DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKABS FOERSTE PROGRAM FOR EN POLITIK VEDROERENDE FORBRUGERBESKYTTELSE OG - OPLYSNING

INDLEDNING

1. Styrkelse og koordinering af bestraebelserne til beskyttelse af forbrugerne i Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, som er maalsaetninger, der blev fremhaevet af stats - og regeringscheferne under topkonferencen i Paris i oktober 1972, er et klart og almindeligt foelt krav. Droeftelserne i Europa-Parlamentet den 20. september 1972, under hvilke noedvendigheden af en effektiv helhedspolitik til beskyttelse af forbrugerne blev understreget, og de forskellige indlaeg, som fulgte, baade inden for Parlamentet og i Det oekonomiske og sociale Udvalg, og det arbejde, der allerede er udfoert paa dette omraade baade af Faellesskabet og af medlemsstaterne samt flere internationale organisationer, herunder ikke mindst Europaraadet og OECD, vidner herom.

Det er i dag noedvendigt at foere en faellesskabspolitik, der tilstraeber at beskytte forbrugerne, og som ved at samle, styrke og udbygge Faellesskabets arbejde paa dette omraade bekraefter den vaegt, som dette tillaegger en kvalitativ forbedring af borgernes levevilkaar.

2. De forskellige erfaringer i det udvidede Faellesskabs lande kan bidrage til fremkomsten af nye tanker paa forbrugerbeskyttelsesomraadet, der sammen med de foranstaltninger, som gennemfoeres i samtlige medlemsstater, goer det muligt paa en anden maade end hidtil at betragte forbrugerens stilling og at soege at tilvejebringe en bedre ligevaegt i beskyttelsen af dennes interesser.

3. Forbrugeren betragtes nu ikke laengere blot som en koeber og bruger af varer og tjenesteydelser til personlig brug, til benyttelse i familien eller kollektivt, men som en person, der er interesseret i samfundslivets forskellige aspekter, der direkte eller indirekte kan beroere ham som forbruger. Forbrugerens interesser kan inddeles i fem kategorier af fundamentale rettigheder :

a ) ret til beskyttelse af sundhed og sikkerhed,

b ) ret til beskyttelse af oekonomiske interesser,

c ) ret til erstatning og afhjaelpning ved skader,

d ) ret til oplysning og undervisning,

e ) ret til repraesentation ( ret til at blive hoert ).

4. Alle disse rettigheder boer styrkes ved foranstaltninger inden for rammerne af Faellesskabets politik paa specifikke omraader, som f.eks. den oekonomiske politik, den faelles landbrugspolitik, socialpolitikken, miljoebeskyttelsespolitikken, transportpolitikken og energipolitikken, samt ved indbyrdes tilnaermelse af lovgivningsomraader, som alle beroerer forbrugernes stilling.

Disse foranstaltninger indgaar i en politik til kvalitativ forbedring af levevilkaarene i Faellesskabet.

5. I naervaerende dokument fastlaegges de generelle maalsaetninger og principper for en forbrugerpolitik. Der goeres ligeledes rede for en raekke prioriterede foranstaltninger, som skal ivaerksaettes i loebet af de kommende aar. Paa et saa stort omraade under stadig udvikling har man saaledes foretrukket at begraense det arbejde, der skal udfoeres i en foerste fase, da nye tendenser vil kunne udvikle sig efter forslag fra Kommissionen, efterhaanden som programmets afvikling skrider frem.

I. ALMINDELIGE BETRAGTNINGER

A. FORBRUGEREN OG OEKONOMIEN

6. Medens forbrugerbeskyttelse er en forlaengst fastslaaet kendsgerning i Faellesskabets medlemsstater, er tanken om en forbrugerpolitik derimod relativ ny. Den er en reaktion paa den situation forbrugeren befinder sig i - og som undertiden har givet anledning til misbrug og skuffelser - over for den voksende overflod og stadig mere komplicerede karakter af varer og tjenesteydelser, som et ekspanderende marked byder paa.

Selv om et saadant marked frembyder fordele, er forbrugeren ikke mere i stand til som bruger af markedet fuldt ud at udfylde rollen som balanceskabende faktor. Paa grund af udviklingen i markedsbetingelserne har ligevaegten mellem leverandoerer og forbrugere haft en tilboejelighed til at blive aendret til fordel for leverandoererne. Opdagelsen af nye materialer, indfoerelsen af nye fremstillingsmetoder, udviklingen af kommunikationsmidlerne, udvidelsen af markederne og fremkomsten af nye salgsmetoder har haft til foelge, at produktionen, forsyningen samt efterspoergselen efter en umaadelig mangfoldighed af varer og tjenesteydelser er vokset. Dette har medfoert, at tidligere tiders forbruger, som i almindelighed var en isoleret koeber paa et lokalt marked af ringe stoerrelse, er blevet til en bestanddel af et massemarked, som udsaettes for reklame - og pressionskampagner fra staerkt organiserede produktions - og distributionsgrupper. Ofte har producenten og distributionsleddet stoerre mulighed for at fastlaegge markedsvilkaarene end forbrugeren. Fusioner af selskaber, karteller og visse frivillige konkurrencebegraensninger har ligeledes skadet ligevaegten til ugunst for forbrugeren.

7. Forretningsmetoder, kontrakmaessige bestemmelser, forbrugerkredit, hele konkurrencebegrebet er undergaaet en udvikling.

Disse forandringer har blot fremhaevet den mangel paa ligevaegt, som er naevnt ovenfor, og har medfoert, at forbrugerne og de offentlige myndigheder tydeligere har foelt noedvendigheden af at give forbrugeren en bedre oplysning om hans rettigheder og at beskytte ham mod de misbrug, der kan opstaa ved saadanne metoder.

