RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemaerker

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

En harmonisk udvikling af den oekonomiske virksomhed i Faellesskabet som helhed og en varig og afbalanceret ekspansion boer fremmes gennem virkeliggoerelse af et funktionsdygtigt indre marked, der byder paa betingelser svarende til dem, som findes paa et nationalt marked; gennemfoerelsen af et saadant marked og styrkelsen af dets enhed indebaerer ikke blot fjernelse af hindringerne for den frie bevaegelighed for varer og for den frie udveksling af tjenesteydelser samt gennemfoerelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes, men ogsaa at der indfoeres en retstilstand, som goer det muligt for virksomhederne allerede fra starten at tilpasse deres fabrikation og distribution af varer eller deres tjenesteydelser til Faellesskabets dimensioner. Blandt de juridiske instrumenter, som virksomhederne boer raade over med henblik herpaa, er varemaerker, som goer det muligt for dem at identificere deres varer eller tjenesteydelser paa samme maade i hele Faellesskabet, uden hensyn til graenser, saerlig velegnede;

en indsats fra Faellesskabets side forekommer paakraevet for at virkeliggoere ovennaevnte maal. Denne indsats bestaar i indfoerelsen af en faellesskabsordning for varemaerker, som giver virksomhederne ret til efter én og samme fremgangsmaade at opnaa EF-varemaerker, som nyder ensartet beskyttelse og har retsvirkning paa hele Faellesskabets omraade. Det hermed udtrykte princip om EF-varemaerkets enhedskarakter gaelder, medmindre andet fastsaettes i denne forordning;

en indbyrdes tilnaermelse af de nationale lovgivninger kan ikke fjerne den hindring, at de rettigheder, som medlemsstaternes lovgivning tildeler maerkeindehavere, er territorialt afgraensede. For at virksomhederne kan udoeve oekonomisk aktivitet paa hele det faelles marked uden hindringer, maa der indfoeres varemaerker, som er undergivet ensartede faellesskabsregler, der gaelder umiddelbart i alle medlemsstater;

da traktaten ikke indeholder nogen saerlig hjemmel for indfoerelse af et saadant juridisk instrument, boer traktatens artikel 235 anvendes;

Faellesskabets varemaerkeregler traeder imidlertid ikke i stedet for medlemsstaternes lovgivning om varemaerker; det forekommer ikke rimeligt at paalaegge virksomhederne at registrere deres varemaerker som EF-varemaerker, idet de nationale varemaerker stadig er noedvendige af hensyn til virksomheder, som ikke oensker at beskytte deres varemaerker paa faellesskabsplan;

retten til EF-varemaerket kan kun stiftes ved registrering, og en saadan registrering naegtes navnlig, hvis varemaerket mangler fornoedent saerpraeg, hvis det er ulovligt, eller hvis aeldre rettigheder er til hinder derfor;

den af EF-varemaerket ydede beskyttelse, der navnlig har til formaal at sikre varemaerkets funktion som angivelse af oprindelse, er uindskraenket i tilfaelde af identitet mellem varemaerket og tegnet og mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser; beskyttelsen gaelder ogsaa i tilfaelde af lighed mellem varemaerket og tegnet og mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser; begrebet lighed boer fortolkes i forhold til risikoen for forveksling; en specifik betingelse for beskyttelsen er, at der er risiko for forveksling; og bedoemmelsen heraf afhaenger af en lang raekke faktorer, herunder navnlig hvor kendt varemaerket er paa markedet, om der kan skabes en forbindelse med det benyttede eller registrerede tegn, samt hvor stor ligheden er mellem varemaerket og tegnet og mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser;

det foelger af princippet om fri bevaegelighed for varer, at indehaveren af et EF-varemaerke ikke kan forbyde tredjemand at anvende det for varer, som er markedsfoert i Faellesskabet under dette maerke enten af ham selv eller med hans samtykke, medmindre maerkets indehaver har rimelig grund til at modsaette sig fortsat markedsfoering af varerne;

det er kun berettiget at beskytte EF-varemaerkerne og at beskytte aeldre registrerede maerker mod EF-varemaerker, i det omfang de paagaeldende maerker rent faktisk bruges;

EF-varemaerket skal kunne goeres til genstand for saerskilt ejendomsret uafhaengigt af den virksomhed, hvis varer eller tjenesteydelser det betegner. Varemaerket skal kunne overdrages, forudsat at offentligheden ikke vildledes paa grund af overdragelsen. Desuden skal det kunne pantsaettes til tredjemand og kunne gives i licens;

den materielle varemaerkeret, som indfoeres ved denne forordning, goer det noedvendigt, at der for hvert enkelt varemaerkes vedkommende gennemfoeres administrative foranstaltninger paa faellesskabsplan. Det er derfor noedvendigt, under bevarelse af Faellesskabets nuvaerende institutionelle struktur og ligevaegten mellem befoejelserne, at oprette et fagligt uafhaengigt kontor for harmonisering i det indre marked (varemaerker, moenstre og modeller) med den fornoedne juridiske, administrative og finansielle selvstaendighed. Hertil er det noedvendigt og hensigtsmaessigt at give det form af et faellesskabsorgan med status som juridisk person, der udoever de handlingsbefoejelser, som er tillagt det i denne forordning, inden for rammerne af faellesskabsretten og uden at indskraenke de befoejelser, der er tillagt Faellesskabets institutioner;

alle, der beroeres af Harmoniseringskontorets afgoerelser, boer sikres en retsbeskyttelse, som tager hensyn til varemaerkerettens saerpraeg. Med henblik herpaa fastsaettes det, at afgoerelser truffet af Harmoniseringskontorets undersoegere og forskellige afdelinger kan paaklages. Saafremt den afdeling, hvis afgoerelse anfaegtes, ikke korrigerer denne, skal den fremsende afgoerelsen til et af Varemaerkemyndighedens appelkamre, som traeffer afgoerelse. Appelkamrenes afgoerelser kan indbringes for De Europaeiske Faellesskabers Domstol, som har kompetence til at omstoede eller aendre den indklagede afgoerelse;

i henhold til Raadets afgoerelse 88/591/EKSF,EOEF,Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (4), aendret ved afgoerelse 93/350/Euratom,EKSF,EOEF af 8. juni 1993 (5), udoever Retten i foerste instans de befoejelser, der er tillagt Domstolen i henhold til traktaterne om oprettelse af Faellesskaberne, saerlig med hensyn til klager i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 2, og de retsakter, der er udstedt til disses gennemfoerelse, medmindre andet er bestemt i en retsakt om oprettelse af et faellesskabsretligt organ; de befoejelser, der ved denne forordning er tillagt Domstolen til at omstoede eller aendre appelkamrenes afgoerelser, udoeves derfor i foerste instans af Retten i henhold til ovennaevnte afgoerelse;

for at styrke EF-varemaerkernes beskyttelse skal medlemsstaterne under hensyn til deres nationale ordninger udpege et saa begraenset antal nationale domstole i foerste og anden instans som muligt med bemyndigelse til at behandle soegsmaal om kraenkelse af EF-varemaerker og om disses gyldighed;

retsafgoerelser vedroerende gyldigheden om kraenkelse af EF-varemaerker skal have retskraft inden for hele Faellesskabets omraade, da dette er den eneste maade, hvorpaa man kan undgaa indbyrdes modstridende afgoerelser fra domstolene og Harmoniseringskontoret og kraenkelse af EF-varemaerkets enhedskarakter. Det er reglerne i Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, der finder anvendelse paa alle soegsmaal vedroerende EF-varemaerker, medmindre denne forordning fraviger de deri angivne regler;

det maa undgaas, at der afsiges indbyrdes modstridende domme i soegsmaal, hvori de samme parter er involveret, og som er anlagt vedroerende de samme forhold, om kraenkelse af et EF-varemaerke og parallelle nationale varemaerker. Naar soegsmaalene er anlagt i samme medlemsstat, skal midlerne til at naa dette maal derfor soeges i de nationale retsplejeregler, som denne forordning ikke anfaegter, medens det, naar soegsmaalene er anlagt i forskellige medlemsstater, synes hensigtsmaessigt med bestemmelser, der bygger paa reglerne om litispendens og indbyrdes sammenhaengende krav i ovennaevnte Bruxelles-konvention;

for at sikre Harmoniseringskontoret fuld autonomi og uafhaengighed er det noedvendigt at give den et selvstaendigt budget, hvor indtaegterne primaert hidroerer fra provenuet af de gebyrer, som brugerne af ordningen skal erlaegge. Faellesskabets budgetprocedure finder imidlertid anvendelse i tilfaelde af eventuelle tilskud fra De Europaeiske Faellesskabets almindelige budget. Endvidere boer regnskabet revideres af Revisionsretten;

der skal fastsaettes foranstaltninger med henblik paa gennemfoerelsen af forordningen, navnlig vedroerende vedtagelse og aendring af et gebyrregulativ og en gennemfoerelsesforordning; foranstaltningerne skal fastsaettes af Kommissionen bistaaet at et udvalg af repraesentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med procedurereglerne i artikel 2, procedure III, variant b), i Raadets afgoerelse 87/373/EOEF af 13. juli 1987 om fastsaettelse af de naermere vilkaar for udoevelsen af de gennemfoerelsesbefoejelser, der tillaegges Kommissionen (6) -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

EF-varemaerke

1. Varemaerker for varer og tjenesteydelser, der registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, benaevnes i det foelgende EF-varemaerker.

2. EF-varemaerket har enhedskarakter. Det har samme retsvirkninger overalt inden for Faellesskabet: et varemaerke kan kun registreres, overdrages, opgives, erklaeres for bortfaldet eller ugyldigt, og brugen deraf kun forbydes med virkning for hele Faellesskabet. Dette princip gaelder, medmindre andet fastsaettes i denne forordning.

Artikel 2

Harmoniseringskontoret

Der oprettes et kontor for harmonisering i det indre marked (varemaerker, moenstre og modeller), i det foelgende benaevnt »Harmoniseringskontoret«.

Artikel 3

Handleevne

Som juridiske personer i denne forordning anses selskaber og andre retlige enheder, som ifoelge den lovgivning, der finder anvendelse paa dem, i eget navn kan have rettigheder og forpligtelser af enhver art, indgaa kontrakter eller foretage andre retshandler og optraede som part i en retssag.

AFSNIT II REGLER FOR VAREMAERKER

FOERSTE AFDELING

DEFINITION OG ERHVERVELSE AF EF-VAREMAERKET

Artikel 4

EF-varemaerkets form

Et EF-varemaerke kan bestaa af alle tegn, der kan gengives grafisk, navnlig ord, herunder personnavne, afbildninger, bogstaver, tal, varens form eller emballage, for saa vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.

Artikel 5

Indehavere af EF-varemaerker

1. EF-varemaerker kan indehaves af fysiske eller juridiske personer, herunder offentlige virksomheder, som er henholdsvis statsborgere eller hjemmehoerende:

a) i medlemsstaterne; eller

b) i andre stater, der er tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, i det foelgende benaevnt »Pariserkonventionen«; eller

c) i stater, som ikke er tilsluttet Pariserkonventionen, naar de har bopael eller hovedsaede eller en regulaer industriel eller kommerciel virksomhed inden for Faellesskabet eller i en stat, som er tilsluttet Pariserkonventionen; eller

d) ud over de i litra c) naevnte, i en stat, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen, og som i henhold til offentliggjorte undersoegelser indroemmer statsborgere og hjemmehoerende virksomheder i alle medlemsstaterne samme beskyttelse med hensyn til varemaerker som den, den indroemmer sine egne statsborgere og virksomheder, og som, hvis medlemsstaternes statsborgere og hjemmehoerende virksomheder skal foere bevis for varemaerkets registrering i hjemlandet, anerkender registrering af EF-varemaerker som et saadant bevis.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles statsloese personer som defineret i artikel 1 i konventionen om statsloese personers retsstilling, undertegnet i New York den 28. september 1954, og flygtninge som defineret i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève den 28. juli 1951 og aendret ved protokollen vedroerende flygtninges retsstilling, undertegnet i New York den 31. januar 1967, med statsborgere i den stat, hvor de har deres saedvanlige opholdssted.

3. Statsborgere og hjemmehoerende virksomheder i en stat som defineret i stk. 1, litra d), skal foere bevis for, at det varemaerke, for hvilket der er indgivet en ansoegning om registrering som EF-varemaerke, er registreret i hjemlandet, medmindre statsborgere og hjemmehoerende virksomheder i medlemsstaterne i henhold til offentliggjorte undersoegelser kan faa deres varemaerker registreret i det paagaeldende varemaerkes hjemland, uden at det er noedvendigt at foere bevis for forudgaaende registrering som EF-varemaerke eller som nationalt varemaerke i en medlemsstat.

Artikel 6

Erhvervelse af EF-varemaerke

Et EF-varemaerke erhverves ved registrering.

Artikel 7

Absolutte hindringer for registrering

1. Udelukket fra registrering er:

a) tegn, som ikke opfylder betingelserne i artikel 4

b) varemaerker, som mangler fornoedent saerpraeg

c) varemaerker, som udelukkende bestaar af tegn eller angivelser, der i omsaetningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, maengde, anvendelse, vaerdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for praestationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse

d) varemaerker, som udelukkende bestaar af tegn eller angivelser, der i daglig sprogbrug eller efter redelig og almindelig markedsfoeringsskik er blevet almindelige som betegnelse for varerne eller tjenesteydelserne

e) tegn, som udelukkende bestaar af:

i) en udformning, der foelger af varens egen karakter

ii) en udformning af varen, som er noedvendigt for at opnaa et teknisk resultat, eller

iii) en udformning, hvorved varen faar en vaesentlig vaerdi

f) varemaerker, som strider mod den offentlige orden eller saedelighed

g) varemaerker, som vil kunne vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse

h) varemaerker, som skal afslaas i medfoer af artikel 6ter i Pariserkonventionen, fordi de ikke er godkendt af de kompetente myndigheder

i) varemaerker, som indeholder tegn, emblemer eller vaaben, ud over de i artikel 6ter i Pariserkonventionen omhandlede, og som er af saerlig offentlig interesse, medmindre den kompetente myndighed har givet sin tilladelse til, at de registreres.

2. Stk. 1 finder anvendelse, selv om registreringshindringerne kun er til stede i en del af Faellesskabet.

3. Stk. 1, litra b), c) og d), finder ikke anvendelse, hvis maerket som foelge af den brug, der er gjort deraf, har faaet fornoedent saerpraeg for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det soeges registreret.

Artikel 8

Relative hindringer for registrering

1. Hvis indehaveren af et aeldre varemaerke rejser indsigelse, er det varemaerke, der soeges registreret, udelukket fra registrering:

a) saafremt det er identisk med det aeldre varemaerke, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke maerket soeges registreret, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det aeldre maerke er beskyttet

b) saafremt der i offentlighedens bevidsthed inden for det omraade, hvor det aeldre maerke er beskyttet, er risiko for forveksling, fordi det yngre maerke er identisk med eller ligner det aeldre varemaerke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art; risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at vaere en forbindelse med det aeldre varemaerke.

2. Ved »aeldre varemaerker« efter stk. 1 forstaas:

a) varemaerker af foelgende kategorier, hvis ansoegningsdato ligger foer datoen for EF-varemaerkeansoegningen, i givet fald under hensyntagen til den prioritet, der goeres gaeldende til stoette for disse maerker:

i) EF-varemaerker

ii) varemaerker, som er registreret i en medlemsstat eller, for saa vidt angaar Belgien, Luxembourg og Nederlandene, hos Benelux-Varemaerkemyndigheden

iii) varemaerker, som er genstand for en international registrering med retsvirkning i en medlemsstat

b) de under litra a) omhandlede varemaerkeansoegninger med forbehold af deres registrering

c) varemaerker, som paa tidspunktet for ansoegningen om registrering som EF-varemaerke eller i givet fald paa tidspunktet for den prioritet, der goeres gaeldende til stoette for ansoegningen, er vitterlig kendt i en medlemsstat i den i artikel 6b i Pariserkonventionen angivne betydning.

3. Hvis maerkeindehaveren rejser indsigelse, er et varemaerke ligeledes udelukket fra registrering, saafremt maerkeindehaverens agent eller repraesentant uden indehaverens samtykke ansoeger om registrering af maerket i eget navn, medmindre agenten eller repraesentanten kan retfaerdiggoere sin handling.

4. Hvis indehaveren af et ikke-registreret varemaerke eller af et andet erhvervsmaessigt anvendt tegn, som ikke kun har lokal betydning, rejser indsigelse, er det varemaerke, der soeges registreret, udelukket fra registrering, hvis og i det omfang der i henhold til medlemsstatens lovgivning vedroerende det paagaeldende tegn:

a) er erhvervet rettigheder til tegnet foer tidspunktet for indgivelsen af ansoegningen om registrering som EF-varemaerke eller i givet fald foer tidspunktet for den prioritet, der goeres gaeldende til stoette for EF-varemaerkeansoegningen

b) tegnet giver sin indehaver ret til at forbyde anvendelsen af et yngre maerke.

5. Hvis indehaveren af et aeldre varemaerke efter stk. 2 rejser indsigelse, er det varemaerke, der soeges registreret, ligeledes udelukket fra registrering, hvis det er identisk med eller ligner det aeldre varemaerke, og det soeges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det aeldre varemaerke er registreret, naar der, hvis det drejer sig om et aeldre EF-varemaerke, er tale om et i Faellesskabet velkendt varemaerke, og der, hvis det drejer sig om et aeldre nationalt varemaerke, er tale om et i den paagaeldende medlemsstat velkendt varemaerke, og brugen af det varemaerke, der soeges registreret, uden rimelig grund ville medfoere en utilboerlig udnyttelse af det aeldre varemaerkes saerpraeg eller renommé, eller saadan brug ville skade dette saerpraeg eller renommé.

