde specifikationerne i underafsnit 5.3.1.7.

ANM.:

Mht. rangersedler efter model 13 og 15, se afsnit 5.3.4.

5.3.1.1.2. Hvad angår klasse 1, skal der ikke angives forenelighedsgrupper på faresedlerne, hvis vognen eller containeren transporterer stoffer eller genstande, der hører til to eller flere forenelighedsgrupper. Vogne eller containere, der transporterer stoffer eller genstande hørende til forskellige underklasser, skal kun forsynes med faresedler svarende til modellen for den farligste underklasse i nedenstående rækkefølge:

1.1 (farligst), 1.5, 1.2, 1.3, 1.6, 1.4 (mindst farlig).

Når stoffer med klassifikationskode 1.5D transporteres sammen med stoffer eller genstande hørende til underklasse 1.2, skal vognen eller containeren forsynes med faresedler for underklasse 1.1.

På vogne og containere indeholdende kolli, som transporteres som militærforsendelse i henhold til afsnit 1.5.2 og hvor kolliene i henhold til punkt 5.2.2.1.8 ikke er forsynet med faresedler, skal anbringes de i kapitel 3.2 tabel A kolonne (5) angivne faresedler; på vogne skal faresedlerne være på begge langsider og på containere på alle 4 sider.

5.3.1.1.3. Hvad angår klasse 7, skal faresedlen for den primære fare være i overensstemmelse med model 7D som angivet i 5.3.1.7.2. Denne fareseddel er ikke påkrævet for vogne eller containere, der transporterer undtagelseskolli.

Når det for vogne, containere, MEGC'er, tankcontainere og UN-tanke kræves, at der påsættes både fareseddel 7D og den fareseddel for klasse 7, der er angivet i kapitel 3.2 tabel A kolonne (5), kan en forstørret udgave af den i tabel A angivne fareseddel for klasse 7 benyttes alene, og fareseddel nr. 7D kan dermed udelades.

5.3.1.1.4. Containere, MEGC'er, tankcontainere, UN-tanke og vogne, der indeholder gods hørende til flere forskellige klasser, skal ikke forsynes med en fareseddel, der angiver en sekundær fare, hvis den pågældende fare allerede er angivet med en anden fareseddel.

5.3.1.1.5. Faresedler, der ikke vedrører det transporterede farlige gods eller rester deraf, skal fjernes eller tildækkes.

5.3.1.2. Faresedler på containere, MEGC'er, tankcontainere og UN-tanke

Der skal anbringes faresedler på begge sider og i begge ender af containeren, MEGC'en, tankcontaineren eller UN-tanken.

5.3.1.3. Faresedler på bærevogne, der transporterer containere, MEGC'er, tankcontainere eller UN-tanke og på bærevogne i Huckepacktrafik

5.3.1.3.1. Hvis faresedlerne på containere, MEGC'er, tankcontainere og UN-tanke ikke er synlige udenfor bærevognen, skal samme faresedler også anbringes på begge langsider af bærevognen. Er faresedlerne synlige, kræves ingen yderligere faresedler på bærevognen.

5.3.1.3.2. På de i Huckepacktrafik anvendte bærevogne skal faresedlerne anbringes på begge sider af bærevognen.

Anbringelse af faresedler på bærevogne i Huckepacktrafik er ikke nødvendig ved

a) transport som "Rollende Landstrasse" (transport af lastbil med eller uden anhænger, eller af sættevogn med trækker)

b) anden jernbanetransport af vejtankvogne (tankbiler) samt vejkøretøjer med farligt gods i bulk.

5.3.1.4. Faresedler på vogne til bulktransport, tankvogne, batterivogne og vogne med aftagelige tanke

Der skal anbringes faresedler på begge sider af vognen.

5.3.1.5. Faresedler på vogne, der kun transporterer kolli

Der skal anbringes faresedler på begge sider af vognen.

5.3.1.6. Faresedler på tomme tankvogne, batterivogne, MEGC'er, tankcontainere og UN-tanke samt tomme vogne og containere til bulktransport

Tomme tankvogne, vogne med aftagelige tanke, batterivogne, MEGC'er, tankcontainere og UN-tanke, urensede, ikke afgiftede eller ikke udluftede, samt tomme vogne og containere til bulktransport, urensede eller ikke afgiftede, skal fortsat være forsynet med de faresedler, der blev påsat i forbindelse med den forrige ladning.

