Appel iværksat den 23 april 2023 af Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 1. marts 2023 i sag T-301/20, Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics og Jushi Egypt for Fiberglass Industry mod Kommissionen

(Sag C-261/23 P)

(2023/C 216/41)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE (ved avocats B. Servais og V. Crochet)

De øvrige parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Tech-Fab Europe eV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Det første, det tredje og det femte anbringende fremsat i første instans tages til følge.

—	Indstævnte og eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

I den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i søgsmålet anlagt til prøvelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 (1) af 1. april 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten.

Til. Støtte for appellen har appellanterne fremsat følgende tre appelanbringender:

—

Det første appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at eftersom prisen på glasfiberrovings i Hengshis regnskabsdokumenter ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, skulle prisen tilpasses efter den anden betingelse, der er fastsat i artikel 2, stk. 5, første afsnit, i antidumpinggrundforordningen (2).

—

Det andet appelanbringende: Retten foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, idet den fastslog, at Kommissionen med føje havde tilpasset Hengshis omkostninger til glasfiberrovings »på et andet rimeligt grundlag«, og foretog urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat sin begrundelsespligt, og med urette tog de grunde, der for første gang blev fremført for Retten, til følge.

—	Det tredje appelanbringende: Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen ikke havde pålagt en antidumpingtold, der oversteg dumpingmarginen, og således ikke havde tilsidesat antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4.

Med hensyn til det første appelanbringende har appellanterne i væsentlige gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at eftersom prisen på glasfiberrovings i Hengshis regnskabsdokumenter ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kunne prisen ikke anses for i rimelig grad at tage hensyn til omkostninger forbundet med produktion og salg af den pågældende vare, og at prisen derfor skulle tilpasses efter den anden betingelse, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit. Appellanterne har navnlig anført, at Retten ikke udledte den rigtige konklusion af den omstændighed, at den anden betingelse, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, skal fortolkes snævert. Retten nåede heller ikke til den rigtige konklusion på grundlag af den omstændighed, at den anden betingelse, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, skal fortolkes i lyset af artikel 2.2.1.1 i WTO’s antidumpingaftale som fortolket af WTO’s tvistbilæggelsesorgan.

Med hensyn til det andet appelanbringende har appellanterne fremført to argumenter. For det første har de anført, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen med føje havde tilpasset Hengshis omkostninger til glasfiberrovings »på et andet rimeligt grundlag« i overensstemmelse med undtagelsen i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, idet denne undtagelse skal fortolkes snævert. For det andet har appellanterne gjort gældende, at Retten foretog urigtig retsanvendelse, da den fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat sin begrundelsespligt ved at foretage de ovennævnte tilpasninger, eftersom Retten foretog en urigtig gengivelse af det relevante udsagn i den omtvistede forordning, der angiveligt forklarede, hvorfor Kommissionen måtte anvende undtagelsen i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, og med urette fastslog, at begrundelsen for Hengshis og Jushis »sammenlighed«»blot [var] et element i den sammenhæng«.

Med hensyn til det tredje appelanbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl af de grunde, der er fremført under det første og det andet appelanbringende, eftersom den fastslog, at appellanterne ikke havde godtgjort, at Kommissionen havde begået retlige fejl eller anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da den fastsatte Hengshis beregnede normalværdi. Retten begik dermed også en retlig fejl, idet den fastslog, at Kommissionen ikke havde pålagt en antidumpingtold, der oversteg dumpingmarginen, og således ikke havde tilsidesat antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4.

---

(1)  EUT 2020, L 108, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).