RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 75,

under henvisning til Raadets beslutning af 13. maj 1965 om harmonisering af visse bestemmelser, der har indvirkning paa konkurrencen inden for transporten med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (1), saerlig afdeling III,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (2),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (4), og

ud fra foelgende betragtninger:

Faellesskabsbestemmelserne paa det sociale omraade inden for vejtransport er fastsat i forordning (EOEF) nr. 543/69 (5), som senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2829/77 (6); formaalet med disse bestemmelser er at harmonisere konkurrencevilkaarene mellem de forskellige former for landtransport, navnlig inden for vejsektoren, samt at forbedre arbejdsvilkaarene og faerdselssikkerheden; de fremskridt, der er sket paa disse omraader, boer sikres og udbygges, men der er behov for at goere bestemmelserne i naevnte forordning mere fleksible, uden at maalsaetningerne derved anfaegtes;

paa baggrund af de aendringer, der er omhandlet nedenfor, boer samtlige de bestemmelser, som gaelder paa omraadet, af hensyn til overskueligheden samles i én og samme tekst, og forordning (EOEF) nr. 543/69 boer foelgelig ophaeves; dog skal de i artikel 4 naevnte undtagelser for visse koeretoejer og de i artikel 15 naevnte bestemmelser for visse former for personbefordring fortsat gaelde i et naermere fastlagt tidsrum;

de bestemmelser i denne forordning, der vedroerer arbejdsvilkaarene, maa ikke goere indgreb i arbejdsmarkedsparternes kompetence til isaer inden for rammerne af kollektive arbejdsoverenskomster at fastsaette gunstigere bestemmelser for arbejdstagerne; til fremme af den sociale udvikling eller med henblik paa at foroege trafiksikkerheden paa vejene skal hver medlemsstat fremdeles have mulighed for at traeffe visse hensigtsmaessige foranstaltninger;

der er i betragtning af nedgangen i antallet af hjaelpere og konduktoerer ikke laengere behov for at fastsaette bestemmelser vedroerende hviletider for andre medlemmer af det koerende personale end foereren;

indfoerelsen af en fast uge i stedet for en variabel uge goer det lettere at tilrettelaegge foerernes arbejde og at forbedre tilsynet med disse;

det er noedvendigt, at der fastlaegges en ordning for internationale vejtransporter til eller fra tredjelande eller mellem to tredjelande, naar de passerer en medlemsstats omraade; paa saadanne transporter boer bestemmelserne i Den europaeiske overenskomst om arbejde, der udfoeres af det koerende personale i Vejtransport, af 1. juli 1970 (AETR), finde anvendelse; for saa vidt angaar koeretoejer, som er indregistreret i en stat, der ikke er kontraherende part i AETR, gaelder naevnte bestemmelser kun for den del af straekningen, der tilbagelaegges inden for Faellesskabet;

for den del af AETR, som falder ind under anvendelsesomraadet for denne forordning, henhoerer det under Faellesskabets kompetence at forhandle og indgaa den paagaeldende overenskomst; de saerlige omstaendigheder i forbindelse med AETR-forhandlingerne berettiger dog undtagelsesvis til en fremgangsmaade, hvorefter Faellesskabets medlemsstater hver for sig, inden for rammerne af en samordnet aktion, deponerer deres ratifikations- eller tiltraedelsesdokumenter, samtidig med at de handler i Faellesskabets interesse og paa dettes vegne;

med henblik paa at sikre faellesskabsrettens fortrinsstilling inden for Faellesskabets interne trafik, skal medlemsstaterne ved deponeringen af deres ratifikations- eller tiltraedelsesdokumenter tage et forbehold, ifoelge hvilket international transport mellem medlemsstaterne ikke skal betragtes som international transport i overenskomstens forstand;

de i selve overenskomsten fastsatte muligheder for, at de kontraherende parter for saa vidt angaar graensetrafik og transit kan indgaa bilaterale aftaler, som afviger fra naevnte overenskomst, henhoerer principielt under Faellesskabets kompetence;

saafremt en aendring i Faellesskabets interne ordning paa det paagaeldende omraade kraever en tilsvarende aendring i overenskomsten, handler medlemsstaterne i faellesskab for at tilvejebringe en saadan aendring inden for overenskomstens rammer og efter den deri fastsatte fremgangsmaade;

visse transporter kan undtages fra denne forordnings anvendelsesomraade;