Saaledes betragtes de metoder, som tidligere i mange lande kun blev anset for at vaere illoyale i forholdet mellem producenter ( f.eks. falsk reklame ), i dag ogsaa ud fra synsvinklen forholdet mellem producent og forbruger.

8. Der er blevet gjort forsoeg paa at afhaelpe den mangel paa ligevaegt mellem producenter og forbrugere, som er naevnt under punkt 6 og 7. En stadig mere fyldestgoerende oplysning har saaledes vaeret paakraevet for at saette forbrugerne i stand til saa vidt muligt at udnytte deres midler paa en bedre maade, mere frit at vaelge mellem de forskellige varer og tjenesteydelser, der tilbydes, og at oeve indflydelse paa priser, produktudvikling og markedstendenser. Der er derfor blevet gennemfoert studier, enqueter og sammenlignende undersoegelser med hensyn til kvaliteten og brugsegnetheden af varer og tjenesteydelser, samt vedroerende prispolitik, markedsvilkaar, forbrugernes adfaerd, rationalisering af arbejdet i hjemmet osv.

9. Da forbrugerne er klar over, at de som individer kun udoever en meget beskeden indflydelse, er det forstaaeligt, at de soeger at slutte sig sammen for at forsvare deres interesser, og at der i stadig hoejere grad opfordres til i videre omfang at lade dem medvirke ved beslutningsprocessen.

B. FORBRUGEREN OG DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB

10. I praeamblen til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab naevnes blandt Faellesskabets grundlaeggende maalsaetninger " stadig at forbedre deres folks levevilkaar og beskaeftigelsesforhold ". Denne tanke er udviklet i traktatens artikel 2, som bestemmer, at Faellesskabet navnlig har til opgave " at fremme en harmonisk udvikling af den oekonomiske virksomhed, en varig og afbalanceret ekspansion, en oeget stabilitet og en hurtigere hoejnelse af levestandarden ".

Til gennemfoerelse af denne opgave er der allerede truffet en raekke foranstaltninger i overensstemmelse med de former og metoder, som er angivet i traktaten.

11. I artikel 39 i traktaten henvises udtrykkeligt til forbrugerne. Efter blandt maalsaetningerne for den faelles landbrugspolitik at have angivet sikring af forsyningerne og stabilisering af markederne, naevnes maalsaetningen om at " sikre forbrugerne rimelige priser paa landbrugsvarer ".

12. Hvad angaar konkurrencereglerne bestemmer artikel 85, stk. 3, at tilladelse til indgaaelde af visse aftaler mellem virksomheder er betinget af, at " en rimelig andel " af fordelen herved sikres forbrugerne. Ligeledes naevnes i artikel 86 som eksempel paa misbrug, " begraensning af produktion, afsaetning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne ".

13. I bilag I gives en oversigt over de foranstaltninger, som allerede er truffet af Faellesskabet, og som er af interesse for forbrugerne.

I bilag II er anfoert et udvalg af de direktiver, der er vedtaget af Raadet paa omraader, som er af interesse for forbrugerne.

Selv om Faellesskabets almindelige politik er resultatet af et kompromis mellem modstaaende oekonomiske interesser og forskelligartet politik i de enkelte medlemsstater, er det uomtvisteligt, at der er sket fremskridt med hensyn til beskyttelse og oplysning af forbrugerne, men at det er noedvendigt at fortsaette bestraebelserne i denne retning.

II. MAALSAETNINGER FOR FAELLESSKABETS FORBRUGERPOLITIK

14. Betragter man de opgaver, der paahviler Faellesskabet ifoelge traktaten, viser det sig, at foranstaltningerne som helhed har haft foelgevirkninger paa forbrugerniveau. En foerste generel maalsaetning maa derfor bestaa i, at Faellesskabet i vidt omfang tager forbrugernes interesser paa de forskellige faelles aktivitetsomraader i betragtning og opfylder deres kollektive og individuelle behov. Det synes derfor noedvendigt at fastlaegge en saerlig faellesskabspolitik til beskyttelse og oplysning af forbrugerne. I forhold til de oevrige former for faellesskabspolitik drejer det sig her om generelle retningslinjer med sigte paa at forbedre forbrugerens stilling inden for alle sektorer af produktion, distribution og tjenesteydelser. De fastlagte maalsaetninger for denne politik gaar navnlig ud paa at sikre :

A. En effektiv beskyttelse mod de farer, som vil kunne paavirke forbrugernes sundhed og sikkerhed;

B. en effektiv beskyttelse mod skade af forbrugernes oekonomiske interesser;

C. raadgivning, bistand samt erstatning og afhjaelpning af skader ved hensigtsmaessige midler;

D. oplysning og undervisning af forbrugerne;

E. konsultation og repraesentation af forbrugerne under forberedelsen af afgoerelser, der vedroerer dem.

A. BESKYTTELSE AF FORBRUGERNES SUNDHED OG SIKKERHED

15. De foranstaltninger, der skal gennemfoeres for at maa dette maal, boer hvile paa foelgende principper :

a ) PRINCIPER

i ) De varer og tjenesteydelser, som stilles til forbrugernes raadighed, boer vaere af en saadan karakter, at de ved normal eller paaregnet anvendelse ikke indebaerer fare for forbrugernes sundhed og sikkerhed; de skal kunne traekkes tilbage fra markedet ved hurtige og enkle fremgangsmaader, hvis de indebaerer saadanne farer.

