31992L0056

RAADETS DIREKTIV 92/56/EOEF af 24. juni 1992 om aendring af direktiv 75/129/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I faellesskabspagten om arbejdstagernes grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder, der blev vedtaget paa Det Europaeiske Raads samling i Strasbourg den 9. december 1989 af stats- eller regeringscheferne for elleve medlemsstater, anfoeres det bl.a. i punkt 7, foerste afsnit, foerste punktum, punkt 7, andet afsnit, punkt 17, foerste afsnit, og punkt 18, tredje led:

»7. Etableringen af det indre marked skal foere til en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkaar inden for Det Europaeiske Faellesskab (. . .).

Denne forbedring skal desuden om fornoedent indebaere en udvikling af visse aspekter af arbejdsmarkedslovgivningen, saasom procedurerne ved kollektiv afskedigelse og i forbindelse med konkurs.

17. Informationen og hoeringen af arbejdstagerne samt disses medindflydelse skal udbygges paa passende vis under hensyntagen til gaeldende praksis i de forskellige medlemsstater.

(. . .)

18. Denne information, hoering og medindflydelse skal gennemfoeres i god tid, isaer i foelgende tilfaelde:

(- . . .)

(- . . .)

- i forbindelse med kollektive afskedigelser

(- . . .)«;

ved beregningen af det antal afskedigelser, der er fastsat i definitionen af kollektive afskedigelser i Raadets direktiv 75/129/EOEF af 17. februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser (4), boer andre former for opsigelse af arbejdskontrakten, der finder sted paa arbejdsgiverens initiativ, sidestilles med afskedigelser, saafremt antallet af afskedigelser udgoer mindst fem;

direktiv 75/129/EOEF boer i princippet ligeledes finde anvendelse paa kollektive afskedigelser, der skyldes, at en virksomheds aktiviteter standses som foelge af en retsafgoerelse;

medlemsstaterne boer kunne give arbejdstagernes repraesentanter mulighed for at anmode om ekspertbistand som foelge af den teknisk komplicerede karakter af de spoergsmaal, som informationen og hoeringen kan vedroere;

bestemmelserne i direktiv 75/129/EOEF boer praeciseres og suppleres for saa vidt angaar arbejdsgivernes pligt til at informere og hoere arbejdstagernes repraesentanter;

det boer sikres, at arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til information, hoering og underretning gaelder, uanset om beslutningen om kollektive afskedigelser traeffes af arbejdsgiveren eller af en virksomhed med bestemmende indflydelse, som arbejdsgiveren er en del af;

medlemsstaterne boer sikre, at arbejdstagernes repraesentanter og/eller arbejdstagerne har adgang til administrative og/eller retslige procedurer, der goer det muligt at sikre overholdelsen af forpligtelserne i direktiv 75/129/EOEF -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 75/129/EOEF aendres saaledes:

1) Artikel 1 aendres saaledes:

a) i stk. 1 indsaettes efter litra b) foelgende afsnit:

»Ved beregningen af antallet af afskedigelser efter foerste afsnit, litra a), sidestilles hermed opsigelser af arbejdskontrakter, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv, forudsat at antallet af afskedigelser udgoer mindst fem.«

b) stk. 2, litra d), udgaar.

2) Afdeling II affattes saaledes:

»AFDELING II

Information og konsultation

Artikel 2

1. Naar arbejdsgiveren paataenker at foretage kollektive afskedigelser, er vedkommende forpligtet til i tilstraekkelig god tid at indlede konsultationer med arbejdstagernes repraesentanter med henblik paa at naa frem til en aftale.

2. Konsultationerne skal i det mindste dreje sig om mulighederne for at undgaa eller begraense de kollektive afskedigelser samt for at afboede foelgerne af disse ved hjaelp af sociale ledsageforanstaltninger, der navnlig tager sigte paa stoette til omplacering eller omskoling af de afskedigede arbejdstagere.

Medlemsstaterne kan bestemme, at arbejdstagernes repraesentanter kan anmode om bistand fra eksperter i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

3. For at goere det muligt for arbejdstagernes repraesentanter at fremsaette konstruktive forslag er arbejdsgiveren forpligtet til i tilstraekkelig god tid under konsultationerne:

a) at give dem alle relevante oplysninger, og

b) under alle omstaendigheder at give dem skriftlig meddelelse om foelgende:

i) aarsagerne til de paataenkte afskedigelser

ii) hvor mange arbejdstagere der skal afskediges, og hvilke kategorier de tilhoerer

iii) hvor mange arbejdstagere der normalt beskaeftiges, og hvilke kategorier de tilhoerer

iv) i hvilket tidsrum de paataenkte afskedigelser skal finde sted

v) hvilke kriterier der taenkes anvendt til at udvaelge de arbejdstagere, der skal afskediges, for saa vidt det ifoelge national lovgivning og/eller praksis er arbejdsgiveren, der har befoejelse hertil

vi) efter hvilken metode en eventuel afskedigelsesgodtgoerelse taenkes beregnet, naar der er tale om en anden godtgoerelse end den, der er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at sende en genpart af i det mindste den i foerste afsnit, litra b), nr. i) til v), naevnte skriftlige meddelelse til den kompetente offentlige myndighed.

4. De forpligtelser, der er fastsat i stk. 1, 2, og 3, finder anvendelse, uanset om beslutningen om kollektive afskedigelser traeffes af arbejdsgiveren eller af en virksomhed med bestemmende indflydelse, som arbejdsgiveren er en del af.

Naar der fremsaettes paastand om brud paa kravene om information, hoering og underretning efter dette direktiv, kan arbejdsgiveren ikke goere gaeldende, at den virksomhed, der har truffet beslutning om de kollektive afskedigelser, ikke har givet ham den noedvendige information.«

3) I artikel 3, stk. 1, indsaettes som andet afsnit:

»Medlemsstaterne kan dog fastsaette, at arbejdsgiveren i tilfaelde af paataenkte kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som foelge af en retsafgoerelse, ikke skal give den kompetente offentlige myndighed skriftlig meddelelse, medmindre denne anmoder herom.«

4) I artikel 4 indsaettes foelgende stykke:

»4. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende denne artikel paa kollektive afskedigelser, der skyldes standsning af en virksomheds aktiviteter som foelge af en retsafgoerelse.«

5) I slutningen af artikel 5 indsaettes foelgende saetningsled:

»eller at tillade eller fremme anvendelsen af overenskomstmaessige bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagerne.«

6) Efter artikel 5 indsaettes foelgende artikel:

»Artikel 5a

Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagernes repraesentanter og/eller arbejdstagerne har adgang til administrative og/eller retslige procedurer, der goer det muligt at sikre overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.«

Artikel 2

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest to aar efter dets vedtagelse eller sikrer senest paa denne dato, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomster fastsaetter de noedvendige bestemmelser, idet medlemsstaterne skal traeffe alle noedvendige foranstaltninger, for at de til enhver tid kan garantere de med dette direktiv tilstraebte resultater.

De underretter straks Kommissionen herom.

2. Naar medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 naevnte love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de har udstedt eller udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 24. juni 1992.

Paa Raadets vegne

José da SILVA PENEDA

Formand

(1) EFT nr. C 310 af 30. 11. 1991, s. 5, og EFT nr. C 117 af 8. 5. 1982, s. 10.(2) EFT nr. C 94 af 13. 4. 1992, s. 157.(3) EFT nr. C 79 af 30. 3. 1992, s. 12.(4) EFT nr. L 48 af 22. 2. 1975, s. 29.