EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31994L0010

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden væsentlige ændring af direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter

OJ L 100, 19.4.1994, p. 30–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Finnish: Chapter 13 Volume 026 P. 32 - 38
Special edition in Swedish: Chapter 13 Volume 026 P. 32 - 38

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 09/08/1998

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1994/10/oj

31994L0010

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden væsentlige ændring af direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter

EF-Tidende nr. L 100 af 19/04/1994 s. 0030 - 0036
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 26 s. 0032
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 26 s. 0032


EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden vaesentlige aendring af direktiv 83/189/EOEF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A, 213 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i artikel 189 B i traktaten, og ud fra foelgende betragtninger:

med henblik paa, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det hensigtsmaessigt at sikre stoerre gennemsigtighed i de nationale initiativer vedroerende udarbejdelsen af tekniske standarder og forskrifter gennem en aendring af informationsproceduren i direktiv 83/189/EOEF (3);

for at fjerne hindringerne for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, boer naevnte direktivs anvendelsesomraade udvides;

paa baggrund af erfaringerne er det noedvendigt at aendre notifikationsproceduren for de nationale standardiseringsorganers arbejdsprogrammer og naermere fastlaegge, hvilke oplysninger der skal notificeres, samt at goere proceduren mere smidig og mindre kostbar;

det er kun noedvendigt at foretage systematiske notifikationer for nye standardiseringsemner, og kun for saa vidt disse emners behandling paa nationalt plan kan give anledning til forskelle i de nationale standarder, der kan virke markedsforstyrrende; alle notifikationer eller senere meddelelser vedroerende udviklingen i det nationale arbejde skal afhaenge af den betydning, de, der i forvejen er blevet underrettet om et nyt emne, tillaegger dette arbejde;

Kommissionen skal imidlertid have mulighed for at forlange at blive underrettet om hele de nationale standardiseringsprogrammers indhold eller dele af det, saa den kan foretage undersoegelser af udviklingen i standardiseringen i bestemte erhvervssektorer;

det europaeiske standardiseringssystem skal organiseres af og for de interesserede parter, det skal baseres paa sammenhaeng, gennemsigtighed, aabenhed, enighed, uafhaengighed i forhold til saerlige interesser, effektivitet og beslutningstagning paa grundlag af national repraesentation;

standardiseringsprocessen i Faellesskabet skal hvile paa de nationale standardiseringsorganers grundlaeggende rettigheder, saasom mulighed for at rekvirere udkast til standarder, faa kendskab til reaktionerne paa indsendte kommentarer, blive inddraget i det nationale standardiseringsarbejde eller anmode om udarbejdelse af europaeisk standarder til erstatning af de nationale; det er op til medlemsstaterne inden for deres kompetence at traeffe foranstaltninger til at sikre, at deres standardiseringsorganer respekterer disse rettigheder;

de bestemmelser i direktiv 83/189/EOEF, der vedroerer status quo for de nationale standardiseringsorganer ved udarbejdelse af en europaeiske standard, skal tilpasses de regler, der paa dette omraade vedtages af standardiseringsorganerne inden for rammerne af de europaeiske standardiseringsorganer;

med hensyn til tekniske forskrifter for produkter indebaerer de forholdsregler, der skal sikre et velfungerende marked eller bidrage til at udbygge det, bl.a., at de nationale hensigter goeres mere gennemsigtige, og at begrundelserne og betingelserne for at vurdere, hvilke virkninger udkast til forskrifter kan faa for markedet, udvises;

paa denne baggrund er det vigtigt at vurdere alle de forskrifter, der gaelder for et produkt, og tage hensyn til udviklingen i de enkelte landes praksis for lovgivning om produkter;

foruden tekniske specifikationer kan krav, der vedroerer et produkts levetid efter markedsfoeringen, paavirke produktets frie bevaegelighed eller skabe hindringer for et velfungerende indre marked;

gennemfoerelsen af direktiv 83/189/EOEF har vist, at der er behov for at klarlaegge begrebet »teknisk forskrift, som faktisk skal overholdes«; regler, hvori de offentlige myndigheder henviser til tekniske specifikationer eller andre krav eller opfordrer til overholdelse af disse, eller regler om produkter, som de offentlige myndigheder af hensyn til almenvellet er med til at gennemfoere, bevirker, at overholdelsen af naevnte specifikationer eller krav faar en mere bindende vaerdi end den, de normalt ville have paa grund af deres private oprindelse;

