19.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 359/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Hamm (Tyskland) den 1. juni 2022 — straffesag mod A.

(Sag C-352/22)

(2022/C 359/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Hamm

Tiltalt i straffesagen

Sigtet: A.

Den anden part i sagen: Generalstaatsanwaltschaft Hamm

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 9, stk. 2 og 3, i direktiv 2013/32/EU (1), sammenholdt med artikel 21, stk. 1, i direktiv 2011/95/EU (2) fortolkes således, at den endelige anerkendelse af en person som flygtning som omhandlet i Genèvekonventionen i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, på grund af den EU-retlige pligt til at anlægge en direktivkonform fortolkning af national ret (artikel 288, stk. 3, TEUF og artikel 4, stk. 3, TEU), er bindende i forbindelse med udleveringsproceduren i den medlemsstat, over for hvilken begæring om udlevering af en sådan person er fremsat, således at det dermed obligatorisk er udelukket at udlevere personen til tredjelandet eller oprindelseslandet, indtil anerkendelsen som flygtning atter er ophævet eller udløbet?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12. 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (EUT 2011, L 337, s. 9).