RAADETS DIREKTIV 93/14/EOEF af 5. april 1993 om bremser for to- og trehjulede motordrevne koeretoejer

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til Raadets direktiv 92/61/EOEF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne koeretoejer(1) ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(2) ,

i samarbejde med Europa-Parlamentet(3) ,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(4) ,

og ud fra foelgende betragtninger:

Der skal vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af tidsrummet indtil den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

to- og trehjulede motordrevne koeretoejer skal i alle medlemsstaterne opfylde visse tekniske krav med hensyn til bremser; disse tekniske krav, som er fastsat ved ufravigelige forskrifter, er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden og udgoer derved en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet;

disse hindringer for det indre markeds oprettelse og funktion kan fjernes, hvis medlemsstaterne indfoerer de samme forskrifter i stedet for deres nuvaerende nationale bestemmelser;

gennemfoerelse af procedurerne i direktiv 92/61/EOEF for standardtypegodkendelse og typegodkendelse af alle typer to- og trehjulede motordrevne koeretoejer forudsaetter harmoniserede forskrifter for bremser for disse koeretoejer;

for at lette adgangen til tredjelandes markeder forekommer det noedvendigt at indfoere aekvivalens mellem forskrifterne i dette direktiv og i regulativ nr. 78 fra ECE/FN -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv gaelder for bremser for alle motordrevne koeretoejer som fastlagt i artikel 1 i direktiv 92/61/EOEF.

Artikel 2

Fremgangsmaaden for meddelelse af typegodkendelse af et to- eller trehjulet motordrevet koeretoej for saa vidt angaar bremser samt betingelserne for fri bevaegelighed for naevnte koeretoejer er de samme som de i henholdsvis kapitel II og III i direktiv 92/61/EOEF fastsatte.

Artikel 3

I henhold til artikel 11 i direktiv 92/61/EOEF anerkendes aekvivalensen mellem forskrifterne i dette direktiv og forskrifterne i regulativ nr. 78 fra ECE/FN (dok. E/ECE/324 og E/ECE/TRANS/505 REV 1 ADD 77 af 20. oktober 1988).

De myndigheder i medlemsstaterne, der udsteder typegodkendelsen, accepterer typegodkendelser, der er udstedt i henhold til forskrifterne i ovennaevnte regulativ nr. 78, og typegodkendelsesmaerker i stedet for tilsvarende typegodkendelser og typegodkendelsesmaerker, der er udstedt i henhold til forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv kan aendres i henhold til artikel 13 i direktiv 70/156/EOEF(5) for at

- tage hensyn til aendringer i det ECE/FN-regulativ, der er naevnt i artikel 3

- tilpasse bilaget til den tekniske udvikling.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 5. oktober 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Fra datoen i foerste afsnit kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer bremserne, forbyde den foerste ibrugtagning af koeretoejer, der opfylder kravene i dette direktiv.

De anvender bestemmelserne i foerste afsnit fra 5. april 1995.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 5. april 1993.

Paa Raadets vegne J. TROEJBORG Formand

(1) EFT nr. L 225 af 10. 8. 1992, s. 72.

(2) EFT nr. C 93 af 13. 4. 1992, s. 24.

(3) EFT nr. C 305 af 23. 11. 1992, s. 114 og EFT nr. C 72 af 15. 3. 1993.

(4) EFT nr. C 313 af 30. 11. 1992, s. 7.

(5) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 92/53/EOEF (EFT nr. L 225 af 10. 8. 1992, s.1).

BILAG

1. DEFINITIONER

I dette direktiv forstaas ved:

1.1. Type koeretoej hvad angaar bremsen

Koeretoejer, som ikke frembyder vaesentlige indbyrdes forskelle, for saa vidt angaar navnlig:

1.1.1. koeretoejsklasse som defineret i direktivets artikel 1

1.1.2. stoerste masse, som defineret i punkt 1.13

1.1.3. massens fordeling paa akslerne

1.1.4. konstruktivt bestemt stoerste hastighed

1.1.5. type bremseapparat

1.1.6. antal og placering af aksler

1.1.7. type motor

1.1.8. antal gear og disses totale udvekslingsforhold

1.1.8a slutudveksling

1.1.9. daekkenes dimensioner.

1.2. Bremseapparat

De komponenter ud over motoren, hvis funktion er at nedsaette koeretoejets fart eller bringe det til standsning eller at holde det standset, naar det allerede er standset; disse funktioner er beskrevet i punkt 2.1.2. Bremseapparatet bestaar af betjeningsorganet, transmissionen og selve bremsen.

1.3. Betjeningsorgan

Den komponent, som direkte betjenes af foereren, for at transmissionen kan tilfoeres den noedvendige energi til bremsning, eller for at kontrollere denne energi. Energien kan enten hidroere fra foererens muskelkraft eller en anden energikilde, styret af foereren, eller fra en kombination af disse former for energifrembringelse.

1.4. Bremsetransmission

De dele, der findes mellem betjeningsorganet og bremsen og forbinder disses funktion med hinanden. Saafremt bremsning sker ved brug af en energikilde, der er uafhaengig af foereren, men kontrolleres af denne, regnes bremseapparatets energireserve ligeledes for en del af bremsetransmissionen.

1.5. Bremse

De dele af bremseapparatet, i hvilke de kraefter, der goer modstand mod koeretoejets bevaegelse, udvikles.