det er derfor vigtigt, at proceduren med hurtig behandling tilpasses paa en saadan maade, at den afspejler de hidtil gjorte erfaringer;

erfaringerne med anvendelsen i praksis af direktiv 83/189/EOEF har ogsaa vist, at det er hensigtsmaessigt at klarlaegge eller praecisere en raekke definitioner, procedureregler eller forpligtelser for medlemsstaterne i medfoer af naevnte direktiv, uden at dette dog foregriber de forpligtelser, der paahviler dem med hensyn til anvendelsen af andre faellesskabsdirektiver;

formaalet med det indre marked er at sikre forhold, der fremmer virksomhedernes konkurrenceevne; for at virksomhederne bedre skal kunne udnytte fordelene ved dette marked, kraeves der mere information; derfor er det vigtigt at give virksomhederne mulighed for at tilkendegive deres vurdering af virkningerne af nationale tekniske forskrifter, der paataenkes indfoert af andre medlemsstater, ved regelmaessig offentliggoerelse af titlerne paa de notificerede udkast samt ved en aendring af reglerne vedroerende disse udkasts fortrolighed;

af hensyn til retssikkerheden er det hensigtsmaessigt, at medlemsstaterne offentliggoer, at en national teknisk forskrift er blevet vedtaget under overholdelse af formaliteterne i direktiv 83/189/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv;

det indre marked indebaerer, navnlig hvis det er umuligt at faa medlemsstaterne til at gennemfoere princippet om gensidig anerkendelse, at Kommissionen foreslaar vedtagelse af bindende faellesskabsretsakter; der er indfoert en saerlig midlertidig status quo for at undgaa, at vedtagelse af nationale foranstaltninger griber ind i Raadets vedtagelse af forslag, som Kommissionen forelaegger paa samme omraade;

erfaringerne viser, at status quo-fristen, hvis den skal opfylde sit maal, skal forlaenges, saa der i hoejere grad tages hensyn til den tid, droeftelserne i Raadet tager; for at lette Raadets vedtagelse af faellesskabsforanstaltninger er det noedvendigt, at medlemsstaterne afholder sig fra at vedtage en teknisk forskrift, naar Raadet har fastlagt en faelles holdning til et forslag fra Kommissionen om samme emne - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 83/189/EOEF aendres saaledes:

1) Artikel 1 aendres saaledes:

a) nr. 7 bliver nr. 1 b) nr. 1 erstattes af foelgende tekst:

»2. »teknisk specifikation«, en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlaegger karakteristika for et produkt, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for varen vedroerende handelsmaessig betegnelse, terminologi, symboler, proevning og proevningsmetoder, emballering, maerkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering.

Udtrykket »teknisk specifikation« daekker ligeledes fremstillingsmetoder og -processer vedroerende landbrugsvarer i henhold til traktatens artikel 38, stk. 1, produkter beregnet til konsum og dyrefoder samt laegemidler som defineret i artikel 1 i direktiv 65/65/EOEF (*), samt fremstillingsmetoder og -processer vedroerende de oevrige produkter, naar de har indvirkning paa produkternes karakteristika.

+»3. »andet krav«, et krav, der ikke er en teknisk specifikation, og som paalaegges et produkt af bl.a. forbruger- eller miljoebeskyttelseshensyn, og som vedroerer produktets livscyklus efter markedsfoering, saasom betingelser for anvendelse, genanvendelse, genbrug eller bortskaffelse, naar disse betingelser kan influere betydeligt paa sammensaetningen af produktet, dets natur eller afsaetningen af det.

(*) EFT nr. 22 af 9. 2. 1965, s. 369/65. Direktivet er senest aendret ved direktiv 93/39/EOEF (EFT nr. L 214 af 24. 8. 1993, s. 22).« c) nr. 2 erstattes af foelgende tekst:

»4. »standard«, en teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af foelgende typer standarder:

- »international standard«: en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og som er offentlig tilgaengelig - »europaeisk standard«: en standard, der er vedtaget af et europaeisk standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgaengelig - »national standard«: en standard, der er vedtaget af et nationalt standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgaengelig« d) nr. 3 erstattes af foelgende tekst:

»5. »standardiseringsprogram«, en arbejdsplan, der er udarbejdet af et anerkendt standardiseringsorgan, og som omfatter en oversigt over de loebende standardiseringsopgaver« e) nr. 4 bliver nr. 6 f) nr. 7 affattes saaledes:

»7. »europaeisk standardiseringsorgan«, organ naevnt i bilag I« g) foelgende numre tilfoejes:

»8. »nationalt standardiseringsorgan«, organ naevnt i bilag II 9. »teknisk forskrift«, en teknisk specifikation eller et andet krav, herunder de administrative bestemmelser, der gaelder herfor, som retligt eller faktisk skal overholdes, for at et produkt kan markedsfoeres eller anvendes i en medlemsstat eller i en vaesentlig del af denne stat, samt medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedroerende forbud mod fremstilling, import, markedsfoering eller anvendelse af et produkt, jf. dog artikel 10.