5.3.1.7. Specifikationer for faresedler

5.3.1.7.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.3.1.7.2 vedrørende faresedler for klasse 7 skal faresedler, der anvendes i overensstemmelse med dette kapitel:

a) måle mindst 250 mm × 250 mm og indeholde en linje, der løber 12,5 mm fra kanten og parallelt med denne, i samme farve som symbolet,

b) svare til faresedlen for det pågældende farlige stof med hensyn til farve og symbol (se underafsnit 5.2.2.2) og

c) vise nummeret (og for gods hørende til klasse 1 forenelighedsgruppebogstavet) for det pågældende farlige gods i henhold til bestemmelserne i 5.2.2.2 for den pågældende fareseddel, med tal, der er mindst 25 mm høje.

Bestemmelserne i punkt 5.2.2.1.2 kan ligeledes anvendes.

5.3.1.7.2. Faresedlen for klasse 7 skal måle mindst 250 mm × 250 mm og indeholde en sort linje, der løber 5 mm fra kanten og parallelt med denne, og skal i øvrigt være udformet som vist nedenfor (nr. 7D). Tallet "7" skal være mindst 25 mm højt. Baggrundsfarven skal være gul på faresedlens øverste halvdel og hvid på nederste halvdel, og trekløveret, tal og bogstaver skal være sorte. Ordet "RADIOACTIVE" på nederste halvdel er valgfrit, så der er mulighed for at vise forsendelsens UN-nummer på faresedlen.

>PIC FILE= "L_2004121DA.067901.TIF">

5.3.1.7.3. Hvad angår tanke med en kapacitet på højst 3 m3 og små containere, kan faresedlerne erstattes af faresedler svarende til underafsnit 5.2.2.2.

5.3.1.7.4. På jernbanevogne må faresedlernes kantlængde formindskes til 150 mm på hver led. I dette tilfælde er de øvrige fastlagte mål på symboler, linier, cifre og bogstaver ikke anvendelige.

5.3.2. Mærkning med orangefarvede faretavler

5.3.2.1. Generelle bestemmelser om mærkning med orangefarvede faretavler

5.3.2.1.1. Ved transport af gods, for hvilket der i kapitel 3.2 tabel A kolonne (20) er angivet et farenummer, skal de på hver langside af

- en tankvogn,

- en batterivogn,

- en vogn med aftagelig tank,

- en tankcontainer,

- en MEGC,

- en UN-tank,

- en vogn for gods i bulk, og

- en lille eller stor container for gods i bulk

anbringes en rektangulært orangefarvet tavle i henhold til punkt 5.3.2.2.1.

Disse orangefarvede faretavler må også anbringes på hver langside af vogne, som transporterer en vogladning af kolli, der indeholder samme gods.

5.3.2.1.2. Den orangefarvede faretavle skal vise det i kapitel 3.2 tabel A kolonne (20) angivne farenummer samt UN-nummer for det transporterede stof, jf. punkt 5.3.2.2.2.

5.3.2.1.3. Tankvogne, batterivogne, vogne med aftagelige tanke, tankcontainere, MEGC og UN-tanke, der transporterer flere forskellige stoffer i adskilte tanke eller i tanksektioner, skal af afsenderen på begge sider af tanken hhv. tanksektionen være forsynes med de i punkt 5.3.2.1.1.angivne orangefravede faretavler med tilhørende farenummer og UN-nummer for det i den respektive tank hhv tanksektion transporterede stof. Skiltene skal være let synlige og anbragt parallelt med vognens/tankens længdeakse.

5.3.2.1.4. De ovenfor i punkt 5.3.2.1.1 og 5.3.2.1.3 anførte bestemmelser finder tillige anvendelse på tomme tankvogne, batterivogne, vogne med aftagelige tanke, tankcontainere, MEGC'er og UN-tanke, urensede ikke afgiftede eller ikke udluftede, samt på tomme vogne og containere til bulktransport, urensede eller ikke-afgiftede. Når de farlige stoffer er aflæsset og tankene er renset, afgiftet hhv. udluftet, må de orangefarvede faretavler ikke fortsat være synlige.

