24.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/37


Sag anlagt den 3. maj 2023 — LW mod Kommissionen

(Sag T-232/23)

(2023/C 261/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LW (ved advokaterne S. Birenbaum-De Guchteneere og M. Tournay)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Bedømmelsesrapporten for 2020 annulleres.

Om fornødent annulleres appelbedømmerens afgørelse af 13. juli 2022, hvorved bedømmelsesrapporten for 2020 blev bekræftet, og indsigelsen af 11. marts 2022 (registreret som nr. 507857) blev afslået.

Om fornødent annulleres ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. januar 2023 om afslag på klagen indgivet ved skrivelse af 7. september 2022 (registreret som nr. R/422/22).

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 43 og om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 3, i Kommissionens afgørelse C(2013) 8985 af 16. december 2013 om de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 og til vedtægtens artikel 44, stk. 1, (herefter »de almindelige gennemførelsesbestemmelser«), samt om tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelsers artikel 5, 6 og 7, om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn, om magtmisbrug og om tilsidesættelse af god forvaltning.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 296 TEUF, af artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af vedtægtens artikel 25 og af begrundelsespligten, om åbenbare fejl og om tilsidesættelse af god forvaltning.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af vedtægtens artikel 1d, stk. 1, og af omsorgspligten.