1.6. Forskelligartede typer af bremseapparater

Bremseapparater, som frembyder vaesentlige indbyrdes forskelle for saa vidt angaar navnlig:

1.6.1. bremseapparater med forskelligartede komponenter

1.6.2. bremseapparater, hvori der er anvendt forskellige materialer til en given komponent, eller som har komponenter af forskellig stoerrelse

1.6.3. bremseapparater, hvis komponenter er kombineret paa forskellig maade.

1.7. Bremseapparatets komponent(er)

En eller flere af de enkeltkomponenter, der tilsammen udgoer bremseapparatet.

1.8. Kombineret bremsesystem

1.8.1. for tohjulede knallerter samt motorcykler uden sidevogn: et system, som muliggoer, at mindst to bremser paa forskellige hjul kan aktiveres sammen ved brug af ét betjeningsorgan

1.8.2. for trehjulede knallerter og trehjulede motorcykler: et bremseapparat, der virker paa alle hjul

1.8.3. for motorcykler med sidevogn: et bremseapparat, der i det mindste virker paa forhjulet og baghjulet. Et bremseapparat, der virker samtidig paa baghjulet og paa sidevognens hjul, anses da for en baghjulsbremse.

1.9. Trinloes variabel bremsevirkning

Bremsevirkning, for hvilken der gaelder foelgende inden for bremseapparatets normale arbejdsomraade, saavel naar bremsen aktiveres, som naar bremsevirkningen udloeses:

1.9.1. foereren kan til enhver tid oege eller mindske bremsekraften ved brug af betjeningsorganet

1.9.2. bremsekraften aendres i samme retning som paavirkningen af betjeningsorganet (monoton funktion), og

1.9.3. der kan let foretages en tilstraekkelig fin afpasning af bremsekraften.

1.10. Konstruktivt bestemt maksimalhastighed

Hastighed, som koeretoejet ikke maa kunne overskride, paa vandret grund og uden vilkaarlige ydre paavirkninger, med hensyntagen til eventuelle saerlige begraensninger som foelge af koeretoejets konstruktion og udformning.

1.11. Belastet koeretoej

Medmindre andet er angivet, et koeretoej, der er belastet op til totalmassen.

1.12. Ubelastet koeretoej

Koeretoejet alene, saaledes som det fremstilles til proevning, med foerer alene og alt udstyr og apparatur, som er noedvendigt til proevningen.

1.13. Stoerste masse

Den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalmasse (denne kan vaere stoerre end den totalmasse, som er godkendt af de nationale myndigheder).

1.14. Vaad(e) bremse(r)

Bremse(r), som har undergaaet den i tillaeg 1, punkt 1.3, foreskrevne behandling.

2. SPECIFIKATIONER

2.1. Almindelige forhold

2.1.1. Bremseapparat

2.1.1.1. Bremseapparatet skal vaere konstrueret, udfoert og monteret saaledes, at det ved normal brug opfylder kravene i dette bilag, uanset de vibrationer, det kan blive udsat for.

2.1.1.2. Navnlig skal bremseapparatet vaere konstrueret, udfoert og monteret saaledes, at det kan modstaa de korrosions- og aeldningsfaenomener, det udsaettes for under driften.

2.1.2. Bremseapparatets funktioner

Bremseapparatet, der er defineret i punkt 1.2 ovenfor, skal kunne udfoere foelgende funktioner:

2.1.2.1. Driftsbremse

Driftsbremsen skal tillade kontrol af koeretoejets bevaegelse og sikker, hurtig og effektiv standsning af koeretoejet ved enhver hastighed, under alle belaesningsforhold og paa en hvilken som helst haeldning af den vej, hvorpaa koeretoejet anvendes. Dens virkning skal vaere trinloes variabel. Foereren skal kunne frembringe bremsevirkningen fra foererpladsen unden at tage haenderne af styreorganet.

2.1.2.2. Noedbremse (saafremt en saadan forefindes)

Noedbremsen skal kunne standse koeretoejet inden for rimelig afstand, hvis driftsbremsen svigter. Dens virkning skal vaere trinloes variabel. Foereren skal kunne frembringe bremsevirkningen fra foererpladsen og samtidig med mindst én haand beholde kontrollen over styreorganet. Med hensyn til denne bestemmelse antages det, at der ikke ved driftsbremsning kan optraede flere end én mangel samtidig.

2.1.2.3. Parkeringsbremse (saafremt en saadan forfindes)

Parkeringsbremsen skal kunne holde koeretoejet standset paa saavel nedad- som opadskraanende vej, ogsaa i foererens fravaer, idet de virksomme bremseelementer fastholdes i bremsestilling af en rent mekanisk virkende anordning. Foereren skal kunne frembringe denne bremsevirkning fra foererpladsen.

2.2. Bremseapparaternes egenskaber

2.2.1. Enhver tohjulet knallert samt enhver motorcykel uden sidevogn skal vaere udstyret med to driftsbremseapparater med uafhaengige betjeningsorganer og transmissioner, hvoraf den ene virker i det mindste paa forhjulet, og den anden i det mindste paa baghjulet.

2.2.1.1. De to driftsbremseapparater kan have faelles bremsevirkning, saafremt svigt af det ene bremseapparat ikke nedsaetter funktionsevnen af den anden. Visse dele, saasom selve bremsen, hjulcylindrene og deres stempler (med undtagelse af stempelpakningerne), trykstaengerne og bremsenoeglerne, anses for at vaere sikre mod brud, saafremt de er tilstraekkeligt dimensioneret, er let tilgaengelige for vedligeholdelse og er af en tilstraekkelig sikker konstruktion.

