![]() |
Tidende |
DA Serie C |
C/2023/990 |
27.11.2023 |
Sag anlagt den 12. oktober 2023 — Laudamotion mod Kommissionen
(Sag T-1026/23)
(C/2023/990)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Laudamotion GmbH (Schwechat, Østrig) (ved advokaterne N. Levy, G. Rizza og D. Pérez de Lamo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens afgørelse C (2023)5177 af 2. august 2023 i sagen AT.40612 — Lufthansa — Air Berlin (ruter fra/til Wien) annulleres. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger og at bære sine egne omkostninger i denne sag. |
— |
Eventuelle intervenienter tilpligtes at bære deres egne omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1. |
Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til god forvaltning i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og retssikkerhedsgarantier ved at undlade at foretage en omhyggelig undersøgelse. Det gøres i denne forbindelse også gældende, at Kommissionen har undladt at træffe meningsfulde efterforskningsforanstaltninger samt at give aktindsigt, og at sagsøgeren reelt er blevet frataget sin ret til at blive hørt. |
2. |
Andet anbringende om, at Kommissionen har begået en åbenbar fejl ved at meddele afslag på sagsøgerens klage, idet den har lagt til grund, at der foreligger en anden troværdig forklaring på den parallelle adfærd. Det gøres i denne forbindelse gældende, at sagsøgerens skriftlige indlæg i løbet af undersøgelsen burde have fået Kommissionen til at anlægge en anderledes vurdering af klagen i stedet for — baseret på en forkert retlig standard — at konstatere en lav grad af sandsynlighed for, at der har været tale om en tilsidesættelse. Det gøres også gældende, at Kommissionen har begået en åbenbar fejl ved at konkludere, at der foreligger en anden troværdig forklaring på den parallelle adfærd. |
3. |
Tredje anbringende om, at Kommissionen har foretaget en åbenbart fejlagtig vurdering ved at meddele afslag på klagen under henvisning til manglende konkurrencebegrænsende virkninger. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/990/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)