De tekniske forskrifter, der faktisk skal overholdes, er navnlig foelgende:

- en medlemsstats love eller administrative bestemmelser, der henviser enten til tekniske specifikationer eller andre krav, eller til fagkodekser eller kodekser for god praksis, der igen henviser til tekniske specifikationer eller andre krav, og hvis overholdelse giver formodning om, at der er overensstemmelse med de krav, der er fastsat i de naevnte love eller administrative bestemmelser - frivillige aftaler, som de offentlige myndigheder er kontraherende part i, og som af hensyn til almenvellet tager sigte paa at opfylde tekniske specifikationer eller andre krav, bortset fra udbudsbetingelser i forbindelse med offentlige indkoebsaftaler - tekniske specifikationer eller andre krav, til hvilke der er knyttet skattemaessige eller finansielle foranstaltninger, som paavirker forbruget af produkterne ved at tilskynde til overholdelse af disse tekniske specifikationer eller andre krav; tekniske specifikationer eller andre krav, som er knyttet til de nationale sociale sikringsordninger, er ikke omfattet.

Omfattet er tekniske forskrifter, der fastsaettes af de af medlemsstaterne udpegede myndigheder, og som er opfoert paa en liste, der skal udarbejdes af Kommissionen, inden dette direktivs ivaerksaettelse, inden for rammerne af det i artikel 5 omhandlede udvalg.

Listen aendres efter samme fremgangsmaade.

10. »udkast til teknisk forskrift«, teksten til en teknisk specifikation eller et andet krav, herunder administrative bestemmelser, der er udarbejdet med henblik paa at vedtage den eller senere faa den vedtaget som en teknisk forskrift, og som befinder sig paa et forberedende stadium, hvor det stadig er muligt at foretage vaesentlige aendringer.

Direktivet gaelder ikke for foranstaltninger, som medlemsstaterne anser for noedvendige inden for rammerne af traktaten for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig arbejdstagere under anvendelsen af produkterne, saafremt foranstaltningerne ikke beroerer produkterne.« 2. Artikel 2 affattes saaledes:

»Artikel 2 1. Kommissionen og de i bilag I og II naevnte standardiseringsorganer underrettes om, for hvilke nye emner de i bilag II naevnte nationale organer ved opfoerelse paa deres standardiseringsprogram har besluttet at fastsaette eller aendre en standard, undtagen hvis det drejer sig om identisk eller aekvivalent gengivelse af en international eller europaeisk standard.

2. Af oplysningerne i stk. 1 skal det bl.a. fremgaa, om en standard:

- er en ikke aekvivalent gengivelse af en international standard - er en ny national standard, eller - er en aendring af en national standard.

Efter at have hoert det i artikel 5 omhandlede udvalg kan Kommissionen fastsaette regler for en samlet praesentation af disse oplysninger samt udarbejde et skema og opstille kriterier til brug for praesentationen af oplysningerne, saa disse lettere kan vurderes.

3. Kommissionen kan forlange at faa tilsendt hele standardiseringsprogrammernes indhold eller dele af det.

Kommissionen stiller disse oplysninger til raadighed for medlemsstaterne i en saadan form, at det er muligt at evaluere og sammenligne de forskellige programmer.

