20.6.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 237/71


Sag anlagt den 29. april 2022 — Ismailova mod Rådet

(Sag T-234/22)

(2022/C 237/92)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gulbakhor Ismailova (Tashkent, Usbekistan) (ved advokat J. Grand d’Esnon)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Principalt:

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8. april 2022 (1) annulleres for så vidt angår Gulbakhor Ismailova.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022 (2) annulleres for så vidt angår Gulbakhor Ismailova.

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 (3) annulleres.

Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022 (4) annulleres.

Subsidiært:

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8. april 2022 annulleres for så vidt angår Gulbakhor Ismailova.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8. april 2022 annulleres for så vidt angår Gulbakhor Ismailova.

Artikel 1, nr. 2), litra f) og g), i Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 annulleres.

Artikel 1, litra f) og g), i Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022 annulleres.

Under alle omstændigheder tilpligtes Rådet for Den Europæiske Union i henhold til artikel 140, litra b), i Rettens procesreglement at betale 20 000 EUR i erstatning til Gulbakhor Ismailova for de sagsomkostninger, som hun har måttet afholde med henblik på at forsvare sine interesser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat otte anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende en manglende overholdelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.

2.

Andet anbringende vedrørende ulovligheden af de nye kriterier, der er blevet fastlagt af Rådet, og som er kommet til udtryk i Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 og i Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022.

3.

Tredje anbringende vedrørende ulovligheden af sagsøgerens opførelse, for så vidt som den er støttet på ulovlige kriterier.

4.

Fjerde anbringende vedrørende ulovligheden af sagsøgerens opførelse, idet det grundlæggende kriterium om sagsøgerens støtte til den igangværende krig i Ukraine ikke er blevet godtgjort.

5.

Femte anbringende vedrørende ulovligheden af sagsøgerens opførelse, for så vidt som Rådet ikke har iagttaget begrundelsespligten og ikke har båret bevisbyrden.

6.

Sjette anbringende vedrørende ulovligheden af sagsøgerens opførelse, idet der savnes et grundlag for den af Rådet anførte begrundelse.

7.

Syvende anbringende vedrørende et indgreb i sagsøgerens ejendomsret.

8.

Ottende anbringende vedrørende et indgreb i sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed og hendes frihed til at færdes frit.


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/582 af 8.4.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 55).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/581 af 8.4.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 110, s. 3).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 50, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25.2.2022 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 51, s. 1).