Forbrugeren boer i almindelighed paa hensigtsmaessig maade oplyses om de farer, som vil kunne opstaa ved en paaregnet anvendelse af varer og tjenesteydelser, under hensyntagen til disses art og de personer, de er bestemt for.

ii ) Forbrugeren skal beskyttes mod foelgerne af legemlige skader, foraarsaget af mangelfulde varer og tjenesteydelser, ydet af producenter af varer og tjenesteydelser.

iii ) Stoffer og praeparater, som vil kunne indgaa i eller tilsaettes levnedsmidler, skal angives, ligesom der skal gives forskrifter for deres anvendelse, navnlig ved at straebe efter gennem faellesskabsregler at opstille klare og noejagtige positivlister. Ligeledes skal der ske en angivelse af den behandling, som levnedsmidler kan gennemgaa, og der skal gives forskrifter for disses anvendelse, naar forbrugerbeskyttelsen kraever det.

Levnedsmidler maa ikke forringes eller forurenes af emballager og andre genstande eller stoffer, som de kommer i kontakt med, som omgiver dem, eller paa grund af transport - og oplagringsforholdene eller gennem personer, som kommer i beroering med levnedsmidlerne i et saadant omfang, at disse paavirker forbrugerens sundhed eller sikkerhed eller bliver uegnede til menneskefoede.

iv ) Elektriske og elektroniske maskiner, apparater og udstyr samt visse kategorier af varer, som i sig selv eller ved deres brug vil kunne paavirke forbrugerens sundhed og sikkerhed boer vaere omfattet af saerlige forskrifter og undergivet en af de offentlige myndigheder anerkendt eller godkendt procedure ( saasom godkendelse eller erklaering om overensstemmelse med harmoniserede standarder eller forskrifter ) for at de kan anvendes under fuld sikkerhed.

v ) Visse kategorier af nye produkter, som vil kunne skade forbrugernes sundhed eller sikkerhed, skal undergives saerlige autorisationer, der harmoniseres inden for Faellesskabet som helhed.

b ) PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER

16. Faellesskabet foerer allerede for at fremme varernes frie bevaegelighed en aktiv politik for indbyrdes tilnaermelse af lovgivning paa landbrugs - og levnedsmiddel - samt industriomraadet. Raadet har vedtaget flere programmer ( 1 ) for specifikke omraader med henblik paa at harmonisere medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser. I disse programmer er der opstillet prioriterede maal for indbyrdes tilnaermelse af lovbestemmelser samt en tidsplan for disse maals gennemfoerelse. De omraader, som er af saerlig betydning for beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed, er foelgende :

- levnedsmidler,

- kosmetisk og vaske - og rengoeringsmidler,

- redskaber og varige forbrugsgoder,

- automobiler,

- tekstiler,

- legetoej,

- farlige stoffer,

- genstande, der kommer i beroering med levnedsmidler,

- laegemidler,

- goedningsstoffer og skadedyrsbekaempelsesmidler,

- produkter til veterinaer brug samt til foder ( 2 ).

17. Det, der er noedvendigt for Faellesskabet at foretage paa dette omraade, vil bestaa i :

- at gennemfoere de programmer, der er naevnt under punkt 16, navnlig for saa vidt angaar de prioriterede foranstaltninger, som vedroerer forbrugerne;

- at fortsaette med at undersoege resultaterne af den igangvaerende forskning vedroerende de stoffer, der vil kunne paavirke forbrugernes sundhed og sikkerhed, navnlig dem, der er naevnt under punkt 16; i givet fald at tage initiativer med henblik paa at samordne og tilskynde til en saadan forskning;

- at angive de produkter eller kategorier af produkter, som, fordi de vil kunne skade sundheden eller sikkerheden, skal vaere undergivet autorisationsregler, der harmoniseres inden for Faellesskabet som helhed.

B. BESKYTTELSE AF FORBRUGERNES OEKONOMISKE INTERESSER

18. Denne beskyttelse skal sikres ved love eller andre retsforskrifter, enten harmoniserede paa faellesskabsplan eller vedtaget direkte paa dette niveau paa baggrund af nedennaevnte principper ( * ).

a ) PRINCIPPER

19. i ) Koebere af varer eller tjenesteydelser skal beskyttes mod misbrug af saelgers staerkere stilling, herunder isaer mod standardkontrakter ( * ), der affattes ensidigt, udelukkelse i kontrakterne af vaesentlige rettigheder, urimelige kreditvilkaar, krav om betaling for ikke-bestilte varer og agressive salgsmetoder.

ii ) Forbrugeren skal beskyttes mod den oekonomiske skade, som en mangelfuld vare eller utilstraekkelige tjenesteydelser paafoerer ham.

iii ) Praesentation af og salgsfremmende foranstaltninger for varer eller tjenesteydelser - herunder finansielle tjenesteydelser - maa ikke vaere udformet paa en saadan maade, at de direkte eller indirekte vildleder dem, som tilbudet gaelder, eller som har anmodet om dette.

iv ) Ingen form for reklame - det vaere sig visuel eller auditiv - maa vildlede den potentielle koeber af en vare eller en tjenesteydelse. Uanset hvilke medier der anvendes, skal den, der averterer, vaere i stand til ved passende midler at godtgoere rigtigheden af det, han har anfoert.

v ) Alle oplysninger, der gives paa etiketten, paa salgsstedet eller i reklamen, skal vaere noejagtige.

vi ) Forbrugerne maa kunne nyde godt af en tilfredsstillende service efter koebet af varige forbrugsgoder, herunder mulighed for at faa de noedvendige reservedele til udfoerelse af reparationer.

vii ) Det varesortiment, der tilbydes forbrugerne, skal saa vidt muligt give disse et passende udvalg.

b ) PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER

20. i ) Harmonisering af de almindelige betingelser for forbrugerkredit, herunder afbetaling

De undersoegelser, der er foretaget efter den seneste udvikling i kreditmulighederne, viser, at forbrugeren har behov for bistand paa dette omraade.