2.2.1.2. Parkeringsbremse kraeves ikke.

2.2.2. Enhver motorcykel med sidevogn skal vaere udstyret med samme bremseapparat, som ville blive kraevet, hvis motorcyklen ikke havde sidevogn; saafremt der dermed kan opnaas den kraevede bremsevirkning under afproevning af koeretoejet med sidevogn, kraeves ingen bremse paa sidevognen; parkeringsbremse kraeves ikke.

2.2.3. Trehjulede knallerter skal vaere udstyret med:

2.2.3.1. enten to indbyrdes uafhaengige driftsbremseapparater, der samtidig aktiverer bremserne paa alle hjul

2.2.3.2. eller baade et driftsbremseapparat, som aktiverer bremserne paa alle hjul, og et noedbremseapparat, som kan vaere parkeringsbremsen.

2.2.3.3. Herudover skal enhver trehjulet knallert vaere udstyret med et parkeringsbremseapparat virkende paa hjulet (hjulene) paa mindst én aksel. Parkeringsbremsen, som kan vaere en af de to anordninger naevnt i punkt 2.2.3.1, skal vaere uafhaengig af den anordning, der virker paa de(n) anden (andre) aksel (aksler).

2.2.4. Trehjulede motorcykler skal vaere udstyret med:

2.2.4.1. et fodbetjent bremseapparat, som aktiverer bremserne paa alle hjul, og et sekundaert (noed)bremseapparat, som kan vaere parkeringsbremsen, og

2.2.4.2. et parkeringsbremseapparat som virker paa hjulene paa mindst én akse Parkeringsbremsens betjeningsorgan skal vaere uafhaengigt af betjeningsorganet for driftsbremsen.

2.2.5. Bremseapparaterne skal virke paa bremseflader, som er permanent og stift fastgjort til hjulene ved hjaelp af tilstraekkeligt brudsikre dele.

2.2.6. Alle bremsedele, der er fastgjort paa koeretoejet, skal vaere solidt fastgjort, saaledes at enhver risiko for svigt af bremseapparatet ved normal brug er udelukket.

2.2.7. Bremseapparaterne skal fungere let og frit, naar de er korrekt smurt og justeret.

2.2.7.1. Slitage paa bremserne skal let kunne udlignes med en manuelt betjent eller automatisk virkende justeranordning. Justering skal vaere mulig, indtil bremsebelaegninger skal udskiftes, uden at bremsevirkningen nedsaettes.

2.2.7.2. Betjeningsanordningen og delene i bremsetransmission og bremser skal have en vandringsreserve, saaledes at effektiv bremsning er mulig i tilfaelde af overophedning eller maksimal slitage af bremserne, uden at oejeblikkelig justering er noedvendig.

2.2.7.3. Korrekt justeret maa bremseapparatets dele ikke ved aktivering kunne komme i beroering med andre end de dertil beregnede komponenter.

2.2.8. Paa bremseapparater med hydraulisk bremsetransmission skal bremsevaeskebeholderen vaere konstrueret og udformet saaledes, at bremsevaeskens niveau let kan kontrolleres.

Denne bestemmelse gaelder ikke for knallerter med en maksimalhastighed paa 25 km/h eller derunder.

Tillaeg 1 Bremseproever og bremsepraestationer

1. BREMSEPROEVER

1.1. Almindelige forhold

1.1.1. Den virkning, der foreskrives for bremseapparater, baseres paa bremselaengden. Et apparats bremseevne bedoemmes enten ved, at man maaler bremselaengden i forhold til udgangshastigheden, eller paa grundlag af apparatets reaktionstid og gennemsnitlige deceleration.

1.1.2. Bremselaengden er den afstand, koeretoejet tilbagelaegger fra det oejeblik, foereren begynder at aktivere betjeningsorganet, og indtil koeretoejet staar stille; udgangshastigheden er koeretoejets hastighed i det oejeblik, hvor foereren begynder at aktivere betjeningsorganet. I nedenstaaende formler for maaling af bremsevirkningen er:

V = udgangshastigheden i km/h

S = bremselaengden i m.

1.1.3. Ved typegodkendelse maales bremsevirkningen ved proever paa vej; disse proever foretages under foelgende betingelser:

1.1.3.1. koeretoejets masse skal vaere som foreskrevet i forbindelse med den enkelte type proeve og skal angives i proeverapporten

1.1.3.2. proeverne skal foretages ved de hastigheder og oevrige betingelser, som foreskrives for hver type proeve; svarer koeretoejets maksimalhastighed ikke til den foreskrevne hastighed, skal proeverne udfoeres ved de oevrige specielle betingelser, der er foreskrevet

1.1.3.3. den foreskrevne bremsevirknig skal opnaas uden hjulet (hjulene) blokeres, uden at koeretoejet afviger fra sin kurs, og uden unormale vibrationer

1.1.3.4. under proeverne maa den kraft, hvormed betjeningsorganet aktiveres for at opnaa den kraevede virkning, ikke overskride den vaerdi, der er fastlagt for den paagaeldende koeretoejsklasse.