visse definitioner boer suppleres og tydeliggoeres, ligesom visse bestemmelser, navnlig vedroerende undtagelser for visse kategorier af koeretoejer, boer ajourfoeres;

der boer fastsaettes regler for minimumsalderen for foerere af koeretoejer i godstransport og i personbefordring, bl.a. under hensyntagen til visse krav til faguddannelse, samt for minimumsalderen for hjaelpere og konduktoerer; medlemsstaterne skal af hensyn til den faglige uddannelse kunne nedsaette minimumsalderen for hjaelpere til det fyldte 16. aar;

den uafbrudte koeretid og den daglige koeretid boer begraenses, uden at reglerne herfor kommer til at beroere de nationale bestemmelser, ifoelge hvilke foereren kun maa foere koeretoejet, saa laenge han er i stand til at goere det paa betryggende maade;

naar den daglige koeretid oeges, og naar til gengaeld koeretiden for hver periode paa to uger nedsaettes, vil transportvirksomhedernes administration blive forenklet, og dette vil samtidig vaere et socialt fremskridt;

bestemmelserne om afbrydelser af koeretiden boer tilpasses paa baggrund af forlaengelsen af den daglige koeretid;

med hensyn til hviletiden boer der fastsaettes en minimal varighed af samt betingelser i oevrigt for de daglige og ugentlige hviletider for foererne;

transporterne vil kunne afvikles lettere, hvis der gives foereren mulighed for at opdele den daglige hviletid, saa han ikke er noedt til at indtage sine maaltider og overnatte paa et og samme sted;

det vil vaere et socialt fremskridt og til gavn for faerdselssikkerheden, at de ugentlige hviletider forlaenges, naar der samtidig skabes mulighed for at afkorte hviletiderne under forudsaetning af, at foereren paa et sted, som han selv vaelger, kan udligne den ikke holdte hviletid inden for et givet tidsrum;

for talrige transporter ad landevej inden for Faellesskabet tilbagelaegges en del af straekningen med faerge eller med jernbane; det er derfor vigtigt, at der i forordningen indarbejdes bestemmelser for de daglige hvileperioder ved saadanne transporter;

af hensyn til faerdselssikkerheden boer det forbydes, at der ydes praemier i forhold til den tilbagelagte straekning og/eller den transporterede varemaengde, da dette kan vaere til fare for faerdselssikkerheden;

det vil vaere hensigtsmaessigt, at der aabnes mulighed for at goere undtagelser fra forordningen for saa vidt angaar visse indenlandske transporter af saerlige karakter; sker der undtagelser, skal medlemsstaterne sikre, at den sociale beskyttelse og faerdselssikkerheden ikke forringes;

de saerlige forhold inden for personbefordring goer det berettiget at give en ny definition paa arten af koeretoejer, som medlemsstaterne kan fritage fra forordningens bestemmelser for saa vidt angaar indenlandske transporter;

medlemsstaterne boer med Kommissionens godkendelse kunne meddele undtagelser fra denne forordning under saerlige omstaendigheder; i noedstilfaelde boer disse undtagelser kunne meddeles for et begraenset tidsrum uden forudgaaende godkendelse fra Kommissionen;

for foererne af koeretoejer i rutekoersel med personer kan en afskrift af fartplanen og et uddrag af virksomhedens arbejdstidsplan traede i stedet for kontrolapparatet; det vil vaere fremmende for reglernes anvendelse og for forebyggelsen af misbrug, at der til foerere, som anmoder derom, udleveres en udskrift af deres arbejdstidsplan;

af hensyn til en effektiv kontrol boer der, undtagen i visse graenseruter, ikke laengere tillades nogen fritagelse fra forpligtelsen til at montere og anvende et kontrolapparat i forbindelse med international rutekoersel med personer;

det boer understreges, at det er vigtigt og noedvendigt, at arbejdsgivere og foerere overholder reglerne;

Kommissionen boer foelge udviklingen i forholdene i medlemsstaterne og hvert andet aar forelaegge Raadet og Europa-Parlamentet en beretning om anvendelsen af denne forordning;

med henblik paa denne forordnings gennemfoerelse og kontrollen dermed er det formaalstjenligt, at medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

AFDELING I

Definitioner

Artikel 1

I denne forordning forstaas ved:

1. »vejtransport«: al koersel paa vej, der er aaben for offentlig adgang, med et til person- eller godsbefordring bestemt koeretoej i tom eller lastet stand;

2. »koeretoejer«: motorkoeretoejer, traktorer, paahaengsvogne og saettevogne i overensstemmelse med foelgende definitioner:

a) »motorkoeretoej«: ethvert koeretoej med motor som drivkraft, der koerer paa vej ved egen kraft og normalt tjener til person- eller godsbefordring med undtagelse af dem, der bevaeger sig paa skinner;

b) »traktor«: ethvert koeretoej med motor som drivkraft med undtagelse af dem, der bevaeger sig paa skinner, og som koerer paa vej ved egen kraft, og som saerlig er indrettet til at traekke, skubbe eller drive paahaengsvogne, saettevogne, redskaber eller maskiner;

c) »paahaengsvogn«: ethvert koeretoej, der er bestemt til at blive koblet til et motorkoeretoej eller en traktor;

d) »saettevogn«: en paahaengsvogn uden foraksel, der tilkobles saaledes, at en betydelig del af dens egen vaegt og vaegten af dens ladning baeres af traktoren eller motorkoeretoejet;

3. »foerer«: enhver person, som foerer koeretoejet, ogsaa selv om det kun er i et kort tidsrum, eller som befinder sig i koeretoejet for i givet fald at kunne foere det;

4. »uge«: tidsrummet mellem mandag kl. 0.00 og soendag kl. 24.00;

5. »hviletid«: ethvert uafbrudt tidsrum paa mindst en time, inden for hvilket foereren kan disponere frit over sin tid;

6. »stoerste tilladte totalvaegt«: den stoerste tilladte vaegt af det koereklare koeretoej inklusive nyttelast;

7. »rutekoersel med personer«: indenlandsk og international personbefordring som defineret i artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 117/66/EOEF af 28. juli 1966 om indfoerelse af faelles regler for den internationale personbefordring ad landevej med omnibusser (7).

AFDELING II

Gyldighedsomraade

Artikel 2

1. Denne forordning gaelder for vejtransport som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der foregaar inden for Faellesskabet.

2. I stedet for disse regler finder Den europaeiske overenskomst om arbejde, der udfoeres af det koerende personale i international Vejtransport (AETR), anvendelse paa international vejtransport:

- til eller fra eller i transit gennem tredjelande, som er parter i overenskomsten, for hele straekningens vedkommende, hvis transporten foretages med koeretoejer, der er indregistreret i en medlemsstat eller i et af disse tredjelande,

- til eller fra et tredjeland, som ikke er part i overenskomsten, med koeretoej, der er indregistreret i et saadant land, for saa vidt angaar enhver straekning, der tilbagelaegges inden for Faellesskabet.

Artikel 3

Faellesskabet optager de forhandlinger med tredjelande, som maatte vaere noedvendige for gennemfoerelsen af denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning gaelder ikke for transport med:

1. koeretoejer, der benyttes til godstransport, saafremt den stoerste tilladte totalvaegt inklusive paahaengsvogne eller saettevogne ikke overstiger 3,5 tons;

2. koeretoejer, der benyttes til personbefordring, og hvis indretning og udstyr goer dem egnet til befordring af hoejst ni personer, foereren iberegnet, og som er konstrueret til dette formaal;

3. koeretoejer, der benyttes til rutekoersel med personer, saafremt rutens laengde ikke overstiger 50 km;

4. koeretoejer, hvis hastighed ikke maa overstige 30 km/time;

5. koeretoejer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvaesenet og ordensmagten, eller koeretoejer, som er under disses kontrol;

6. koeretoejer, der benyttes af vandbygningsvaesenet eller af vandvaerker, gas- eller elektricitetsvaesenet, af vejvaesenet, til renovation, af telegraf- og telefonvaesenet, af postvaesenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne;

7. koeretoejer, der anvendes i katastrofetilfaelde eller under redningsoperationer;

8. specialkoeretoejer, der anvendes til laegelige opgaver;

9. koeretoejer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr;

10. specialkoeretoejer til vejhjaelp;

11. koeretoejer, der proevekoeres paa veje med henblik paa teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede koeretoejer, som endnu ikke er indsat i drift;

12. koeretoejer, der benyttes til ikke-erhvervsmaessig varetransport i privat oejemed;

13. koeretoejer, der benyttes til indsamling af maelk fra gaarde og til returnering af maelketransportspande eller af maelkeprodukter til foderbrug.