4. Kommissionen aendrer i givet fald bilag II paa grundlag af medlemsstaternes meddelelser.

5. Raadet traeffer paa grundlag af et forslag fra Kommissionen afgoerelse om aendringer af bilag I.« 3) Artikel 3 affattes saaledes:

»Artikel 3 De i bilag I og II naevnte standardiseringsorganer og Kommissionen modtager paa forlangende alle udkast til standarder. Det involverede organ holder dem underrettet om opfoelgningen af deres eventuelle kommentarer til disse udkast.« 4) Artikel 4 affattes saaledes:

»Artikel 4 1. Medlemsstaterne traeffer alle egnede foranstaltninger til, at deres standardiseringsorganer:

- fremsender oplysninger i henhold til artikel 2 og 3,

- offentliggoer udkastene til standarder, saa der ligeledes kan indhentes kommentarer fra parter, der er etableret i andre medlemsstater - giver de andre organer, der er omhandlet i bilag II, ret til at deltage passivt eller aktivt (ved at sende en observatoer) i det planlagte arbejde - ikke modsaetter sig, at et standardiseringsemne i deres arbejdsprogram behandles paa europaeisk plan efter regler, der fastsaettes af de europaeiske standardiseringsorganer, og ikke ivaerksaetter nogen foranstaltning, der kan skade en beslutning i denne retning.

2. Medlemsstaterne afholder sig isaer fra enhver handling i form af anerkendelse, godkendelse eller henvisningsmaessig anvendelse af en national standard, der er vedtaget i strid med artikel 2, 3 og 4.« 5) Artikel 7, stk. 1, affattes saaledes:

»1. Medlemsstaterne traeffer alle egnede foranstaltninger for at sikre, at deres standardiseringsorganer under udarbejdelsen af en i artikel 6, stk. 3, foerste led, naevnt europaeisk standard eller efter dens godkendelse ikke foretager nogen handling, der kan skade den tilstraebte harmonisering, og isaer at de ikke paa det paagaeldende omraade offentliggoer en ny eller aendret national standard, der ikke fuldt ud stemmer overens med en eksisterende europaeisk standard.« 6) Artikel 8 aendres saaledes:

a) stk. 1 affattes saaledes:

»1. Med forbehold af artikel 10 sender medlemsstaterne straks Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift, medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af en international eller europaeisk standard, i hvilket tilfaelde det vil vaere tilstraekkeligt at oplyse herom. De underretter ligeledes Kommissionen om grundene til, at det er noedvendigt at indfoere en saadan teknisk forskrift, medmindre disse grunde allerede fremgaar af udkastet.

Medlemsstaterne skal i givet fald samtidig fremsende teksten til de love og administrative bestemmelser, der hovedsagelig og direkte ligger til grund, hvis det er noedvendigt at kende den paagaeldende tekst for at kunne vurdere raekkevidden af udkastet til teknisk forskrift, undtagen hvis den er blevet tilsendt i forbindelse med en tidligere meddelelse.

Medlemsstaterne fremsender en ny meddelelse efter ovennaevnte regler, hvis de i udkastet til teknisk forskrift foretager vaesentlige aendringer, der foerer til en aendring af anvendelsesomraadet, en afkortning af den oprindeligt fastsatte anvendelsesfrist, en tilfoejelse af specifikationer eller krav eller en stramning af disse.

Hvis et udkast til teknisk forskrift af hensyn til folkesundheden eller beskyttelse af forbrugerne eller miljoeet specielt tager sigte paa at begraense markedsfoeringen eller anvendelsen af et stof, et praeparat eller et kemisk produkt, fremsender medlemsstaterne ligeledes enten et resumé af eller henvisninger til de relevante oplysninger om det paagaeldende stof, praeparat eller produkt samt oplysninger om kendte erstatningsprodukter, der findes paa markedet, i det omfang disse oplysninger er til raadighed, og angiver, hvilke virkninger foranstaltningen forventes at faa paa folkesundheden, beskyttelsen af forbrugerne og miljoeet, sammen med en risikovurdering, der saavidt det er hensigtsmaessigt foretages efter de generelle principper for risikovurdering af kemiske produkter som omhandlet i artikel 10, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 793/93 (*), naar der er tale om et eksisterende stof, eller i artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/32/EOEF (**), naar der er tale om et nyt stof.

Kommissionen goer straks de andre medlemsstater bekendt med udkastet til teknisk forskrift og alle de dokumenter, den har faaet tilsendt. Den kan ogsaa forelaegge udkastet for det i artikel 5 omhandlede udvalg til udtalelse og eventuelt for det udvalg, der er kompetent paa omraadet.

Med hensyn til de tekniske specifikationer eller andre krav, der er naevnt i artikel 1, nr. 9, tredje led, kan Kommissionen eller medlemsstaternes bemaerkninger eller udfoerlige udtalelser kun vedroere aspekter, som maatte vaere til hinder for samhandelen, men ikke en foranstaltnings skattemaessige eller finansielle aspekter.