21. Kommissionen fremsaetter paa grundlag af undersoegelser, som den selv eller de nationale myndigheder allerede har foretaget, forslag om de almindelige betingelser for forbrugerkredit.

22. ii ) Beskyttelse af forbrugeren mod falsk eller vildledende reklame gennem hensigtsmaessige foranstaltninger

- fastsaette principper, der goer det muligt at vurdere, om en reklame er falsk, vildledende eller illoyal,

- traeffe foranstaltninger med henblik paa at forhindre, at forbrugerens oekonomiske interesser skades ved en falsk eller vildledende reklame eller anden reklamemisbrug,

- undersoege fremgangsmaader, hvorved kampagner med falsk eller vildledende reklame hurtigt kan bringes til ophoer, og rigtigheden af det i reklamen anfoerte kan sikres,

- undersoege mulighederne for at bekaempe virkningerne af falsk eller vildledende reklame, navnlig gennem offentliggoerelse af berigtigende meddelelser,

- undersoege problemerne i forbindelse med omvendt bevisbyrde.

23. Med henblik herpaa vil Kommissionen

- bygge paa det allerede udfoerte arbejde ( * ) og i givet fald supplere det med saerlige undersoegelser;

- fortsaette det arbejde, der er i gang i forbindelse med harmoniseringen af lovgivningerne;

- forelaegge Raadet hensigtsmaessige forslag i overensstemmelse hermed.

24. iii ) Beskyttelse af forbrugerne mod urimelige forretningsmetoder, paa foelgende omraader

- kontraktbestemmelser ( * ),

- garantibetingelser, navnlig for varige goder,

- doersalg ( * ),

- salg med tilgift,

- uopfordret tilsendelse af varer,

- angivelser paa etiketter og emballager, osv.

25. Med henblik herpaa vil Kommissionen :

- sammenholde de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger med de internationale organisationers afsluttede eller igangvaerende undersoegelser,

- fremsaette alle hensigtsmaessige forslag for Raadet.

26. iv ) Harmonisering af retsreglerne om produktansvar, for at forbedre forbrugerbeskyttelsen

27. Med henblik herpaa vil Kommissionen paa grundlag af allerede foretagne eller igangvaerende undersoegelser forelaegge hensigtsmaessige forslag for Raadet ( * ).

28. v ) Forbedring af udvalget og kvaliteten af de tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne

29. Inden for dette komplicerede og i almindelighed sparsomt undersoegte omraade aabner sig et vidtraekkende ide - og handlingsfelt for Faellesskabet. Kommissionen vil foretage en undersoegelse af dette spoergsmaal. Den vil inden den 31. december 1975 fremsende konklusionerne af denne undersoegelse, i givet fald vedlagt hensigtsmaessige forslag.

30. vi ) Fremme af mere generelle oekonomiske forbrugerinteresser

For bedre at kunne imoedekomme forbrugernes individuelle og kollektive behov boer der findes loesninger paa en raekke generelle problemer, som f.eks. :

- hvorledes den enkelte kan opnaa et bedre forhold mellem kvalitet og pris for leverede varer og tjenesteydelser;

- hvorledes spild kan undgaas, navnlig for saa vidt angaar

- varernes emballering,

- varernes holdbarhed,

- genanvendelse af materialer;

- beskyttelse mod saadan reklame, som ikke respekterer forbrugerens personlige frihed.

31. Stillet over for disse problemer af forholdsvis ny art vil Kommissionen bestraebe sig paa ved undersoegelser at fastlaegge grundlaget for fremtidige foranstaltninger.

C. RAADGIVNING, BISTAND OG ERSTATNING OG AFHJAELPNING VED SKADER

a ) PRINCIPPER

32. Forbrugeren skal have raadgivning og bistand med hensyn til klager og i tilfaelde af skader foraarsaget ved koeb eller anvendelse af mangelfulde varer eller utilstraekkelige tjenesteydelser.

Han boer endvidere have krav paa at opnaa rimelig erstatning for saadanne skader gennem hurtige, effektive og lidet bekostelige fremgangsmaader.

b ) FORANSTALTNINGER

33. Med henblik herpaa vil Kommissionen :

i ) undersoege :

- de systemer for bistand og raadgivning, der findes i medlemsstaterne,

- de systemer for reklamation, voldgift og bilaeggelse i mindelighed af tvister, der findes i medlemsstaterne,

- medlemsstaternes lovgivning om forbrugernes beskyttelse ved domstolene, isaer de forskellige former for soegsmaalsadgang og procedurer der er til raadighed, herunder aktionsmuligheder for forbrugersammenslutninger og andre organisationer,

- systemer og lovgivninger i visse tredjelande, som svarer til de ovenfor naevnte,

ii ) fremlaegge rapporter, der sammenfatter og sammenligner de fordele og ulemper, der er forbundet med de forskellige systemer, fremgangsmaader og det materiale, som anvendes i forbindelse med bistand og raadgivning, reklamationer og soegsmaal.

iii ) om fornoedent fremlaegge hensigtmaessige forslag til bedre anvendelse og forbedring af de bestaaende systemer.

iv ) undersoege det formaalstjenlige i en metode til udveksling af oplysninger om resultaterne af reklamationer og soegsmaal vedroerende masseproducerede varer, der saelges i samtlige eller i flere medlemsstater.