AFDELING III

Medfoelgende personale

Artikel 5

1. Minimumsalderen for foerere af koeretoejer i godstransport fastsaettes:

a) for koeretoejer, herunder i givet fald paahaengsvogne og saettevogne, hvis stoerste tilladte totalvaegt er mindre end eller lig med 7,5 tons, til det fyldte 18. aar;

b) for andre koeretoejer til

- det fyldte 21. aar, eller

- det fyldte 18. aar, saafremt foereren er i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for foerere af koeretoejer i godstransport ad vej i henhold til faellesskabsreglerne om minimumsniveauet for uddannelse af foerere af koeretoejer i vejtransport.

2. Foerere af koeretoejer i personbefordring skal vaere fyldt 21 aar.

Foerere af koeretoejer i personbefordring paa straekninger, hvis radius er over 50 km fra koeretoejets hjemsted, skal ligeledes opfylde en af foelgende betingelser:

a) i mindst ét aar have virket som foerer af koeretoejer i godstransport med en stoerste tilladt totalvaegt paa over 3,5 tons;

b) i mindst ét aar have virket som foerer af koeretoejer i personbefordring paa straekninger inden for en radius af 50 km fra koeretoejets hjemsted eller som foerer af koeretoejer i andre former for personbefordring, som ikke omfattes af denne forordning, saafremt den kompetente myndighed finder, at foereren derved har opnaaet den noedvendige erfaring;

c) vaere i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for foerere af koeretoejer i personbefordring ad vej i henhold til faellesskabsreglerne om minimumsniveauet for uddannelse af foerere af koeretoejer i vejtransport.

3. Minimumsalderen for hjaelpere og konduktoerer fastsaettes til det fyldte 18. aar.

4. Foerere af koeretoejer i personbefordring undtages fra at opfylde de i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c), naevnte betingelser, hvis de har udoevet deres virksomhed i mindst et aar inden 1. oktober 1970.

5. Hver medlemsstat kan af hensyn til den faglige uddannelse inden for rammerne af de nationale arbejdsretlige bestemmelser nedsaette minimumsalderen for hjaelpere til det fyldte 16. aar, for saa vidt angaar indenlandske transporter i en radius af 50 km fra koeretoejets hjemsted, herunder i de kommuner, hvis centrum ligger inden for denne omkreds.

AFDELING IV

Koeretid

Artikel 6

1. Den samlede koeretid mellem to daglige hviletider eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid, i det foelgende benaevnt »daglig koereperiode«, maa ikke overstige ni timer. Dog kan den to gange om ugen saettes op til ti timer.

Efter hoejst seks daglige koereperioder skal foereren tage en ugentlig hvileperiode som defineret i artikel 8, stk. 3.

Den ugentlige hvileperiode kan udsaettes indtil afslutningen af den sjette dag, hvis den samlede koeretid i disse seks dage ikke overstiger det maksimum, der svarer til seks daglige koereperioder.

For saa vidt angaar international personbefordring bortset fra rutekoersel aendres tallet »seks« i andet og tredje afsnit til tallet »tolv« og ordet »sjette« i tredje afsnit til ordet »tolvte«.

Medlemsstaterne kan lade det foregaaende afsnit finde anvendelse paa anden indenlandsk personbefordring end rutekoersel.

2. Den samlede koeretid maa ikke overstige 90 timer inden for to paa hinanden foelgende uger.

AFDELING V

Pauser og hviletid

Artikel 7

1. Efter en koeretid paa 4 time skal foereren afbryde koerslen i mindst 45 minutter, medmindre han paabegynder en hvileperiode.

2. Denne afbrydelse kan erstattes af afbrydelser paa mindst femten minutter hver, som indskydes i koeretiden eller straks efter denne paa en saadan maade, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes.

3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne for saa vidt angaar indenlandsk rutekoersel med personer fastsaette afbrydelsens mindste varighed til 30 minutter efter en koeretid paa hoejst fire timer. En saadan fravigelse kan kun indroemmes i de tilfaelde, hvor koerselsafbrydelser paa over 30 minutters varighed vil kunne forstyrre trafikken i bymaessig bebyggelse, og hvor det ikke er muligt for foererne at indskyde en afbrydelse paa 15 minutter i den 4 times koeretid, der maatte gaa forud for afbrydelsen paa 30 minutter.

