31995L0045

Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler

EF-Tidende nr. L 226 af 22/09/1995 s. 0001 - 0045


KOMMISSIONENS DIREKTIV 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (Tekst af betydning for EØS)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (1), senest ændret ved direktiv 94/34/EF (2), særlig artikel 3, stk. 3, litra a),

efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og

ud fra følgende betragtninger:

Det er nødvendigt at fastsætte renhedskriterier for alle farvestoffer i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (3);

det er nødvendigt at revidere renhedskriterierne for farvestofferne i Rådets direktiv af 23. oktober 1962 om tilnærmelse af medlemsstaternes retsforskrifter om farvestoffer, som må anvendes i levnedsmidler (4), senest ændret ved direktiv 85/7/EØF (5);

det er nødvendigt at tage hensyn til farvestoffernes specifikationer og de tilhørende analysemetoder, som er fastsat i Codex Alimentarius og af den fælles FAO/WHO-ekspertgruppe for tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives - JECFA);

levnedsmiddeltilsætningsstoffer, der er fremstillet ved metoder eller af udgangsmaterialer, som i væsentlig grad adskiller sig fra dem, der er omfattet af evalueringen i Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, eller fra dem, der er nævnt i dette direktiv, forelægges for Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler til en fuldstændig evaluering, hvor hovedvægten lægges på renhedskriterierne;

direktivets foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

De renhedskriterier, som er omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 89/107/EØF, fastsættes for farvestofferne i direktiv 94/36/EF som angivet i bilaget.

Artikel 8 og bilag III i direktivet af 23. oktober 1962 ophæves.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1995. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Dog kan produkter, som er markedsført eller mærket inden 1. juli 1995, men som ikke opfylder bestemmelserne i direktivet, markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 1995.

På Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 27.

(2) EFT nr. L 237 af 10. 9. 1994, s. 1.

(3) EFT nr. L 237 af 10. 9. 1994, s. 13.

(4) EFT nr. 115 af 11. 11. 1962, s. 2645/62.

(5) EFT nr. L 2 af 3. 1. 1985, s. 22.

BILAG

A. Generelle specifikationer for aluminiumlakker af farvestoffer

>TABELPOSITION>

B. Specifikke renhedskriterier

>TABELPOSITION>