D. FORBRUGEROPLYSNING OG -UNDERVISNING

Forbrugeroplysning

a ) PRINCIPPER

34. Koeberen af varer eller tjenesteydelser boer have tilstraekkelige oplysninger, der saetter ham i stand til :

- at vurdere de vaesentlige egenskaber ved de tilbudte varer og tjenesteydelser, saasom art, kvalitet, maengde og priser;

- at foretage et rationelt valg mellem konkurrende varer og tjenesteydelser;

- at benytte disse varer og tjenesteydelser sikkert og paa tilfredsstillende maade;

- at kraeve erstatning og afhjaelpning ved eventuelle skader, der skyldes den modtagne vare - eller tjenesteydelse.

b ) PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER

35. i ) Foranstaltninger i forbindelse med oplysning om varer og tjenesteydelser

- udformning af generelle principper, som boer anvendes ved udarbejdelsen af alle specifikke direktiver og andre regler, der vedroerer forbrugerbeskyttelse;

- opstilling af regler for maerkning af varer, for hvilke specifikationerne er harmoniseret paa faellesskabsniveau. Disse regler skal muliggoere en tydelig, letlaeselig og utvetydig maerkning;

- for levnedsmidlers vedkommende opstilling af regler, der klart angiver de forskellige oplysninger, som forbrugerne skal goeres bekendt med ( saasom art, sammensaetning, vaegt eller rumfang, naeringsvaerdi, fremstillingsdato eller enhver anden nyttig datomaerkning, osv. );

- for andre varer end levnedsmidler og for tjenesteydelser opstilling af regler, der klart angiver de oplysninger, der er af interesse for forbrugeren, og som han skal goeres bekendt med;

- udarbejdelse af faelles principper for prisangivelse og eventuelt angivelse af prisen pr. vaegt - eller rumfangsenhed;

- tilskyndelse til anvendelse og harmonisering af frivillige systemer for oplysende maerkning.

36. ii ) Foranstaltninger i forbindelse med sammenlignende afproevninger

Sammenlignende afproevninger er en anden oplysningskilde. Disse afproevninger kan foretages af statsfinansierede organer, af private organer eller af blandede organer. En samordnet udveksling af oplysninger mellem disse organer vil vaere nyttig ( * ).

Kommissionen tager de noedvendige initiativer til, at de organer, der i medlemsstaterne udfoerer sammenlignende afproevninger, samarbejder saa snaevert som muligt, navnlig ved at foretage faelles afproevninger eller ved at udforme ensartede standarder for afproevningerne.

37. iii ) Undersoegelse af forbrugernes adfaerd

For at fastlaegge en samordnet politik for forbrugeroplysning og -undervisning er det noedvendigt at vide mere om forbrugerens adfaerd og indstilling. Kommissionen er allerede i faerd med at foretage regelmaessige enqueter hos forbrugerne om visse sider af Faellesskabets oekonomiske situation. Den vil fortsaette disse enqueter og udstraekke dem til andre emner i samarbejde med medlemsstaterne, forbrugerorganisationerne og andre organer med henblik paa at faa et bedre kendskab til behov og adfaerd hos forbrugerne i Faellesskabet.

38. iv ) Klar oplysning til forbrugerne om de foranstaltninger, der er gennemfoert nationalt og paa faellesskabsplan, og som direkte eller indirekte kan komme til at beroere forbrugerinteresserne.

39. En saadan foranstaltning vil for Kommissionen navnlig bestaa i :

- at udarbejde en fortegnelse over de typer af oplysning, der er mest gavnlige for forbrugerne inden for Faellesskabet for saa vidt angaar varer og tjenesteydelser, og paa grundlag heraf udarbejde grundmateriale;

- at give klar og mere omfattende og varieret oplysning om de spoergsmaal af interesse for forbrugerne, der behandles af Faellesskabet, samt samarbejde snaevert herom med medlemsstaterne, forbrugerorganisationerne og andre organer;

- at tilskynde til produktion af fjernsyns - og radioprogrammer samt film, til offentliggoerelse af artikler i pressen osv., om emner af interesse for forbrugerne;

- at offentliggoere en aarsberetning om de foranstaltninger, der af Faellesskabet og medlemsstaterne er truffet til fordel for forbrugerne for saa vidt angaar lovgivningen og dennes gennemfoerelse, oplysning, konsultation og samordning.

v ) Oplysning om priser

40. Forbrugerne boer oplyses om betingelserne for prisdannelsen i Faellesskabet.

Saadanne oplysninger gives af Kommissionen, navnlig i den under punkt 39 naevnte aarsberetning.

41. Kommissionen boer fortsat foretage enqueter vedroerende detailpriser og bestraebe sig paa i rette tid at oplyse offentligheden om prisforskelle inden for Faellesskabet.

Undervisning i forbrugerspoergsmaal

a ) PRINCIPPER

42. Undervisningstilbud maa vaere tilgaengelige for boern, unge og voksne saaledes, at de faar mulighed for at handle som bevidste forbrugere, der har forudsaetninger for paa rationel vis at vaelge varer og tjenesteydelser, og viden om deres rettigheder og ansvar. For at opnaa disse maal har forbrugerne i saerlig grad brug for at kende grundprincipperne i samtidens oekonomi.

b ) FORANSTALTNINGER

43. i ) Fremme af undervisningen i forbrugerspoergsmaal

Til fremme af forbrugernes uddannelse ved raad og vejledninger paa faellesskabsplan vil Kommissionen pabegynde supplerende studier i samarbejde med medlemsstaterne og forbrugerorganisationerne.

Saadanne studier foretages i samarbejde med sagkyndige i medlemsstaterne. Studierne maa sigte mod at fastlaegge metoder og foresla materialer med henblik paa igennem undervisningsvejledninger at fremme undervisningen i forbrugerorienterende emner i skoler, paa universiterer og paa andre uddannelsesinstitutioner.