5.3.2.2. Specifikationer for orangefarvede faretavler

5.3.2.2.1 De orangefarvede faretavler skal have en bredde på 40 cm og en højde på mindst 30 cm. De skal have en højst 15 mm bred, sort kantlinje.

Faretavlerne kan bestå af en tavle, en selvklæbende folieplakat, være påmalet eller være udført på lignende måde, på betingelse af, at de anvendte materialer er vejrbestandige og sikrer en varig angivelse.

ANM.:

Den orange farve på faretavlerne skal i normal anvendelsestilstand have trichromatiske koordinater, der ligger inden for det område i det colorimetriske diagram, der afgrænses af de rette linjer mellem følgende koordinater:

>TABELPOSITION>

Luminansfaktor for reflekterende farver: β >= 0,12. Luminansfaktor for ikke-reflekterende farver: β >= 0,22.

Hvidpunkt E, belysning C, målegeometri: 45o/0o.

5.3.2.2.2. Farenummeret og UN-nummeret skal være angivet med sorte, 100 mm høje tal med en stregtykkelse på 15 mm. I den øverste halvdel af tavlen angives farenummeret, og i den nederste halvdel UN-nummeret. De to numre skal være adskilt med en vandret, 15 mm bred, sort linje midt på tavlen (se punkt 5.3.2.2.3).

5.3.2.2.3. Eksempel på orangefarvet faretavle med farenummer og UN-nummer.

>PIC FILE= "L_2004121DA.068001.TIF">

5.3.2.3. Betydning af farenumre

5.3.2.3.1. Farenummeret for stoffer i klasserne 2-9 består af to eller tre cifre. Cifrene angiver i almindelighed følgende former for fare:

>TABELPOSITION>

ANM.:

Risikoen for spontan og voldsom reaktion, som angivet ved ciffer 9, omfatter stoffets mulighed for at eksplodere eller muligheden for farlige nedbrydnings- eller polymerisationsreaktioner under udvikling af betydelig varme eller brandfarlige og/eller giftige gasser.

Hvis et ciffer gentages, betyder dette, at den angivne fare er særlig stor.

Hvis den fare, der er knyttet til et stof, kan angives tilstrækkeligt med ét ciffer, følges dette af et nul.

Følgende kombinationer af cifre har dog en særlig betydning: 22, 323, 333, 362, 382, 423, 44, 446, 462, 482, 539, 606, 623, 642, 823, 842, 90 og 99, jf. punkt 5.3.2.3.2 nedenfor.

Bogstavet "X" foran et farenummer betyder, at stoffet reagerer farligt, hvis det kommer i kontakt med vand. For sådanne stoffer, må vand kun benyttes efter godkendelse fra eksperter.

For stoffer og genstande i klasse 1 anvendes klassifikationskoden (kapitel 3.2 tabel A kolonne 3b) som farenummer. Klassifikationskoden består af:

- underklassens nummer, jf. punkt 2.2.1.1.5 og

- bogstav for forenelighedsgruppen, jf. punkt 2.2.1.1.6.

5.3.2.3.2. De farenumre, der er opregnet i kolonne (20) i tabel A i kapitel 3.2, har følgende betydninger:

>TABELPOSITION>

5.3.3. Mærkning med symbol for stoffer ved forhøjet temperatur

Tankvogne, tankcontainere, UN-tanke, særlige vogne eller containere, og særligt udstyrede vogne eller containere skal, når der i henhold til den særlige bestemmelse nr. 580 i kolonne (6) i tabel A i kapitel 3.2 stilles krav om et symbol for stoffer ved forhøjet temperaturer, på begge sider af vognen og på alle 4 sider af containere, tankcontainere og UN-tanke være forsynet med et trekantformet mærke (symbol) med sider på mindst 250 mm.

Mærket skal fremtræde i rødt, som gengivet efterfølgende:

>PIC FILE= "L_2004121DA.068401.TIF">

5.3.4. Mærkning med rangersedler efter model nr. 13 og 15

5.3.4.1. Generelle bestemmelser

De generelle bestemmelser i punkterne 5.3.1.1.1 og 5.3.1.1.5 samt underafsnittene 5.3.1.3-5.3.1.6 gælder også for rangersedlerne efter model nr. 13 og 15.