ANDEN AFDELING

EF-VAREMAERKETS RETSVIRKNINGER

Artikel 9

Rettigheder knyttet til EF-varemaerket

1. EF-varemaerket giver indehaveren en eneret. Indehaveren kan forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at goere erhvervsmaessig brug af:

a) et tegn, der er identisk med EF-varemaerket, for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke EF-varemaerket er registreret

b) et tegn, der er identisk med eller ligner EF-varemaerket, naar de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af EF-varemaerket, er af samme eller lignende art som dem, der er daekket af det paagaeldende tegn, og der som foelge heraf er risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed; risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at vaere en forbindelse mellem tegnet og maerket

c) et tegn, der er identisk med eller ligner EF-varemaerket, for varer eller tjenesteydelse af anden art end dem, for hvilke EF-varemaerket er registreret, naar EF-varemaerket er velkendt inden for Faellesskabet, og brugen af tegnet uden rimelig grund medfoerer en utilboerlig udnyttelse af EF-varemaerkets saerpraeg eller renommé, eller saadan brug skader dette saerpraeg eller renommé.

2. Saafremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan bl.a. forbydes:

a) at anbringe tegnet paa varerne eller paa deres emballage

b) at udbyde varerne til salg, at markedsfoere dem eller oplagre dem med dette formaal eller at tilbyde eller praestere tjenesteydelser under det paagaeldende tegn

c) at importere eller eksportere varerne under det paagaeldende tegn

d) at anvende tegnet paa forretningspapirer og i reklameoejemed.

3. De til EF-varemaerket knyttede rettigheder gaelder foerst over for tredjemand, naar varemaerkets registrering er offentliggjort. Der kan dog kraeves rimelig erstatning for handlinger, som er foretaget efter bekendtgoerelsen af en EF-varemaerkeansoegning, og som efter offentliggoerelsen af registreringen af EF-varemaerket ville vaere forbudt i kraft af denne offentliggoerelse. Den ret, for hvilken sagen indbringes, kan ikke traeffe afgoerelse i sagen, foer registreringen er offentliggjort.

Artikel 10

Gengivelse af EF-varemaerket i ordboeger

Saafremt gengivelsen af et EF-varemaerke i et leksikon, en encyklopaedi eller et lignende opslagsvaerk giver det indtryk, at det er faellesnavnet paa de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemaerket er registreret, skal udgiveren af vaerket efter anmodning fra indehaveren af EF-varemaerket soerge for, at gengivelsen af EF-varemaerket senest i den naeste udgave af vaerket ledsages af en angivelse af, at det er et registreret varemaerke.

Artikel 11

Forbud mod brug af et EF-varemaerke, der er registreret i en agents eller repraesentants navn

Er et EF-varemaerke registreret for en agent eller repraesentant for den, der er indehaver af varemaerket, uden indehaverens samtykke, har denne ret til at modsaette sig, at hans agent eller repraesentant goer brug af hans maerke, hvis han ikke har givet samtykke til en saadan brug, medmindre agenten eller repraesentanten kan retfaerdiggoere sin handling.

Artikel 12

Begraensninger i EF-varemaerkets retsvirkninger

De til EF-varemaerkets rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at goere erhvervsmaessig brug af:

a) sit eget navn eller sin adresse

b) angivelser vedroerende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, maengde, anvendelse, vaerdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for praestationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen

c) varemaerket, naar dette er noedvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehoer eller reservedele

for saa vidt dette sker i overensstemmelse med god markedsfoeringsskik.

Artikel 13

Konsumption af de rettigheder, der er knyttet til EF-varemaerket

1. De til EF-varemaerket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde brugen af maerket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsfoert inden for Faellesskabet under dette maerke.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren har rimelig grund til at modsaette sig fortsat markedsfoering af varerne, isaer i tilfaelde, hvor disses tilstand er aendret eller forringet, efter at de er markedsfoert.

Artikel 14

Komplementaer anvendelse af nationale retsregler om kraenkelse

1. EF-varemaerkets retsvirkninger bestemmes alene af denne forordning. I oevrigt er kraenkelse af et EF-varemaerke underlagt den nationale lovgivning om kraenkelse af et nationalt varemaerke i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit X.

2. Denne forordning er ikke til hinder for, at der anlaegges sag i forbindelse med EF-varemaerker paa grundlag af medlemsstaternes retsregler om bl.a. civilretligt erstatningsansvar og illoyal konkurrence.

3. Det afgoeres efter bestemmelserne i afsnit X, hvilke retsplejeregler der finder anvendelse.

TREDJE AFDELING

BRUG AF EF-VAREMAERKET

Artikel 15

Brug af EF-varemaerket

1. Hvis indehaveren ikke inden fem aar regnet fra registreringen har gjort reel brug af EF-varemaerket inden for Faellesskabet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller hvis saadan brug har vaeret suspenderet uden afbrydelse i fem aar, underkastes maerket de i denne forordning omhandlede sanktioner, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.

2. Foelgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk. 1:

a) brug af EF-varemaerket i en form, der kun ved enkeltheder, som ikke forandrer maerkets saerpraeg, afviger fra den form, hvori det er registreret

b) anbringelse af EF-varemaerket paa varer eller deres emballage i Faellesskabet udelukkende med eksport for oeje.

3. Brug af EF-varemaerket med indehaverens samtykke ligestilles med indehaverens brug af maerket.

FJERDE AFDELING

EF-VAREMAERKET SOM GENSTAND FOR EJENDOMSRET

Artikel 16

EF-varemaerkets ligestilling med et nationalt varemaerke

1. Medmindre andet er fastsat i artikel 17 til 24, skal EF-varemaerket som genstand for ejendomsret i sin helhed og gaeldende for hele Faellesskabets omraade betragtes som et nationalt varemaerke, der er registreret i den medlemsstat, hvor indehaveren ifoelge EF-varemaerkeregistret:

a) havde sit hovedsaede eller sin bopael paa den relevante dato, eller

b) hvis litra a) ikke er opfyldt, havde et forretningssted paa den relevante dato.

2. I andre tilfaelde end de i stk. 1 naevnte, er den i stk. 1 naevnte medlemsstat den stat, hvor Harmoniseringskontoret har sit hjemsted.

3. Hvis to eller flere personer er indfoert i EF-varemaerkeregistret som faelles indehavere, gaelder stk. 1 for den, der er naevnt foerst; kan stk. 1 ikke anvendes paa denne indehaver, gaelder bestemmelsen for de efterfoelgende faelles indehavere i den raekkefoelge, hvori de er naevnt. Kan stk. 1 ikke anvendes paa nogen af de faelles indehavere, finder stk. 2 anvendelse.

Artikel 17

Overdragelse

1. Et EF-varemaerke kan, uafhaengigt af eventuelt overdragelse af en virksomhed, overdrages for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret.

2. Overdragelse af en virksomhed i sin helhed indebaerer overdragelse af EF-varemaerket, medmindre der i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse paa overdragelsen, foreligger en aftale om det modsatte, eller hvis dette klart fremgaar af omstaendighederne. Denne bestemmelse gaelder for en kontraktlig forpligtelse til at overdrage en virksomhed.

3. Overdragelsen af EF-varemaerket skal vaere skriftlig, jf. dog stk. 2, og underskrevet af kontraktparterne, medmindre overdragelsen er en foelge af en retsafgoerelse; i modsat fald er overdragelsen ugyldig.

4. Saafremt det klart fremgaar af dokumenterne om overdragelse, at EF-varemaerket som foelge af overdragelsen vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til arten, beskaffenheden eller den geografiske oprindelse af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, afslaar Harmoniseringskontoret at registrere overdragelsen, medmindre rettighedserhververen gaar med til at begraense registreringen af EF-varemaerket til kun at omfatte de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det ikke er vildledende.

5. Efter anmodning fra en af parterne indfoeres overdragelsen i registret og offentliggoeres.

6. Saa laenge overdragelsen ikke er indfoert i registret, kan erhververen ikke goere de rettigheder gaeldende, som foelger af EF-varemaerkets registrering.

7. Skal der i forhold til Harmoniseringskontoret overholdes frister, kan erhververen afgive de fornoedne erklaeringer over for dette, saa snart ansoegning om registrering af overdragelsen er indgivet til Harmoniseringskontoret.

8. Alle meddelelser, som i henhold til artikel 77 skal tilstilles indehaveren af et EF-varemaerke, skal tilstilles den, der er registreret som indehaver.

Artikel 18

Overdragelse af agentvaremaerke

Er et EF-varemaerke registreret for en agent eller repraesentant for den, der er indehaver af varemaerket, uden indehaverens samtykke, har denne ret til at kraeve, at registreringen overdrages til ham, medmindre agenten eller repraesentanten kan retfaerdiggoere sin handling.

Artikel 19

Tingslige rettigheder

1. EF-varemaerket kan uafhaengigt af virksomheden pantsaettes eller goeres til genstand for anden tingslig ret.

2. De i stk. 1 omhandlede rettigheder skal, saafremt en af parterne anmoder herom, indfoeres i registret og offentliggoeres.

Artikel 20

Tvangsfuldbyrdelse

1. EF-varemaerket kan goeres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.

2. Enekompetent med hensyn til tvangsfuldbyrdelse af et EF-varemaerke er retterne og myndighederne i den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 16.

3. Tvangsfuldbyrdelse skal, saafremt en af parterne anmoder herom, indfoeres i registret og offentliggoeres.

Artikel 21

Konkursbehandling eller lignende

1. Indtil faelles regler for medlemsstaterne traeder i kraft paa dette omraade, kan et EF-varemaerke alene inddrages i konkursbehandling eller lignende i den medlemsstat, hvor der foerst blev indledt en saadan behandling, i henhold til den nationale lovgivning eller de konventioner, der finder anvendelse paa dette omraade.

2. Indgaar et EF-varemaerke i konkursbehandling eller lignende, skal dette indfoeres i registret og offentliggoeres paa begaering af den kompetente nationale myndighed.

Artikel 22

Licens

1. Der kan gives licens til udnyttelse af EF-varemaerket for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og for hele Faellesskabet eller en del af dette. Licensen kan vaere en eksklusiv eller en ikke-eksklusiv licens.

2. Indehaveren af et EF-varemaerke kan goere de rettigheder, der er knyttet til det, gaeldende over for en licenstager, der overtraeder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til licensens gyldighedsperiode, den af registreringen omfattede udformning, hvori varemaerket maa anvendes, arten af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke licensen er meddelt, det omraade, inden for hvilket varemaerket maa paafoeres, eller kvaliteten af de af licenstageren fremstillede varer eller praesterede tjenesteydelser.

3. Medmindre andet er fastsat i licensaftalen, kan licenstageren kun anlaegge sag om kraenkelse af et EF-varemaerke, hvis indehaveren af dette har givet sit samtykke hertil. Indehaveren af en eksklusiv licens kan dog anlaegge en saadan sag, hvis maerkeindehaveren ikke selv anlaegger sag om kraenkelse af varemaerket inden for en rimelig frist efter opfordring hertil.

4. Enhver licenstager har ret til at indtraede i den sag om kraenkelse, som EF-varemaerkets indehaver har anlagt, for at faa erstatning for den skade, han selv har lidt.

5. Meddelelse eller overdragelse af en licens til brug af et EF-varemaerke skal, saafremt en af parterne anmoder herom, indfoeres i registret og offentliggoeres.

Artikel 23

Retsvirkning over for tredjemand

1. De i artikel 17, 19 og 22 omhandlede retshandler vedroerende EF-varemaerket har foerst virkning over for tredjemand i alle medlemsstaterne, naar de er indfoert i registret. En saadan retshandel har dog ogsaa forud for indfoerelsen i registret virkning over for tredjemand, som har erhvervet ret til maerket efter tidspunktet for den paagaeldende retshandel, men som var bekendt med retshandelen paa tidspunktet for erhvervelsen af retten.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse paa en person, der erhverver EF-varemaerket eller en ret til EF-varemaerket ved overdragelse af virksomheden som helhed eller ved en anden generel overtagelse.

3. De i artikel 20 omhandlede retshandlingers virkning over for tredjemand foelger retsreglerne i den medlemsstat, der omhandles i artikel 16.

4. Indtil faelles regler for medlemsstaterne vedroerende konkursbehandling traeder i kraft, foelger en konkursbehandlings eller lignende behandlings virkning over for tredjemand retsreglerne i den medlemsstat, hvor der foerst blev indledt en saadan behandling i henhold til den nationale lovgivning eller de konventioner, der finder anvendelse paa dette omraade.

Artikel 24

EF-varemaerkeansoegningen som genstand for ejendomsret

Artikel 16 til 23 finder tilsvarende anvendelse paa EF-varemaerkeansoegninger.

AFSNIT III ANSOEGNING OM REGISTRERING AF ET EF-VAREMAERKE

FOERSTE AFDELING

INDGIVELSE AF ANSOEGNINGEN OG KRAVENE TIL DENNE

Artikel 25

Indgivelse af ansoegningen

1. Ansoegningen om registrering af et EF-varemaerke indgives efter ansoegerens eget valg:

a) til Harmoniseringskontoret eller

b) til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret eller til Benelux-landenes Varemaerkemyndighed. En paa denne maade indgivet ansoegning har samme virkning, som hvis den paa samme tidspunkt var indgivet til Harmoniseringskontoret.

2. Indgives ansoegningen til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret eller til Benelux-landenes Varemaerkemyndighed, traeffer den paagaeldende myndighed de noedvendige foranstaltninger for at videresende ansoegningen til Harmoniseringskontoret inden to uger efter indgivelsen. Dette kan paalaegge ansoegeren et gebyr, som ikke maa overstige de administrative omkostninger ved modtagelse og videresendelse af ansoegningen.

3. De i stk. 2 omhandlede ansoegninger, der naar frem til Harmoniseringskontoret senere end en maaned efter indgivelsen, anses for tilbagetaget.

4. Ti aar efter denne forordnings ikrafttraeden udarbejder Kommissionen en rapport om, hvorledes ordningen med indgivelse af ansoegninger om registrering af EF-varemaerker fungerer, i givet fald med forslag til aendring af ordningen.

Artikel 26

Krav til ansoegningen

1. EF-varemaerkeansoegningen skal indeholde:

a) en anmodning om registrering af et EF-varemaerke

b) oplysninger, der goer det muligt at fastslaa ansoegerens identitet

c) en fortegnelse over de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansoeges om registrering

d) en gengivelse af maerket.

2. Ved ansoegningen betales et ansoegningsgebyr og i givet fald et eller flere klassegebyrer.

3. Ansoegningen skal opfylde betingelserne i den i artikel 140 naevnte gennemfoerelsesforordning.

Artikel 27

Ansoegningsdato

Datoen for ansoegning om registrering af et EF-varemaerke er den dato, paa hvilken ansoegeren har indgivet dokumenter, som indeholder de i artikel 26, stk. 1, omhandlede angivelser, til Harmoniseringskontoret eller til en medlemsstats centrale myndighed eller Benelux-landenes Varemaerkemyndighed, hvis ansoegningen indgives til en af disse, forudsat at ansoegningsgebyret indbetales inden en maaned efter indgivelsen af naevnte dokumenter.

Artikel 28

Klassifikation

De varer og tjenesteydelser, for hvilke der ansoeges om registrering af EF-varemaerker, klassificeres efter den i gennemfoerelsesforordningen fastsatte klassifikation.

ANDEN AFDELING

PRIORITET

Artikel 29

Ret til prioritet

1. Den, der forskriftsmaessigt har ansoegt om registrering af et varemaerke i eller for en af de stater, der er tilsluttet Pariserkonventionen, eller den, til hvem retten er overgaaet, nyder inden for en frist paa seks maaneder regnet fra datoen for indgivelsen af den foerste ansoegning prioritet med hensyn til at indgive en ansoegning om registrering af et EF-varemaerke for samme maerke og for varer eller tjenesteydelser, der er af samme art som eller er omfattet af dem, for hvilke dette varemaerke soeges registreret.

2. Enhver ansoegning, der ifoelge national lovgivning i den stat, hvor ansoegningen er indgivet, eller ifoelge bilaterale eller multilaterale overenskomster svarer til en forskriftsmaessig national ansoegning, skal anses for prioritetsbegrundende.

3. Ved forskriftsmaessig national ansoegning skal forstaas enhver ansoegning, for hvilken ansoegningsdatoen kan fastslaas, uanset det senere udfald af ansoegningen.

4. Som foerste ansoegning, fra hvis indgivelsesdag prioritetsfristen begynder at loebe, anses ogsaa en senere ansoegning, der angaar samme maerke og varer eller tjenesteydelser af samme art, og som indgives i eller for den samme stat som den, hvor den foerste ansoegning blev indgivet, forudsat at denne tidligere ansoegning paa tidspunktet for den senere ansoegning er tilbagetaget, opgivet eller afslaaet uden at have vaeret gjort tilgaengelig for offentligheden og uden at have affoedt rettigheder, som fortsat bestaar, og for saa vidt den foerste ansoegning ikke allerede har tjent som grundlag for paaberaabelse af prioritet. Den tidligere ansoegning kan i saa fald ikke laengere tjene som grundlag for paaberaabelse af prioritet.

5. Er den foerste ansoegning indgivet i en stat, der ikke tilsluttet Pariserkonventionen, finder stk. 1 til 4 kun anvendelse, i det omfang den paagaeldende stat i henhold til offentliggjorte undersoegelser indroemmer prioritet paa grundlag af den foerste ansoegning til Harmoniseringskontoret paa betingelser og med virkninger svarende til dem, der er fastlagt i denne forordning.

Artikel 30

Paaberaabelse af prioritet

En ansoeger, som vil paaberaabe sig prioritet paa grundlag af en tidligere ansoegning, skal indgive en prioritetserklaering og en genpart af den tidligere ansoegning. Hvis den tidligere ansoegning ikke er affattet paa et af Harmoniseringskontorets sprog, skal ansoegeren indgive en oversaettelse af den tidligere ansoegning til et af disse sprog.