44. ii ) Uddannelse af laerere

Uddannelse af laerere, der skal staa for undervisning af forbrugerne, maa anses for en noedvendig opgave. Flere ideer har vaeret fremsat i denne forbindelse - blandt andet etablering i medlemslandene af centre, hvor resultater fra oekonomisk og sociologisk forskning kan studeres med henblik paa videre formidling. Ligeledes har man foreslaaet en udveksling af ideer, af medarbejdere og af studerende mellem saadanne centre. Kommissionen tilskynder og stoetter aktiviteter i denne retning.

45. iii ) En omfattende informationsformidling

Kommissionen vil i overensstemmelse med sin almindelige oplysningspolitik i samarbejde med den nationale administration i de enkelte medlemsstater og organisationer med interesse for forbrugerspoergsmaal tilskynde til udveksling og informationsformidling om emner, der er af interesse for forbrugerne. Offentliggoerelsen af en aarsberetning, som foreslaaet i punkt 39, vil give en positiv lejlighed til at bevidstgoere forbrugerne.

E. FORBRUGERKONSULTATION OG -REPRAESENTATION

a ) PRINCIPPER

46. Ved forberedelsen af afgoerelser der vedroerer forbrugerne, boer disse konsulteres og hoeres navnlig gennem organisationer, der beskaeftiger sig med forbrugerbeskyttelse og -oplysning.

b ) FORANSTALTNINGER

47. Kommissionens virksomhed paa dette omraade vil bestaa i :

i ) under anvendelse af allerede gennemfoerte undersoegelser ( * ) at foretage en sammenlignende undersoegelse af de forskellige former for forbrugerkonsultation, -repraesentation og -deltagelse, der anvendes i medlemsstaterne, og navnlig af reglerne og kriterierne for, hvormaar forbrugerorganisationer er repraesentative og for offentlige myndigheders eventuelle anerkendelse af saadanne organisationer;

ii ) at opmuntre de repraesentative forbrugerorganisationer til at undersoege visse emner, der er saerlig vigtige for forbrugerne, og til at fremsaette deres synspunkter og samordne deres bestraebelser;

iii ) at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om den mest hensigtsmaessige fremgangsmaade til at give forbrugerne mulighed for at blive konsulteret eller hoert.

III. GENNEMFOERELSE

48. Ved gennemfoerelsen af dette program vil Kommissionen i vid udstraekning tage hensyn til de af medlemsstaterne, de internationale institutioner ( 3 ) og forbrugerorganisationerne allerede paabegyndte undersoegelser og arbejder og med sidstnaevnte indlede et samarbejde, der goer det muligt for Faellesskabet at drage fordel at det arbejde, der allerede er i gang.

I denne forbindelse er samarbejdet med Europaraadet og OECD saerlig vigtigt paa grund af det arbejde, som udfoeres af disse organisationer paa omraader vedroerende forbrugerbeskyttelse og -oplysning, og som i dette program er markeret med en stjerne.

Betydningen af et saadant samarbejde maa ikke undervurderes, og alt vil blive gjort for at opretholde og videreudvikle de naere og harmoniske forbindelser, der allerede bestaar, eller som er ved at blive skabt, vedroerende forbrugerspoergsmaal.

49. Denne tekst skal betragtes som foerste etape i et mere omfattende program, som det maaske senere kan blive noedvendigt at udbygge. Det tilstraebes at afslutte denne foerste fase inden for en frist paa fire aar.

( 1 ) - Almindeligt program om fjernelse af tekniske hindringer for samhandlen med industrivarer og naeringsmidler, der foelger af forskelle mellem medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, opstillet ved Raadets resolution af 28. maj 1969 ( EFT nr. C 76 af 17. 6. 1969, s. 1 ) og suppleret ved resolution af 21. maj 1973 ( EFT nr. C 38 af 5. 6. 1973, s. 1 ).

- Handlingsprogram af 17. december 1973 vedroerende industri - og teknologipolitik ( Raadets resolution af 17. december 1973, EFT nr. C 117 af 31. 12. 1973, s. 1 ).

( 2 ) Raadets resolution af 22. juli 1974 ( EFT nr. C 92 af 6. 8. 1974, s. 2 ).

( * ) Se punkt 48.

( 3 ) De institutioner, med hvilke et samarbejde skal opretholdes, er blandt andre foelgende :

- De forenede Nationer, De forenede Nationers organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, Verdenssundhedsorganisationen, Organisationen for Ernaering og Landbrug samt Codex Alimentarius, Organisationen for oekonomisk Samarbejde og Udvikling, Europaraadet, Nordisk embedsmandskomité for Forbrugersporgsmaal.

- Den internationale Standardiseringsorganisation og Den internationale elektrotekniske Kommission, Det europaeiske Standardiseringsudvalg og Det europaeiske standardiseringsudvalg for Elektroteknik.

TILLAEG I

FORANSTALTNINGER, SOM ALLEREDE ER TRUFFET AF FAELLESSKABET, OG SOM ER AF INTERESSE FOR FORBRUGERNE

Udviklingen af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab og virkeliggoerelsen af toldunionen har vaeret af interesse for forbrugerne, navnlig paa foelgende omraader :

a ) Udvidelse af det varendvalg, der tilbydes forbrugeren

Med de frie varebevaegelser er det blevet muligt at tilbyde forbrugerne et mere varieret udvalg af varer og sikre dem en mere regelmaessig forsyning.

b ) Konkurrence og priser

Anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 har bidraget til at opretholde konkurrencen i faellesmarkedet med de deraf foelgende konsekvenser for prisdannelsen.

c ) Harmonisering af retsforskrifter

Ved udarbejdelsen af forskellige direktiver paa landbrugsomraadet og vedroerende industrivarer er der blevet taget hensyn til forbrugernes interesser, herunder isaer for saa vidt angaar deres sundhed og sikkerhed ( eksempler herpaa er givet i bilag 2 ).

d ) Forbrugeroplysning og forbrugerrepraesentation

De oplysninger, der er udsendt af Kommissionens informationstjenester, er blevet suppleret med synspunkter fra Forbrugerkontaktkomiteen, der holdt moeder fra 1962 til 1972.

