1)

Er en national bestemmelse – momslovens artikel 20, første afsnit, nr. 6 – som indeholder et krav om, at der skal være tale om ydelser, som er direkte og eksklusivt knyttet til den fritagne virksomhed (»a) Disse ydelser anvendes direkte og eksklusivt til denne virksomhed og er nødvendige for udøvelsen heraf«), når dette krav i forhold til ydelsen – rengøring på sundhedsområdet – fortolkes således, at denne ikke er eksklusiv for denne fritagne sektor, selv om den er særegen, teknisk og kompleks i den måde, hvorpå den er organiseret og udformet, samt absolut nødvendig, i strid med hensigten og det EU-retlige formål med fritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112/EF (1)?

2)

Er det i strid med hensigten og det EU-retlige formål med fritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112/EF at anlægge en fortolkning af momslovens artikel 20, første afsnit, nr. 6, som sidestiller ydelsens manglende eksklusivitet for virksomheden med konkurrenceforvridning som begrundelse for at nægte denne fritagelse i overensstemmelse med de EU-retlige begrænsninger, idet de nationale og de EU-retlige begrænsninger for denne nægtelse således kombineres? Det ønskes afklaret, om begrænsningen vedrørende »ingen konkurrenceforvridning« indebærer, at fritagelsen nægtes, uanset konkurrenceforvridningens virkning, hvis der ikke er uenighed mellem parterne herom (sag C-[8/01], præmis 48), idet enhver fritagelse er et brud på det generelle princip om afgiftspligt, som er anerkendt af Domstolen.