Artikel 31

Prioritetens retsvirkning

Prioriteten har den retsvirkning, at ansoegningen om registrering af EF-varemaerket anses for indgivet paa prioritetsdagen, naar det skal fastslaas, hvilke rettigheder der gaar forud for andre.

Artikel 32

EF-varemaerkeansoegningens ligestilling med en national ansoegning

En EF-varemaerkeansoegning, for hvilken der er fastsat en ansoegningsdato, skal i medlemsstaterne ligestilles med en forskriftsmaessig national ansoegning, i givet fald med den prioritet, der paaberaabes for EF-varemaerkeansoegningen.

TREDJE AFDELING

UDSTILLINGSPRIORITET

Artikel 33

Udstillingsprioritet

1. Har en EF-varemaerkeansoeger udstillet varer eller tjenesteydelser under det varemaerke, der soeges registreret, paa en officiel eller officielt anerkendt international udstilling som defineret i konventionen angaaende internationale udstillinger, der blev undertegnet i Paris den 22. november 1928 og senest revideret den 30. november 1972, kan han, hvis ansoegningen indgives inden for en frist paa seks maaneder efter den foerste udstilling af varerne eller tjenesteydelserne under det varemaerke, der soeges registreret, paaberaabe sig prioritet fra dette tidspunkt i henhold til artikel 31.

2. En ansoeger, der oensker at paaberaabe sig prioritet i medfoer af stk. 1, skal i overensstemmelse med de naermere regler i gennemfoerelsesforordningen godtgoere, at de paagaeldende varer eller tjenesteydelser har vaeret udstillet under det varemaerke, der soeges registreret.

3. En udstillingsprioritet, som gives i en medlemsstat eller i et tredjeland, indebaerer ikke nogen forlaengelse af den i artikel 29 fastsatte prioritetsfrist.

FJERDE AFDELING

PAABERAABELSE AF ET NATIONALT VAREMAERKES ANCIENNITET

Artikel 34

Paaberaabelse af et nationalt varemaerkes anciennitet

1. Indehaveren af et aeldre varemaerke, der er registreret i en medlemsstat, herunder et varemaerke, der er registreret i Benelux-landene, eller af et aeldre varemaerke, som er genstand for en international registrering med retsvirkning i en medlemsstat, kan, naar han ansoeger om registrering af et identisk varemaerke som EF-varemaerke for varer eller tjenesteydelser, der er af samme art som eller er omfattet af dem, for hvilke det aeldre varemaerke er registreret, paaberaabe sig det aeldre varemaerkes anciennitet for EF-varemaerket i den medlemsstat, i eller for hvilken det er registreret.

2. Ancienniteten har i henhold til denne forordning udelukkende den virkning, at indehaveren af et EF-varemaerke, der giver afkald paa et aeldre varemaerke eller lader det udslette, anses for fortsat at have de samme rettigheder, som han ville have haft, hvis det aeldre varemaerke fortsat havde vaeret registreret.

3. Den for EF-varemaerket paaberaabte anciennitet bortfalder, hvis det aeldre varemaerke, for hvilket der er paaberaabt anciennitet, erklaeres fortabt eller ugyldigt, eller saafremt der er givet afkald paa det inden registreringen af EF-varemaerket.

Artikel 35

Paaberaabelse af anciennitet efter EF-varemaerkets registrering

1. Indehaveren af et EF-varemaerke, der er indehaver af et identisk aeldre varemaerke, der er registreret i en medlemsstat, herunder et varemaerke, der er registreret i Benelux-landene, eller af et identisk aeldre varemaerke, som er genstand for en international registrering med retsvirkning i en medlemsstat, for varer eller tjenesteydelser af samme art, kan paaberaabe sig det aeldre varemaerkes anciennitet i den medlemsstat, i eller for hvilken det er registreret.

2. Artikel 34, stk. 2 og 3 finder anvendelse.

AFSNIT IV REGISTRERINGSPROCEDURE

FOERSTE AFDELING

BEHANDLING AF ANSOEGNINGEN

Artikel 36

Undersoegelse af ansoegningskravene

1. Harmoniseringskontoret undersoeger:

a) om ansoegningen om registrering af EF-varemaerket opfylder betingelserne for, at en ansoegningsdato kan fastsaettes i henhold til artikel 27

b) om ansoegningen opfylder betingelserne i gennemfoerelsesforordningen

c) om klassegebyrerne i givet fald er betalt inden for den foreskrevne frist.

2. Opfylder ansoegningen ikke forskrifterne i stk. 1, opfordrer Harmoniseringskontoret ansoegeren til inden for de foreskrevne frister at afhjaelpe de konstaterede mangler eller foretage den manglende betaling.

3. Er de i henhold til stk. 1, litra a), konstaterede mangler ikke afhjulpet eller den i henhold til samme litra konstaterede manglende betaling ikke foretaget inden for disse frister, behandles ansoegningen ikke som en ansoegning om registrering af et EF-varemaerke. Efterkommer ansoegeren Harmoniseringskontorets opfordring, anser dette den dato, hvor de konstaterede mangler er afhjulpet, eller den konstaterede manglende betaling er foretaget, som ansoegningsdatoen.

4. Er de mangler, der maatte vaere konstateret i henhold til stk. 1, litra b), ikke afhjulpet inden for de foreskrevne frister, afslaar Harmoniseringskontoret ansoegningen.

5. Er den manglende betaling, der maatte vaere konstateret i henhold til stk. 1, litra c), ikke foretaget inden for de foreskrevne frister, anses ansoegningen for at vaere tilbagetaget, medmindre det klart fremgaar, hvilke vare- eller tjenesteydelsesklasser det betalte beloeb skal daekke.

6. Iagttages bestemmelserne vedroerende paaberaabelse af prioritet ikke, fortabes prioriteten for ansoegningen.

7. Iagttages bestemmelserne vedroerende paaberaabelse af et nationalt varemaerkes anciennitet ikke, fortabes denne ret for ansoegningen.

Artikel 37

Undersoegelse af betingelserne for anerkendelse som indehaver

1. Kan ansoegeren i henhold til artikel 5 ikke vaere indehaver af et EF-varemaerke, afslaas ansoegningen.

2. Ansoegningen kan foerste afslaas, efter at ansoegeren har haft mulighed for at tilbagetage sin ansoegning eller udtale sig.

Artikel 38

Undersoegelse med hensyn til absolutte hindringer for registrering

1. Er maerket udelukket fra registrering i henhold til artikel 7 for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke EF-varemaerket soeges registreret, afslaas ansoegningen for de paagaeldende varer eller tjenesteydelser.

2. Indgaar der i varemaerket en bestanddel, der mangler fornoedent saerpraeg, og kan medtagelsen af denne bestanddel i maerket rejse tvivl om omfanget af varemaerkets beskyttelse, kan Harmoniseringskontoret som betingelse for registrering af dette maerke kraeve, at ansoegeren erklaerer ikke at ville paaberaabe sig eneret til den paagaeldende del. Denne erklaering bekendtgoeres samtidig med ansoegningen eller i givet fald registreringen af EF-varemaerket.

3. Ansoegningen kan foerst afslaas, efter at ansoegeren har haft mulighed for at tilbagetage eller aendre sin ansoegning eller udtale sig.

ANDEN AFDELING

SOEGNING

Artikel 39

Soegning

1. Naar Harmoniseringskontoret har fastsat en ansoegningsdato for en ansoegning om registrering af et EF-varemaerke og har fastslaaet, at ansoegeren opfylder betingelserne i artikel 5, udarbejder den en EF-soegningsrapport med angivelse af konstaterede aeldre EF-varemaerker eller EF-varemaerkeansoegninger, som efter artikel 8 kan goeres gaeldende mod registrering af det paagaeldende EF-varemaerke.

2. Saa snart der er fastsat en ansoegningsdato for en EF-varemaerkeansoegning, sender Harmoniseringskontoret genpart deraf til den centrale myndighed for industriel ejendomsret i hver af de medlemsstater, der har meddelt Harmoniseringskontoret, at de vil foretage soegning i egne varemaerkeregistre i forbindelse med EF-varemaerkeansoegninger.

3. Hver af de i stk. 2 naevnte centrale myndigheder for industriel ejendomsret skal inden tre maaneder efter modtagelsen af en EF-varemaerkeansoegning sende Harmoniseringskontoret sin soegningsrapport, enten med angivelse af de konstaterede aeldre nationale maerker eller maerkeansoegninger, som efter artikel 8 kan goeres gaeldende mod registrering af det paagaeldende EF-varemaerke, eller med en erklaering om, at soegningen har vist, at der ikke findes saadanne rettigheder.

4. Harmoniseringskontoret udbetaler hver enkelt centrale myndighed for industriel ejendomsret et beloeb for hver soegningsrapport, som den har fremsendt i medfoer af stk. 3. Beloebet, som skal vaere det samme for alle centrale myndigheder, fastsaettes af Budgetudvalget ved en afgoerelse, der traeffes med et flertal paa tre fjerdedele blandt medlemsstaternes repraesentanter.

5. Harmoniseringskontoret sender omgaaende EF-varemaerkeansoegeren EF-soegningsrapporten samt de nationale soegningsrapporter, den har modtaget inden udloebet af den i stk. 3 fastsatte frist.

6. Straks efter offentliggoerelsen af EF-varemaerkeansoegningen, som foerst maa finde sted efter udloebet af en frist paa en maaned efter den dato, paa hvilken Harmoniseringskontoret sender soegningsrapporterne til ansoegeren, underretter Harmoniseringskontoret indehaverne af aeldre EF-varemaerker eller EF-varemaerkeansoegninger, der er naevnt i EF-soegningsrapporten, om offentliggoerelsen af EF-varemaerkeansoegningen.

7. Fem aar efter at Harmoniseringskontoret har paabegyndt registreringen af ansoegninger, forelaegger Kommissionen Raadet en rapport om, hvorledes soegningsordningen som fastlagt i denne artikel, herunder udbetalingerne til medlemsstaterne efter stk. 4, har fungeret, i givet fald med passende forslag til aendring af denne forordning med henblik paa tilpasning af soegningsordningen paa grundlag af den indvundne erfaring og under hensyntagen til udviklingen i soegningsteknik.

TREDJE AFDELING

BEKENDTGOERELSE AF ANSOEGNINGEN

Artikel 40

Bekendtgoerelse af ansoegningen

1. Er kravene til ansoegningen om registrering af et EF-varemaerke opfyldt, og er den i artikel 39, stk. 6, naevnte frist udloebet, bekendtgoeres ansoegningen, saafremt den ikke afslaas i henhold til artikel 37 og 38.

2. Afslaas ansoegningen i henhold til artikel 37 og 38, efter at den er bekendtgjort, offentliggoeres afgoerelsen om afslaget, naar den er blevet endelig.

FJERDE AFDELING

BEMAERKNINGER FRA TREDJEMAND OG INDSIGELSE

Artikel 41

Bemaerkninger fra tredjemand

1. Enhver fysisk eller juridisk person samt enhver sammenslutning, som repraesenterer fabrikanter, producenter, tjenesteydende virksomheder, handlende eller forbrugere, kan, naar ansoegningen om registrering af EF-varemaerket er bekendtgjort, over for Harmoniseringskontoret skriftligt fremsaette bemaerkninger med angivelse af grundene til, at varemaerket ex officio burde vaere udelukket fra registrering, navnlig i henhold til artikel 7. De paagaeldende bliver ikke herved part i registreringsproceduren.

2. De i stk. 1 omhandlede bemaerkninger meddeles ansoegeren, der kan afgive udtalelse derom.

Artikel 42

Indsigelse

1. I indtil tre maaneder efter bekendtgoerelsen af EF-varemaerkeansoegningen kan der, under henvisning til at varemaerket boer udelukkes fra registrering i henhold til artikel 8, rejses indsigelse mod varemaerkets registrering:

a) i de i artikel 8, stk. 1 og 5, naevnte tilfaelde, af indehavere af aeldre varemaerker som omhandlet i artikel 8, stk. 2, samt af de licenstagere, som disse maerkeindehavere har bemyndiget dertil

b) i de i artikel 8, stk. 3, naevnte tilfaelde, af indehavere af varemaerker som omhandlet i den paagaeldende bestemmelse

c) i de i artikel 8, stk. 4, naevnte tilfaelde, af indehavere af aeldre varemaerker eller tegn som omhandlet i den paagaeldende bestemmelse samt af de personer, der i henhold til gaeldende national ret er befoejet til at udoeve disse rettigheder.

2. Der kan ligeledes rejses indsigelse mod registrering af varemaerket paa de i stk. 1 fastsatte betingelser, hvis en aendret ansoegning bekendtgoeres i henhold til artikel 44, stk. 2, andet punktum.

3. Indsigelsen skal fremsaettes skriftligt og skal begrundes. Den anses foerst for fremsat, naar indsigelsesgebyret er betalt. Inden for en frist, der fastsaettes af Harmoniseringskontoret, kan indsigeren fremlaegge kendsgerninger, beviser og argumenter til stoette for sin indsigelse.

Artikel 43

Behandling af indsigelsen

1. Under behandlingen af indsigelsen opfordrer Harmoniseringskontoret om fornoedent parterne til inden for en af Harmoniseringskontoret fastsat frist at udtale sig om meddelelser fra de oevrige parter eller fra Harmoniseringskontoret selv.

2. Paa begaering af ansoegeren skal indehaveren af et aeldre EF-varemaerke, der har rejst indsigelse, godtgoere, at der inden for de seneste fem aar forud for offentliggoerelsen af EF-varemaerkeansoegningen, er gjort reel brug af det aeldre EF-varemaerke i Faellesskabet for de varer og tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som laegges til grund for indsigelsen, eller at der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, forudsat at det aeldre EF-varemaerke paa dette tidspunkt har vaeret registreret i mindst fem aar. Godtgoeres dette ikke, forkastes indsigelsen. Har det aeldre EF-varemaerke kun vaeret anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det ved behandlingen af indsigelsen kun som registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne.

3. Stk. 2 finder anvendelse paa de i artikel 8, stk. 2, litra a), omhandlede aeldre nationale varemaerker, dog saaledes at brug i den medlemsstat, hvor det aeldre nationale varemaerke er beskyttet, traeder i stedet for brug i Faellesskabet.

4. Finder Harmoniseringskontoret det hensigtsmaessigt, opfordrer det parterne til at indgaa forlig.

5. Fremgaar det af behandlingen af indsigelsen, at varemaerket er udelukket fra registrering for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke EF-varemaerket soeges registreret, afslaas ansoegningen for de paagaeldende varer eller tjenesteydelser. I modsat fald forkastes indsigelsen.

6. Afgoerelsen om afslag paa ansoegningen offentliggoeres, naar den er blevet endelig.

FEMTE AFDELING

TILBAGETAGELSE, BEGRAENSNING OG AENDRING AF ANSOEGNINGEN

Artikel 44

Tilbagetagelse, begraensning og aendring af ansoegningen

1. Ansoegeren kan til enhver tid tilbagetage sin ansoegningen om registrering af EF-varemaerket eller begraense den deri angivne fortegnelse over varer eller tjenesteydelser. Er ansoegningen allerede bekendtgjort, skal tilbagetagelsen eller begraensningen ligeledes offentliggoeres.

2. I oevrigt kan ansoegningen om registrering af EF-varemaerket paa ansoegerens anmodning kun aendres, naar formaalet er at berigtige ansoegerens navn og adresse, sproglige fejl, skrivefejl eller aabenbare urigtigheder, for saa vidt en saadan berigtigelse ikke paavirker varemaerket i vaesentlig grad eller udvider den angivne fortegnelse over varer eller tjenesteydelser. Vedroerer aendringerne varemaerkets udseende eller fortegnelsen over varer eller tjenesteydelser, og finder disse aendringer sted efter ansoegningens bekendtgoerelse, skal ansoegningen bekendtgoeres, saaledes som den er aendret.

SJETTE AFDELING

REGISTRERING

Artikel 45

Registrering

Saafremt ansoegningen er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, og der ikke er rejst indsigelse inden for den i artikel 42, stk. 1, omhandlede frist, eller en eventuel indsigelse er blevet forkastet ved en endelig afgoerelse, registreres varemaerket som EF-varemaerke, forudsat at registreringsgebyret er betalt inden for den foreskrevne frist. Er gebyret ikke betalt inden for denne frist, anses ansoegningen for tilbagetaget.

AFSNIT V EF-VAREMAERKETS REGISTRERINGSPERIODE, FORNYELSE OG AENDRING

Artikel 46

Registreringsperiode

Registreringsperioden for EF-varemaerket er ti aar regnet fra den dag, ansoegningen blev indgivet. Registreringen kan fornyes i henhold til artikel 47 for ti aar ad gangen.

Artikel 47

Fornyelse

1. Registreringen af EF-varemaerket fornyes efter ansoegningen fra indehaveren af varemaerket eller fra enhver person med udtrykkelig bemyndigelse fra foerstnaevnte, saafremt gebyrerne er betalt.

2. Harmoniseringskontoret giver indehaveren af EF-varemaerket og enhver indehaver af en registreret ret til EF-varemaerket meddelelse om registreringsperiodens udloeb i god tid forinden. Harmoniseringskontoret kan ikke holdes ansvarligt for manglende meddelelse.

3. Ansoegningen om fornyelse skal indgives i loebet af et tidsrum paa seks maaneder, som udloeber den sidste dag i den maaned, i hvilken beskyttelsesperioden udloeber. Inden for dette tidsrum skal gebyrerne ogsaa betales. Ansoegningen kan desuden indgives og gebyrerne betales inden for en yderligere frist paa seks maaneder regnet fra dagen efter den i foerste punktum naevnte dag, hvis der inden for denne yderligere frist betales et tillaegsgebyr.

4. Saafremt ansoegningen eller gebyrerne kun omfatter en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke EF-varemaerket er registreret, fornyes registreringen kun for de paagaeldende varer eller tjenesteydelser.