4. Under disse afbrydelser maa foereren ikke udfoere andet arbejde. Ventetid og tid, der ikke anvendes til at foere et koeretoej, men som tilbringes i et koerende koeretoej, paa en faerge eller i et tog, betragtes ikke som »andet arbejde« i henhold til denne artikel.

5. De afbrydelser, som sker i overensstemmelse med denne artikel, kan ikke betragtes som daglig hviletid.

Artikel 8

1. Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal foereren have en daglig hviletid paa mindst elleve sammenhaengende timer, som kan nedsaettes til mindst ni sammenhaengende timer hoejst tre gange inden for en uge, saafremt der inden udgangen af den foelgende uge gives en til nedsaettelsen svarende hviletid.

De dage, hvor hviletiden ikke nedsaettes i henhold til foerste afsnit, kan den inden for et tidsrum af 24 timer opdeles i to eller tre adskilte perioder, hvoraf den ene periode skal vaere paa mindst otte sammenhaengende timer. I saa fald udvides den minimale hviletid til tolv timer.

2. Hvis der er mindst to foerere i koeretoejet, skal de begge have en daglig hviletid paa mindst otte sammenhaengende timer inden for enhver periode paa 30 timer.

3. I loebet af hver uge skal en af de i stk. 1 og 2 naevnte hvileperioder forlaenges til i alt 45 sammenhaengende timers ugentlig hviletid. Denne hvileperiode kan afkortes til mindst 36 sammenhaengende timer, hvis den tages paa koeretoejets eller paa foererens hjemsted, eller til mindst 24 sammenhaengende timer, hvis den tages et andet sted. For enhver afkortelse gives der en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet inden tre uger efter udloebet af den paagaeldende uge.

4. En ugentlig hvileperiode, som paabegyndes i en uge og fortsaetter ind i den foelgende uge, kan henfoeres til den ene eller den anden af disse.

5. For saa vidt angaar personbefordring, paa hvilke artikel 6, stk. 1, fjerde og femte afsnit, finder anvendelse, kan en ugentlig hvileperiode overfoeres til den uge, der foelger efter den uge, i hvilken hvileperioden er indtjent, og tages sammen med denne anden uges ugentlige hviletid.

6. Hviletid, der tages som kompensation for nedsaettelse af daglig og/eller ugentlig hviletid, skal tages sammen med et andet hvil paa mindst otte timer og skal paa anmodning af den paagaeldende foerer tillades afholdt paa koeretoejets eller foererens hjemsted.

7. Daglig hviletid kan holdes i koeretoejet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

Artikel 9

Uanset artikel 8, stk. 1, kan den daglige hviletid, saafremt foereren inden for gods- eller personbefordring foelger med et koeretoej, der transporteres med faerge eller jernbane, afbrydes kun en gang, for saa vidt foelgende betingelser overholdes:

- den del af den daglige hviletid, der tilbringes paa fast grund, boer ligge foer eller efter den del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord paa faerge eller i tog,

- tidsrummet mellem de to dele af den daglige hviletid boer vaere saa kort som muligt og maa i intet tilfaelde overstige en time foer indladningen eller efter udladningen af koeretoejet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller udladningsprocessen,

- under begge de to dele af den daglige hviletid skal foereren kunne disponere over en seng eller en koeje.

Den daglige hviletid, der afbrydes paa denne maade, forlaenges med to timer.

AFDELING VI

Forbud mod visse former for afloenning

Artikel 10

Foerere, som er loennede arbejdstagere, maa ikke, ej heller i form af praemier eller loentillaeg, vederlaegges i forhold til den tilbagelagte straekning og/eller den transporterede godsmaengde, medmindre saadanne praemier eller loentillaeg er af en saadan art, at de ikke kan bringe faedselssikkerheden i fare.

AFDELING VII

Undtagelser

Artikel 11

Hver medlemsstat kan anvende hoejere minimumsgraenser eller lavere maksimumsgraenser end dem, der er fastsat i artikel 5 til 8. Denne forordning gaelder dog fortsat for foerere, som udfoerer international transport med koeretoejer, der er indregistreret i en anden medlemsstat.