Kommissionen har oprettet en afdeling for miljoe-og forbrugerbeskyttelse, hvor et kontor specielt tager sig af forbrugeroplysning og-beskyttelse.

For at udfylde det tomrum, der opstod efter kontaktkomiteens ophoer, har Kommissionen nedsat en raadgivende forbrugerkomité ( afgoerelse af 25. september 1973 ) ( 1 ), der traadte sammen for foerste gang den 19. november 1973.

Der findes andre raadgivende komiteer, hvor forbrugerne er repraesenteret sammen med producenterne og andre interesserede parter, isaer paa landbrugsomraadet og toldomraadet.

( 1 ) EFT nr. L 283 af 10. 10. 1973, s. 18.

TILLAEG 2

UDVALG AF RAADSDIREKTIVER, SOM ER AF INTERESSE FOR FORBRUGERNE

( fortegnelse pr. 31. maj 1974 )

LEVNEDSMIDLER

1. Tilladte farvestoffer

Indbyrdes tilnaermelse af retsforskrifter : direktiv af 23. oktober 1962 ( EFT nr. 115 fra 1962, s. 2645/62 ), aendret ved direktiverne :

- 65/469/EOEF ( EFT nr. 178 fra 1965, s. 2793/65 ),

- 67/653/EOEF ( EFT nr. 263 fra 1967, s. 4 ),

- 68/419/EOEF ( EFT nr. L 309 fra 1968, s. 24 ),

- 70/358/EOEF ( EFT nr. L 157 fra 1970, s. 36 ).

2. Tilladte konserveringsstoffer

a ) Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 64/54/EOEF af 5. november 1963 ( EFT nr. 12 fra 1964, s. 161 ), aendret ved direktiverne :

- 65/66/EOEF ( EFT nr. 22 fra 1965, s. 373/65 ),

- 66/722/EOEF ( EFT nr. 233 fra 1966, s. 3947/66 ),

- 67/427/EOEF ( EFT nr. 148 fra 1967, s. 1 ),

- 68/420/EOEF ( EFT nr. L 309 fra 1968, s. 25 ),

- 70/359/EOEF ( EFT nr. L 157 fra 1970, s. 38 ),

- 71/160/EOEF ( EFT nr. L 87 fra 1971, s. 12 ),

- 72/2/EOEF ( EFT nr. L 298 fra 1972, s. 48 ),

- 74/62/EOEF ( EFT nr. L 3 * fra 1974, s. 29 ).

b ) Renhedskriterier for tilladte konserveringsstoffer : direktiv 65/66/EOEF af 26. januar 1965 ( EFT nr. 22 fra 1965, s. 373/65 ), aendret ved direktiv 67/428/EOEF ( EFT nr. 148 fra 1967, s. 10 ), berigtiget i EFT nr. 126 fra 1965, s. 2148/65.

c ) Anvendelses - og kontrolforanstaltninger ved kvalitative og kvantitative analyser af konserveringsstoffer i og paa frugter : direktiv 67/427/EOEF af 27. juni 1967 ( EFT nr. 148 fra 1967, s. 1 ).

3. Tilladte antioxidanter

Direktiv 70/357/EOEF af 13. juli 1970 ( EFT nr. L 157 fra 1970, s. 31 ).

4. Kakao - og chokoladevarer

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 73/241/EOEF af 24. juli 1973 ( EFT nr. L 228 fra 1973, s. 23 ).

5. Sukker

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 73/437/EOEF af 11. december 1973 ( EFT nr. 356 fra 1973, s. 71 ).

DIREKTIVER PAA VETERINAEROMRAADET

1. Direktiv om veterinaerpolitimaessige problemer ved handel inden for Faellesskabet med kvaeg og svin :

Direktiv 64/432/EOEF af 26. juni 1974 ( EFT nr. 121 fra 1964, s. 1977/64 ), aendret ved direktiverne :

- 66/600/EOEF ( EFT nr. 192 fra 1966, s. 3294/66 ),

- 70/360/EOEF ( EFT nr. L 157 fra 1970, s. 40 ),

- 71/285/EOEF ( EFT nr. L 179 fra 1971, s. 1 ),

- 72/97/EOEF ( EFT nr. L 38 fra 1972, s. 95 ),

- 72/445/EOEF ( EFT nr. L 298 fra 1972, s. 49 ),

- 73/150/EOEF ( EFT nr. L 172 fra 1973, s. 18 ).

2. Sundhedsmaessige problemer i forbindelse med handel med fersk fjerkraekoed

Direktiv 71/118/EOEF af 15. februar 1971 ( EFT nr. L 55 fra 1971, s. 23 ).

3. Sundhedsmaessige problemer vedroerende handelen med fersk koed inden for Faellesskabet

Direktiv 64/433/EOEF af 26. juni 1964 ( EFT nr. 121 fra 1964, s. 2012/64 ), aendret ved direktiverne :

- 66/601/EOEF ( EFT nr. 192 fra 1966, s. 3302/66 ),

- 69/349/EOEF ( EFT nr. L 256 fra 1969, s. 5 ),

- 70/486/EOEF ( EFT nr. L 239 fra 1970, s. 42 ).

FODERSTOFFER

1. Indfoerelse af faellesskabsproeveudtagningsmaader og analysemetoder for saa vidt angaar den officielle kontrol med foderstoffer

Direktiv 70/373/EOEF af 20. juli 1970 ( EFT nr. L 170 fra 1970, s. 1 ), aendret ved direktiv 72/275/EOEF ( EFT nr. L 171 fra 1972, s. 39 ).