1.1.4. Afproevningsbetingelser

1.1.4.1. Afproevning af driftsbremsen skal udfoeres under foelgende betingelser:

1.1.4.1.1. ved paabegyndelse af proeven eller proeveserien skal daekkene vaere kolde og oppumpet til det tryk, som foreskrives til hjulenes faktiske belastning ved holdende koeretoej

1.1.4.1.2. ved proever, der skal gennemfoeres med belastet koeretoej, skal vaegtens fordeling paa koeretoejet vaere i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger

1.1.4.1.3. ved alle type-0 proever skal bremserne vaere kolde; en bremse betragtes som kold, naar temperaturen af bremseskiven eller af bremsetromlens ydre overflade er under 100° C

1.1.4.1.4. foereren skal sidde paa foerersaedet under hele proeven

1.1.4.1.5. proevearealet skal vaere plant, toert og frembyde god friktion

1.1.4.1.6. proeverne maa kun finde sted, naar vinden ikke kan paavirke resultaterne.

1.2. Type-0 proeve (bremsevirkning med kolde bremser)

1.2.1. Almindelige forhold

1.2.1.1. Forskrifter for virkningen af driftsbremsen er de for hver koeretoejstype angivne.

1.2.2. Type-0 proeve med frakoblet motor

1.2.2.1. Proeven skal gennemfoeres ved den hastighed, som er foreskrevet for den paagaeldende koeretoejsklasse; denne kan vaere genstand for visse tolerancer. For koeretoejer, paa hvilke de to driftsbremser kan aktiveres saerskilt, skal bremseapparaterne afproeves saerskilt. Hvert bremseapparat paa hver koeretoejsklasse skal opfylde minimumskravene til virkning.

1.2.2.1.1. Saafremt koeretoejet er udstyret med manuelt eller automatisk gearkasse, der kan frakobles, skal proeven udfoeres, mens gearkassen er ude af funktion og/eller motoren ved udkobling eller paa anden maade er frakoblet.

1.2.2.1.2. Saafremt koeretoejet er udstyret med en anden type automatisk kraftoverfoering, skal proeverne gennemfoeres efter den normale fremgangsmaade.

1.2.3. Type 0-proeve med motor tilkoblet for to- og trehjulede motorcykler (herunder motorcykel med sidevogn)

1.2.3.1. Proeverne udfoeres med ubelastet koeretoej og ved forskellige hastigheder, hvoraf den laveste skal vaere 30 % af koeretoejets maksimalhastighed, den hoejeste 80 % af maksimalhastigheden, dog ikke over 160 km/h. Den maksimale bremsevirkning samt koeretoejets opfoersel skal maales og angives i proeverapporten.

I tilfaelde, hvor driftsbremseapparater kan aktiveres saerskilt, skal de to bremseapparater afproeves sammen og samtidigt, mens koeretoejet er ubelastet.

1.2.4. Type 0-proeve med frakoblet motor og vaade bremser

1.2.4.1. Denne proeve skal (med den i punkt 1.3.1 naevnte undtagelse) udfoeres paa knallerter og motorcykler. Fremgangsmaaden er den samme som ved type 0-proeve med frakoblet motor, med tilfoejelse af forskrifterne for fugtning af bremserne i punkt 1.3.

1.3. Saerlige forskrifter for proever med vaade bremser

1.3.1. Beskyttede bremser: har koeretoejet tromlebremser af konventionel type eller fuldstaendigt beskyttede bremser, er det ikke noedvendigt at gennemfoere denne type 0-proeveserie, eftersom disse bremsetyper ikke kan blive vaade ved normal brug.

1.3.2. Proever paa vaade bremser skal udfoeres under samme betingelser som proever paa toerre bremser. Der maa hverken foretages justeringer eller aendringer af bremseapparatet, bortset fra montering af udstyret til fugtning af bremserne.

1.3.3. Under hver proeve skal hver bremse befugtes med en konstant tilfoersel paa 15 l/h. Har et hjul to bremseskiver, skal hver skive anses for en bremse.

1.3.4. For bremseskiver, der er ubeskyttede eller kun delvis beskyttede, skal den foreskrevne vandmaengde sproejtes paa den roterende bremseskive paa en saadan maade, at den fordeles ligeligt paa de(n) del(e) af skivens overflade(r), som bestryges af bremseklodsen (-klodserne).

1.3.4.1. For bremseskiver helt uden beskyttelse skal vandet sproejtes paa skivens bremseflade 45° foer bremseklodsen (-klodserne).

1.3.4.2. For delvis beskyttede bremseskiver skal vandet sproejtes paa skivens bremseflade(r) 45° foer skaermplade eller hus.

1.3.4.3. Vandet skal tilfoeres skivens (skivernes) overflade(r) i en konstant straale, vinkelret paa skivens overflade, gennem enkeltstraalehuller, placeret ud for den inderste tredjedel af den del af skiven, der bestryges af bremseklodsen (-klodserne) (se diagram 1).

1.3.5. For fuldstaendigt beskyttede bremseskiver, for hvilke bestemmelserne i punkt 1.3.1 ikke kan anvendes, skal vandet sproejtes paa begge sider af beskyttelsesplade eller hus i et punkt, som er givet ved bestemmelserne i punkt 1.3.4.1 og 1.3.4.3. Saafremt straaleroerets munding herved er ud for en ventilationsaabning eller et inspektionshul, skal vandet tilfoeres en kvart omdrejning foer denne aabning.

1.3.6. I tilfaelde, hvor vandet ikke kan tilfoeres som foreskrevet i punkt 1.3.3 og 1.3.4 paa grund af en fast del af koeretoejet, skal vandet tilfoeres i det foerste punkt, hvor en konstant vandtilfoersel er mulig, uanset om dette punkt er mere end 45° foran bremseklodsen (klodserne).