5. Fornyelsen faar virkning fra dagen efter registreringsperiodens udloeb. Den indfoeres i registret.

Artikel 48

AEndring

1. EF-varemaerket maa ikke aendres i registret i registreringsperioden eller i forbindelse med registreringens fornyelse.

2. Saafremt EF-varemaerket indeholder indehaverens navn og adresse, kan enhver aendring heraf, som ikke vaesentligt forandrer varemaerkets karakter i forhold til den oprindelige registrering, dog registreres paa begaering af indehaveren.

3. Offentliggoerelsen af registreringen af en aendring omfatter en gengivelse af det aendrede EF-varemaerke. Tredjemand, hvis rettigheder kan blive beroert af aendringen, kan anfaegte registreringen af aendringen inden for en frist paa tre maaneder regnet fra offentliggoerelsen.

AFSNIT VI AFKALD, FORTABELSE OG UGYLDIGHED

FOERSTE AFDELING

AFKALD

Artikel 49

Afkald

1. Der kan gives afkald paa EF-varemaerket for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret.

2. Afkaldet skal af maerkeindehaveren skriftligt meddeles Harmoniseringskontoret. Det har foerst virkning, naar det er indfoert i registret.

3. Til afkaldets indfoerelse i registret kraeves samtykke af indehaveren af en registreret rettighed. Hvis en licens er registreret, kan et afkald kun indfoeres i registret, saafremt maerkeindehaveren godtgoer, at han har underrettet licenstageren om, at han har til hensigt at give afkald paa maerket; efter udloebet af den i gennemfoerelsesforordningen foreskrevne frist indfoeres afkaldet i registret.

ANDEN AFDELING

FORTABELSESGRUNDE

Artikel 50

Fortabelsesgrunde

1. EF-varemaerkeindehaverens ret erklaeres fortabt efter indgivelse af begaering herom til Harmoniseringskontoret eller ved fremsaettelse af modkrav under en sag om varemaerkekraenkelse:

a) naar der inden for en sammenhaengende periode paa fem aar ikke inden for Faellesskabet er gjort reel brug af varemaerket for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og der ikke foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted; ingen kan dog goere gaeldende, at indehaveren har fortabt sin ret, hvis reel brug af varemaerket paabegyndes eller genoptages i tiden mellem udloebet af femaarsperioden og tidspunktet for indgivelsen af begaering om fortabelse eller fremsaettelsen af modkrav; paabegyndelse eller genoptagelse af brugen inden for de sidste tre maaneder forud for indgivelsen af begaering om fortabelse eller fremsaettelsen af modkrav, idet denne tremaanedersperiode tidligst begynder ved udloebet af den sammenhaengende periode paa fem aar, tages imidlertid ikke i betragtning, saafremt forberedelserne til paabegyndelse eller genoptagelse af brugen foerst indledes, naar indehaveren har faaet kendskab til, at der eventuelt vil blive indgivet begaering om fortabelse eller fremsat modkrav

b) naar varemaerket paa grund af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet en almindelig betegnelse inden for handelen for en vare eller tjenesteydelse, for hvilken det er registreret

c) naar varemaerket som foelge af den brug, der af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke goeres deraf for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, vil kunne vildlede offentligheden, isaer med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse

d) naar varemaerkeindehaveren ikke laengere opfylder betingelserne i artikel 5.

2. Hvis fortabelsesgrunden kun er til stede for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke EF-varemaerket er registreret, erklaeres indehaverens ret kun fortabt for saa vidt angaar de paagaeldende varer eller tjenesteydelser.

TREDJE AFDELING

UGYLDIGHEDSGRUNDE

Artikel 51

Absolutte ugyldighedsgrunde

1. Et EF-varemaerke erklaeres ugyldigt efter indgivelse af begaering herom til Harmoniseringskontoret eller ved fremsaettelse af modkrav under en sag om varemaerkekraenkelse:

a) naar det er registreret i strid med bestemmelserne i artikel 5 eller 7

b) naar ansoegeren ved indgivelsen af ansoegningen var i ond tro.

2. Selv om EF-varemaerket er registreret i strid med artikel 7, stk. 1, litra b), c) eller d), kan det dog ikke erklaeres ugyldigt, hvis det som foelge af den brug, der er gjort deraf, efter registreringen har faaet fornoedent saerpraeg for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret.

3. Hvis ugyldighedsgrunden kun bestaar for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke EF-varemaerket er registreret, kan maerket kun erklaeres ugyldigt for saa vidt angaar de paagaeldende varer eller tjenesteydelser

Artikel 52

Relative ugyldighedsgrunde

1. EF-varemaerket erklaeres ugyldigt efter indgivelse af begaering herom til Harmoniseringskontoret eller ved fremsaettelse af modkrav under en sag om varemaerkekraenkelse:

a) naar der findes et af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede aeldre varemaerker, og betingelserne i artikel 8, stk. 1 eller 5, er opfyldt

b) naar der findes et af de i artikel 8, stk. 3 omhandlede varemaerker, og betingelserne i naevnte stykke er opfyldt

c) naar der findes en af de i artikel 8, stk. 4 omhandlede aeldre rettigheder, og betingelserne i naevnte stykke er opfyldt

2. EF-varemaerket erklaeres ligeledes ugyldigt efter indgivelse af begaering herom til Harmoniseringskontoret eller ved fremsaettelse af modkrav under en sag om varemaerkekraenkelse, hvis der i henhold til gaeldende nationale retsregler om varemaerkebeskyttelse kan rejses forbud mod brug af maerket paa grundlag af en anden aeldre ret, herunder navnlig:

a) retten til et navn

b) retten til et portraet

c) en ophavsret

d) en industriel ejendomsret.

3. EF-varemaerket kan ikke erklaeres ugyldigt, saafremt indehaveren af en rettighed som omhandlet som omhandlet i stk. 1 eller 2 udtrykkeligt giver sit samtykke til dette maerkes registrering, inden der er indgivet begaering om ugyldighed eller fremsat modkrav.

4. Har indehaveren af en af de i stk. 1 eller 2 omhandlede rettigheder tidligere begaeret EF-varemaerket erklaeret ugyldigt eller fremsat modkrav under en sag om varemaerkekraenkelse, kan han ikke indgive en ny begaering om ugyldighed eller fremsaette modkrav under henvisning til en anden af disse rettigheder, som han kunne have paaberaabt sig til stoette for sin foerste begaering eller det foerste modkrav.

5. Artikel 51, stk. 3, finder anvendelse.

Artikel 53

Rettighedsfortabelse paa grund af passivitet

1. Har indehaveren af et EF-varemaerke i fem paa hinanden foelgende aar taalt brugen af et yngre EF-varemaerke inden for Faellesskabet med kendskab til denne brug, kan han ikke under henvisning til det aeldre varemaerke kraeve det yngre varemaerke erklaeret ugyldigt eller modsaette sig brugen af det for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemaerke er blevet anvendt, medmindre ansoegningen om registrering af det yngre EF-varemaerke er indgivet i ond tro.

2. Har indehaveren af et af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede aeldre nationale varemaerker eller af et andet aeldre tegn som omhandlet i artikel 8, stk. 4, i fem paa hinanden foelgende aar taalt brugen af et yngre EF-varemaerke i den medlemsstat, i hvilken det aeldre varemaerke eller det aeldre tegn er beskyttet, med kendskab til denne brug, kan han ikke under henvisning til det aeldre varemaerke eller det aeldre tegn kraeve det yngre varemaerke erklaeret ugyldigt eller modsaette sig brugen af det for varer eller tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemaerke er blevet anvendt, medmindre ansoegningen om registrering af det yngre EF-varemaerke er indgivet i ond tro.

3. I de i stk. 1 eller 2 omhandlede tilfaelde kan indehaveren af et yngre EF-varemaerke ikke modsaette sig brugen af en aeldre rettighed, selv om denne rettighed ikke laengere kan goeres gaeldende mod det yngre EF-varemaerke.

FJERDE AFDELING

RETSVIRKNINGER AF FORTABELSE OG UGYLDIGHED

Artikel 54

Retsvirkninger af fortabelse og ugyldighed

1. I det omfang varemaerkeindehaverens ret erklaeres helt eller delvis fortabt, anses de retsvirkninger, der i henhold til denne forordning er knyttet til varemaerket, for bortfaldet med virkning fra det tidspunkt, hvor begaering om fortabelse er indgivet, eller der er fremsat modkrav. Paa begaering af en af parterne kan der i afgoerelsen fastsaettes et tidligere tidspunkt for indtraedelsen af en fortabelsesgrund.

2. I det omfang EF-varemaerket erklaeres helt eller delvis ugyldigt, anses de retsvirkninger, der i henhold til denne forordning er knyttet til varemaerket, for ikke at have eksisteret.

3. Med forbehold af nationale bestemmelser enten om krav paa erstatning for skader, der skyldes fejl eller ond tro hos maerkeindehaveren, eller om uberettiget berigelse, beroerer den tilbagevirkende kraft, der er knyttet til maerkets fortabelse eller ugyldighed, ikke:

a) afgoerelser i sager om varemaerkekraenkelse, som har faaet retskraft og er blevet fuldbyrdet foer afgoerelsen om fortabelse eller ugyldighed

b) aftaler, der er indgaaet foer afgoerelsen om fortabelse eller ugyldighed, i det omfang de er blevet opfyldt foer afgoerelsen; beloeb, der er erlagt i henhold til den paagaeldende aftale, kan dog ud fra rimelighedshensyn kraeves tilbagebetalt, i det omfang omstaendighederne berettiger det.

FEMTE AFDELING

FREMGANGSMAADE I SAGER VED HARMONISERINGSKONTORET I SAGER OM VAREMAERKERS FORTABELSE ELLER UGYLDIGHED

Artikel 55

Begaering om et varemaerkes fortabelse eller ugyldighed

1. Begaering om et EF-varemaerkes fortabelse eller ugyldighed kan indgives til Harmoniseringskontoret:

a) i de i artikel 50 og 51 naevnte tilfaelde, af enhver fysisk eller juridisk person, samt af enhver sammenslutning, som er oprettet med henblik paa at repraesentere fabrikanter, producenter, tjenesteydende virksomheder, handlende eller forbrugere, og som ifoelge den lovgivning, der finder anvendelse paa dem, selv kan optraede som part i en retssag

b) i de i artikel 52, stk. 1, naevnte tilfaelde, af de i artikel 42, stk. 1, omhandlede personer

c) i de i artikel 52, stk. 2, naevnte tilfaelde, af indehaverne af de i naevnte bestemmelse omhandlede aeldre rettigheder eller af de personer, som ifoelge den beroerte medlemsstats lovgivning kan udoeve de paagaeldende rettigheder.

2. Begaeringen skal indgives skriftligt og skal begrundes. Den anses foerst for indgivet, naar gebyret er betalt.

3. Begaeringen om varemaerkets fortabelse eller ugyldighed afvises, saafremt en ret i en af medlemsstaterne har truffet afgoerelse i en sag vedroerende det samme spoergsmaal mellem de samme parter, og denne afgoerelse har faaet retskraft.

Artikel 56

Behandling af begaeringen

1. Under behandlingen af begaeringen om varemaerkets fortabelse eller ugyldighed opfordrer Harmoniseringskontoret om fornoedent parterne til inden for en af Harmoniseringskontoret fastsat frist at udtale sig om meddelelser fra denne eller om indlaeg fra de oevrige parter.

2. Efter anmodning fra indehaveren af EF-varemaerket skal indehaveren af det aeldre EF-varemaerke, der er part i sagen om ugyldighed, godtgoere, at der inden for de seneste fem aar forud for begaeringen om ugyldighed, er gjort reel brug af det aeldre EF-varemaerke i Faellesskabet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som laegges til grund for begaeringen om ugyldighed, eller at der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted, forudsat at det aeldre EF-varemaerke paa dette tidspunkt har vaeret registreret i mindst fem aar. Hvis det aeldre EF-varemaerke paa tidspunktet for bekendtgoerelsen af EF-varemaerkeansoegningen har vaeret registreret i mindst fem aar, skal indehaveren af det aeldre EF-varemaerke ligeledes godtgoere, at betingelserne i artikel 43, stk. 2, er opfyldt paa naevnte tidspunkt. Godtgoeres dette ikke, afvises begaeringen om varemaerkets ugyldighed. Har det aeldre EF-varemaerke kun vaeret anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det ved behandlingen af ugyldighedsbegaeringen kun som registreret for denne del af de paagaeldende varer eller tjenesteydelser.

3. Stk. 2 finder anvendelse paa de i artikel 8, stk. 2, litra a), omhandlede aeldre nationale varemaerker, dog saaledes, at brug i den medlemsstat, hvor det aeldre nationale varemaerke er beskyttet, traeder i stedet for brug i Faellesskabet.

4. Finder Harmoniseringskontoret det hensigtsmaessigt, kan den opfordre parterne til at indgaa forlig.

5. Fremgaar det af behandlingen af begaeringen om varemaerkets fortabelse eller ugyldighed, at varemaerket ikke skulle have vaeret registreret for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, erklaeres EF-varemaerkeindehaverens ret fortabt eller ugyldig for disse varer eller tjenesteydelser. I modsat fald afvises begaeringen om varemaerkets fortabelse eller ugyldighed.

6. Afgoerelsen om EF-varemaerkets fortabelse eller ugyldighed indfoeres i registret, naar den er blevet endelig.

AFSNIT VII FREMGANGSMAADE VED APPEL

Artikel 57

Afgoerelser, der kan paaklages

1. Afgoerelser truffet af undersoegerne, indsigelsesafdelingerne, afdelingen for administration af varemaerker og for juridiske spoergsmaal samt annullationsafdelingerne kan paaklages. Klagen har opsaettende virkning.

2. En afgoerelse, som ikke afslutter sagsbehandlingen i forhold til en af parterne, kan kun paaklages sammen med den endelige afgoerelse, medmindre der i den paagaeldende afgoerelse gives adgang til saerskilt klage.

Artikel 58

Personer, der er berettiget til at klage og til at vaere part i appelsager

Adgang til at klage har enhver part i en sag, der har foert til en afgoerelse, som er gaaet vedkommende part imod. De oevrige parter i den paagaeldende sag er uden videre parter i appelsagen.

Artikel 59

Klagefrist og klagens form

Klagen skal indgives skriftligt til Harmoniseringskontoret inden to maaneder efter den dato, paa hvilken der er givet meddelelse om den afgoerelse, der paaklages. Klagen anses foerst for indgivet, naar klagegebyret er betalt. Inden fire maaneder efter den dato, paa hvilken der er givet meddelelse om afgoerelsen, skal der indgives en skriftlig begrundelse for klagen.

Artikel 60

Berigtigelse af den paaklagede afgoerelse

1. Finder den afdeling, hvis afgoerelse anfaegtes, at klagen kan behandles og er begrundet, berigtiger den sin afgoerelse i overensstemmelse med klagen. Dette gaelder ikke, saafremt klageren har en modpart i sagen.

2. Imoedekommes klagen ikke inden en maaned efter, at den begrundede klage er modtaget, fremsendes den straks til appelkammeret uden bemaerkninger til sagens realitet.

Artikel 61

Behandling af klagen

1. Kan klagen behandles, undersoeger appelkammeret, om der kan gives klageren medhold.

2. Under behandlingen af klagen opfordrer appelkammeret om fornoedent parterne til inden for en af kammeret fastsat frist at fremkomme med deres bemaerkninger til dets meddelelser eller til indlaeg fra de oevrige parter.

Artikel 62

Afgoerelse af klagen

1. Efter at have realitetsbehandlet sagen traeffer appelkammeret afgoerelse om klagen. Appelkammeret kan enten omgoere den af afdelingen trufne afgoerelse, eller hjemvise sagen til videre behandling i den paagaeldende afdeling.

2. Hjemviser appelkammeret sagen til videre behandling i den afdeling, som har truffet den paaklagede afgoerelse, er denne afdeling bundet af praemisserne og konklusionerne i appelkammerets afgoerelse, saafremt de faktiske omstaendigheder er uforandrede.

3. Appelkamrenes afgoerelser faar foerst retskraft fra udloebet af den frist, der er omhandlet i artikel 63, stk. 5, eller, saafremt en saadan afgoerelse inden for denne frist er indbragt for Domstolen, fra tidspunktet for dens afvisning.

Artikel 63

Indbringelse af klager for Domstolen

1. Appelkamrenes afgoerelser om klager kan indbringes for Domstolen.

2. Indbringelse af klager kan ske under paaberaabelse af inkompetence, vaesentlige formmangler eller overtraedelse af traktaten, af denne forordning eller af retsregler vedroerende deres gennemfoerelse eller under paaberaabelse af magtfordrejning.

3. Domstolen har kompetence til at ophaeve eller omgoere den indklagede afgoerelse.

4. Enhver part i sagen ved appelkammeret har adgang til at indbringe en klage, for saa vidt den paagaeldende ikke har faaet medhold.

5. Klagen indbringes for Domstolen inden to maaneder efter datoen for meddelelsen af appelkammerets afgoerelse.

6. Harmoniseringskontoret traeffer de foranstaltninger, der er noedvendige til opfyldelse af Domstolens afgoerelse.

AFSNIT VIII EF-FAELLESMAERKER

Artikel 64

EF-faellesmaerker

1. Et EF-faellesmaerke er et EF-varemaerke, som ved ansoegningen om registrering betegnes som saadant, og som er egnet til at skelne varer eller tjenesteydelser, der hidroerer fra medlemmerne af den sammenslutning, som er indehaver a maerket, fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser. Sammenslutninger af fabrikanter, producenter, tjenesteydende virksomheder eller handlende, som ifoelge den lovgivning, der finder anvendelse paa dem, i eget navn kan have rettigheder og forpligtelser af enhver art, indgaa kontrakter eller foretage andre retshandler og optraede som part i en retssag, samt offentligretlige juridiske personer kan indgive ansoegninger om registrering af EF-faellesmaerker.