Artikel 12

Hvis det er foreneligt med faerdselssikkerheden, kan foereren for at naa frem til en egnet holdeplads fravige denne forordning i det omfang, hvori det er noedvendigt for at garantere personers, koeretoejets eller lastens sikkerhed. Foereren skal paa kontrolapparatets diagramark eller paa sin arbejdstidsplan notere arten af og grunden til, at fravigelse er sket.

Artikel 13

1. Hver enkelt medlemsstat kan paa sit eget omraade eller efter aftale med vedkommende anden medlemsstat paa dennes omraade meddele undtagelser fra enhver af denne forordnings bestemmelser om transport, som udfoeres ved hjaelp af et koeretoej af en eller flere af foelgende kategorier:

a) koeretoejer til personbefordring, hvis indretning og udstyr goer dem egnet til befordring af hoejst 17 personer, foereren iberegnet, og som er konstrueret til dette formaal;

b) koeretoejer, der anvendes af offentlige myndigheder til egen koersel, som ikke konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder;

c) koeretoejer, der af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller fiskeri anvendes til godstransport inden for en radius af 50 km fra koeretoejets hjemsted, herunder i kommuner, hvis centrum ligger inden for denne radius;

d) koeretoejer, der anvendes til transport af slagteaffald eller af dyrekroppe, som ikke er bestemt til konsum;

e) koeretoejer, der anvendes til transport af levende dyr fra gaarde til lokale markeder og omvendt eller fra markeder til lokale slagterier;

f) koeretoejer, der anvendes som butikker til betjening af lokale markeder eller til doersalg, til ambulante bank- og sparekasseforretninger, til gudstjenester, til udlaan af boeger, plader eller kassetter samt til kulturelle formaal eller udstillinger, og som specielt er indrettet hertil;

g) koeretoejer, der inden for en radius af 50 km fra koeretoejets hjemsted anvendes til transport af materiel eller udstyr, som benyttes ved udfoerelsen af foererens erhverv, saafremt koersel ikke er foererens hovedvirksomhed, og saafremt undtagelsen ikke i alvorlig grad strider mod de med denne forordning tilstraebte maal. Medlemsstaterne kan goere denne undtagelse betinget af, at der meddeles en individuel tilladelse;

h) koeretoejer, der udelukkende anvendes paa oeer med et areal paa hoejst 2 300 km2, som ikke er forbundet med fastlandet med en bro, et vadested eller en tunnel, der er aabne for motorkoeretoejer;

i) koeretoejer, der anvendes til godstransport, og som fremdrives ved gas, der produceres paa koeretoejet, eller ved elektricitet, eller som er udstyret med en automatisk virkende, hastighedsmaksimerende anordning, saafremt disse koeretoejer i medfoer af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er indregistreret, sidestilles med koeretoejer, der fremdrives ved benzin- eller dieselmotorer, og hvis stoerste tilladte totalvaegt inklusive paahaengsvogne eller saettevogne ikke overstiger 3,5 tons;

j) koeretoejer, der anvendes i koereskoler med henblik paa erhvervelse af koerekort;

k) traktorer, der udelukkende anvendes til land- og skovbrugsarbejde.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om undtagelser, som de meddeler i henhold til dette stykke.

2. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse fra anvendelsen af denne forordning undtage koeretoejer, som udfoerer transport under ekstraordinaere omstaendigheder, hvis saadan undtagelse ikke i alvorlig grad strider mod forordningens maalsaetning.

I noedstilfaelde kan de i hoejst 30 dage meddele en midlertidig undtagelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.

Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater om undtagelser, der meddeles i henhold til dette stykke.

AFDELING VIII

Kontrol og sanktioner

Artikel 14

1. Ved rutekoersel med personer

- i indenlandsk trafik,

- i international trafik, naar rutens endestationer befinder sig inden for en radius af 50 km i lige linje fra en graense mellem to medlemsstater, og naar den samlede rutestraekning ikke overstiger 100 km,

der omfattes af denne forordning, skal befordringsvirksomheden opstille en fartplan og en arbejdstidsplan.

2. Arbejdstidsplanen skal for hver foerer angive navn og hjemsted samt den forud fastsatte tidsplan for de forskellige koeretider, perioder med andet arbejde og den tid, hvori foereren i oevrigt er til raadighed.

3. Arbejdstidsplanen skal indeholde samtlige i stk. 2 naevnte oplysninger for et minimumstidsrum af den loebende samt den forudgaaende og den foelgende uge.