1.3.7. For tromlebremser, for hvilke bestemmelserne i punkt 1.3.1 ikke kan anvendes, skal den foreskrevne vandmaengde tilfoeres ligeligt paa hver side af bremsen (dvs. paa ankerpladen og selve tromlen) gennem et straaleroer, hvis munding er placeret i hoejde med den inderste tredjedel af tromlens radius.

1.3.8. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 1.3.7 og af den forskrift, at intet straaleroers munding maa vaere placeret mindre end 15° fra en ventilationsaabning eller et inspektionshul i ankerpladen, skal befugtningsanordningen for bremsetromlerne anbringes saaledes, at den giver den bedst mulige uafbrudte vandstraale.

1.3.9. For at sikre korrekt befugtning af bremsen (bremserne) skal koeretoejet, umiddelbart foer paabegyndelse af proeveserien, koeres paa foelgende maade:

- mens befugtningsanordningen arbejder konstant som foreskrevet i dette tillaeg

- ved den foreskrevne afproevningshastighed

- uden at man aktiverer bremsen (bremserne), som skal afproeves

- over en afstand paa mindst 500 m indtil det punkt, hvor proeven skal gennemfoeres.

1.3.10. Ved faelgbremser, som de findes paa visse knallerter med en maksimalhastighed paa 25 km/h eller derunder, skal vandet sproejtes ind paa hjulfaelgen som vist i diagram 2.

Diagram 1 Befugtningsmetode for skivebremser Diagram 2 Befugtningsmetode (faelgbremser) 1.4. Type I-fadingproeve

1.4.1. Saerlige bestemmelser

1.4.1.1. Driftsbremsen paa to- eller trehjulede motorcykler herunder paa motorcykler med sidevogn, skal afproeves med belastet koeretoej ved flere paa hinanden foelgende bremsninger, og paa nedenstaaende maade. For koeretoejer med kombineret bremsesystem er det tilstraekkeligt at foretage type I-proeve paa denne driftsbremse.

1.4.1.2. Type I-proeven bestaar af tre afsnit:

1.4.1.2.1. en enkelt type 0-proeve, som udfoeres efter forskrifterne i punkt 2.1.2 eller 2.2.3.1

1.4.1.2.2. en serie bestaaende af ti gentagne bremsninger, udfoert efter forskrifterne i punkt 1.4.2

1.4.1.2.3. en enkelt type 0-proeve, udfoert under samme betingelser som proeven i punkt 1.4.1.2.2 (navnlig saaledes, at aktiveringskraften paa betjeningsorganet er saa konstant som muligt og i gennemsnit ikke stoerre end den gennemsnitlige kraft anvendt i punkt 1.4.1.2.1); denne proeve skal udfoeres snarest muligt og i hvert fald inden for et minut efter proeven i punkt 1.4.1.2.2.

1.4.2. Afproevningsbetingelser

1.4.2.1. Koeretoejet og de(n) bremse(r), som skal afproeves, skal vaere praktisk talt toerre, og bremsen (bremserne) skal vaere kold(e) (& le; 100° C).

1.4.2.2. Udgangshastigheden skal vaere:

1.4.2.2.1. ved afproevning af forhjulsbremse(r), den mindste af foelgende hastigheder: 70 % af koeretoejets maksimalhastighed og 100 km/h

1.4.2.2.2. ved afproevning af baghjulsbremse(r), den mindste af foelgende hastigheder: 70 % af koeretoejets maksimalhastighed og 80 km/h

1.4.2.2.3. ved afproevning af kombineret bremsesystem, den mindste af foelgende hastigheder: 70 % af koeretoejets maksimalhastighed og 100 km/h

1.4.2.3. afstanden mellem stedet, hvor en bremsning begynder, og stedet, hvor den paafoelgende bremsning begynder, skal vaere 1 000 meter.

1.4.2.4. Gearkasse og/eller kobling skal anvendes paa foelgende maade:

1.4.2.4.1. har koeretoejet manuelt betjent gearkasse eller automatisk gearkasse, som kan frakobles, skal bremsningen foretages i det hoejeste gear, som goer det muligt at naa udgangshastigheden; hvis koeretoejets hastighed aftager til 50 % af udgangshastigheden for proeven, skal motoren frakobles

1.4.2.4.2. har koeretoejet fuldautomatisk gearkasse, skal proeven udfoeres med denne i dens normale funktionstilstand; under tilloebet anvendes det gear, som er egnet for proevens udgangshastighed.

1.4.2.5. Efter hver standsning skal koeretoejet straks bringes til at accelerere maksimalt for at naa proevens udgangshastighed, som opretholdes, indtil den efterfoelgende bremsning paabegyndes. Om noedvendigt kan koeretoejet vendes paa proevebanen foer accelerationen.

1.4.2.6. Aktiveringskraften paa betjeningsorganet skal reguleres saaledes, at den mindste af foelgende to decelerationshastigheder opnaas: en middeldeceleration paa 3 m/s2, eller den maksimale deceleration, som kan opnaas med denne bremse under den foerste bremsning; aktiveringskraften skal holdes konstant under alle de paa hinanden foelgende bremsninger, som foreskrives i punkt 1.4.1.2.2.