2. Tilsaetningsstoffer til foderstoffer

Direktiv 70/524/EOEF af 23. november 1970 ( EFT nr. L 270 fra 1970, s. 1 ), aendret ved direktiv 73/103/EOEF ( EFT nr. L 124 fra 1973, s. 17 ).

3. Uoenskede stoffer i foderstoffer

Direktiv 74/63/EOEF af 17. december 1973 ( EFT nr. L 38 fra 1974, s. 31 ).

SUNDHEDSBESKYTTELSE

1. Medicinske specialiteter

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 65/65/EOEF af 26. januar 1965 ( EFT nr. 22 fra 1965, s. 369/65 ), aendret ved direktiv 66/454/EOEF ( EFT nr. 144 fra 1966, s. 2658/66 ).

2. Klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer

a ) Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 67/548/EOEF af 27. juni 1967 ( EFT nr. 196 fra 1967, s. 1 ), aendret ved direktiverne :

- 70/189/EOEF ( EFT nr. 59 fra 1970, s. 33 ),

- 71/144/EOEF ( EFT nr. L 74 fra 1971, s. 15 ),

- 73/146/EOEF ( EFT nr. L 167 fra 1973, s. 1 ).

b ) Klassificering, emballering og etikettering af farlige praeparater ( oploesningsmidler ) : direktiv 73/173/EOEF af 4. juni 1973 ( EFT nr. 189 fra 1973, s. 7 ).

TEKSTILPRODUKTER

1. Betegnelser for tekstilprodukter

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 71/307/EOEF af 26. juli 1971 ( EFT nr. L 185 fra 1971, s. 16 ).

2. Kvantitative analyser af binaere tekstilfiberblandinger

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 72/276/EOEF af 17. juli 1972 ( EFT nr. L 173 fra 1972, s. 1 ).

3. Kvantitative analyser af ternaere tekstilfiberblandinger

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 73/44/EOEF af 26. februar 1973 ( EFT nr. L 83 fra 1973, s. 1 ).

INDUSTRIPRODUKTER

Vaske - og rengoeringsmidler

1. Vaske - og rengoeringsmidler

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 73/404/EOEF af 22. november 1973 ( EFT nr. L 347 fra 1973, s. 51 ).

2. Kontrolmetoder for de anionaktive stoffers biologiske nedbrydningsevne

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 73/405/EOEF af 22. november 1973 ( EFT nr. L 347 fra 1973, s. 53 ).

Krystal

Beskrivelse af etikettering af krystal : direktiv 69/493/EOEF af 15. december 1969 ( EFT nr. L 326 fra 1969, s. 36 ).

Vejeinstrumenter - ikke-automatiske

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 73/360/EOEF af 19. november 1973 ( EFT nr. L 335 fra 1973, s. 1 ).

Elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spaendingsgraenser

Harmonisering af love : direktiv 73/23/EOEF af 19. februar 1973 ( EFT nr. L 77 fra 1973, s. 29 ).

MOTORDREVNE KOERETOEJER OG DERES ANVENDELSE

1. Foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af udstoedningsgas fra koeretoejsmotorer med styret taending

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 70/220/EOEF af 20. marts 1970 ( EFT nr. L 76 fra 1970, s. 1 ).

2. Beholdere for flydende braendstof og sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til baglygter paa motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 70/221/EOEF af 20. marts 1970 ( EFT nr. L 76 fra 1970, s. 23 ).

3. Styreapparater for motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 70/311/EOEF af 8. juni 1970 ( EFT nr. L 133 fra 1970, s. 10 ).

4. Godkendte typer af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 ( EFT nr. L 42 fra 1970, s. 1 ).

5. Tilladt stoejniveau og udstodningssystemer for motordrevne koeretoejer

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 70/157/EOEF af 6. februar 1970 ( EFT nr. L 42 fra 1970, s. 16 ).

6. Bremseanordninger for visse kategorier motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne : direktiv 71/320/EOEF af 26. juli 1971 ( EFT nr. L 202 fra 1971, s. 37 ).

7. Ansvarsforsikring i forbindelse med anvendelse af koeretoejer og forpligtelse til at tegne saadan forsikring

direktiv 72/166/EOEF af 24. april 1972 ( EFT nr. L 103 fra 1972, s. 1 ).

8. Motordrevne koeretoejers lydsignalsystemer

direktiv 70/388/EOEF af 27. juli 1970 ( EFT nr. L 176 fra 1970, s. 12 ).

9. Doere i motordrevne koeretoejer

direktiv 70/387/EOEF af 27. juli 1970 ( EFT nr. L 176 fra 1970, s. 5 ).

10. Forerspejle til motordrevne koeretoejer

direktiv 71/127/EOEF af 1. marts 1971 ( EFT nr. L 68 fra 1971, s. 1 ).

11. Foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer

direktiv 72/306/EOEF af 2. august 1972 ( EFT nr. L 190 fra 1972, s. 1 ).

12. Motordrevne koeretoejers indre indretning

direktiv 74/60/EOEF af 17. december 1973 ( EFT nr. L 38 fra 1974, s. 2 ).

13. Anordninger til tyverisikring af motorkoeretoejer

direktiv 74/61/EOEF af 17. december 1973 ( EFT nr. L 38 fra 1974, s. 22 ).

MATERIALISEREDE LAENGDEMAL

Indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne; direktiv 73/362/EOEF af 19. november 1973 ( EFT nr. L 335 fra 1973, s. 56 ).

UDVIDELSEN AF FAELLESSKABET

AEndring af visse direktiver som foelge af udvidelsen af Faellesskabet ( EFT nr. L 326 fra 1973, s. 17 ).