—

Punkt 198 i Rådets afgørelse (FUSP) 2023/432 af 25. februar 2023 (1) om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 annulleres.

—

Punkt 198 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/429 af 25. februar 2023 (2) om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om Rådets ukorrekte vurdering af de faktiske omstændigheder, som førte til, at sagsøgeren ubegrundet blev anset for en person i den angivne kategori — »fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, enheder eller organer, der er aktiv i en økonomisk sektor, der udgør en væsentlig indtægtskilde for Den Russiske Føderations regering, som er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine, samt fysiske eller juridiske personer, enheder og organer med tilknytning til dem«.

2.

Andet anbringende om manglende retligt grundlag for at Rådet kunne pålægge sagsøgeren, dennes »tilknyttede enheder« og »kunder« økonomiske restriktive foranstaltninger.

3.

Tredje anbringende om, at Rådet ikke råder over fuldstændige, pålidelige og tilstrækkelige beviser til at begrunde anvendelsen af restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren og til denne knyttede personer.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af de grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten, retten til fri erhvervsudøvelse og retten til respekt for ære og omdømme.

5.

Femte anbringende om manglende bevis for eksistensen af retlige tilknyttede enheder og for relevansen og typen af forholdet mellem sagsøgeren og de tilknyttede enheder.

6.

Sjette anbringende om, at Rådet har tilsidesat ligevægten mellem det udenrigspolitiske formål med sanktionerne og begrænsningen af sagsøgerens økonomiske rettigheder og dermed har bidraget til at gøre befolkningen i Den Russiske Føderation fattigere.