I stedet for rangersedler kan også anbringes uudslettelige rangermærker, som svarer nøje til modellen. Disse mærker behøver kun indeholde den/de røde trekant(er) med sort(e) udråbstegn (grundlinie mindst 100 mm, højde mindst 70 mm).

5.3.4.2. Beskrivelse af rangersedlerne efter model 13 og 15

Rangersedlerne efter model nr. 13 og 15 har form af et rektangel mindst i en størrelse som normalformat A7 (74 mm × 105 mm).

>PIC FILE= "L_2004121DA.068402.TIF">

5.3.5. Orangefarvede striber

Tankvogne for fordråbede eller kølede fordråbede gasser skal mærkes med en ca 30 cm bred ikke-reflekterende orangefarvet stribe, der går ubrudt vandret rundt om tanken i højde med dens akse.

KAPITEl 5.4

Dokumentation

5.4.0. Ved enhver transport af gods, der er underlagt dette direktiv, skal den relevante dokumentation som foreskrevet i dette kapitel medbringes, medmindre de i underafsnittene 1.1.3.1-1.1.3.5 anførte undtagelser finder anvendelse.

ANM.:

Det er tilladt at anvende elektronisk databehandling (EDB) eller elektronisk dataudveksling (EDI) som hjælpemiddel eller i stedet for papirdokumentation, forudsat at procedurerne i forbindelse med registrering, lagring og behandling af elektroniske data opfylder de juridiske krav med hensyn til bevisværdi og datatilgængelighed under transporten mindst lige så effektivt som papirdokumentation.

5.4.1. Transportdokument for farligt gods og beslægtede oplysninger

5.4.1.1. Generelle oplysninger, som er obligatoriske i transportdokumentet

5.4.1.1.1. Transportdokumentet(erne) skal udover krydset, der skal anbringes i det dertil beregnede felt, indeholde følgende oplysninger om alle farlige stoffer eller genstande, der transporteres:

a) UN-nummeret,

b) den officielle godsbetegnelse, eventuelt (se underafsnit 3.1.2.6) suppleret med den tekniske, kemiske eller biologiske betegnelse, i overensstemmelse med afsnit 3.1.2,

c) godsets klasse eller, ved stoffer og genstande hørende til klasse 1, dets underklasse, direkte efterfulgt af forenelighedsgruppebogstavet,

d) emballagegruppen, hvis en sådan er tildelt,

e) forkortelsen RID med store bogstaver,

f)-j) reserveret

k) når en mærkning i henhold til underafsnit 5.3.2.1 er foreskrevet, skal farenummeret foranstilles UN-nummeret. Farenummeret skal også angives, når en vogn, der transporterer en vognladning kolli med samme gods, er mærket i henhold til underafsnit 5.3.2.1.

De obligatoriske oplysningers placering og rækkefølge i transportdokumentet er valgfri, dog skal a), b), c), d) og e) fremstå i den angivne rækkefølge; i RID skal k) stå allerforrest.

Eksempel: "663 1098 ALLYLALKOHOL, 6.1, I, RID"

5.4.1.1.2. De obligatoriske oplysninger i et transportdokument skal være læselige.

5.4.1.1.3. Særlige bestemmelser vedrørende affald

Hvis der transporteres affald, som indeholder farligt gods (undtagen radioaktivt affald), skal ordet "AFFALD" angives foran UN-nummeret og den officielle godsbetegnelse, medmindre ordet indgår i den officielle godsbetegnelse, f.eks.

"AFFALD, 1230 METHANOL, 3, II, RID" eller

"AFFALD, 1993 BRANDFARLIG VÆSKE, N.O.S., (toluen og ethylalkohol), 3, II, RID"

5.4.1.1.4. Særlige bestemmelser for farligt gods emballeret i begrænsede mængder

Ingen oplysninger er obligatoriske i et eventuelt transportdokument for transport af farligt gods emballeret i begrænsede mængder i henhold til kapitel 3.4.

5.4.1.1.5. Særlige bestemmelser for bjærgningsemballager

Når farligt gods transporteres i en bjærgningsemballage, skal ordet "BJÆRGNINGSEMBALLAGE" tilføjes efter godsbeskrivelsen i transportdokumentet.