2. Uanset artikel 7, stk. 1, litra c), kan EF-faellesmaerker efter stk. 1 bestaa af tegn eller angivelser, der i omsaetningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse. Et faellesmaerke giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at bruge saadanne tegn eller angivelser i omsaetningen, for saa vidt det sker i overensstemmelse med god markedsfoeringsskik; navnlig kan et saadant maerke ikke paaberaabes over for tredjemand, der har ret til at bruge en geografisk betegnelse.

3. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse paa EF-faellesmaerker, medmindre andet er fastsat i artikel 65 til 72.

Artikel 65

Bestemmelser for maerkets benyttelse

1. Den, der ansoeger om registrering af et EF-faellesmaerke, skal inden for den foreskrevne frist forelaegge bestemmelser for maerkets benyttelse.

2. Bestemmelserne skal angive, hvilke personer der har ret til at benytte maerket, betingelserne for medlemskab af sammenslutningen, samt, hvis saadanne findes, betingelserne for maerkets benyttelse, herunder sanktioner. Bestemmelserne for benyttelse af et i artikel 64, stk. 2, omhandlet maerke skal give enhver, hvis varer eller tjenesteydelser hidroerer fra det paagaeldende geografiske omraade, ret til at blive optaget som medlem af den sammenslutning, der er indehaver af maerket.

Artikel 66

Afslag paa ansoegning om registrering

1. Foruden af de i artikel 36 og 38 omhandlede grunde til afslag paa en ansoegning om registrering af et EF-varemaerke afslaas en ansoegning om registrering af et EF-faellesmaerke, hvis forskrifterne i artikel 64 eller 65 ikke er opfyldt, eller hvis bestemmelserne for maerkets benyttelse strider mod den offentlige orden eller saedelighed.

2. Endvidere afslaas en ansoegning om registrering af et EF-faellesmaerke, hvis det vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til maerkets karakter eller betydning som faellesmaerke, navnlig hvis det kan fremtraede som vaerende noget andet end et faellesmaerke.

3. Ansoegningen afslaas ikke, hvis ansoegeren efter en aendring af bestemmelserne for maerkets benyttelse opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Artikel 67

Bemaerkninger fra tredjemand

Foruden i de i artikel 41 naevnte tilfaelde kan enhver person eller sammenslutning, der er omhandlet i artikel 41, over for Harmoniseringskontoret skriftligt fremsaette bemaerkninger med angivelse af grundene til, at en ansoegning om registrering af et EF-faellesmaerke burde afslaas i henhold til artikel 66.

Artikel 68

Brug af maerket

Bruges EF-faellesmaerket af en hertil berettiget person, anses bestemmelserne i denne forordning for opfyldt, saafremt de oevrige betingelser, som er foreskrevet i denne forordning vedroerende brugen af EF-varemaerket, er overholdt.

Artikel 69

AEndring af bestemmelserne for maerkets benyttelse

1. Indehaveren af et EF-faellesmaerke skal forelaegge Harmoniseringskontoret enhver aendring af bestemmelserne for maerkets benyttelse.

2. AEndringerne indfoeres ikke i registret, hvis de aendrede bestemmelser ikke opfylder forskrifterne i artikel 65, eller hvis de indebaerer, at en af de i artikel 66 omhandlede grunde til afslag er opfyldt.

3. Artikel 67 finder anvendelse paa aendrede bestemmelser for maerkets benyttelse.

4. AEndringer i bestemmelserne for maerkets benyttelse faar i forhold til anvendelsen af denne forordning foerst virkning fra datoen for aendringernes indfoerelse i registret.

Artikel 70

Personer, som kan anlaegge soegsmaal om kraenkelse

1. Bestemmelserne i artikel 22, stk. 3 og 4, vedroerende licenstagerens rettigheder finder anvendelse paa enhver, der er berettiget til at bruge et EF-faellesmaerke.

2. Indehaveren af et EF-faellesmaerke kan paa vegne af de personer, der er berettiget til at bruge maerket, kraeve erstatning for skade, de har lidt ved uberettiget brug af maerket.

Artikel 71

Fortabelsesgrunde

Foruden af de i artikel 50 omhandlede fortabelsesgrunde erklaeres EF-faellesmaerkeindehaverens ret fortabt efter indgivelse af begaering herom til Harmoniseringskontoret eller ved fremsaettelse af modkrav under en sag om varemaerkekraenkelse, saafremt:

a) maerkeindehaveren ikke traeffer rimelige foranstaltninger til at hindre brug af maerket paa en maade, som er uforenelig med de betingelser for maerkets benyttelse, der er fastlagt i bestemmelserne for maerkets benyttelse, hvortil aendringer i givet fald er indfoert i registret

b) indehaveren har brugt maerket paa en saadan maade, at det vil kunne vildlede offentligheden, jf. artikel 66, stk. 2

c) en aendring af bestemmelserne for maerkets benyttelse er indfoert i registret i strid med artikel 69, stk. 2, medmindre indehaveren ved en yderligere aendring af bestemmelserne for maerkets benyttelse opfylder kravene i naevnte stykke.

Artikel 72

Ugyldighedsgrunde

Foruden af de i artikel 51 og 52 omhandlede ugyldighedsgrunde erklaeres et EF-faellesmaerke ugyldigt efter indgivelse af begaering herom til Harmoniseringskontoret eller ved fremsaettelse af modkrav under en sag om varemaerkekraenkelse, saafremt det er registreret i strid med artikel 66, medmindre maerkeindehaveren ved en aendring af bestemmelserne for maerkets benyttelse opfylder kravene i naevnte artikel.

AFSNIT IX BESTEMMELSER OM SAGSBEHANDLINGEN

FOERSTE AFDELING

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 73

Begrundelse af afgoerelsen

Harmoniseringskontorets afgoerelser skal begrundes. De maa kun stoettes paa grunde, som parterne har haft lejlighed til at udtale sig om.

Artikel 74

Harmoniseringskontorets ex officio proevelse af de faktiske omstaendigheder

1. Under sagsbehandlingen ved Harmoniseringskontoret proever dette ex officio de faktiske omstaendigheder; i sager vedroerende relative registreringshindringer begraenser Harmoniseringskontoret sig imidlertid til at proeve de af parterne fremfoerte kendsgerninger, beviser og argumenter og de af parterne fremsatte anmodninger.

2. Harmoniseringskontoret kan se bort fra kendsgerninger og beviser, som ikke er paaberaabt eller fremfoert rettidigt af de paagaeldende parter.

Artikel 75

Mundtlig forhandling

1. Harmoniseringskontoret anordner mundtlig forhandling enten ex officio eller paa anmodning af en part i sagen, saafremt det anser det for hensigtsmaessigt.

2. Den mundtlige forhandling for undersoegerne, indsigelsesafdelingen og afdelingen for administrationen af varemaerker og for juridiske spoergsmaal er ikke offentlig.

3. Den mundtlige forhandling, herunder afsigelsen af afgoerelsen, er offentlig ved annullationsafdelingen og appelkamrene, medmindre den paagaeldende afdeling traeffer anden bestemmelse i tilfaelde, hvor offentlighed ville kunne medfoere alvorlige og urimelige ulemper, isaer for en part i sagen.

Artikel 76

Bevisoptagelse

1. Under sagsbehandlingen ved Harmoniseringskontoret kan bevisoptagelsen navnlig ske paa foelgende maader:

a) afhoering af parterne

b) indhentning af oplysninger

c) fremlaeggelse af dokumenter og bevismidler

d) afhoering af vidner

e) udtalelser fra sagkyndige

f) skriftlige erklaeringer, der er afgivet under ed eller paa tro og love, eller som har tilsvarende virkning i henhold til lovgivningen i den stat, hvor de er afgivet.

2. Den afdeling, der har faaet sagen forelagt, kan lade et af sine medlemmer foretage bevisoptagelsen.

3. Anser Harmoniseringskontoret det for paakraevet, at en part, et vidne eller en sagkyndig afgiver mundtlig forklaring, indkalder det den paagaeldende til at give moede for sig.

4. Parterne underrettes om afhoeringen af et vidne eller en sagkyndig ved Harmoniseringskontoret. De har ret til at overvaere afhoeringen og stille spoergsmaal til vidnet eller den sagkyndige.

Artikel 77

Tilstillelse af meddelelser

Harmoniseringskontoret tilstiller ex officio rette vedkommende alle afgoerelser og indkaldelser samt de meddelelser, som faar en frist til at loebe, eller som skal tilstilles i henhold til andre bestemmelser i denne forordning eller til gennemfoerelsesforordningen, eller hvis tilstillelse praesidenten for Harmoniseringskontoret har truffet bestemmelse om.

Artikel 78

Restitutio in integrum

1. En ansoeger eller indehaver af et EF-varemaerke eller enhver anden part i en sag ved Harmoniseringskontoret, der trods iagttagelse af den efter omstaendighederne fornoedne omhu er blevet forhindret i over for Harmoniseringskontoret at overholde en frist, genindsaettes paa begaering i sine tidligere rettigheder, saafremt den manglende overholdelse af fristen i medfoer af denne forordning har som direkte foelge, at en ret eller et retsmiddel fortabes.

2. Begaeringen skal indgives skriftligt inden to maaneder fra hindringens ophoer. Den ovenfor omhandlede undladelse skal bringes til ophoer inden for samme frist. Begaeringen kan kun antages inden for et aar efter udloebet af den ikke overholdte frist. Er ansoegningen om fornyelse af registreringen ikke indgivet, eller fornyelsesgebyret ikke betalt, indeholdes den i artikel 47, stk. 3, tredje punktum, fastsatte yderligere frist paa seks maaneder, i fristen paa et aar.

3. Begaeringen skal begrundes og skal angive de omstaendigheder, den stoettes paa. Den anses foerst for indgivet, naar gebyret for genindsaettelse i tidligere rettigheder er betalt.

4. Den afdeling, der er kompetent til at traeffe afgoerelse om undladelsen, traeffer afgoerelse om begaeringen.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse paa de i stk. 2 samt de i artikel 29, stk. 1, og artikel 42, stk. 1, naevnte frister.

6. Naar en ansoeger eller en indehaver af et EF-varemaerke genindsaettes i sine tidligere rettigheder, kan den paagaeldende ikke goere sine rettigheder gaeldende over for tredjemand, som i god tro har bragt varer i handelen eller praesteret tjenesteydelser under et tegn, som er identisk med eller ligner EF-varemaerket, i perioden mellem tidspunktet for fortabelsen af retten til ansoegningen eller til EF-varemaerket og tidspunktet for offentliggoerelsen af afgoerelsen om genindsaettelse i denne ret.

7. Tredjemand, der kan goere bestemmelserne i stk. 6 gaeldende, kan inden for en frist paa to maaneder regnet fra datoen for offentliggoerelsen af afgoerelsen om genindsaettelse i rettighederne rejse tredjemandsindsigelse mod afgoerelsen om indsaettelse af ansoegeren eller indehaveren af et EF-varemaerke i tidligere rettigheder.

8. Denne artikel indskraenker ikke en medlemsstats ret til at meddele restitutio in integrum med hensyn til frister, som er fastsat i denne forordning, og som skal overholdes i forhold til den paagaeldende stats myndigheder.

Artikel 79

Henvisning til almindelige retsgrundsaetninger

I det omfang denne forordning, gennemfoerelsesforordningen, gebyrregulativet eller appelkamrenes procesreglement ikke indeholder bestemmelser om sagsbehandlingen, tager Harmoniseringskontoret hensyn til de principper, der paa dette omraade er almindelig anerkendt i medlemsstaterne.

Artikel 80

Betalingsforpligtelsers ophoer

1. Harmoniseringskontorets krav paa betaling af gebyr foraeldes efter fire aar fra udgangen af det kalenderaar, i hvilket gebyret forfaldt.

2. Krav mod Harmoniseringskontoret paa tilbagebetaling af gebyrer eller af beloeb, der ved betaling af et gebyr er betalt for meget, foraeldes efter fire aar fra udgangen af det kalenderaar, i hvilket kravet er opstaaet.

3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede frist afbrydes i det i stk. 1 naevnte tilfaelde ved en anmodning om betaling af gebyret, og i det i stk. 2 naevnte tilfaelde ved en skriftlig og begrundet anmodning. Ved afbrydelsen begynder en ny foraeldelsesfrist straks at loebe; den udloeber senest seks aar efter udgangen af det kalenderaar, i hvilket den oprindelige frist begyndte at loebe, medmindre der i mellemtiden er anlagt retssag til opfyldelse af kravet; i saa fald udloeber fristen tidligst et aar efter, at dommen har faaet retskraft.

ANDEN AFDELING

OMKOSTNINGER

Artikel 81

Fordeling af omkostningerne

1. Den tabende part i en indsigelses-, fortabelses-, ugyldigheds- eller appelsag betaler de gebyrer, som er erlagt af den anden part, samt alle de noedvendige omkostninger i forbindelse med sagen, som den anden part har afholdt, herunder rejseudgifter, dagpenge og salaer til en befuldmaegtiget, raadgiver eller advokat, inden for rammerne af de beloeb, som er fastsat for hver omkostningskategori, paa de betingelser, der er fastsat i gennemfoerelsesforordningen, jf. dog bestemmelserne i artikel 115, stk. 6.

2. Indsigelsesafdelingen, annullationsafdelingen eller appelkammeret kan dog, hvis hver af parterne taber eller vinder sagen paa et eller flere punkter, eller ud fra rimelighedshensyn, traeffe afgoerelse om en anden fordeling af omkostningerne.

3. Den part, som bringer en sag til ophoer ved tilbagetagelse af EF-varemaerkeansoegningen, indsigelsen, begaeringen om fortabelse eller ugyldighed, eller klagen, ved ikke at forny registreringen af EF-varemaerket eller ved at give afkald paa det, betaler de gebyrer samt de omkostninger, som er afholdt af den anden part, paa de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.

4. Finder indsigelsesafdelingen, annullationsafdelingen eller appelkammeret det ufornoedent at traeffe afgoerelse i sagen, er de frit stillet i deres afgoerelse om sagsomkostningerne.

5. Er der mellem parterne ved indsigelsesafdelingen, annullationsafdelingen eller appelkammeret enighed om en anden fordeling af omkostningerne end den, der foelger af de foregaaende stykker, traeffer den paagaeldende afdeling afgoerelse i overensstemmelse hermed.

6. Indsigelsesafdelingens, annullationsafdelingens eller appelkammerets registreringskontor fastsaetter paa begaering stoerrelsen af de omkostninger, der skal betales i medfoer af de foregaaende stykker. Dette beloeb kan paa begaering indgivet inden for den fastsatte frist aendres ved en afgoerelse truffet af indsigelsesafdelingen, annullationsafdelingen eller appelkammeret.

Artikel 82

Tvangsfuldbyrdelse af afgoerelser om fastsaettelse af omkostninger

1. Enhver endelig afgoerelse truffet af Harmoniseringskontoret om fastsaettelse af sagsomkostninger kan tvangsfuldbyrdes.

2. Tvangsfuldbyrdelse sker efter de regler i den borgerlige retspleje, der gaelder i den medlemsstat, paa hvis omraade tvangsfuldbyrdelsen finder sted. Fuldbyrdelsespaategning skal efter en proevelse, der kun omfatter aegtheden af det paagaeldende fuldbyrdelsesgrundlag, paafoeres af den nationale myndighed, som hver medlemsstats regering udpeger hertil og anmelder til Harmoniseringskontoret og Domstolen.

3. Naar disse formkrav er opfyldt paa den paagaeldende parts begaering, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udfoere i overensstemmelse med den nationale lovgivning ved indbringelse direkte for den kompetente myndighed.

4. Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsaettes, saafremt Domstolen har truffet afgoerelse herom. Proevelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale retters kompetence.

TREDJE AFDELING

UNDERRETNING AF OFFENTLIGHEDEN OG AF MEDLEMSSTATERNES MYNDIGHEDER

Artikel 83

EF-varemaerkeregistret

Harmoniseringskontoret foerer et register, der benaevnes EF-varemaerkeregistret, og som indeholder de oplysninger, hvis indfoerelse i registret er foreskrevet i denne forordning eller i gennemfoerelsesforordningen. Registret er offentligt tilgaengeligt.

Artikel 84

Aktindsigt

1. Adgang til aktindsigt vedroerende EF-varemaerkeansoegninger, som endnu ikke er bekendtgjort, kan kun opnaas med ansoegerens samtykke.

2. Enhver, der godtgoer, at ansoegeren har tilkendegivet, at han vil paaberaabe sig EF-varemaerket over for foerstnaevnte efter registreringen, kan faa adgang til sagens akter inden bekendtgoerelsen af ansoegningen og uden ansoegerens samtykke.

3. Efter bekendtgoerelsen af EF-varemaerkeansoegningen kan enhver paa begaering faa aktindsigt vedroerende den paagaeldende ansoegning og det paagaeldende varemaerke.

4. Naar der i medfoer af stk. 2 eller 3 gives aktindsigt, kan visse dokumenter i akterne dog undtages herfra efter bestemmelserne i gennemfoerelsesforordningen.

Artikel 85

Regelmaessigt udkommende publikationer

Harmoniseringskontoret udgiver regelmaessigt

a) en EF-varemaerketidende, der indeholder de indfoerelser, der har fundet sted i EF-varemaerkeregistret, samt andre oplysninger, hvis offentliggoerelse er foreskrevet i denne forordning eller i gennemfoerelsesforordningen

b) et meddelelsesblad, der indeholder almindelige meddelelser og oplysninger fra praesidenten for Harmoniseringskontoret samt andre oplysninger vedroerende denne forordning og dens gennemfoerelse.

