![]() |
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
C/2024/4978 |
19.8.2024 |
Sag anlagt den 8. juli 2024 – Albot mod Rådet
(Sag T-343/24)
(C/2024/4978)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Maria Albot (Chişinău, Moldova) (ved advokaterne T. Bontinck og L. Marchal, samt C. Zatschler, SC)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at afgørelse (FUSP) 2023/891 og forordning (EU) 2023/888 er ulovlige, og at de ikke finder anvendelse på sagsøgeren. |
— |
Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1242 (1) af 26. april 2024 annulleres, for så vidt som den opretholder sagsøgeren under nr. 10 i bilag I til afgørelse (FUSP) 2023/891. |
— |
Gennemførelsesforordning (EU) 2024/1243 (2) af 26. april 2024 annulleres, for så vidt som den opretholder sagsøgeren under nr. 10 i bilag I til forordning (EU) 2023/888. |
— |
Rådet tilpligtes foreløbig at betale 100 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt. |
— |
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1. |
Det første anbringende om ulovligheden af afgørelse (FUSP) 2023/891 og af forordning (EU) 2023/888. Afgørelse (FUSP) 2023/891 og forordning (EU) 2023/888, som har til formål at fastsætte de kriterier, på grundlag af hvilke sagsøgerens navn er blevet opført på den omtvistede liste, er ulovlige, og det skal derfor på grundlag af artikel 277 TEUF fastslås, at de ikke finder anvendelse. Til støtte for denne ulovlighedsindsigelse har sagsøgeren gjort tre led gældende, som vedrører en tilsidesættelse af artikel 2 TEU, artikel 8 TEU og artikel 21, stk. 1, TEU, proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet samt at der foreligger magtfordrejning. |
2. |
Det andet anbringende om tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og begrundelsespligten. Sagsøgeren har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af hendes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse og af Rådets begrundelsespligt med den begrundelse, at de elementer, som sidstnævnte har fremsat, ikke gør det muligt for hende at forsvare sig. Sagsøgeren har gjort gældende, at den begrundelse, som Rådet har fremsat, ikke gør det muligt for hende at forstå, hvorfor disse kriterier finder anvendelse på hende. |
3. |
Det tredje anbringende om et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at vurdere, at hun er »knyttet til Ilan Shor« [artikel 1, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/891 af 28.4.2023]. |
4. |
Det fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og de grundlæggende rettigheder. Det er sagsøgerens opfattelse, at Rådet ved at vedtage restriktive foranstaltninger rettet mod hende har tilsidesat proportionalitetsprincippet og har gjort et uforholdsmæssigt indgreb i hendes grundlæggende rettigheder. |
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1242 af 26.4.2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/891 om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova (EUT L, 2024/1242).
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/1243 af 26.4.2024 om gennemførelse af forordning (EU) 2023/888 om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova (EUT L, 2024/1243).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4978/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)