1.4.3. Tilbagevaerende bremsevirkning

1.4.3.1. Ved afslutningen af type I-proeven skal driftsbremsens tilbagevaerende virkning maales under samme betingelser som ved type 0-proeven med frakoblet motor (navnlig saaledes, at aktiveringskraften paa betjeningsorganet er saa konstant som muligt og ikke i gennemsnit stoerre end den i gennemsnit faktisk anvendte kraft) (temperaturforskelle er dog mulige).

1.4.3.2. Denne tilbagevaerende bremsevirkning maa ikke vaere:

1.4.3.2.1. mindre end 60 % af den under type 0-proeven opnaaede deceleration, saafremt decelerationen udtrykkes som deceleration

eller

1.4.3.2.2. stoerre end den med foelgende formel beregnede bremselaengde, saafremt decelerationen udtrykkes som bremselaengde:

hvor:

S1 = den under type 0-proeven opnaaede bremselaengde

S2 = maalt bremselaengde under proeven for tilbagevaerende bremsevirkning

a = 0,1

V = udgangshastighed ved bremsningens paabegyndelse som defineret i punkt 2.1.1 eller 2.2.2.

2. BREMSEAPPARATERNES PRAESTATIONER

2.1. Forskrifter for afproevning af koeretoejer, hvis bremser kun virker paa enten for- eller baghjul.

2.1.1. Afproevningshastighed V = 40 km/h(1) for knallerter

afproevningshastighed V = 60 km/h(2) for tohjulede motorcykler, herunder motorcykel med sidevogn.

2.1.2. Bremsevirkning med belastet koeretoej

2.1.2.1. For type I-fadingproeve (tohjulede motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn) skal proeverapporten indeholde de maalte vaerdier af bremselaengde, frembragt middeldeceleration samt aktiveringskraften paa betjeningsorganet.

2.1.2.2. Bremsning med forhjulsbremse alene

/* Tabel: Se EFT */

/* Tabel: Se EFT */

2.1.3.1. En proeve med foerer alene kraeves ikke, saafremt det med stoette i talmateriale kan godtgoeres, at massefordelingen mellem de med bremser udstyrede hjul er saaledes, at hvert bremseapparat er i stand til at bibringe koeretoejet en middeldeceleration paa mindst 2,5 m/s2, eller

2.2. Bestemmelser for afproevning af koeretoejer, paa hvilke mindst ét bremseapparat er et kombineret bremsesystem.

2.2.1. For type I-fadingproeven (to- og trehjulede motorcykler) skal proeverapporten indeholde de maalte praestationer, saaledes bremselaengde, frembragt middeldeceleration og aktiveringskraften paa kontrolorganet.

2.2.2. Afproevningshastighed V = 40 km/h(3) for knallerter

afproevningshastighed V = 60 km/h(4) for to- og trehjulede motorcykler.

2.2.3. Koeretoejet skal afproeves ubelastet og belastet.

2.2.3.1. Bremsning med kombineret bremsesystem alene

/* Tabel: Se EFT */

bremselaengden skal vaere foelgende:

(svarende til en frembragt middeldeceleration paa 2,5 m/s2).

2.3. Virkningen af parkeringsbremse (hvis en saadan forefindes)

2.3.1. Parkeringsbremsen skal, uanset om den er kombineret med et af de andere bremseapparater, kunne holde det belaessede koeretoej paa en skraaning med 18 % haeldning.

2.4. Bestemmelser for bremsernes betjeningsorgan:

2.4.1. Aktiveringskraft paa driftsbremsens betjeningsorgan:

med haandbetjening & le; 200 N

med fodbetjening & le; 350 N (knallerter og tohjulede motorcykler)

med fodbetjening & le; 500 N (trehjulede motorcykler).

2.4.2. Betjeningsorgan for parkeringsbremse (hvis en saadan forefindes):

med haandbetjening & le; 400 N

med fodbetjening & le; 500 N.

2.4.3. For haandbremser forudsaettes, at disse paavirkes i et punkt 50 mm fra enden af grebet.

2.5. Minimal og maksimal bremsevirkning, som skal frembringes med vaade bremser

2.5.1. De middeldecelerationer, som opnaas med vaade bremser 0,5 til 1,0 sekund efter aktivering af disse, skal mindst vaere lig 60 % (1) af dem, der opnaas med toerre bremser, i samme tidsrum og med samme kraft.

2.5.2. Betjeningsorganet skal paavirkes med en kraft svarende til den, som er noedvendig til opnaaelse af en middeldeceleration paa 2,5 m/s2 med toerre bremser; denne kraft skal bringes til udoevelse saa hurtigt som muligt.

2.5.3. Ved bremsning med vaade bremser maa decelerationen ikke paa noget tidspunkt overstige 120 % af den, der opnaas med toerre bremser.

Tillaeg 2 Forskrifter for tohjulede knallerter, tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler, udstyret med blokeringsfrit bremsesystem

1. ALMINDELIGE BEMAERKNINGER

1.1. Formaalet med disse bestemmelser er at fastlaegge minimumsvirkning af bremsesystemer med anordning til sikring mod blokering (blokeringsfri bremsesystemer), monteret paa tohjulede knallerter, tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler. Anordning til sikring mod blokering er ikke paabudt efter disse bestemmelser. Saafremt et koeretoej er udstyret med en saadan anordning, skal denne imidlertid opfylde kravene i nedenstaaende bestemmelser.

1.2. De for tiden kendte anordninger omfatter en eller flere foelere, en eller flere styreenheder, og en eller flere modulatorer. Anordninger af anden konstruktion anses for anordninger til sikring mod blokering i den i dette tillaeg anvendte forstand, saafremt deres praestationer mindst svarer til dem, der foreskrives i dette tillaeg.