Artikel 86

Administrativt samarbejde

Harmoniseringskontoret og medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder yder efter anmodning hinanden bistand ved at meddele oplysninger eller give adgang til sagsakter, medmindre denne forordning eller national lovgivning bestemmer andet. Giver Harmoniseringskontoret retter, anklagemyndigheder eller centrale myndigheder for industriel ejendomsret adgang til sagsakter, er denne adgang ikke underkastet begraensningerne i artikel 84.

Artikel 87

Udveksling af publikationer

1. Harmoniseringskontoret og medlemsstaternes centrale myndigheder for industriel ejendomsret tilsender efter anmodning vederlagsfrit hinanden et eller flere eksemplarer af deres publikationer til de paagaeldende myndigheders eget brug.

2. Harmoniseringskontoret kan traeffe aftaler om udveksling eller levering af publikationer.

FJERDE AFDELING

REPRAESENTATION

Artikel 88

Almindelige principper for repraesentation

1. Ingen er forpligtet til at lade sig repraesentere ved Harmoniseringskontoret, jf. dog stk. 2.

2. Fysiske og juridiske personer, der hverken har bopael eller hovedsaede eller en regulaer industriel eller kommerciel virksomhed i Faellesskabet, skal vaere repraesenteret ved Harmoniseringskontoret i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i enhver sag, der behandles i henhold til denne forordning, med undtagelse af indgivelse af en ansoegning om registrering af et EF-varemaerke, jf. dog stk. 3, andet punktum; der kan fastsaettes yderligere undtagelser i gennemfoerelsesforordningen.

3. Fysiske og juridiske personer, der har bopael eller hovedsaede eller en regulaer industriel eller kommerciel virksomhed i Faellesskabet, kan lade sig repraesentere ved Harmoniseringskontoret af en af deres ansatte, der skal vedlaegge akterne en underskrevet fuldmagt, der er naermere beskrevet i gennemfoerelsesforordningen. En ansat hos en af naervaerende stykke omfattet juridisk person kan ogsaa repraesentere andre juridiske personer, der har oekonomisk tilknytning til foerstnaevnte juridiske person, selv om disse andre juridiske personer hverken har bopael eller hovedsaede eller en regulaer industriel eller kommerciel virksomhed i Faellesskabet.

Artikel 89

Faglig repraesentation

1. Repraesentation af fysiske og juridiske personer ved Harmoniseringskontoret kan kun varetages af:

a) en advokat med bestalling i en af medlemsstaterne, som har sit forretningssted i Faellesskabet, i det omfang han i denne stat kan give moede i varemaerkesager, eller

b) personer, der er godkendt til at give moede i henhold til en af Harmoniseringskontoret foert liste.

Befuldmaegtigede, der optraeder i sager for Harmoniseringskontoret, skal vedlaegge akterne en underskrevet fuldmagt, der er naermere beskrevet i gennemfoerelsesforordningen.

2. Paa listen over godkendte moedeberettigede kan opfoeres enhver fysisk person, der opfylder foelgende betingelser:

a) han skal vaere statsborger i en af medlemsstaterne

b) han skal have sit forretningssted eller ansaettelsessted i Faellesskabet

c) han skal vaere bemyndiget til at repraesentere fysiske eller juridiske personer i varemaerkesager ved den centrale myndighed for industriel ejendomsret i den medlemsstat, hvor han har sit forretningssted eller ansaettelsessted. Hvis bemyndigelsen i den paagaeldende stat ikke er betinget af saerlige faglige kvalifikationer, skal den, der ansoeger om opfoerelse paa Harmoniseringskontorets liste, i mindst fem aar regelmaessigt have optraadt i varemaerkesager ved den paagaeldende stats centrale myndighed for industriel ejendomsret. Personer, hvis faglige kvalifikationer, med hensyn til at repraesentere fysiske eller juridiske personer i varemaerkesager ved en af medlemsstaternes centrale myndighed for industriel ejendomsret, er officielt anerkendt i henhold til den paagaeldende stats forskrifter, skal dog ikke opfylde dette krav.

3. Opfoerelse paa listen sker efter ansoegning, som skal vedlaegges en attest fra den centrale myndighed for industriel ejendomsret i den paagaeldende medlemsstat, hvoraf det fremgaar, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

4. Praesidenten for Harmoniseringskontoret kan give dispensation fra:

a) kravet i stk. 2, litra c), andet punktum, saafremt den, der ansoeger om opfoerelse paa listen, godtgoer, at han ad anden vej har erhvervet de noedvendige kvalifikationer

b) kravet i stk. 2, litra a), naar saerlige omstaendigheder taler derfor.

5. Betingelserne for at slette en person af listen over godkendte moedeberettigede fastsaettes i gennemfoerelsesforordningen.

AFSNIT X KOMPETENCE OG RETSPLEJE I SOEGSMAAL VEDROERENDE EF-VAREMAERKER

FOERSTE AFDELING

ANVENDELSE AF FULDBYRDELSESKONVENTIONEN

Artikel 90

Anvendelse af fuldbyrdelseskonventionen

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder bestemmelserne i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Bruxelles den 27. september 1968, som aendret ved konventionerne om tiltraedelse af naevnte konvention af de stater, som har tiltraadt De Europaeiske Faellesskaber, idet naevnte konvention og naevnte konventioner i det foelgende under ét benaevnes »fuldbyrdelseskonventionen«, anvendelse paa sager vedroerende EF-varemaerker og ansoegninger om registrering af EF-varemaerker samt paa sager i forbindelse med litispendens og indbyrdes sammenhaengende krav vedroerende EF-varemaerker og nationale varemaerker.

2. For saa vidt angaar sager, der er et resultat af de i artikel 92 omhandlede soegsmaal og modkrav:

a) finder artikel 2, artikel 4, artikel 5, stk. 1, 3, 4 og 5, og artikel 24 i fuldbyrdelseskonventionen ikke anvendelse

b) finder artikel 17 og 18 i naevnte konvention anvendelse med de begraensninger, der er fastsat i artikel 93, stk. 4, i naervaerende forordning

c) finder de bestemmelser i konventionens afsnit II, der gaelder for personer, som har bopael i en medlemsstat, ligeledes anvendelse paa personer, som ikke har bopael i nogen af medlemsstaterne, men som har et forretningssted i en af disse.

ANDEN AFDELING

RETSSAGER OM KRAENKELSE AF EF-VAREMAERKER OG OM DERES GYLDIGHED

Artikel 91

EF-varemaerkedomstole

1. Medlemsstaterne udpeger paa deres omraader det mindst mulige antal nationale retter i foerste og anden instans, i det foelgende benaevnt »EF-varemaerkedomstole«, som skal varetage de opgaver, der paalaegges dem ved denne forordning.

2. Hver medlemsstat sender senest tre aar efter denne forordnings ikrafttraeden Kommissionen en liste over EF-varemaerkedomstolene med angivelse af deres betegnelse og stedlige kompetence.

3. AEndringer i domstolens antal, betegnelse eller stedlige kompetence, der foretages efter fremsendelsen af den i stk. 2 omhandlede liste, meddeles straks Kommissionen af den paagaeldende medlemsstat.

4. Kommissionen meddeler medlemsstaterne de i stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger og offentliggoer dem i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

5. Indtil en medlemsstat har fremsendt den i stk. 2 omhandlede liste, anlaegges enhver sag, der er et resultat af et af de i artikel 92 omhandlede soegsmaal eller modkrav, og med hensyn til hvilken den paagaeldende stats retter har kompetence i medfoer af artikel 93, ved den ret i den paagaeldende stat, som ville have stedlig og saglig kompetence, hvis sagen vedroerte et nationalt varemaerke, der er registreret i den paagaeldende stat.

Artikel 92

Kompetence med hensyn til kraenkelse og gyldighed

EF-varemaerkedomstolene har enekompetence til at afgoere:

a) alle soegsmaal vedroerende kraenkelse af et EF-varemaerke og - hvis national ret giver mulighed herfor - soegsmaal vedroerende trussel om kraenkelse af et EF-varemaerke

b) alle soegsmaal til fastslaaelse af, at der ikke foreligger kraenkelse af et EF-varemaerke, hvis national ret giver mulighed herfor

c) alle soegsmaal i anledning af de i artikel 9, stk. 3, andet punktum, omhandlede handlinger

d) modkrav med paastand om EF-varemaerkets fortabelse eller ugyldighed som omhandlet i artikel 96.

Artikel 93

International kompetence

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i de bestemmelser i fuldbyrdelseskonventionen, der finder anvendelse i henhold til artikel 90, anlaegges de sager, der er et resultat af de i artikel 92 omhandlede soegsmaal og modkrav, ved retterne i den medlemsstat, hvor sagsoegte har bopael, eller, hvis han ikke har bopael i nogen af medlemsstaterne, i den medlemsstat, hvor han har forretningssted.

2. Har sagsoegte hverken bopael eller forretningssted i nogen af medlemsstaterne, anlaegges disse sager ved retterne i den medlemsstat, hvor sagsoeger har bopael, eller, saafremt han ikke har bopael i nogen af medlemsstaterne, i den medlemsstat, hvor han har forretningssted.

3. Har hverken sagsoegte eller sagsoeger en saadan bopael eller et saadant forretningssted, anlaegges disse sager ved retterne i den medlemsstat, hvor Harmoniseringskontoret har sit hjemsted.

4. Uanset bestemmelserne i stk. 1 til 3:

a)finder artikel 17 i fuldbyrdelseskonventionen anvendelse, hvis parterne aftaler, at en anden EF-varemaerkedomstol skal have kompetence

b)finder artikel 18 i naevnte konvention anvendelse, hvis sagsoegte giver moede for en anden EF-varemaerkedomstol.

5. De sager, der er et resultat af de i artikel 92 omhandlede soegsmaal og modkrav, kan, bortset fra soegsmaal til fastslaaelse af, at der ikke foreligger kraenkelse af et EF-varemaerke, ligeledes anlaegges ved retterne i den medlemsstat, hvor kraenkelsen er begaaet, eller hvor der er risiko for kraenkelse, eller hvor en handling som omhandlet i artikel 9, stk. 3, andet punktum, er begaaet.

Artikel 94

Kompetenceomraade

1. En EF-varemaerkedomstol, der har kompetence i medfoer af artikel 93, stk. 1 til 4, er kompetent med hensyn til:

- kraenkelser af EF-varemaerker, der er begaaet, eller som der er risiko for i en af medlemsstaterne

- de i artikel 9, stk. 3, andet punktum, omhandlede handlinger, som er begaaet i en af medlemsstaterne.

2. En EF-varemaerkedomstol, der har kompetence i medfoer af artikel 93, stk. 5, er kun kompetent med hensyn til handlinger, der er begaaet, eller som der er risiko for i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende.

Artikel 95

Formodning for gyldighed - Realitetsindsigelse

1. EF-varemaerkedomstolene anser et EF-varemaerke for gyldigt, medmindre dets gyldighed af sagsoegte anfaegtes med et modkrav om fortabelse eller ugyldighed.

2. Et EF-varemaerkes gyldighed kan ikke anfaegtes under et soegsmaal til fastslaaelse af, at der ikke foreligger kraenkelse.

3. I de i artikel 92, litra a) og c), omhandlede soegsmaal kan en paastand om EF-varemaerkets fortabelse eller ugyldighed, som fremsaettes paa anden maade end som et modkrav, fremsaettes, saafremt sagsoegte paaberaaber sig, at EF-varemaerket kunne erklaeres fortabt paa grund af manglende brug eller ugyldigt paa grund af en sagsoegte tilkommende aeldre rettighed.

Artikel 96

Modkrav

1. Modkrav med paastand om varemaerkets fortabelse eller ugyldighed kan kun fremsaettes paa grundlag af de i denne forordning fastsatte fortabelses- eller ugyldighedsgrunde.

2. En EF-varemaerkedomstol afviser et modkrav om fortabelse eller ugyldighed, saafremt Harmoniseringskontoret allerede har truffet endelig afgoerelse i en sag vedroerende samme spoergsmaal mellem de samme parter.

3. Fremsaettes modkravet under en retssag, som maerkeindehaveren ikke allerede er part i, underrettes han derom og kan intervenere i retssagen i overensstemmelse med betingelserne i den nationale lovgivning.

4. Den EF-varemaerkedomstol, ved hvilken der er fremsat modkrav med paastand om et EF-varemaerkes fortabelse eller ugyldighed, meddeler Harmoniseringskontoret datoen for fremsaettelsen af modkravet. Denne indfoerer oplysningen herom i EF-varemaerkeregistret.

5. Artikel 56, stk. 3, 4, 5 og 6, finder anvendelse.

6. Saafremt en EF-varemaerkedomstol har truffet en endelig afgoerelse om et modkrav med paastand om et EF-varemaerkes fortabelse eller ugyldighed, fremsendes en genpart af afgoerelsen til Harmoniseringskontoret. Enhver kan anmode om oplysninger herom. Harmoniseringskontoret indfoerer en henvisning til afgoerelsen i EF-varemaerkeregistret paa de vilkaar, der er fastsat i gennemfoerelsesforordningen.

7. Den EF-varemaerkedomstol, som skal afgoere et modkrav om EF-varemaerkets fortabelse eller ugyldighed, kan paa begaering af indehaveren af EF-varemaerket og efter at have hoert de oevrige parter udsaette sagens behandling og opfordre sagsoegte til inden for en af domstolen fastsat frist at indgive begaering til Harmoniseringskontoret om EF-varemaerkets fortabelse eller ugyldighed. Indgives begaeringen ikke inden for den fastsatte frist, optages sagen til fortsat behandling; modkravet anses for frafaldet. Artikel 100, stk. 3, finder anvendelse.

Artikel 97

Lovvalg

1. EF-varemaerkedomstolene anvender bestemmelserne i denne forordning.

2. I alle spoergsmaal, der ikke henhoerer under forordningens anvendelsesomraade, anvender EF-varemaerkedomstolen sin nationale ret, herunder sin internationale privatret.

3. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvender en EF-varemaerkedomstol de retsplejeregler, der gaelder for sager af samme art vedroerende et nationalt varemaerke i den medlemsstat, hvor den er beliggende.

Artikel 98

Sanktioner

1. Saafremt en EF-varemaerkedomstol finder, at sagsoegte har kraenket eller truet med at kraenke et EF-varemaerke, udsteder den et forbud mod, at sagsoegte kraenker eller truer med at kraenke EF-varemaerket, medmindre der er saerlige grunde til at undlade dette. Den traeffer ligeledes i henhold til den nationale lovgivning foranstaltninger, som tager sigte paa at sikre overholdelsen af dette forbud.

2. I oevrigt anvender EF-varemaerkedomstolen lovgivningen, herunder den internationale privatret, i den medlemsstat, hvor kraenkelserne er begaaet, eller hvor der har vaeret risiko for kraenkelse.

Artikel 99

Foreloebige, herunder sikrende retsmidler

1. De foreloebige, herunder sikrende retsmidler, der er fastsat i en medlemsstats lovgivning for et nationalt maerke, kan kraeves foretaget for et EF-varemaerke eller en ansoegning om registrering af et EF-varemaerke af denne stats retslige myndigheder, herunder EF-varemaerkedomstolene, selv om en EF-varemaerkedomstol i en anden medlemsstat i medfoer af denne forordning er kompetent til at afgoere selve sagen.

2. En EF-varemaerkedomstol, der er kompetent i medfoer af artikel 93, stk. 1, 2, 3 eller 4, er desuden kompetent til at anordne anvendelse af foreloebige, herunder sikrende retsmidler, der, efter en eventuelt noedvendig procedure for anerkendelse og fuldbyrdelse i overensstemmelse med afsnit III i fuldbyrdelseskonventionen, har virkning paa enhver medlemsstats omraade. Denne ret er enekompetent.

Artikel 100

Saerlige regler om konnekse sager

1. En EF-varemaerkedomstol, der skal afgoere et soegsmaal som omhandlet i artikel 92, bortset fra soegsmaal til fastslaaelse af, at der ikke foreligger kraenkelse, udsaetter sagen, medmindre der er saerlige aarsager til at fortsaette sagens behandling, enten ex officio efter at have hoert parterne eller paa anmodning af en af parterne og efter at have hoert de oevrige parter, saafremt der ved en anden EF-varemaerkedomstol allerede er fremsat et modkrav, hvorved EF-varemaerkets gyldighed bestrides, eller der til Harmoniseringskontoret er indgivet begaering om varemaerkets fortabelse eller ugyldighed.

2. Harmoniseringskontoret udsaetter sin behandling af en begaering om varemaerkets fortabelse eller ugyldighed, medmindre der er saerlige aarsager til at fortsaette sagens behandling, enten ex officio efter at have hoert parterne eller paa anmodning af en af parterne og efter at have hoert de oevrige parter, saafremt der ved en EF-varemaerkedomstol allerede er fremsat et modkrav, hvorved EF-varemaerkets gyldighed bestrides. Hvis en af parterne i sagen for EF-varemaerkedomstolen anmoder om det, kan domstolen dog udsaette sagen efter at have hoert de oevrige parter i sagen. Harmoniseringskontoret fortsaetter i saa fald behandlingen af begaeringen.

3. Udsaetter EF-varemaerkedomstolen sagens behandling, kan den anordne anvendelse af foreloebige, herunder sikrende retsmidler, for det tidsrum, udsaettelsen varer.

Artikel 101

Kompetence for EF-varemaerkedomstole i anden instans - Anke

1. Retsafgoerelser truffet af en EF-varemaerkedomstol i foerste instans i forbindelse med de sager, der er et resultat af de i artikel 92 omhandlede soegsmaal og modkrav, kan indbringes for en EF-varemaerkedomstol i anden instans.

2. Betingelserne for anke til en EF-varemaerkedomstol i anden instans foelger den nationale lovgivning i den medlemsstat, paa hvis omraade denne domstol er beliggende.

3. For saa vidt angaar retsafgoerelser, der traeffes af EF-varemaerkedomstole i anden instans, gaelder de nationale regler om yderligere anke.