4. Arbejdstidsplanen skal vaere underskrevet af virksomhedens leder eller hans befuldmaegtigede.

5. Enhver foerer, der arbejder i en af de i stk. 1 omhandlede befordringsvirksomheder, skal medfoere et uddrag af arbejdstidsplanen og en genpart af fartplanen.

6. Virksomheden skal opbevare arbejdstidsplanen i et aar efter udloebet af det tidsrum, som den omfatter. Den skal paa en foerers anmodning udlevere denne et uddrag af arbejdstidsplanen.

7. Saafremt koeretoejet er udstyret med et kontrolapparat, som anvendes i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (8), omfattes foereren ikke af denne artikel.

Artikel 15

1. Virksomheden skal tilrettelaegge foerernes arbejde paa en saadan maade, at de er i stand til at overholde de paagaeldende bestemmelser i denne forordning og i forordning (EOEF) nr. 3821/85.

2. Virksomheden skal regelmaessigt kontrollere, om de to forordninger er blevet overholdt. Konstateres der overtraedelser, skal virksomheden traeffe de noedvendige foranstaltninger til at forhindre gentagelse.

Artikel 16

1. Kommissionen udarbejder hvert andet aar en beretning om gennemfoerelsen af denne forordning i medlemsstaterne og om den udvikling, der er sket paa de paagaeldende omraader. Kommissionen fremsender beretningen til Raadet og Europa-Parlamentet senest tretten maaneder efter udloebet af den toaarsperiode, som beretningen vedroerer.

2. For at saette Kommissionen i stand til at udarbejde den i stk. 1 naevnte beretning fremsender medlemsstaterne hvert andet aar de noedvendige oplysninger til Kommissionen paa grundlag af en standardmodel. Disse oplysninger skal vaere Kommissionen i haende senest den 30. september efter udloebet af den toaarsperiode, som beretningen vedroerer.

3. Kommissionen udarbejder en standardmodel efter samraad med medlemsstaterne.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne udsteder efter hoering af Kommissionen rettidigt de til gennemfoerelse af denne forordning noedvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.

Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelaeggelse af samt fremgangsmaade og midler til kontrollens gennemfoerelse samt de i tilfaelde af overtraedelse gaeldende sanktioner.

2. Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemfoerelse og kontrollen dermed.

3. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmaessigt hinanden alle oplysninger om

- overtraedelser af denne forordning, som begaas af statsborgere i andre medlemsstater, og om de sanktioner, der er anvendt i tilfaelde af saadanne overtraedelser,

- sanktioner, som en medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begaaet saadanne overtraedelser i andre medlemsstater.

AFDELING IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

1. Forordning (EOEF) nr. 543/69 ophaeves.

Dog

- finder artikel 4 i naevnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 paa koeretoejer, der anvendes af offentlige myndigheder med henblik paa egen koersel, som ikke konkurrerer med erhvervstransport, samt paa traktorer, der udelukkende anvendes til lokalt landbrugs- og skovarbejde. En medlemsstat kan imidlertid foreskrive, at denne forordning finder anvendelse paa disse former for indenlandsk transport paa dens omraade fra en tidligere dato,

- finder artikel 15 i naevnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 paa koeretoejer og foerere i international rutekoersel med personer, for saa vidt de koeretoejer, der benyttes til en saadan transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 3821/85.

2. Henvisninger til den i henhold til stk. 1 ophaevede forordning skal betragtes som henvisninger til naervaerende forordning.

Artikel 19

Denne forordning traeder i kraft den 29. september 1986.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. december 1985.

Paa Raadets vegne

R. KRIEPS

Formand

(1) EFT nr. 88 af 24. 5. 1965, s. 1500/65 (Dansk Specialudgave 1965-66, s. 60).(2) EFT nr. C 100 af 12. 4. 1984, s. 3, og EFT nr. C 223 af 3. 9. 1985, s. 5.(3) EFT nr. C 122 af 20. 5. 1985, s. 168.(4) EFT nr. C 104 af 25. 4. 1985, s. 4, og EFT nr. C 303 af 25. 11. 1985, s. 29.(5) EFT nr. L 77 af 29. 3. 1969, s. 49.(6) EFT nr. L 334 af 24. 12. 1977, s. 1.(7) EFT nr. 147 af 9. 8. 1966, s. 2688/66.(8) Se side 8 i denne Tidende.