Sag anlagt den 27. maj 2022 — PH m.fl. mod ECB

(Sag T-323/22)

(2022/C 318/56)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: PH, PI, PJ og PK (ved advokaterne D. Hillemann, C. Fischer og T. Ehls)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgernes påstande

—	Afgørelse ECB-SSM-2022-EN-4 QLF-2020-0037 truffet af ECB den 22. marts 2022 vedrørende indsigelsen mod erhvervelse af kvalificerede andele og overskridelsen af 50 % af kapitalen og stemmerettighederne, som blev meddelt samme dag, annulleres ex tunc.

—	ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat 11 anbringender.

Første anbringende om fejlagtig anvendelse af § 2c, stk. 1b, nr. 1, i Kreditwesengesetz (herefter »KWG«) (1) for så vidt angår »pålidelighed«.

—	Dette anbringende vedrører den omstændighed, at der er set bort fra de fremlagte beviser, at vurderingskriterierne ikke opfylder de opstillede betingelser og at der er foretaget en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold.

Andet anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWC’s § 2c, stk. 1b, nr. 4, for så vidt angår »faglig kompetence«.

—	Dette anbringende vedrører den omstændighed, at der er lagt uegnede forhold til grund, og at der ikke er blevet lagt vægt på den førstnævnte sagsøgers erfaring.

Tredje anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWC’s § 2c, stk. 1b, nr. 6, for så vidt angår »finansiel soliditet«.

—	Dette anbringende vedrører den omstændighed, at der ikke er retsgrundlag for kravene, og at ECB har foretaget en forkert beregning af kapitalkravene.

Fjerde anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWG’s § 2c, stk. 1b, nr. 2, for så vidt angår »overholdelse af tilsynskrav«.

—	Dette anbringende vedrører fastlæggelsen af en strategi, procedurer til fastsættelse og sikring af risikokapaciteten, oprettelse af et internt kontrolsystem, ansættelse af personale og fremtidig udlicitering af aktiviteter.

Femte anbringende om retlig fejlagtig anvendelse af KWC’s § 2c, stk. 1b, nr. 5, for så vidt angår mistanke om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

—	Dette anbringende vedrører den manglende hensyntagen til iværksatte/planlagte foranstaltninger og fremlagte beviser samt den manglende anerkendelse af, at der ikke foreligger noget mistankegrundlag.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af artikel 19 i og 75. betragtning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2) af 15. oktober 2013, magtmisbrug og fejlskøn med hensyn til eksistensen af en begrundelse for ikke at give tilladelse til erhvervelsen af den omhandlede bank.

—	Dette anbringende vedrører omfanget og kvaliteten af samt tidspunktet for de fremlagte beviser og spørgsmålet om den førstnævnte sagsøgers riskovillighed.

Syvende anbringende om, at relevante omstændigheder ikke blev taget i betragtning og om fejlskøn.

—	Dette anbringende vedrører den omstændighed, at beviser, erklæringer og fremlagte oplysninger ikke blev taget i betragtning.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

—	Dette anbringende vedrører den omstændighed, at det ikke er nødvendigt at forbyde erhvervelsen, og at der ikke er anvendt mildere foranstaltninger.

Niende anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten og pligten til upartiskhed.

—	Dette anbringende vedrører den omstændighed, at PH’s dokumenterede rentable virksomhed ikke blev taget i betragtning, og at der blev taget hensyn til omstændigheder, der ikke var relevante for den anfægtede afgørelse.

10.

Tiende anbringende om tilsidesættelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

—	Dette anbringende vedrører tilsidesættelse af erhvervsfriheden i henhold til artikel 15 i chartret om grundlæggende rettigheder, af den fri konkurrence og af friheden til at udøve økonomisk aktivitet i henhold til chartrets artikel 16.

11.

Ellevte anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

—	Dette sidste anbringende vedrører de tre førstnævnte sagsøgeres integritet og finansielle soliditet.

(1) Gesetz über das Kreditwesen: henvisningerne til denne tyske lovgivning fremgår af stævningen.

(2) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).