TREDJE AFDELING

ANDRE SOEGSMAAL VEDROERENDE EF-VAREMAERKER

Artikel 102

Supplerende bestemmelser om kompetence for andre nationale domstole end EF-varemaerkedomstole

1. Inden for den medlemsstat, hvis retter er kompetente i henhold til artikel 90, stk. 1, anlaegges alle andre sager end dem, der er omhandlet i artikel 92, ved den ret, som ville have stedlig og saglig kompetence i soegsmaal vedroerende nationale varemaerker, der er registreret i den paagaeldende stat.

2. Saafremt ingen ret i henhold til artikel 90, stk. 1, samt stk. 1 i naervaerende artikel har kompetence til at afgoere et soegsmaal, der ikke er omhandlet i artikel 92, men som vedroerer et EF-varemaerke, kan dette soegsmaal indbringes for retterne i den medlemsstat, hvor Harmoniseringskontoret har sit hjemsted.

Artikel 103

Forpligtelse for de nationale retter

En national ret, som behandler andre soegsmaal vedroerende et EF-varemaerke end dem, der er omhandlet i artikel 92, skal betragte varemaerket som gyldigt.

FJERDE AFDELING

OVERGANGSBESTEMMELSE

Artikel 104

Overgangsbestemmelse vedroerende anvendelsen af fuldbyrdelseskonventionen

De bestemmelser i fuldbyrdelseskonventionen, der finder anvendelse i henhold til de foregaaende artikler, har kun virkning for en medlemsstat i den tekst til konventionen, der er gaeldende for den paagaeldende medlemsstat paa et givet tidspunkt.

AFSNIT XI INDVIRKNING PAA MEDLEMSSTATERNES RETSREGLER

FOERSTE AFDELING

SOEGSMAAL OM KRAENKELSE AF FLERE VAREMAERKER

Artikel 105

Litispendens og indbyrdes sammenhaengende krav i soegsmaal om kraenkelse af EF-varemaerker og nationale varemaerker

1. Naar krav vedroerende kraenkelse, der har samme genstand og hviler paa samme retsgrundlag, fremsaettes mellem de samme parter for retterne i forskellige medlemsstater, det ene paa grundlag af et EF-varemaerke og det andet paa grundlag af et nationalt varemaerke:

a) skal den ret, ved hvilken sagen er anlagt sidst, paa embeds vegne erklaere sig inkompetent til fordel for den ret, ved hvilken sagen er anlagt foerst, saafremt de paagaeldende varemaerker er identiske og gaelder for varer eller tjenesteydelser af samme art. Den ret, som herefter skulle erklaere sig inkompetent, kan udsaette afgoerelsen, saafremt den anden rets kompetence bestrides

b) kan den ret, for hvilken sagen er anlagt sidst, udsaette sagen, saafremt de paagaeldende varemaerker er identiske og gaelder for varer eller tjenesteydelser af lignende art, samt saafremt de anfaegtede varemaerker ligner hinanden og gaelder for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art.

2. Den ret, ved hvilken der anlaegges soegsmaal om kraenkelse af et EF-varemaerke, afviser sagen, hvis der er afsagt endelig dom vedroerende de samme forhold i en sag mellem de samme parter om kraenkelse af et nationalt varemaerke, som er identisk med EF-varemaerket, og som gaelder for varer eller tjenesteydelser af samme art.

3. Den ret, ved hvilken der anlaegges soegsmaal om kraenkelse af et nationalt varemaerke, afviser sagen, hvis der er afsagt endelig dom vedroerende de samme forhold i en sag mellem de samme parter om kraenkelse af et EF-varemaerke, som er identisk med det nationale varemaerke, og som gaelder for varer eller tjenesteydelser af samme art.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse paa foreloebige, herunder sikrende retsmidler.

ANDEN AFDELING

FORBUD MOD BRUG AF EF-VAREMAERKER I MEDFOER AF MEDLEMSSTATERNES RETSREGLER

Artikel 106

Forbud mod brug af EF-varemaerker

1. Medmindre andet er fastsat, beroerer denne forordning ikke retten i henhold til medlemsstaternes lovgivning til at anfaegte brug af et yngre EF-varemaerke som foelge af kraenkelse af aeldre rettigheder som omhandlet i artikel 8 eller artikel 52, stk. 2. Anfaegtelse som foelge af kraenkelse af aeldre rettigheder som omhandlet i artikel 8, stk. 2 og 4, kan dog ikke laengere finde sted, hvis indehaveren af den aeldre rettighed i henhold til artikel 53, stk. 2, ikke laengere kan begaere EF-varemaerket kendt ugyldigt.

2. Medmindre andet er fastsat, beroerer denne forordning ikke retten til paa grundlag af en medlemsstats civilret, forvaltningsret eller strafferet eller paa grundlag af EF-retsforskrifter at anlaegge soegsmaal med henblik paa at faa nedlagt forbud mod brugen af et EF-varemaerke, for saa vidt brugen af et nationalt varemaerke kan forbydes i medfoer af den paagaeldende medlemsstats retsregler eller i medfoer af EF-retten.

Artikel 107

AEldre rettigheder, som kun har lokal betydning

1. Indehaveren af en aeldre ret, som kun har lokal betydning, kan modsaette sig brugen af EF-varemaerket inden for det omraade, hvor denne ret er beskyttet, saafremt den paagaeldende medlemsstats lovgivning tillader det.

2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis indehaveren af en aeldre ret inden for det omraade, hvor denne ret er beskyttet, i fem paa hinanden foelgende aar har taalt brugen af EF-varemaerket med kendskab til denne brug, medmindre ansoegningen om registrering af EF-varemaerket er indgivet i ond tro.

3. Indehaveren af EF-varemaerket kan ikke modsaette sig brugen af den i stk. 1 omhandlede ret, uanset om denne ret ikke laengere kan goeres gaeldende mod EF-varemaerket.

TREDJE AFDELING

OVERGANG TIL ANSOEGNING OM REGISTRERING SOM NATIONALT VAREMAERKE

Artikel 108

Begaering om national sagsbehandling

1. Ansoegeren eller indehaveren af et EF-varemaerke kan indgive en begaering om at lade sin ansoegning eller sit EF-varemaerke overgaa til en ansoegning om registrering som nationalt varemaerke:

a) for saa vidt ansoegningen om registrering af EF-varemaerket er afslaaet, tilbagetaget eller anses for tilbagetaget

b) for saa vidt EF-varemaerket ikke laengere har retsvirkning.

2. Overgang finder ikke sted:

a) hvis EF-varemaerkeindehaverens ret er erklaeret fortabt som foelge af manglende brug af dette maerke, medmindre EF-varemaerket i den medlemsstat, for hvilken der begaeres overgang, har vaeret brugt paa en saadan maade, at det ifoelge den paagaeldende medlemsstats lovgivning anses for reel brug

b) hvis overgangen har til formaal at opnaa beskyttelse i en medlemsstat, hvor der ifoelge en afgoerelse truffet af Harmoniseringskontoret eller en national ret foreligger en registreringshindring for det EF-varemaerke, der soeges registreret, eller en fortabelses- eller ugyldighedsgrund mod det registrerede EF-varemaerke.

3. For den nationale ansoegning, der er resultatet af overgangen af et EF-varemaerke eller en EF-varemaerkeansoegning, gaelder i den beroerte medlemsstat ansoegningsdatoen for det paagaeldende EF-varemaerke eller prioritetsdatoen for den paagaeldende ansoegning, og i givet fald den anciennitet for et i denne stat eksisterende varemaerke, der paaberaabes i medfoer af artikel 34 eller 35.

4. Saafremt

- EF-varemaerkeansoegningen anses for tilbagetaget eller afslaas ved en af Harmoniseringskontoret truffet endelig afgoerelse

- EF-varemaerkets retsvirkning ophoerer som foelge af en af Harmoniseringskontoret truffet endelig afgoerelse eller som foelge af registrering af afkald paa EF-varemaerket

tilsender Harmoniseringskontoret ansoegeren eller indehaveren en meddelelse, der giver den paagaeldende en frist paa tre maaneder fra datoen for denne meddelelse til at indgive en begaering om overgang.

5. Saafremt EF-varemaerkeansoegningen tilbagetages, eller EF-varemaerkets retsvirkning ophoerer, fordi registreringen ikke er blevet fornyet, indgives begaeringen om overgang inden for en frist paa tre maaneder fra den dag, hvor EF-varemaerkeansoegningen blev tilbagetaget, eller hvor EF-varemaerkets registreringsperiode udloeb.

6. Ophoerer EF-varemaerkets retsvirkning som foelge af en afgoerelse truffet af en national ret, skal begaeringen om overgang indgives inden for en frist paa tre maaneder fra den dag, hvor denne afgoerelse faar retskraft.

7. Virkningen af artikel 32 ophoerer, hvis begaeringen ikke indgives inden for den fastsatte frist.

Artikel 109

Indgivelse, offentliggoerelse og videresendelse af begaeringen om overgang

1. Begaering om overgang indgives til Harmoniseringskontoret og angiver de medlemsstater, i hvilke der oenskes foretaget sagsbehandling med henblik paa registrering af et nationalt varemaerke. Begaeringen anses foerst for indgivet, naar gebyret for overgang er betalt.

2. Saafremt EF-varemaerkeansoegningen er bekendtgjort, indfoeres begaeringens modtagelse i EF-varemaerkeregistret, og begaeringen bekendtgoeres.

3. Harmoniseringskontoret undersoeger, om overgang kan begaeres i henhold til artikel 108, stk. 1, om begaeringen er indgivet inden for den i artikel 108, stk. 4, 5 eller 6, fastsatte frist, alt efter hvilket tilfaelde der er tale om, og om gebyret for overgang er betalt. Er disse betingelser opfyldt, videresender Harmoniseringskontoret begaeringen til de centrale myndigheder for industriel ejendomsret i de i begaeringen angivne stater. Harmoniseringskontoret giver paa anmodning den centrale myndighed for industriel ejendomsret i en beroert medlemsstat alle oplysninger, som kan goere det muligt for den at afgoere, om begaeringen kan imoedekommes.

Artikel 110

Formkrav i forbindelse med overgang

1. Den centrale myndighed for industriel ejendomsret, til hvilken begaeringen er videresendt, traeffer afgoerelse om, hvorvidt denne kan imoedekommes.

2. En EF-varemaerkeansoegning eller et EF-varemaerke, som er videresendt i henhold til artikel 109, maa ikke underkastes formkrav i den nationale lovgivning, som afviger fra kravene i denne forordning eller i gennemfoerelsesforordningen eller yderligere formkrav.

3. Den centrale myndighed for industriel ejendomsret, som begaeringen er sendt til, kan inden for en frist, som ikke er under to maaneder, kraeve, at ansoegeren:

a) betaler det nationale ansoegningsgebyr

b) indleverer en oversaettelse til et af den paagaeldende stats officielle sprog af begaeringen og dennes bilag

c) angiver en valgt adresse i den paagaeldende stat

d) vedlaegger en gengivelse af varemaerket i det antal eksemplarer, der oenskes af den paagaeldende stat.

AFSNIT XII HARMONISERINGSKONTORET

FOERSTE AFDELING

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 111

Retlig status

1. Harmoniseringskontoret er et faellesskabsorgan. Det har status som juridisk person.

2. Harmoniseringskontoret har i hver medlemsstat den videstgaaende rets- og handleevne, som i henhold til vedkommende stats lovgivning tillaegges juridiske personer; det kan i saerdeleshed erhverve og afhaende fast ejendom og loesoere og optraede som part i retssager.

3. Harmoniseringskontoret repraesenteres af sin praesident.

Artikel 112

Ansatte

1. Vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber og ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte samt de efter faelles aftale mellem Faellesskabernes institutioner vedtagne gennemfoerelsesordninger til disse bestemmelser gaelder for Harmoniseringskontorets ansatte bortset fra medlemmerne af appelkamrene, for hvilke artikel 131 gaelder.

2. Bortset fra de i artikel 120 naevnte tilfaelde udoever Harmoniseringskontoret over for de ansatte de befoejelser, som i vedtaegten og i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte er tillagt den enkelte institution.

Artikel 113

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse paa Harmoniseringskontoret.

Artikel 114

Ansvar og haeftelse

1. Harmoniseringskontorets ansvar i kontraktforhold bestemmes af den lovgivning, der finder anvendelse paa den paagaeldende aftale.

2. De Europaeiske Faellesskabers Domstol har kompetence til at traeffe afgoerelse i henhold til voldgiftsbestemmelser, som indeholdes i aftaler indgaaet af Harmoniseringskontoret.

3. For saa vidt angaar ansvar uden for kontraktforhold skal Harmoniseringskontoret i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dens afdelinger eller af dens ansatte under udoevelsen af deres hverv.

4. Domstolen har kompetence til at afgoere tvister vedroerende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

5. De ansattes personlige ansvar over for Harmoniseringskontoret fastsaettes i den vedtaegt eller de ansaettelsesvilkaar, der gaelder for dem.

Artikel 115

Sprog

1. Ansoegningen om registrering af et EF-varemaerke indgives paa et af Det Europaeiske Faellesskabs officielle sprog.

2. Harmoniseringskontorets sprog er engelsk, fransk, italiensk, spansk og tysk.

3. Ansoegeren skal angive et andet af Harmoniseringskontorets sprog, som han indvilliger i anvendelsen af som eventuelt behandlingssprog i indsigelses-, fortabelses- eller ugyldighedssager.

Er ansoegningen ikke indgivet paa et af Harmoniseringskontorets sprog, skal Harmoniseringskontoret soerge for oversaettelsen af ansoegningen som beskrevet i artikel 26, stk. 1, til det af ansoegeren angivne sprog.

4. Angaar Harmoniseringskontorets sagsbehandling kun EF-varemaerkeansoegeren, anvender Harmoniseringskontoret det sprog, paa hvilket ansoegningen om registrering af EF-varemaerket er indgivet. Er ansoegningen ikke indgivet paa et af Harmoniseringskontorets sprog, kan Harmoniseringskontoret sende skriftlige meddelelser til ansoegeren paa det andet sprog, som denne har angivet i ansoegningen.

5. Indsigelse eller begaering om et EF-varemaerkes fortabelse eller ugyldighed indgives paa et af Harmoniseringskontorets sprog.

6. Hvis det sprog, der efter stk. 5 er valgt til indsigelsen eller begaeringen om fortabelse eller ugyldighed, er det sprog, EF-varemaerkeansoegningen er indgivet paa, eller det andet sprog, der blev angivet ved ansoegningens indgivelse, er dette sprog behandlingssproget.

Hvis det sprog, der efter stk. 5 er valgt til indsigelsen eller begaeringen om fortabelse eller ugyldighed, hverken er det sprog, varemaerkeansoegningen er indgivet paa, eller det andet sprog, der blev angivet ved ansoegningens indgivelse, skal indsigeren eller den, der indgiver begaering om EF-varemaerkets fortabelse eller ugyldighed, for egen regning fremskaffe en oversaettelse af indsigelsen eller begaeringen enten til varemaerkeansoegningens sprog, hvis dette er et af Harmoniseringskontorets sprog, eller til det andet sprog, der blev angivet ved varemaerkeansoegningens indgivelse. Oversaettelsen skal indgives inden for en frist, som fastsaettes i gennemfoerelsesforordningen. Behandlingssproget er derefter det sprog, som oversaettelsen foreligger paa.

7. Parterne i indsigelses-, fortabelses-, ugyldigheds- og appelsager kan traeffe aftale om at anvende et andet af Det Europaeiske Faellesskabs officielle sprog som behandlingssprog.

Artikel 116

Offentliggoerelser, indfoerelser i registret

1. En ansoegning om registrering af et EF-varemaerke som beskrevet i artikel 26, stk. 1, og alle andre oplysninger, som skal offentliggoeres ifoelge denne forordning eller gennemfoerelsesforordningen, offentliggoeres paa alle Det Europaeiske Faellesskabs officielle sprog.

2. Alle indfoerelser i EF-varemaerkeregistret udfaerdiges paa alle Det Europaeiske Faellesskabs officielle sprog.

3. I tvivlstilfaelde laegges det af Harmoniseringskontorets sprog til grund, som EF-varemaerkeansoegningen er indgivet paa. Hvis ansoegningen er indgivet paa et af Det Europaeiske Faellesskabs officielle sprog, som ikke er Harmoniseringskontorets sprog, laegges den tekst, der er affattet paa det andet sprog, som ansoegeren har angivet, til grund.

Artikel 117

Det oversaettelsesarbejde, der er noedvendigt, for at Harmoniseringskontoret kan fungere, udfoeres af oversaettelsestjenesten for Unionens organer, saa snart denne paabegynder sit virke.

Artikel 118

Legalitetskontrol

1. Kommissionen foerer tilsyn med lovligheden af de af Harmoniseringskontorets praesidents handlinger, for hvilke der ikke i faellesskabsretten findes nogen legalitetskontrol foretaget af et andet organ, samt af de handlinger, der foretages af det budgetudvalg, som er oprettet under Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 133.

2. Den forlanger de i stk. 1 naevnte handlinger, der maatte vaere retsstridige, aendret eller tilbagekaldt.

3. Enhver af de i stk. 1 omhandlede udtrykkelige eller stiltiende handlinger kan forelaegges for Kommissionen af enhver medlemsstat eller enhver tredjemand, som umiddelbart og individuelt beroeres deraf, med henblik paa proevelse af denne handlings lovlighed. Sagen skal forelaegges for Kommissionen inden for en frist paa femten dage at regne fra den dag, da vedkommende for foerste gang fik kendskab til den paagaeldende handling. Kommissionen traeffer afgoerelse inden for en frist paa en maaned. Foreligger der ingen afgoerelse inden udloebet af denne frist, anses sagen for stiltiende afvist.