2. DEFINITIONER

I denne forordning forstaas ved:

2.1. Anordning til sikring mod blokering

En komponent i driftsbremseapparatet, som automatisk regulerer hjulets (hjulenes) slip i rotationsretningen paa et eller flere hjul under bremsning.

2.2. Foeler

En komponent, der har til opgave at registrere hjulets (hjulenes) rotationstilstand eller koeretoejets dynamiske tilstand og overfoere denne til styreenheden.

2.3. Styreenhed

En komponent, der behandler de fra foeleren (foelerne) modtagne data og afgiver styresignaler til modulatoren.

2.4. Modulator

En komponent, som har til opgave at modulere bremsekraften efter styresignalerne fra styreenheden.

3. SYSTEMETS EGENSKABER OG SPECIFIKATIONER

3.1. Hvert hjul, som kontrolleres af styreenheden, skal kunne udloese i hvert fald sin egen anordning.

3.2. Fejl i stroemforsyningen til anordningen og/eller i systemet uden for styreenheden (-enhederne) skal tilkendegives over for foereren ved et optisk signal, som skal vaere synligt i dagslys; foereren skal let kunne kontrollere dets funktionsdygtighed(5) .

3.3. I tilfaelde af svigt af anordningen til sikring mod blokering maa det belastede koeretoejs bremseevne ikke vaere ringere end svarende til det mindste af de to krav vedroerende koeretoejet, som er fastlagt i tillaeg 1, punkt 2.1.2.2, hhv. 2.1.2.3.

3.4. Anordningens funktion maa ikke kunne forstyrres af interferens fra elektromagnetiske felter(6) .

3.5. Anordninger til sikring mod blokering skal bevare deres virkning, naar bremsen aktiveres med maksimal kraft under en standsning af vilkaarlig varighed.

4. UDNYTTELSE AF FRIKTIONEN

4.1. Almindelige bemaerkninger

4.1.1. For tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler skal blokeringsfri bremsesystemer anses for tilfredsstillende, naar der gaelder e & ge; 0,70, hvor e er den udnyttede friktion, saaledes som defineret i addendum til dette tillaeg(7) .

4.1.2. Den udnyttede friktion e skal maales paa vejbelaegninger med en friktionskoefficient paa mindst 0,45 og hoejst 0,8.

4.1.3. Proeverne skal gennemfoeres med ubelastet koeretoej.

4.1.4. Fremgangsmaaden ved bestemmelse af friktionskoefficienten (K) og ved beregning af den udnyttede friktion skal vaere den i addendummet til dette tillaeg foreskrevne.

5. SUPPLERENDE KONTROLFORANSTALTNINGER

5.1. Nedenstaaende supplerende kontrolforanstaltninger skal udfoeres, mens koeretoejet er ubelastet.

5.1.1. Intet hjul, som kontrolleres af en anordning til sikring mod blokering, maa blokeres, naar bremseapparatet aktiveres med maksimal kraft(8) paa de to typer af vejbelaegning omhandlet i punkt 4.1.2; denne proeve skal udfoeres ved udgangshastigheder indtil 0,8 Vmax, men ikke over 80 km/h(9) .

5.1.2. Naar et hjul, som er kontrolleret af en anordning til sikring mod blokering, under bremsning med maksimal kraft(10) skifter fra vejbelaegning med hoej friktionskoefficient til belaegning med lav friktionskoefficient, jf. punkt 4.1.2, maa hjulet ikke blokere. Koerehastigheden og tidspunktet for aktivering af bremserne skal afpasses saaledes, at man fra en belaegning med hoej friktionskoefficient, hvor blokeringssikringen er fuldt aktiveret, skifter til en belaegning med en anden friktionskoefficient ved en fart paa ca. 0,5 Vmax, dog ikke over 50 km/h.

5.1.3. Naar et koeretoej under bremsning med maksimal kraft(11) skifter fra vejbelaegning med lav friktionskoefficient til belaegning med hoej friktionskoefficient, jf. punkt 4.1.2, skal koeretoejs deceleration naa den tilhoerende hoeje vaerdi inden for rimelig tid, og koeretoejet maa ikke afvige fra sin kurs. Koerehastigheden og tidspunktet for aktivering af bremserne skal afpasses saaledes, at man fra belaegningen med lav friktionskoefficient, hvor blokeringssikringen er fuldt aktiveret, skifter til en belaegning med en anden friktionskoefficient ved en fart paa ca. 0,5 Vmax, dog ikke over 50 km/h.

5.1.4. Saafremt to indbyrdes uafhaengige bremseapparater er udstyret med et system til sikring mod blokering, skal de i punkt 5.1.1, 5.1.2 og 5.1.3 foreskrevne proever tillige udfoeres under samtidig aktivering af de to bremseapparater; herunder skal koeretoejet forblive stabilt.

5.1.5. I de i punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3 og 5.1.4 foreskrevne proever kan perioder med blokering eller ekstremt hjulslip dog tillades, forudsat at koeretoejets stabilitet ikke beroeres deraf. Blokering af hjulene kan tillades, naar koeretoejets hastighed er under 10 km/h.

e Addendum 1. BESTEMMELSE AF FRIKTIONSKOEFFICIENTEN (K)

1.1. Friktionskoefficienten K er defineret ud fra koeretoejets maksimale bremseforhold uden hjulblokering, med anordning(er) til sikring mod blokering afbrudt og ved samtidig bremsning paa alle hjul(12) .

