Appel iværksat den 14. august 2024 af Republikken Polen til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 29. maj 2024 i de forenede sager T-200/22 og T-314/22, Republikken Polen mod Kommissionen

(Sag C-554/24 P)

(C/2024/6081)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den Europæiske Unions Rets dom af 29. maj 2024 (Polen mod Kommissionen, T-200/22 og T-314/22, EU:T:2024:329) ophæves i sin helhed.

—

Europa-Kommissionens afgørelse, indeholdt i skrivelser af 7. februar 2022, 8. februar 2022, 16. marts 2022, 31. marts 2022 og 16. maj 2022, vedrørende modregning af de daglige tvangsbøder, der blev pålagt ved kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 20. september 2021 (Den Tjekkiske Republik mod Polen, C-121/21 R, EU:C:2021:752), annulleres for så vidt angår perioden fra den 20. september 2021 til den 3. februar 2022.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Polen har fremsat følgende appelanbringender:

Anbringende om, at Retten tilsidesatte artikel 279 TEUF ved at anlægge en fejlagtig fortolkning af denne bestemmelse, som fik den til at fastslå, at slettelsen af hovedsagen ikke medførte, at en medlemsstats forpligtelse til at betale det skyldige beløb i form af daglige tvangsbøder, som den var pålagt i en sag om foreløbige forholdsregler, bortfaldt.

I forbindelse med dette anbringende har Polen navnlig gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 279 TEUF, idet den

anlagde en fejlagtig fortolkning af princippet om, at sager om foreløbige forholdsregler har en foreløbig og accessorisk karakter i forhold til hovedsagen, således at princippet om EU-rettens effektivitet får forrang for princippet om beskyttelse af de interesser, som den, der anmoder om de foreløbige forholdsregler, har

b)	anlagde en fejlagtig fortolkning af foreløbige forholdsregler, der betyder, at det er umuligt for en part i sagen at blive genindsat i sine formuerettigheder efter hovedsagens afslutning

c)	anordnede foreløbige forholdsregler i form af pligt til at betale daglige tvangsbøder, dvs. med karakter af sanktion, selv om artikel 279 TEUF ikke giver grundlag for at pålægge foranstaltninger med sanktionskarakter

fejlagtigt henviste til betragtningerne i kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 19. maj 2022, Den Tjekkiske Republik mod Polen (C-121/21 R), hvilket fik den til at fastslå, at slettelsen af hovedsagen ikke medførte bortfald af Polens forpligtelse til at betale det skyldige beløb i form af daglige tvangsbøder

2.	Anbringende om tilsidesættelse af statuttens artikel 36 vedrørende pligten til at begrunde domme

I forbindelse med dette anbringende har Polen gjort gældende, at Retten tilsidesatte sin begrundelsespligt ved ikke at begrunde, hvorfor den forkastede Polens argument vedrørende nationale retssystemer, hvorefter retsbevarende foranstaltninger, der iværksættes i afventning af en endelig afgørelse, med tilbagevirkende kraft ophører med at have virkning, når hovedsagen bliver uden genstand.