5.4.1.1.6. Særlige bestemmelser for tomme, urensede emballager, vogne, containere, tanke, batterivogne og MEGC'er

Ved transport af tomme, urensede emballager, beholdere, tanke mv. skal betegnelsen i transportdokumentet være "TOM EMBALLAGE", "TOM BEHOLDER", "TOM IBC", "TOM STOREMBALLAGE", "TOM VOGN", "TOM TANKVOGN", "TOM AFTAGELIG TANK", "TOM UN-TANK", "TOM TANKCONTAINER", "TOM LILLE CONTAINER", "TOM STOR CONTAINER", "TOM BATTERIVOGN" eller "TOM MEGC" efterfulgt af klassenummer for seneste indhold og forkortelsen "RID".

Eksempel: "TOM IBC, 6.1, RID".

Ved transport af tomme, urensede gasbeholdere med en kapacitet på over 1000 liter, og af tomme, urensede tankvogne, batterivogne, aftagelige tanke, UN-tanke, tankcontainere og MEGC'er samt tomme, urensede vogne og containere til bulktransport, skal ovennævnte betegnelse efterfølges af teksten "har sidst indeholdt" sammen med det seneste indholds farenummer, UN-nummer, officielle godsbetegnelse og emballagegruppe, når denne er angivet i kapitel 3.2 tabel A kolonne (4).

Eksempel: "TOM TANKVOGN, 2, RID, HAR SIDST INDEHOLDT: 268 1017 CHLOR"

Ved transport i henhold til bestemmelserne i punkt 4.3.2.4.3 eller underafsnit 7.5.8.1 af tomme, urensede tankvogne, batterivogne, aftagelige tanke, UN-tanke, tancontainere, MEGC'er samt tomme urensede vogne og containere til det nærmeste sted, hvor de kan blive rengjort eller repareret, skal følgende anføres i transportdokumentet: "Transport i henhold til 4.3.2.4.3" eller "Transport i henhold til 7.5.8.1".

5.4.1.1.7. Særlige bestemmelser for transport i en transportkæde, der omfatter sø- eller lufttransport

Ved transport i henhold til bestemmelserne i underafsnit 1.1.4.2 skal følgende anføres i transportdokumentet: "Transport i henhold til 1.1.4.2".

5.4.1.1.8. Særlige bestemmelser for brug af UN-tanke godkendt til søtransport

Ved transport i henhold til bestemmelserne i underafsnit 1.1.4.3 skal følgende anføres i transportdokumentet: "Transport i henhold til 1.1.4.3".

5.4.1.1.9. Særlige bestemmelser for Huckepacktrafik

Ved transport i henhold til bestemmelserne i underafsnit 1.1.4.4 skal følgende anføres i transportdokumentet: "Transport i henhold til 1.1.4.4".

Ved transport af tanke eller farligt gods i bulk, som i henhold til bilag A i direktiv 94/55/EF punkterne 5.3.2.1.4-5.3.2.1.6, skal forsynes med tavler, skal der i transportdokumentet foran godsbetegnelsen tillige anføres farenummeret.

De i afsnit 5.4.3 i ADR foreskrevne skriftlige anvisninger skal vedhæftes transportdokumentet.

5.4.1.1.10. (Reserveret)

5.4.1.1.11. Særlige bestemmelser for transport af IBC efter udløbsdatoen for seneste periodiske eftersyn

Ved transport i henhold til bestemmelserne i underafsnit 4.1.2.2 skal følgende anføres i transportdokumentet: "Transport i henhold til 4.1.2.2".

5.4.1.1.12. Særlige bestemmelser vedrørende transport i henhold til overgangsbestemmelser

Ved transport i henhold til bestemmelserne i underafsnit 1.6.1.1 skal følgende anføres i transportdokumentet: "Transport i henhold til RID gyldig før 1. juli 2001".

5.4.1.2. Yderligere eller særlige oplysninger, der er obligatoriske for visse klasser

5.4.1.2.1. Særlige bestemmelser for klasse 1

a) Foruden de obligatoriske oplysninger i punkt 5.4.1.1.1 skal følgende angives i transportdokumentet:

- den samlede nettovægt i kg af det eksplosive indhold af alle stoffer og genstande, som er omfattet af transportdokumentet,

- antal kolli og nettovægten i kg af det eksplosive indhold i hvert enkelt kolli, såfremt forsendelsen sker som vognladning.

b) Ved sammenp