(*) EFT nr. L 84 af 5. 4. 1993, s. 1.

(**) EFT nr. L 154 af 5. 6. 1992, s. 1.« b) stk. 3 og 4 erstattes af foelgende tekst:

»3. Medlemsstaterne sender straks Kommissionen den endelige tekst til en teknisk forskrift.

4. Oplysninger, der fremsendes i henhold til denne artikel, betragtes ikke som fortrolige, medmindre den medlemsstat, der har fremsendt notifikationen, udtrykkeligt anmoder herom. En saadan anmodning skal vaere begrundet.

I tilfaelde af en saadan anmodning kan det i artikel 5 omhandlede udvalg og de nationale forvaltninger under overholdelse af de noedvendige forholdsregler indhente sagkyndig bistand hos fysiske eller juridiske personer, der kan tilhoere den private sektor.« c) foelgende stykke tilfoejes:

»5. Naar et udkast til teknisk forskrift er et led i en foranstaltning, som paa udkaststadiet skal fremsendes i henhold til andre faellesskabsretsakter, kan medlemsstaterne fremsende den meddelelse, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i henhold til den paagaeldende anden faellesskabsretsakt, forudsat at de formelt angiver, at meddelelsen ogsaa skal gaelde i henhold til dette direktiv.

Selv om Kommissionen ikke reagerer paa et udkast til teknisk forskrift i forbindelse med dette direktiv, har dette ingen indflydelse paa, hvilke afgoerelser der kan traeffes paa grundlag af andre faellesskabsretsakter.« 7) Artikel 9 affattes saaledes:

»Artikel 9 1. Medlemsstaterne udsaetter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift tre maaneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse.

2. Medlemsstaterne udsaetter:

- vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift i form af en frivillig aftale som omhandlet i artikel 1, nr. 9, andet afsnit, andet led, fire maaneder - med forbehold af stk. 3, 4 og 5, vedtagelsen af alle andre udkast til tekniske forskrifter seks maaneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen eller en anden medlemsstat inden tre maaneder efter samme dato afgiver en udfoerlig udtalelse om, at den paataenkte foranstaltning frembyder aspekter, der eventuelt kan skabe hindringer for varernes frie bevaegelighed inden for det indre marked.

Den paagaeldende medlemsstat aflaegger rapport til Kommissionen om, hvordan den agter at reagere paa den paagaeldende udfoerlige udtalelse. Kommissionen kommenterer reaktionen.

3. Medlemsstaterne udsaetter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift tolv maaneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen inden tre maaneder efter samme dato meddeler, at den agter af foreslaa eller vedtage et direktiv, en forordning eller en beslutning herom i henhold til traktatens artikel 189.

4. Medlemsstaterne udsaetter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift tolv maaneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen inden tre maaneder efter samme dato meddeler, at den har konstateret, at udkastet til teknisk forskrift vedroerer samme emne som et forslag til direktiv, forordning eller beslutning, der er forelagt for Raadet i henhold til traktatens artikel 189.

5. Hvis Raadet fastlaegger en faelles holdning i den status quo-periode, der er omhandlet i stk. 3 og 4, forlaenges denne periode til atten maaneder med forbehold af stk. 6.

6. De i stk. 3, 4 og 5 naevnte forpligtelser ophoerer i foelgende tilfaelde:

- naar Kommissionen meddeler medlemsstaterne, at den giver afkald paa sin hensigt om at foreslaa eller vedtage en bindende faellesskabsretsakt - naar Kommissionen meddeler medlemsstaterne, at den traekker sit udkast eller forslag tilbage - naar Raadet eller Kommissionen vedtager en bindende faellesskabsretsakt.

7. Stk. 1 til 5 finder ikke anvendelse, naar den medlemsstat af presserende grunde, der skyldes en alvorlig, uforudseelig situation, og som vedroerer beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed, beskyttelse af plantelivet eller befolkningens sikkerhed, er noedt til i loebet af meget kort tid at udarbejde tekniske forskrifter og straks vedtage dem og saette dem i kraft, uden at der er mulighed for samraad. Ved den i artikel 8 omhandlede meddelelse orienterer medlemsstaten om, hvad der har berettiget til at traeffe de paagaeldende foranstaltninger saa hurtigt. Kommissionen udtaler sig snarest muligt om meddelelsen. Den traeffer egnede foranstaltninger, hvis den finder, at proceduren er misbrugt. Kommissionen holder Europa-Parlamentet underrettet.« 8) Artikel 10 affattes saaledes:

»Artikel 10 1. Artikel 8 og 9 finder ikke anvendelse paa medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser eller paa frivillige aftaler, hvis medlemsstaterne dermed - opfylder bindende faellesskabsretsakter, der tager sigte paa vedtagelse af tekniske specifikationer - opfylder forpligtelser som foelge af en international aftale, der tager sigte paa vedtagelse af faelles tekniske specifikationer i Faellesskabet - anvender beskyttelsesklausuler, der er fastsat i bindende faellesskabsretsakter - anvender artikel 8, stk. 1, i Raadets direktiv 92/59/EOEF af 29. juni 1992 om produktsikkerhed i almindelighed (*) - blot fuldbyrder en dom afsagt af De Europaeiske Faellesskabers Domstol - blot aendrer en teknisk forskrift i henhold til dette direktivs artikel 1, nr. 9, paa anmodning af Kommissionen med henblik paa at fjerne en samhandelshindring.

2. Artikel 9 finder ikke anvendelse paa medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der tager sigte paa forbud mod fremstilling, forudsat at de ikke hindrer produkternes frie bevaegelighed.

3. Artikel 9, stk. 3 til 6, finder ikke anvendelse paa de frivillige aftaler, der er omhandlet i artikel 1, nr. 9, andet afsnit, andet led.

4. Artikel 9 finder ikke anvendelse paa de tekniske specifikationer og andre krav, der er omhandlet i artikel 1, nr. 9, andet afsnit, tredje led.

(*) EFT nr. L 228 af 11. 8. 1992, s. 24.« 9) Artikel 11 affattes saaledes:

»Artikel 11 Kommissionen aflaegger hvert andet aar rapport til Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg om resultaterne af anvendelsen af dette direktiv. Oversigter over det standardiseringsarbejde, som de europaeiske standardiseringsorganer i henhold til direktivet, er blevet paalagt, samt statistikker over modtagne notifikationer offentliggoeres hvert aar i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.« 10) Artikel 12 affattes saaledes:

»Artikel 12 Naar medlemsstaterne vedtager en teknisk forskrift, skal den indeholde en henvisning til dette direktiv, eller den skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.« 11) Bilaget erstattes af bilag I og II i bilaget til naervaerende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1995. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. marts 1994.

Paa Europa-Parlamentets vegne E. KLEPSCH Formand Paa Raadets vegne Th. PANGALOS Formand

(1) EFT nr. C 340 af 23. 12. 1992, s. 7.

(2) EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993, s. 11.

(3) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest aendret ved Kommissionens beslutning 92/400/EOEF (EFT nr. L 221 af 6. 8. 1992, s. 55).

BILAG

»BILAG I Europaeiske standardiseringsorganer CEN Den Europaeiske Standardiseringsorganisation CENELEC Den Europaeiske Komité for Elektronisk Standardisering ETSI Det Europaeiske Institut for Telekommunikationsstandarder BILAG II Nationale standardiseringsorganer i De Europaeiske Faellesskabers medlemsstater 1. BELGIEN IBN/BIN Institut Belge de Normalisation Belgisch Instituut voor Normalisatie CEB/BEC Comité Electrotechnique Belge Belgisch Elektrotechnisch Comité 2. DANMARK DS Dansk Standardiseringsraad DEK Dansk Elektroteknisk Komité 3. TYSKLAND DIN Deutsches Institut fuer Normung e.V.

DKE Deutsche Elektrotechnische Kommission im DIN und VDE 4. GRAEKENLAND ELOT Hellenic Organization for Standardization 5. SPANIEN AENOR Asociación española Normalización y Certificación 6. FRANKRIG AFNOR Association Française de Normalisation UTE Union Technique de l'Electricité - Standardiseringsbureau under AFNOR 7. IRLAND NSAI National Standards Authority of Ireland ETCI Electro-Technical Council of Ireland 8. ITALIEN UNI Ente nazionale italiano di unificazione CEI Comitato elettrotecnico italiano 9. LUXEMBOURG ITM Inspection du Travail et des Mines SEE Service de l'Energie de l'Etat 10. NEDERLANDENE NNI Nederlands Normalisatie Instituut NEC Nederlands Elektrotechnisch Comité 11. PORTUGAL IPQ Instituto Português da Qualidade 12. DET FORENEDE KONGERIGE BSI British Standards Institution BEC British Electrotechnical Committee.«

Top