1.2. Bremseproeverne skal udfoeres saaledes, at bremserne aktiveres ved en udgangshastighed paa ca. 60 km/h (eller hvis koeretoejet ikke kan naa op paa 60 km/h, ved en hastighed paa ca. 0,9 Vmax), med ubelastet koeretoej (bortset fra proeveinstrumenter og noedvendigt sikkerhedsudstyr). Aktiveringskraften paa bremsens betjeningsorgan skal vaere konstant under alle proeverne

1.3. Der kan udfoeres en serie proever indtil det kritiske punkt, som naas umiddelbart foer hjulene blokere, idet bremsekraften paa for- og baghjul varieres for at bestemme koeretoejets maksimale bremseforhold(13) .

1.4. Bremseforholdet (Z) bestemmes paa grundlag af den tid, koeretoejets hastighed er om at aftage fra 40 km/h til 20 km/h, ved hjaelp af formlen:

hvor t maales i sekunder.

For koeretoejer, som ikke kan opnaa en hastighed paa 50 km/h, bestemmes bremseforholdet paa grundlag af den tid, koeretoejets hastighed er om at aftage fra 0,8 Vmax til (0,8 Vmax - 20), hvor Vmax maales i km/h.

Den maksimale stoerrelse af Z er K.

2. BESTEMMELSE AF DEN UDNYTTEDE FRIKTION (e)

2.1. Ved den udnyttede friktion forstaas forholdet mellem det maksimale bremseforhold, henholdsvis naar blokeringssikringen er aktiv (Zmax), og det maksimale bremseforhold, naar blokeringssikringen er afbrudt (Zm). Der skal udfoeres separate proever paa hvert hjul, som er udstyret med blokeringssikring.

2.2. Zmax skal beregnes paa grundlag af gennemsnitsvaerdien fra tre forsoeg, idet beregningen sker paa grundlag af den tid, der kraeves for at opnaa de i punkt 1.4 fastsatte hastighedsreduktioner.

2.3. Den udnyttede friktion er givet ved formlen:

e

Tillaeg 3 Oplysningsskema for to- eller trehjulet motordrevet koeretoej for saa vidt angaar bremser

(vedlaegges ansoegningen om typegodkendelse, hvis denne ikke indgives samtidig med ansoegningen om standardtypegodkendelse af koeretoejet)

Loebenummer (tildelt af ansoegeren): .

Ansoegning om typegodkendelse af to- eller trehjulet koeretoej for saa vidt angaar bremser skal ledsages af de oplysninger, der er naevnt i afsnit A i bilag II til direktiv 92/61/EOEF af ..., punkt:

0.1

0.2

0.4 til 0.6

2.1 til 2.2.1

3.0 til 3.1.1

5.2

5.2.2

7.1 til 7.4.

Tillaeg 4 Myndighed

Typegodkendelsesattest for to- eller trehjulet motordrevet koeretoej for saa vidt angaar bremser

MODEL

Rapport nr. ................. fra teknisk tjeneste ..................... dato .

Typegodkendelse nr.: ................... Udvidelse nr.: .

1. Koeretoejets fabriksmaerke eller firmabetegnelse: .

2. Koeretoejets type: .

3. Fabrikantens navn og adresse: .

4. Navn og adresse paa fabrikantens eventuelle repraesentant: .

5. Koeretoej fremstillet til proevning den: .

6. Typegodkendelse meddelt/afslaaet(14) .

7. Sted: .

8. Dato: .

9. Underskrift: .

(1) Knallerter med maksimalhastighed under 45 km/h samt tohjulede motorcykler, med eller uden sidevogen, med maksimalhastighed under 67 km/h skal afproeves ved en hastighed paa 0,9 Vmax.

(2) Knallerter med maksimalhastighed under 45 km/h samt tohjulede motorcykler med maksimalhastighed under 67 km/h skal afproeves ved en hastighed paa 0,9 Vmax.

(3) For knallerter med en maksimalhastighed paa 25 km/h eller derunder er denne vaerdi 40 %.

(4) Den tekniske tjeneste skal undersoege den elektroniske styreenhed og/eller alle reguleringssystemer med henblik paa bestemmelse af mulige aarsager til svigtende funktion.

(5) Indtil der er fastsat ensartede afproevningsprocedurer, skal fabrikanterne oplyse de tekniske tjenester om de anvendte kontrolforanstaltninger.

(6) For tohjulede knallerter gaelder, at saa laenge ingen minimumsvaerdi af er fastlagt, skal den maalte vaerdi anfoeres i proeverapporten.

(7) Den paa bremsen udoevede kraft er den maksimale kraft, som foreskrives i punkt 2.4 i tillaeg 1 for koeretoejsklassen; stoerre kraft kan om noedvendigt anvendes for at aktivere blokeringssikringen.

(8) Paa belaegninger med lav friktion (& le; 0,35) kan udgangshastigheden nedsaettes af sikkerhedsgrunde; i saa tilfaelde skal vaerdien af K samt udgangshastigheden anfoeres i proeverapporten.

(9) For koeretoejer med kombineret bremseapparat skal der muligvis fastsaettes yderligere forskrifter.

(10) For at lette disse indledende proever kan man foerst bestemme den maksimale bremsekraft, som kan anvendes paa hvert hjul, foer det kritiske punkt naas.

(11) Det ikke gaeldende overstreges.