ANDEN AFDELING

LEDELSEN AF HARMONISERINGSKONTORET

Artikel 119

Praesidentens befoejelser

1. Ledelsen af Harmoniseringskontoret paahviler praesidenten.

2. Til dette formaal har praesidenten saerlig foelgende opgaver og befoejelser:

a) han traeffer alle de fornoedne foranstaltninger til sikring af Harmoniseringskontorets funktion, herunder indfoerelse af interne administrative bestemmelser og offentliggoerelse af meddelelser og cirkulaerer

b) han kan forelaegge Kommissionen forslag til aendring af denne forordning, gennemfoerelsesforordningen, appelkamrenes procesreglement, gebyrregulativet samt alle oevrige bestemmelser om EF-varemaerker efter at have hoert Administrationsraadet samt, for saa vidt angaar gebyrregulativet og de budgetmaessige bestemmelser i denne forordning, Budgetudvalget

c) han opstiller et overslag over Harmoniseringskontorets indtaegter og udgifter og gennemfoerer budgettet

d) han forelaegger hvert aar Kommissionen, Europa-Parlamentet og Administrationsraadet en aktivitetsrapport

e) han udoever over for de ansatte de i artikel 112, stk. 2, fastsatte befoejelser

f) han kan delegere sine befoejelser

3. Praesidenten bistaas af en eller flere vicepraesidenter. Er praesidenten fravaerende eller forhindret, traeder en vicepraesident i hans sted i overensstemmelse med den af Administrationsraadet fastsatte procedure.

Artikel 120

Udnaevnelse af overordnede tjenestemaend

1. Praesidenten for Harmoniseringskontoret udnaevnes af Raadet paa grundlag af en af Administrationsraadet opstillet liste bestaaende af hoejst tre ansoegere. Han kan afsaettes af Raadet efter forslag fra Administrationsraadet.

2. Praesidenten udnaevnes for et tidsrum paa hoejst fem aar. Genudnaevnelse kan finde sted.

3. Harmoniseringskontorets vicepraesident eller vicepraesidenter udnaevnes og afsaettes i overensstemmelse med den i stk. 1 fastlagte fremgangsmaade efter hoering af praesidenten.

4. Raadet udoever disciplinaer myndighed over de i stk. 1 og 3 naevnte tjenestemaend.

TREDJE AFDELING

ADMINISTRATIONSRAADET

Artikel 121

Oprettelse og befoejelser

1. Der oprettes et administrationsraad under Harmoniseringskontoret. Administrationsraadet har de nedenfor anfoerte befoejelser, uden at dette indskraenker de befoejelser, som tillaegges Budgetudvalget i femte afdeling - budget og finanskontrol.

2. Administrationsraadet opstiller de i artikel 120 omhandlede lister over ansoegere.

3. Det fastsaetter, fra hvilken dato ansoegninger om registrering af EF-varemaerker kan indgives, jf. artikel 143, stk. 3.

4. Det raadgiver praesidenten inden for Harmoniseringskontorets kompetenceomraade.

5. Det hoeres inden vedtagelse af direktiverne angaaende den undersoegelse, Harmoniseringskontoret foretager, samt i de oevrige i denne forordning fastsatte tilfaelde.

6. Det kan afgive udtalelser og anmode praesidenten og Kommissionen om oplysninger, hvis det finder det paakraevet.

Artikel 122

Sammensaetning

1. Administrationsraadet bestaar af en repraesentant for hver af medlemsstaterne og en repraesentant for Kommissionen samt af deres suppleanter.

2. Administrationsraadets medlemmer kan lade sig bistaa af raadgivere eller sagkyndige inden for de graenser, der er fastsat i dets forretningsorden.

Artikel 123

Formandskab

1. Administrationsraadet vaelger blandt sine medlemmer en formand og en naestformand. Naestformanden traeder uden videre i formandens sted, naar denne har forfald.

2. Formanden og naestformanden vaelges for tre aar. Genvalg kan finde sted.

Artikel 124

Moeder

1. Administrationsraadet indkaldes af formanden.

2. Praesidenten for Harmoniseringskontoret deltager i forhandlingerne, medmindre Administrationsraadet traeffer anden bestemmelse.

3. Administrationsraadet holder ordinaert moede en gang om aaret; i oevrigt kan det indkaldes paa foranledning af formanden eller paa begaering af Kommissionen eller en tredjedel af medlemsstaterne.

4. Administrationsraadet fastsaetter selv sin forretningsorden.

5. Administrationsraadet traeffer sine beslutninger med simpelt flertal blandt medlemsstaternes repraesentanter. Til de beslutninger, som Administrationsraadet er kompetent til at traeffe ifoelge artikel 120, stk. 1 og 3, kraeves dog et flertal paa tre fjerdedele af medlemsstaternes repraesentanter. I begge tilfaelde har hver medlemsstat en stemme.

6. Administrationsraadet kan opfordre observatoerer til at deltage i sine moeder.

7. Administrationsraadets sekretariatsforretninger varetages af Harmoniseringskontoret.

FJERDE AFDELING

GENNEMFOERELSE AF SAGSBEHANDLING

Artikel 125

Befoejelser

Foelgende skal have befoejelse til at traeffe afgoerelser i forbindelse med den i denne forordning foreskrevne sagsbehandling:

a) undersoegerne

b) indsigelsesafdelingerne

c) afdelingen for administration af varemaerker og for juridiske spoergsmaal

d) annullationsafdelingerne

e) appelkamrene.

Artikel 126

Undersoegere

Undersoegerne har befoejelse til paa Harmoniseringskontorets vegne at traeffe afgoerelser om ansoegninger om registrering af EF-varemaerker, herunder afgoerelser i de spoergsmaal, der er omhandlet i artikel 36, 37, 38 og 66, medmindre en indsigelsesafdeling er kompetent hertil.

Artikel 127

Indsigelsesafdelinger

1. Under indsigelsafdelingerne henhoerer afgoerelser om indsigelser mod ansoegninger om registrering af EF-varemaerker.

2. En indsigelsesafdeling bestaar af tre medlemmer. Mindst et af medlemmerne skal vaere retskyndigt.

Artikel 128

Afdeling for administration af varemaerker og for juridiske spoergsmaal

1. Under afdelingen for administration af varemaerker og for juridiske spoergsmaal henhoerer afgoerelser, som kraeves i henhold til denne forordning, og som ikke henhoerer under en undersoeger, en indsigelsesafdeling eller en annullationsafdeling. Under denne afdeling henhoerer navnlig afgoerelser vedroerende indfoerelse af oplysninger i EF-varemaerkeregistret.

2. Den foerer endvidere den i artikel 89 omhandlede liste over godkendte moedeberettigede.

3. Afdelingens afgoerelser traeffes af ét medlem.

Artikel 129

Annullationsafdelinger

1. Under annullationsafdelingerne henhoerer afgoerelser vedroerende begaeringer om et EF-varemaerkes fortabelse eller ugyldighed.

2. En annullationsafdeling bestaar af tre medlemmer. Mindst et af medlemmerne skal vaere retskyndigt.

Artikel 130

Appelkamre

1. Det henhoerer under appelkamrene at paadoemme klager over afgoerelser truffet af undersoegerne, indsigelsesafdelingerne, afdelingen for administration af varemaerker og for juridiske spoergsmaal og annullationsafdelingerne.

2. Appelkamrene bestaar af tre medlemmer. Mindst to af medlemmerne skal vaere retskyndige.

Artikel 131

Appelkamrenes medlemmers uafhaengighed

1. Medlemmerne af appelkamrene, herunder formaendene, udnaevnes for et tidsrum paa fem aar efter den i artikel 120 omhandlede procedure for udnaevnelse af praesidenten for Harmoniseringskontoret. De kan ikke fratages deres hverv i dette tidsrum, medmindre vaegtige grunde taler derfor, og Domstolen efter forslag fra den institution, som har udnaevnt dem, traeffer afgoerelse herom. Genudnaevnelse kan finde sted.

2. Medlemmerne af kamrene er uafhaengige. De er ikke ved deres afgoerelser bundet af nogen instrukser.

3. Medlemmerne af kamrene maa ikke vaere undersoegere eller medlemmer af indsigelsesafdelingerne, afdelingen for administration af varemaerker og for juridiske spoergsmaal eller annullationsafdelingerne.

Artikel 132

Inhabilitet

1. Undersoegerne og medlemmerne af de under Harmoniseringskontoret oprettede afdelinger og af appelkamrene maa ikke deltage i behandlingen af en sag, i hvilken de har en personlig interesse, eller hvori de tidligere har deltaget som repraesentant for en af parterne. To af de tre medlemmer af en indsigelsesafdeling maa ikke have deltaget i behandlingen af varemaerkeansoegningen. Medlemmerne af annullationsafdelingerne maa ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis de har taget del i den endelige afgoerelse i denne sag som led i proceduren for registrering af varemaerket eller som led i indsigelsesproceduren. Medlemmerne af appelkamrene maa ikke deltage i behandlingen af en klage, hvis de har taget del i den afgoerelse, som er genstand for klage.

2. Mener et medlem af en afdeling eller af et appelkammer, at han af en af de i stk. 1 naevnte grunde eller af anden grund ikke kan deltage i behandlingen af en sag, underretter han afdelingen eller kammeret herom.

3. Enhver part, der mener, at en undersoeger eller et medlem af en afdeling eller af et appelkammer er inhabilt af en af de grunde, der er naevnt i stk. 1, eller at den paagaeldendes upartiskhed i oevrigt kan drages i tvivl, kan goere indsigelse mod, at den paagaeldende deltager i sagens behandling. Inhabilitetsindsigelsen afvises, naar den paagaeldende part, vidende om at grundlaget for indsigelsen foreligger, har foretaget proceshandlinger. Indsigelsen kan ikke stoettes paa en undersoegers eller et medlems nationalitet.

4. Afdelingerne og appelkamrene traeffer i de i stk. 2 og 3 naevnte tilfaelde afgoerelse uden deltagelse af det paagaeldende medlem. Ved denne afgoerelse indtraeder suppleanten for det medlem, som mener ikke at kunne deltage i behandlingen, eller mod hvem indsigelsen er rettet, i medlemmets sted i afdelingen eller kammeret.

FEMTE AFDELING

BUDGET OG FINANSKONTROL

Artikel 133

Budgetudvalget

1. Der oprettes et budgetudvalg under Harmoniseringskontoret. Budgetudvalget har de befoejelser, som tillaegges det i denne afdeling samt i artikel 39, stk. 4.

2. Artikel 121, stk. 6, artikel 122 og 123 samt artikel 124, stk. 1 til 4 og stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse paa Budgetudvalget.

3. Budgetudvalget traeffer sine beslutninger med simpelt flertal blandt medlemsstaternes repraesentanter. Til de beslutninger, som Budgetudvalget er kompetent til at traeffe ifoelge artikel 39, stk. 4, artikel 135, stk. 3, og artikel 138, kraeves dog et flertal paa tre fjerdedele blandt medlemsstaternes repraesentanter. I begge tilfaelde har medlemsstaterne og Kommissionen hver én stemme.

Artikel 134

Budget

1. Alle Harmoniseringskontorets indtaegter og udgifter anslaas for hvert regnskabsaar og opfoeres paa dettes budget. Regnskabsaaret falder sammen med kalenderaaret.

2. Indtaegter og udgifter paa budgettet skal balancere.

3. De budgetterede indtaegter bestaar, foruden af eventuelle andre indtaegter, af provenuet af de gebyrer, der skal betales paa grundlag af gebyrregulativet, og i det omfang, det er noedvendigt, af et tilskud fra De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget, Kommissionens budgetsektion, over en saerlig budgetpost.

Artikel 135

Opstilling af budgettet

1. Praesidenten opstiller en gang om aaret et overslag over Harmoniseringskontorets indtaegter og udgifter for det kommende regnskabsaar og fremsender senest den 31. marts hvert aar dette samt en stillingsoversigt til Budgetudvalget.

2. Saafremt der i budgetoverslaget opereres med et tilskud fra Faellesskabet, sender Budgetudvalget straks dette overslag til Kommissionen, som sender det til Faellesskabernes budgetmyndighed. Kommissionen kan til budgetoverslaget foeje en udtalelse indeholdende et afvigende overslag.

3. Budgetudvalget vedtager budgettet, som ligeledes omfatter Harmoniseringskontorets stillingsoversigt. Saafremt budgetoverslaget omfatter et tilskud fra Faellesskabernes almindelige budget, tilpasses Harmoniseringskontorets budget i givet fald.

Artikel 136

Finanskontrol

Kontrollen med de af Harmoniseringskontoret indgaaede forpligtelser og afholdelsen af alle udgifter samt kontrollen med fastlaeggelsen og inkasseringen af alle indtaegter sker gennem en finansinspektoer, der er udpeget af Budgetudvalget.

Artikel 137

Revision af regnskabet

1. Praesidenten fremsender senest den 31. marts hvert aar regnskabet over alle Harmoniseringskontorets indtaegter og udgifter i det forloebne regnskabsaar til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Budgetudvalget og Revisionsretten. Revisionsretten reviderer regnskabet i henhold til artikel 118 C i traktaten.

2. Budgetudvalget meddeler praesidenten for Harmoniseringskontoret decharge for gennemfoerelsen af budgettet.

Artikel 138

Finansielle bestemmelser

Budgetudvalget vedtager efter udtalelse fra Kommissionen og Revisionsretten for De Europaeiske Faellesskaber de interne finansielle bestemmelser, hvori navnlig specificeres reglerne for opstilling og gennemfoerelse af Harmoniseringskontorets budget. De finansielle bestemmelser skal, i det omfang det er foreneligt med Harmoniseringskontorets saerlige karakter, bygge paa de finansforordninger, der er vedtaget for andre organer, som Faellesskabet har oprettet.

Artikel 139

Gebyrregulativet

1. I gebyrregulativet fastsaettes isaer gebyrernes stoerrelse og opkraevning.

2. Gebyrernes stoerrelse skal fastsaettes paa en saadan maade, at provenuet heraf i princippet sikrer, at Harmoniseringskontorets budget balancerer.

3. Gebyrregulativet vedtages og aendres efter den i artikel 141 fastsatte procedure.

AFSNIT XIII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 140

EF-gennemfoerelsesbestemmelser

1. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne forordning fastsaettes i en gennemfoerelsesforordning.

2. Foruden de i de foranstaaende artikler naevnte gebyrer opkraeves der gebyrer for nedennaevnte ydelser som naermere anfoert i gennemfoerelsesforordningen:

1) aendring af et EF-varemaerkes udseende

2) for sen indbetaling af registreringsgebyret

3) udstedelse af genparter af registreringsbeviset

4) indfoerelse i registret af overdragelse af et EF-varemaerke

5) indfoerelse i registret af en licens eller anden ret vedroerende et EF-varemaerke

6) indfoerelse i registret af en licens eller anden ret vedroerende en EF-varemaerkeansoegning

7) slettelse i registret af en licens eller anden ret

8) aendring af et registreret EF-varemaerke

9) levering af en registerudskrift

10) aktindsigt

11) udstedelse af genparter af dokumenter

12) udstedelse af bekraeftede genparter af ansoegningen

13) meddelelse af oplysninger fra akterne

14) aendring af sagsomkostningsfastsaettelsen.

3. Gennemfoerelsesforordningen og appelkamrenes forretningsorden vedtages og aendres efter den i artikel 141 fastsatte procedure.

Artikel 141

Nedsaettelse af et udvalg og procedure for vedtagelse af gennemfoerelsesforskrifter

1. Kommissionen bistaas af et udvalg, benaevnt Udvalget vedroerende Gebyrer, Gennemfoerelsesbestemmelser og Sagsbehandling for Appelkamrene ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (varemaerker, moenstre og modeller), der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanter for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de paataenkte foranstaltninger ikke er overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtager Kommissionen de foreslaaede foranstaltninger, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod foranstaltningerne.

Artikel 142

Overensstemmelse med andre bestemmelser i faellesskabsretten

Bestemmelserne i Raadets forordning EOEF nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (7), saerlig artikel 14, beroeres ikke af denne forordning.

Artikel 143

Ikrafttraeden

1. Denne forordning traeder i kraft tres dage efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

2. Medlemsstaterne saetter de foranstaltninger i kraft, der er noedvendige i henhold til artikel 91 og 110, inden for en frist paa tre aar efter denne forordnings ikrafttraeden og underretter straks Kommissionen herom.

3. Ansoegninger om registrering af EF-varemaerker kan indgives til Harmoniseringskontoret fra den dato, som Administrationsraadet fastsaetter efter henstilling fra Harmoniseringskontorets praesident.

4. Ansoegninger, der indgives inden for de tre maaneder, der gaar forud for den i stk. 3 omhandlede dato, anses for at vaere indgivet paa denne dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. december 1993.

Paa Raadets vegne

A. BOURGEOIS

Formand

(1) EFT nr. C 351 af 31. 12. 1980, s. 1, og

EFT nr. C 230 af 31. 8. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. C 307 af 14. 11. 1983, s. 46, og

EFT nr. C 280 af 28. 10. 1991, s. 153.

(3) EFT nr. C 310 af 30. 11. 1981, s. 22.

(4) EFT nr. L 319 af 25. 11. 1988, s. 1, og korrigendum i EFT nr. L 241 af 17. 8. 1989, s. 4.

(5) EFT nr. L 144 af 16. 6. 1993, s. 21.

(6) EFT nr. L 197 af 18. 7. 1987, s. 33.

(7) EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992, s. 1.

Erklaering fra Raadet og Kommissionen om hjemstedet for Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (varemaerker, moenstre og modeller)

»I forbindelse med vedtagelsen af forordningen om EF-varemaerker noterer Raadet og Kommissionen sig, at

- repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet paa stats- og regeringschefniveau, den 29. oktober 1993 besluttede, at Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (varemaerker, moenstre og modeller) faar hjemsted i Spanien i en by, som den spanske regering vil udpege

- at den spanske regering har udpeget Alicante til hjemsted for dette kontor.«