—

Artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 fastsætter, at beskyttelsen af geografiske betegnelser kan tildeles de varer, som er opført i bilag I til denne forordning. De omhandlede varer er »tæt knyttet til landbrugsprodukter eller til erhvervslivet i landdistrikterne«. Bilag I til forordning (EU) nr. 1151/2012 omfatter uld (kategori 2.15: uld).

—

Kommissionen afviste sagsøgerens ansøgning om registrering af navnet »Mongol Togtvortoi Nooluur« som geografisk betegnelse for kartet-afhåret kashmiruld med den begrundelse, at denne vare ikke kan kvalificeres som »uld«. Ved vurderingen af, om ordet »uld« omfatter »kashmiruld«-fibre, henviste Kommissionen til TARIC-forordningen.

—

Kommissionen begik en åbenbar retlig fejl og magtfordrejning, idet den fejlagtigt henviste til TARIC-forordningen med henblik på at fortolke anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1151/2012.

—

Sagsøgeren indgav sin ansøgning om beskyttelse af en geografisk betegnelse til navnet »Mongol Togtvortoi Nooluur« for kartet-afhåret kashmiruld til Kommissionen. I ansøgningen identificerede sagsøgeren den omhandlede vare som en form for »uld« som omhandlet i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014  (3), eftersom afhåret-kartet »kashmiruld« klart er en form for »uld« i begrebets sædvanlige forstand.

—

Kommissionen har i sin afgørelse ikke vurderet den pågældende vare korrekt. Den har desuden misforstået, at »kashmiruld« er en form for »uld« i begrebets sædvanlige forstand. Ikke alene fejlfortolkede Kommissionen forordning nr. 1151/2012, den anlagde også et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder med hensyn til den i ansøgningen omhandlede vare.

—

Kommissionen lod med urette sagsøgeren tro, at en beskyttelse af en geografisk betegnelse til afhåret-kartet kashmiruld var mulig i henhold til forordning nr. 1151/2012. Herefter anførte Kommissionen uventet, at den ville afvise ansøgningen, idet den støttede sig på en overraskende fortolkningsmetode, og den trak sin administrative undersøgelse af ansøgerens bemærkninger uforholdsmæssigt i langdrag. Kommissionens generelle håndtering af ansøgningen rejser berettiget tvivl om Kommissionens upartiskhed med hensyn til den geografiske betegnelse, der skal beskyttes. Sagsøgeren er af den opfattelse, at dette ikke er overensstemmende med pligten til loyalt samarbejde under proceduren, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Dette udgør en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, der er fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.