Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal de Justiça (Portugal) den 23. april 2024 – João Filipe Ferreira da Silva e Brito m.fl. mod Estado português

(Sag C-293/24, Ferreira da Silva e Brito m.fl.)

(C/2024/5056)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal de Justiça

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: João Filipe Ferreira da Silva e Brito m.fl.

Sagsøgt: Estado português

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skulle Rådets direktiv 77/187/EØF (1) af 14. februar 1977 og Rådets direktiv 2001/23/EF (2) af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, navnlig artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF, som definerede begrebet »overførsel«, henset til de ovennævnte faktiske omstændigheder og Domstolens praksis den 25. februar 2009 på dette tidspunkt være blevet fortolket således, at dette begreb om »overførsel af en bedrift« omfattede en situation, hvor en virksomhed, der opererede på markedet for charterflyvninger, blev opløst ved en beslutning truffet af dens hovedaktionær, som ligeledes var en luftfartsvirksomhed, og hvor denne sidstnævnte i forbindelse med likvidationen foretog de handlinger, der er beskrevet mere indgående i forbindelse med redegørelsen for de førnævnte faktiske omstændigheder?

2.

Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, udgør den afgørelse, der blev truffet ved Supremo Tribunal de Justiças (øverste domstol) dom af samme dato, som, idet den traf afgørelse i sidste instans, og i lyset af de faktiske omstændigheder, den havde kendskab til, fastslog, at de førnævnte direktiver, navnlig artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001, skulle fortolkes således, at begrebet »overførsel af en bedrift« ikke omfattede en situation som den, der er beskrevet i det forrige spørgsmål, da henset til de førnævnte faktiske omstændigheder og Domstolens praksis den 25. februar 2009 en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten?

3.

Udgør den afgørelse, der blev truffet ved Supremo Tribunal de Justiças (øverste domstol) dom af 25. februar 2009, som, idet den traf afgørelse i sidste instans, og i lyset af de faktiske omstændigheder, den havde kendskab til, fastslog, at artikel 234 TEF (nu artikel 267 TEUF) skulle fortolkes således, at samme Supremo Tribunal de Justiça (øverste domstol) i betragtning af de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i det første præjudicielle spørgsmål, og det forhold, at de lavere nationale retsinstanser, som havde behandlet sagen, havde truffet modstridende afgørelser, ikke var forpligtet til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende den korrekte fortolkning af begrebet »overførsel af en bedrift« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF, henset til de førnævnte faktiske omstændigheder og Domstolens praksis den 25. februar 2009 en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten?

4.

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og såfremt et eller begge af de to foregående spørgsmål besvares bekræftende, således at det kan konkluderes, at der foreligger en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten – i et tilfælde som det foreliggende, hvor det er dokumenteret, at arbejdstagerne indvilgede i at modtage godtgørelsen for den kollektive afskedigelse i den overbevisning, at opløsningen af deres arbejdsgiver, Air Atlantis, var uundgåelig, og idet de ikke havde kendskab til, at sagsøgte, TAP, efter opsigelsen af deres ansættelseskontrakter ville gennemføre i det mindste en del af de charterflyvninger, som Air Atlantis hidtil havde udført, og at en del af Air Atlantis’ udstyr, herunder flyene, ville blive overdraget til TAP – skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 da fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse såsom artikel 23, stk. 3, i Decreto-Lei n.o 64-A/89 (3) (lovdekret nr. 64-A/89), som siden er blevet ophævet, men som fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, og hvorefter »arbejdstagerens modtagelse af den i denne artikel omhandlede godtgørelse indebærer en accept af afskedigelsen«?

---

(1)  Rådets direktiv 77/187/EØF af 14.2.1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT 1977, L 61, s. 26).

(2)  Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT 2001, L 82, s. 16).

(3)  Decreto-Lei n.o 64-A/89, de 27 de fevereiro 1989, que regula a atribuição de incentivos à criação de emprego para os desempregados de longa duração (Diário da República n.o 48/1989, 2o Suplemento, Série I de 1989-02-27, p. 4-14) (lovdekret nr. 64-A/89 om vedtagelse af ordningen for opsigelse af individuelle ansættelseskontrakter, herunder betingelserne for indgåelse og udløb af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, Diário da República, serie I, nr. 48, andet supplement, af 27.2.1989, s. 4-14).