1.

Principalt. Er en retspraksis, hvorefter det med henblik på at sikre lighedsprincippet, princippet om fortjeneste, princippet om kompetence og princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, nægtes at anerkende status som fastansatte i den offentlige sektor for ikkefastansatte arbejdstagere med tidsubegrænset ansættelse, i strid med rammeaftalens § 5 (2)?

2.

Subsidiært. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, kan en erstatning med afskrækkende virkning til den ikkefastansatte arbejdstager med tidsbegrænset ansættelse på tidspunktet for opsigelsen af vedkommendes ansættelsesforhold da anses for at være en passende foranstaltning til at forhindre og eventuelt sanktionere det misbrug, der følger af anvendelsen af flere på hinanden følgende midlertidige ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold som omhandlet i rammeaftalens § 5?